Kan du fikse min hest? Og hvor lang tid vil det tage?

Af: Anja Thorup Jensen

Jeg vil gerne starte med at dele en hilsen, jeg har fået af en sød hesteejer:

”Hej Anja.
En lille opdatering herfra.
Hun har rullet sig flere gange efter at du har været her…det gjorde hun også sidst.
I går gik det rigtig op for mig at du her rettet fuldstændig op på hende.
Halen er lige igen og ruller ikke op på ryggen af hende når hun skal gøde.
Og hun går ikke mærkeligt på bagbenene mere!
Jeg er så glad! 
Så tusinde tak for dig!”

Grunden til at jeg gerne vil dele denne feedback med Jer, er at jeg har fået den næsten en hel måned efter at jeg besøgte hesten – og det vel og mærke mit 4. besøg på 5½ måned…. Dette vil jeg gerne fremhæve, da jeg ind i mellem bliver kontaktet af mennesker som beskriver én eller anden problematik hos deres hest, og så spørger om det er noget jeg kan fikse? Og hvor lang tid det vil tage? Og med tanke på, at jeg både her min hjemmeside, og på Facebook/Instagram, har adskillige før- og efterbilleder hvor der ses en meget tydelig og umiddelbar effekt + at mange af Jer måske har oplevet det hos heste I kender, som jeg har haft besøgt, så er det jo i grunden ikke så mærkeligt. Og selv om jeg har rigtig mange kunder, som mærker en umiddelbar effekt efter mit besøg, så får jeg også rigtig mange tilbagemeldinger fra kunder om, at de fornemmer at hestekroppen arbejder / ændre sig i en lang periode efter mit besøg. Og jeg har også en del kunder, som måske først oplever de ønskede ændringer efter 2., 3., 4. eller 5. besøg….

Årsagerne hertil kan være mange. Nogle heste har måske haft en problematik i mange mange år, som den har gået og kompenseret for, og herved har den måske fået nogle nye udfordringer eller skader. Der kan også dukke nye og helt sekundære skader op hos hesten som påvirker den yderligere. I disse tilfælde skal man så typisk i gennem mange lag, før man når ind til kernen.

Andre heste kan være meget svækkede, og har derfor brug for først at få opbygget nogle ressourcer før der overhovedet er energi til at arbejde med én eller anden dyb problematik.

Eller kroppen ved måske instinktivt, at arbejdet med én eller anden udfordring – som eksempelvis kunne have rod i en gammel forgiftning, vil kræve at kroppen VIRKELIG er i stand til at kunne afgifte sig selv, og derfor er det nødvendigt at lever, nyre og lunger funger optimalt, inden vi tager fat i ”roden”.

Nogle heste kan på et tidspunkt i deres liv have haft så dårlige oplevelser med mennesker, at de fuldstændig har mistet tilliden til mennesker, og troen på at noget menneske vil dem det godt, og her kan det tage tid ”blot” at skabe den tillid der er nødvendig, for at hesten overhovedet er i stand til at tage imod hjælpen, og ikke blot oplever det som endnu et overgreb.

 Nogle heste kan, af forskellige årsager (fx allergier, støj, en nabo/flok den ikke trives i, udstyr der ikke passer den osv. ), opleve en stress i deres nærmiljø, som gør at kroppen enten ikke får den ro der er nødvendig for at komme sig, eller som måske gør at gamle ubalancemønstre hele tiden bliver reaktiveret, og herved kan disse heste have sværere ved at komme sig.

Ind i mellem oplever jeg også –især hos heste som af én eller anden grund har været begrænset i  deres krop/bevægelse over længere tid, bliver SÅ begejstrede over endelig at kunne bevæge sig mere frit igen, at de i deres ”fejring heraf” får lavet nye skader (typisk fordi krop og koordinationsevne slet slet ikke er i form til den ofte lidt eksplosive udfoldelser…).

Jeg håber at dette lille skriv, kan minde dig om hvor mange forskellige faktorer der påvirker vores heste, og hvordan de har det – og især hvis du oplever at din hest måske ikke respondere optimalt på én eller anden form for behandling (om det så er hos mig, dyrlægen, smeden, eller hos en helt anden fagperson), så måske har fået en idé om hvordan du evt. selv kan hjælpe processen på vej. Eller at det kan give dig lidt forståelse for hvordan det måske kan hænge sammen, og dermed være nemmere at rumme og acceptere.

Tip!
Under “Kropsafbalancering” kan du læse mere om de teknikker jeg arbejder med. Hvis du er interesseret i at få mig ud til dig selv eller din hest / pony / hund / kat er du selvfølgelig meget velkommen til at kontakte mig på mail: modernehestehold@live.dk eller mobil 61652717

Artiklen tilhører Anja Thorup Jensen, og må ikke kopieres, sælges, distribueres eller på anden måde gengives uden udtrykkelig skriftlig tilladelse fra Anja Thorup Jensen.

Nu hvor du er færdig med at læse artiklen…
Fortæl mig, hvad du synes! Hvilke tanker satte teksten i gang hos dig? Hvad fik du ud af artiklen? Er der områder du gerne ville have uddybet? Jo mere feedback jeg får fra DIG, jo bedre er mine muligheder for at skrive noget som netop DU syntes er interessant!
Men vær opmærksom på, at jeg ikke længere har tid til at skrive personlige svar til alle. Indimellem kan det godt være at jeg lige kommentere på ét eller andet hvis jeg har tiden til det, men har du specifikke spørgsmål vedr. din egen hest / pony, så kontakt mig på mail eller telefon – måske har jeg et hurtigt svar til dig, eller du kan booke en tid til en konsultation hos mig.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *