Vidste du, at for at hesten kan bøje nakken, og samtidig trække vejret, skal dens underkæbe kunne skubbes lidt frem? Og at hesten, når den for eksempel stilles eller bøjes mod venstre, skyder underkæben mod højre og omvendt? Kan hesten ikke det, mister den balancen og spænder derfor op i kroppen for at kompensere herfor. Låsninger og/eller spændinger omkring kæbeleddet, giver derfor også spændinger i nakken, og påvirker derved bevægeligheden ned gennem hele rygsøjlen. Ligeledes kan låsninger, skævheder og spændinger omkring hestens tungeben, som er tæt forbundet med hestens kæbeled, og som hæfter til kraniet lige bag dette, påvirke bevægeligheden af hele hestens rygsøjle. Endvidere er der muskel-forbindelser fra tungebenet til både svælget, kæbeleddet, nakken, skulderbladet og brystbenet. Det vil sige, at hvis hesten er generet i og omkring tungen, kan det ikke alene påvirke hestens fødeindtag og fordøjelse, men vil i høj grad også påvirke både hestens balance, forbensaktion og samlingsgrad.
Kikker vi en smule nærmere på hestens anatomi, så består hestens tungeben (os hyoideum) af 7 små knogler, som forbinder hestens tunge til kæbeleddet og svælget. Fra hestens tungeben udspringer endvidere to store muskler, som forbinder tungen med hhv. skulderen (m. omohyoideus) og brystbenet (m. sternohyoideus).
Tungebenet ”hænger” nærmest som en gynge i hestens kranie. De to lange stylohyoid knogler hæfter lige bag hestens kæbeled (på os temporale), mens Thyrohyoid er forbundet med skjoldbruskkirtlen, og lingual process, som stikker ud fra Basilhyoid (som kan sammenlignes med ”gyngens sæde”), er den del der er indlejret i selve tungen.
I anatomibøgerne beskrives hestens tungeben ofte som en del af hestens respirations- og fordøjelsessystem, da tungebenet i høj grad er involveret heri. Men som det fremgår her, kan hestens tungeben altså også have stor betydning for hestens bevægemønster. Og omvendt, så kan spændinger i de to store muskler, der løber fra hestens tungeben, langs halsen til skulder og brystben, påvirke både hestens vejrtrækning og indirekte også dens fordøjelse.
Tungebenest knogler er ganske fine, og kan let beskadiges, fx ved træk i hestens tunge, men også træk i hestens øre kan påvirke hestens tungeben, ligesom tandproblemer, uhensigtsmæssig brug af tøjlen og eventuelle hjælpetøjler kan være en almindelig årsag til problemer med tungebenet. Ja, selv en dårligt tilpasset saddel kan give hesten problemer omkring kæben og tungebenet.
Hvis hesten har problemer omkring tungebenet og/eller kæbeleddet kan det resultere i at den ikke tygger maden ordentligt, hvilket kan resultere i fordøjelsesproblemer, kolik, mavesår mv. Dette kan igen påvirke hele hestens biokemi, og kan i sidste ende give både hormonelle forstyrrelser og adfærdsproblemer. Eksempelvis oplever mange at deres lidt for ”vågne” heste får det bedre og ”falder mere til ro”, hvis de får et tilskud af magnesium. Men hvis nu hesten ikke er i stand til at optage det magnesium der er i dens foder, på grund af fordøjelsesproblemer som skyldes at den ikke tygger sig mad ordentligt, på grund af problemer omkring kæbe og/eller tungeben. Så har vi jo i virkeligheden ikke hjulpet hesten ret meget ved at give den ekstra magnesium, men blot fjernet et symptom. I denne forbindelse skal vi dog også være opmærksomme på, at magnesiummangel kan skyldes meget andet end problemer med kæbe og/eller tungeben.
På grund af tungebenets muskulære forbindelser til hestens forben, så kan problemer her som sagt påvirke hele hestens måde at bevæge sig på – ja selv den måde hesten står på kan være under indflydelse af hestens kæbeled og tungeben, hvilket kan resultere i at hestens hove over tid udvikler sig uens. Ofte vil man se at heste der har problemer med kæbeleddet og/eller tungebenet går med korte skridt på det ene eller begge forben. Et andet typisk tegn, er at de skubber brystbenet frem og ned, at de ”hænger i ryggen”, og at bliver ”sure” hvis man prøver at udløse deres rygrefleks – ja mange af hestene bryder sig slet ikke om at blive rørt ved /striglet på undersiden af halsen og på bugen, ligesom det at få dækken af og på kan genere dem volksomt.
I forbindelse med træningen vi hesten typisk være urolig med hovedet, være tung fortil, være svær at samle, vil have svært ved sidebevægelser til den ene eller begge sider, skyder skulderen ind/ud på den ene eller begge volter, vil ikke søge korrekt frem til biddet, og vil have svært ved at bruge ryggen korrekt. Det er heller ikke ualmindeligt at heste der har problemer med kæben og/eller tungebenet bliver halte, får skulderproblemer, får seneproblemer i et eller begge forben, får lændeproblemer og selv problemer med bækkenet kan stamme fra kæben og tungebenet.
Vær opmærksom på, at hesten sagtens kan have andre symptomer end de her nævnte, ligesom disse symptomer også kan skyldes andre problemer.
TIP! Jeg har rigtig gode erfaringer med, at de teknikker jeg arbejder med har kunnet hjælpe heste med spændinger og låsninger omkring tungen, tungebenet og kæbeleddet. Under “Kropsafbalancering” kan du læse mere om de teknikker jeg arbejder med. Er du interesseret i at jeg skal komme forbi din hest/pony og se hvad jeg kan gøre for den, er du meget velkommen til at kontakte mig på mail: modernehestehold@live.dk eller mobil 61652717.
TIP! Hvis du gerne vil vide mere om hvorfor problemer med hestens tungeben, og i øvrigt også mange andre problematikker, kan give problemer med hestens lænd, så vil denne artikel nok lige være noget for dig: Lænden – et knudepunkt hos hesten.
Artiklen tilhører Anja Thorup Jensen, og må ikke kopieres, sælges, distribueres eller på anden måde gengives uden udtrykkelig skriftlig tilladelse fra Anja Thorup Jensen.
Nu hvor du er færdig med at læse artiklen…
Fortæl mig, hvad du synes! Hvilke tanker satte teksten i gang hos dig? Hvad fik du ud af artiklen? Er der områder du gerne ville have uddybet? Jo mere feedback jeg får fra DIG, jo bedre er mine muligheder for at skrive noget som netop DU syntes er interessant!
Men vær opmærksom på, at jeg ikke længere har tid til at skrive personlige svar til alle. Indimellem kan det godt være at jeg lige kommentere på ét eller andet hvis jeg har tiden til det, men har du specifikke spørgsmål vedr. din egen hest / pony, så kontakt mig på mail eller telefon – måske har jeg et hurtigt svar til dig, eller du kan booke en tid til en konsultation hos mig.
Interessant læsning, jeg er i snart mange år redet min meget følsomme hoppe med næsen foran lodret, og de seneste 2 år bidløs sidepull og det er faktisk det som passer hende bedst, men tænk på hvor mange heste som bliver redet bag lodret, det er meget uhyggeligt