Sådan helt generelt? Eller måske ”kun” på en enkelt anden hest?
I sidste uge var jeg bl.a. ude hos to skønne heste i samme stald. De to heste står ved siden af hinanden i stalden, og går også på fold sammen. Men desværre var den ene af hestene begyndt at blive voldsomt sur på den anden, uden at deres ejere helt kunne se eller gennemskue hvorfor?
Den ene af hestene havde fået voldsomt meget energi, men virkede alligevel ikke rigtig tilpas. Det er selvfølgelig altid dejligt når vores heste har god energi, men ejeren af denne hest var lidt i tvivl om hvorvidt denne energi var af det gode, da det også føltes som om der var noget hektisk og lidt stresset over den. Men samtidig var der en masse andre signaler, der tydede på eksempelvis stor glæde og arbejdsiver, når hun var sammen med den. Og ja, med sådanne miksede signaler og reaktioner, kan det nogle gange godt være lidt af en udfordring at finde ud af hvad det egentlig er der sker.
Den anden hest -som også var den aggressive af dem, trives umiddelbart godt. Og som ejeren sagde, så havde hun mest booket mig for at forkæle den – og så selvfølgelig for at finde ud af hvad der foregik mellem de to heste. Meget ofte har heste der nemt bliver sure / aggressive smerter, eller andre udfordringer i kroppen som generer dem, og som gør at de meget ofte ”får en kort lunte”. Men i denne situation passede dte bare ikke ret godt med hestens øvrige adfærd, og ejerens fornemmelse af den.
Noget af det jeg fandt hos disse heste, og som jeg tænker er interessant i denne sammenhæng, var at ”den lidt overenergiske” af dem, havde nogle udfordringer i kroppen som netop gav en masse uro og stress i dens system. Så dens ejer havde fuldstændig ret i, at i hvert fald noget af den energi hun mærkede hos den, ikke var positiv. Og jeg tror at det lige nøjagtigt var denne uro og utilpashed hos denne ”overenergiske hest”, som ”den sure hest” også mærkede – og som den simpelthen ikke kunne holde ud at være i nærheden af. Så ”den sure” hests løsning, var ganske enkelt at bede den anden hest om at holde sig væk…!
Jeg har nu hørt fra ejerne af begge heste, som bl.a. skriver at hestene virker mere afbalancerede – og at de nu står og spiser af samme høkasse….. 😉 og så de kun har set en enkelt ”sur mine” fra den anden, siden mit besøg.
Så hvis din hest er sur, aggressiv og/eller kortluntet, så sørg for at få den tjekket. Det er ofte ikke ret meget der skal til for at ændre det /løse dens problem. Og syntes du at du allerede har gjort / prøvet alt, så kik på om den /dem den er sur på, måske kunne have brug for hjælp. Vær her opmærksom på, at det også sagtens kan være staldkatten, staldhunden, eller mennesker der kommer i stalden, som hesten reagere på.… Og sidst, men ikke mindst, så sørg for at være meget opmærksom på hvordan du formidler det, hvis du har mistanke om at din hest reagere på at en anden (dyr eller menneske) i dens omgivelser – gør det med hjertet, og respekter hvis han/hun ikke ønsker at gå ind i det!
TIP! Jeg har rigtig gode erfaringer med, at de teknikker jeg arbejder med, både har kunnet hjælpe med at finde frem til hvad der er årsagen til at nogle heste kan have en tendens til at være sure eller kortluntede -og at hjælpe dem tilbage til en mere balanceret tilstand. Under “Kropsafbalancering” kan du læse mere om de teknikker jeg arbejder med. Er du interesseret i at jeg skal komme forbi dinhest/pony, og se hvad jeg kan gøre for den, er du meget velkommen til at kontakte mig på mail: modernehestehold@live.dk eller mobil 61652717.
Artiklen tilhører Anja Thorup Jensen, og må ikke kopieres, sælges, distribueres eller på anden måde gengives uden udtrykkelig skriftlig tilladelse fra Anja Thorup Jensen.
Nu hvor du er færdig med at læse artiklen…
Fortæl mig, hvad du synes! Hvilke tanker satte teksten i gang hos dig? Hvad fik du ud af artiklen? Er der områder du gerne ville have uddybet? Jo mere feedback jeg får fra DIG, jo bedre er mine muligheder for at skrive noget som netop DU syntes er interessant!
Men vær opmærksom på, at jeg ikke længere har tid til at skrive personlige svar til alle. Indimellem kan det godt være at jeg lige kommentere på ét eller andet hvis jeg har tiden til det, men har du specifikke spørgsmål vedr. din egen hest / pony, så kontakt mig på mail eller telefon – måske har jeg et hurtigt svar til dig, eller du kan booke en tid til en konsultation hos mig.
Jeg syns der er altid intressant det du skriver. Min hoppe er mega følsom, og er ofte “sur” imod andre heste. Men ikke alle! Nogle af dem hun vist mest aggressivitet (ørene bagud, sure miner) er heste jeg synts ikke havde det helt godt i sin krop. Måske er der det, hun har reageret på? Det er i hvert fald en spændende tanke…
Super spændende! Min hest har to gange været virkelig vred på andre heste som var nervøse. Han bliver altid lidt spændt i kroppen hvis en anden hest i ridehuset bliver presset af rytter … så jeg er altid opmærksom på hvordan andre rider
Jeg kontakter dig nok snart da du får så mange pæne omtaler i vores stald.