Hvor sidder problemet egentlig?

Af: Anja Thorup Jensen

Her for nylig var jeg ude hos den sødeste og sjoveste pony. Dens ejer havde kontaktet mig fordi den var blevet en smule stram til højre, men ellers fungerede fint.

Når jeg spurgte ponyen, var den enige i, at højre kæbe føles lidt stram –men det var ikke noget den selv syntes var et problem (formentlig fordi dens unge rytter var opmærksom og tog hensyn til den 😉 ).

Til gengæld viste den, at en lille del af dens ryg føltes som om den blev presset sammen fra hver ende….og det ville den gerne have lidt hjælp med.

Der hvor jeg fandt det primære problem var så i dens bagknæ –og især det højre. Her var der så meget spænding, at det gav en form for fejlstilling af lårbensknoglen, som så igen gav et tryk midt på ryggen.

Og interessant nok, var det først da jeg havde fået arbejdet med dens bagknæ, at jeg kunne løsne op for spændingen i dens kæbeled – og at den igen kunne kippe bækkenet frit, og derigennem løfte ryggen.

Hvis du har lyst til selv at prøve at mærke, hvad det var denne pony følte, kan du prøve følgende:
Stil dig op, og overstræk i knæene. Du vil så formentlig kunne mærke, at dit lårbens placering i hofteskålen ændre sig en smule OG at du begynder at svaje i ryggen, hvilket give en følelse af at nogle af ryghvirvlerne bliver trykket lidt sammen. Når du så igen slapper af i knæene, vil du kunne mærke at rygsøjlen også kan få lov til at slappe af, og fylde i sin fulde længde.

Hvis du vil prøve ”øvelsen” på alle 4, er det nemmest at starte med at mærke hvad der sker når du svajer i ryggen – hvordan føles din rygsøjle? Og hvad sker der med placeringen af dit lårben i hofteskålen? Og hvad sker der med dine knæ? Og kan du mærke hvordan alle dele bedre kan slappe af, når du slipper svajet i ryggen?

Tip!
Under “Kropsafbalancering” kan du læse mere om de teknikker jeg arbejder med. Hvis du er interesseret i at få mig ud til dig selv eller din hest / pony / hund / kat er du selvfølgelig meget velkommen til at kontakte mig på mail: modernehestehold@live.dk eller mobil 61652717

Artiklen tilhører Anja Thorup Jensen, og må ikke kopieres, sælges, distribueres eller på anden måde gengives, uden udtrykkelig skriftlig tilladelse fra Anja Thorup Jensen.

Nu hvor du er færdig med at læse artiklen…
Fortæl mig, hvad du synes! Hvilke tanker satte teksten i gang hos dig? Hvad fik du ud af artiklen? Er der områder du gerne ville have uddybet? Jo mere feedback jeg får fra DIG, jo bedre er mine muligheder for at skrive noget som netop DU syntes er interessant!
Men vær opmærksom på, at jeg ikke længere har tid til at skrive personlige svar til alle. Indimellem kan det godt være at jeg lige kommentere på ét eller andet hvis jeg har tiden til det, men har du specifikke spørgsmål vedr. din egen hest / pony, så kontakt mig på mail eller telefon – måske har jeg et hurtigt svar til dig, eller du kan booke en tid til en konsultation hos mig.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *