For ikke så længe siden havde jeg en klient på briksen, som gerne ville have hjælp til sin ”computernakke”.
Og der er vist ingen tvivl om, at meget computerarbejde kan være hård kost for især skuldre og nakke….
Men da jeg arbejde med denne klient, var kroppen faktisk mere interesseret i at arbejde med den frustration der opstod i kroppen, over ikke at have mulighed for heeelt at komme igennem med den passion, der brændte i klienten.
Hvis jeg skal sætte et billede på, fik jeg lidt fornemmelsen af en galophest i startboksen, der bare gerne ville af sted…
Det der ofte sker, hvis vi har en stor passion for ét eller andet, men bliver bremset i at kunne udleve denne passion, er at der opbygges en overenergi, som kan blokere vores energibaner, og derved skabe både smerter og forskellige former for ubalancer.
Det der også var interessant i denne forbindelse var, at klienten rent faktisk i højere grad mærkede en mere ”energimæssig frihed” i kroppen, end en rent muskulær frihed…
Få dage forinden havde jeg en snak med en anden klient, som var overrasket over i hvor høj grad følelsesmæssige udfordringer, kan sætte sig som / opleves som, fysisk smerte i kroppen….
Så hvis du også døjer med ”computer-nakke”, eller andre smerter og/eller spændinger rund omkring i kroppen, og de ikke rigtig forsvinder ved regelmæssige pauser og fornuftig træning, kan du prøve at reflektere lidt over om der måske kan ligge nogle følelsesmæssige aspekter bag?
Er der måske ét eller andet du gerne vil, men som du ikke gør?
Eller er der måske noget som du ikke har lyst til, men som gør gør alligevel?
Eller…?
Jeg vil elske at læse hvis dette er noget der giver mening for dig 😉
Tip!
Under “Kropsafbalancering” kan du læse mere om de teknikker jeg arbejder med.
Hvis du er interesseret i komme en tur på briksen hos mig, er du selvfølgelig meget velkommen til at kontakte mig på mail: modernehestehold@live.dk eller mobil 61652717
Artiklen tilhører Anja Thorup Jensen, og må ikke kopieres, sælges, distribueres eller på anden måde gengives, uden udtrykkelig skriftlig tilladelse fra Anja Thorup Jensen.
Nu hvor du er færdig med at læse artiklen…
Fortæl mig, hvad du synes! Hvilke tanker satte teksten i gang hos dig? Hvad fik du ud af artiklen? Er der områder du gerne ville have uddybet? Jo mere feedback jeg får fra DIG, jo bedre er mine muligheder for at skrive noget som netop DU syntes er interessant!
Men vær opmærksom på, at jeg ikke længere har tid til at skrive personlige svar til alle. Indimellem kan det godt være at jeg lige kommentere på ét eller andet hvis jeg har tiden til det, men har du specifikke spørgsmål vedr. din egen hest / pony, så kontakt mig på mail eller telefon – måske har jeg et hurtigt svar til dig, eller du kan booke en tid til en konsultation hos mig.