Hvad er smerte for en størrelse?

Af: Anja Thorup Jensen

Da jeg på et tidspunkt kom ud i en stald for at arbejde med en hest, kom jeg i snak med én som sagde at hun simpelthen ikke kunne holde ud når dyr lider. Så selv om hun elsker sine dyr over alt på jorden, ville hun hellere aflive dem end lade dem leve med smerter. Hun fortalte også hvordan det nær havde kostet hendes elskede hund livet, fordi den var blevet syg og havde uden tvivl smerter. Hunden var blevet indlagt, men da dyrlægerne ikke lige umiddelbart kunne finde årsagen, og da hun ikke syntes at de var i stand til at kunne smertedække den i tilstrækkelig grad, bad hun dem om at aflive hunden. Dyrlægerne mente dog at hun skulle give den en chance, hvilket hun modvilligt gik med til –og det viste sig heldigvis at være en god beslutning, for jeg kunne ved selvsyn se hvordan hunden nu trissede glad og tilfreds rundt i stalden 🙂

Men hvad er smerte egentlig for en størrelse?

Som jeg ser det, så er både vi og dyrene skabt til et liv uden smerte. Men det betyder ikke at jeg straks tager smertestillende midler hvis jeg får ondt, eller giver mine dyr smertestillende midler hvis jeg oplever tegn på at de har smerter, og så ellers bare fortsætter i samme rille. Tværtimod kan man nok nærmere sige at jeg byder smerten velkommen – jeg er nemlig taknemmelig for at kroppen har fundet en effektiv måde at skrige til mig ”at nu har du altså virkelig overset ét eller andet”, eller ”at nu er det altså opstået alvorlig skade som du er nød til at se på her og nu”. Så når jeg oplever smerte (enten hos mig selv eller hos mine dyr) stiller jeg altid disse spørgsmål:

  • Hvad er det min/mit dyrs krop vil fortælle mig med dette ”
  • Hvilken uhensigtsmæssig tankegang eller adfærd prøver ”

Når så jeg har fundet svarene på disse spørgsmål kan jeg godt finde på at tage smertestillende midler/eller give smertestillende midler til mine dyr. Dog er jeg meget opmærksom på om én eller anden grad af smerte er nødvendig/gavnlig fx for at holde kroppen i ro, eller sikre at eksempelvis et skadet ben ikke belastes for meget før det er helet op.

Men hvad tænker I om smerte? Hvordan reagere I når I selv oplever smerter? Og når I oplever smerter hos Jeres dyr?

Tip!
Under “Kropsafbalancering” kan du  læse mere om de teknikker jeg  arbejder med.
Hvis du er interesseret i at få mig ud til dig selv, eller din hest / pony / hund / kat er du selvfølgelig meget velkommen til at kontakte mig på mail: modernehestehold@live.dk eller mobil 61652717.

Artiklen tilhører Anja Thorup Jensen, og må ikke kopieres, sælges, distribueres eller på anden måde gengives uden udtrykkelig skriftlig tilladelse fra Anja Thorup Jensen.

Nu hvor du er færdig med at læse artiklen…
Fortæl mig, hvad du synes! Hvilke tanker satte teksten i gang hos dig? Hvad fik du ud af artiklen? Er der områder du gerne ville have uddybet? Jo mere feedback jeg får fra DIG, jo bedre er mine muligheder for at skrive noget som netop DU syntes er interessant!
Men vær opmærksom på, at jeg ikke længere har tid til at skrive personlige svar til alle. Indimellem kan det godt være at jeg lige kommentere på ét eller andet hvis jeg har tiden til det, men har du specifikke spørgsmål vedr. din egen hest / pony, så kontakt mig på mail eller telefon – måske har jeg et hurtigt svar til dig, eller du kan booke en tid til en konsultation hos mig.

 

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *