Hvorfor stiller hesten sig som den gør?

Af Anja Thorup Jensen

Her er et par før og efter billeder af en sød lille hest, som havde svært ved at finde en stilling der var rigtig behagelig for den at stå i.
Inden kropsafbalanceringen var det stort set umuligt at få den til at stå lige på benene, og på det øverste billede kan I se hvordan dens foretrukne stilling var.
Det nederste billede er taget umiddelbart efter kropsafbalanceringen, og også her står hesten som den helt selv vælger. Men her vælger den at stå lige på benene. Bemærk også hvordan hestens overlinje har ændret sig – og hvordan hele dens udtryk har ændret sig.

Position før og efter

Den måde som hesten vælger at stille sig på -dvs hestens positur, fortæller både noget om hvordan hesten har det fysisk og mentalt. Hestens positur er tæt knyttet til føleorganer (de såkaldte propioceptorer) som er placeret i led, sener og muskler. Disse føleorganer giver konstant besked til hjernen om hvor de enkelte dele af kroppen befinder sig i forhold til hinanden, og i forhold til tyngdekraften. Føleorganerne har altså stor betydning for hestens balance. Men også hvis hesten oplever smerte eller ubehag, er det disse føleorganer der sender besked til hjernen, om at der her er en skade der skal passes på. Det vil resultere i at hesten ændre den måde den står på, og søger den position der er mest behagelig for den, og som bedst muligt aflaster det skadede / ømme område.

En veltilpas og afslappet hest kan kendes på at dens muskler er afslappede, og den vil i reglen have en afslappet holdning hvor hals og hoved holdes mere eller mindre lavt. Den vil have rolige øjne, afslappet mule, dens øre vil typisk vende lidt ud mod siden, og dens vejrtrækning vil være rolig.
En hest som af den ene eller anden grund er i alarmberedskab, vil derimod indtage en meget karakteristisk holdning med rejst hals og sænket ryg. Dens blik vil ofte være årvågent med opspilede øjne, ørene fremme og udspilede næsebor. Dens vejrtrækning vil i reglen enten være hurtig og overfladisk, eller også vil hesten holde vejret.

Så ved at se på hvordan hesten vælger at stå, kan vi altså få et billede af om den er afslappet, eller om den er i én eller anden form for alarmberedskab. Samt om den eventuelt har områder som den søger at aflaste og beskytte. Ved at se på hestens muskeludvikling –og  symmetri, kan vi få et billede af om hesten bruger sin krop hensigtsmæssigt, eller om den måske har områder og muskelgrupper som den bruger mindre hensigtsmæssigt. Dette vil også give et billede af hvordan hesten bevæger sig –og hvorfor den vælger at bevæge sig på den måde den gør.

Under tiden ser man heste som har en holdning, eller positur, der måske ikke er den mest optimale, men hvor man ikke umiddelbart kan konstatere nogle smerter eller problemer med bevægeapparatet. Det kan skyldes at den skade der oprindeligt fik hesten til at placere sig i denne holdning, lige så stille er helet op, men at der er gået så lang tid, at hestens krop nu tror at denne position er den normale. Det er min erfaring, at det også i sådanne situationer er vigtigt at få løsnet de spændinger som hesten har i de forskellige typer af væv (og at det især er hestens bindevæv der gemmer på mange af de gamle spændinger), samt at sikre at alle hestens led kan bevæge sig så frit og uhindret som muligt. Og at man så herefter arbejder med forskellige øvelser, som minder hestens krop om hvordan det er at stå og bevæge sig mere hensigtsmæssigt.

Tip!
Klik her hvis du gerne vil se hvordan bindevæv ser ud

Tip!
Jeg har rigtig gode erfaringer med, at de teknikker jeg arbejder med har kunnet hjælpe heste der ikke står og/eller bevæger sig hensigtsmæssigt.
Under “Hvad kan jeg tilbyde” kan du  læse mere om de teknikker jeg  arbejder med.
Hvis du er interesseret i at få mig ud til dig selv eller din hest / pony / hund / kat er du selvfølgelig meget velkommen til at kontakte mig på mail: modernehestehold@live.dk eller mobil 61652717.

Artiklen tilhører Anja Thorup Jensen, og må ikke kopieres, sælges, distribueres eller på anden måde gengives uden udtrykkelig skriftlig tilladelse fra Anja Thorup Jensen.

Nu hvor du er færdig med at læse artiklen…
Fortæl mig, hvad du synes! Hvilke tanker satte teksten i gang hos dig? Hvad fik du ud af artiklen? Er der områder du gerne ville have uddybet? Jo mere feedback jeg får fra DIG, jo bedre er mine muligheder for at skrive noget som netop DU syntes er interessant!
Men vær opmærksom på, at jeg ikke længere har tid til at skrive personlige svar til alle. Indimellem kan det godt være at jeg lige kommentere på ét eller andet hvis jeg har tiden til det, men har du specifikke spørgsmål vedr. din egen hest / pony, så kontakt mig på mail eller telefon – måske har jeg et hurtigt svar til dig, eller du kan booke en tid til en konsultation hos mig.

Share

{ 1 comment… read it below or add one }

Dorte Schierff januar 1, 2017 kl. 23:25

Hvad er/var der galt med ponyen på billederne?

Leave a Comment