Når jeg til dagligt kommer rundt i staldene oplever jeg relativt mange heste som i én eller anden grad har problemer med lænden. Dette kan der være flere forskellige årsager til, og lændeproblemer kan vise sig på mange forskellige måder.
Hestens lænd er på mange måder et sårbart sted på hesten, og lænden kan næsten komme til at virke som en ”knudepunkt” for mange forskellige problematikker.
Heste der har smerter i lænden står ofte med sænket ryg og bagbenene lidt bagud. Hos nogle heste vil man kunne se at musklerne omkring lænden svinder ind, mens man hos andre ser en overudvikling af lændemuskulaturen, og hos atter andre ser en asymmetrisk muskulatur omkring lænden.
Mange af de heste jeg møder, som har udfordringer med lænden, har problemer med at deres lændehvirvler rotere eller låser i forhold til hinanden. Her er der ikke tale om at hvirvlerne er ude af led, men om at de nogle gange drejer en smugle i forhold til hinanden, og indimellem fastlåses de så i en uhensigtsmæssig position af de omkringliggende muskler. Når dette sker, resulterer det i at lændens bevægelighed nedsættes i større eller mindre grad. Endvidere vil både de nerver der kommer ud fra rygmarven mellem lændehvirvlerne, og de tilhørende blodkar, blive påvirket af sådanne rotationer og låsninger af hvirvlerne, hvorved både huden, musklerne og organerne påvirkes. Ud over at hesten ofte vil vise tegn på smerter i selve lænden, vil man hos sådanne heste derfor også tit opleve at de viser tegn på smerter eller ubehag omkring flankerne. Mange heste med lændeproblemer skal ofte tisse (især når de rides) på grund af påvirkning af nyre og blære, og hestene kan have problemer med reproduktion på grund af påvirkningen af kønsorganerne. Men også problemer med mave-tarmsystemet kan stamme herfra, ligesom også cirkulationsproblemer og hævelser af bagbenene kan stamme herfra.
Når lændehvirvlerne rotere eller låser i forhold til hinanden vil der ofte ske en sammentrækning af muskulaturen i den ene side af lænden, og nogle gange så voldsomt at man ligefrem kan se at lænden buer. Dette vil trække bækkenet frem og ned i den side hvor muskulaturen er spændt / forkortet, hvorved hele bækkenet bliver skævt. Det betyder så at hesten begynder at belaste bagbenene uens, hvilket meget ofte resultere i knæsmerter hos hesten. Det vil sige, at det ikke er ualmindeligt at en bagbenshalthed kan stamme fra en problematik omkring lænden. Hos nogle heste oplever man måske ”blot” at den er svær at ride på den ene volte, har svært ved sidebevægelser til den ene side, at den kan være svær at rette lige ud og helst går på to spor, og mange gange begynder springheste at smide bagbenene til den ene side over springet, eller de lander måske altid i samme galop efter springet. En anden problematik som ofte ses hos heste der har problemer med at lændehvirvlerne rotere eller låser i forhold til hinanden, er at sadlen begynder at ligge skævt (især bagtil).
Men også nakkeproblemer kan stamme fra lænden, da en bækkenskævhed vil betyde at hele resten af rygsøjlen må kompensere herfor, hvilket ofte resultere i at den første nakkehvirvel også rotere. Når dette sker, oplever man ofte at hesten får balanceproblemer. Det hænger sammen med at det er blandt hestens første nakkehvirvler de såkaldte halsnerver kommer ud, og at disse nerver sender mange små følenerver ud i musklerne, som hele tiden sender besked til hjernen om kroppens position i forhold til jordoverfladen. Disse nerver er derfor en meget vigtig del af hestens balancesystem (hvis disse nerver bedøves, mister hesten sin evne til at gå lige). Derfor vil heste som har problemer i dette område også have problemer med balancen, og kan have problemer med at gå lige. Af andre typiske symptomer på problemer omkring de første nakkehvirvler er generelle nakkesmerter, manglende evne til at bøje nakken det rigtige sted og manglende evne til at dreje hovedet til den ene side. Det vil sige at hesten typisk vil stive sig, gå imod biddet, slå med hovedet, strække hovedet meget langt frem og/eller holde hovedet skævt. Endvidere er disse heste mange gange også øre-sky omkring det ene eller begge øre.
Nogle gange løber spiralen den anden vej, så det er en bagbenshalthed der ender med også at give problemer med lænden. For hvis hesten eksempelvis har smerter i knæet, eller måske har problemer med gaffelbåndet, vil det resultere i at den beskytter dette område, og derfor ikke træder helt igennem med det bagben. Det betyder så at hesten ikke bære sig korrekt, og vil resultere i at bækkenet bliver lavere i den ene side. Når det sker begynder musklerne så begynder at trække i lændehvirvlerne, og de vil så typisk begynde at rotere og låse i forhold til hinanden.
En anden problematik, der også meget ofte hænger sammen med lænden, er problemer omkring hestens nedre nakkehvirvler. Det hænger sammen med, at hestens lange rygmuskel begynder ved bækkenet og lænden og løber hele vejen frem til hestens nedre nakkehvirvler hvor de hæfter. Når hesten får problemer her, vil det ikke alene betyde at den ikke kan bruge ryggen korrekt, men også at den bliver meget tung fortil. Man oplever typisk en generel stivhed i halsens nederste del, og mange gange vil hesten skyde skulderen ud ved bøjninger. Det er heller ikke ualmindeligt at hesten begynder at snuble meget, eller lider af skiftende forbenshaltheder, hvilket hænger sammen med at det er mellem hestens nedre halshvirvler at de nerver der påvirker forbenene kommer ud. Også en ting som gjordkrampe kan nogle gange skyldes rotationer af hestens nederste halshvirvler. Klik her hvis du ønsker at læse mere om gjordkramper
Vær opmærksom på, at hesten sagtens kan have andre symptomer end de her nævnte, ligesom disse symptomer også kan skyldes andre problemer.
Lidt fakta om hestens lænd
De fleste heste har 6 lændehvirvler (vertebrae lumbales), dog har arabere kun 5 lændehvirvler. Torntappene på hestens lændehvirvler hælder, lige som torntappene på hestens to sidste brysthvirvler, fremad mod hestens hoved. Ellers er hestens lændehvirvler karakteriseret ved ikke at være forbundet med ribbenene. I stedet har lændehvirvlerne relativt lange og brede tværtappe, som giver en god stabilitet. På de sidste 3 lændehvirvler er der ledforbindelser mellem tværtappene.
Hestens lændehvirvler er typisk først færdigudviklede når hesten er 5½-6 år gamle.
Tip!
Under “Kropsafbalancering” kan du læse mere om de teknikker jeg arbejder med. Hvis du er interesseret i at få mig ud til dig selv eller din hest / pony / hund / kat er du selvfølgelig meget velkommen til at kontakte mig på mail: modernehestehold@live.dk eller mobil 61652717.
Artiklen tilhører Anja Thorup Jensen, og må ikke kopieres, sælges, distribueres eller på anden måde gengives uden udtrykkelig skriftlig tilladelse fra Anja Thorup Jensen.
Nu hvor du er færdig med at læse artiklen…
Fortæl mig, hvad du synes! Hvilke tanker satte teksten i gang hos dig? Hvad fik du ud af artiklen? Er der områder du gerne ville have uddybet? Jo mere feedback jeg får fra DIG, jo bedre er mine muligheder for at skrive noget som netop DU syntes er interessant!
Men vær opmærksom på, at jeg ikke længere har tid til at skrive personlige svar til alle. Indimellem kan det godt være at jeg lige kommentere på ét eller andet hvis jeg har tiden til det, men har du specifikke spørgsmål vedr. din egen hest / pony, så kontakt mig på mail eller telefon – måske har jeg et hurtigt svar til dig, eller du kan booke en tid til en konsultation hos mig.
Hej,
Virkelig spændene artikel. Jeg har en hest med meget lang lænd, og mange at de symptomer du beskriver har hun. Hvad kan jeg gøre for at hjælpe hende, hun har været ved osteopat og er selv uddannet hestemassør. Men hvis ikke jeg er over hende hele tiden bliver hun dårlig.