Hestens bækken

Af: Anja Thorup Jensen

Hestens bækken (pelvis) er den største knogle i hestekroppen. Hver bækkenhalvdel er dannet af de tre flade knogler; hoftebenet (ilium), kønsbenet (pubis) og sædebenet (ischii), som er vokset sammen til en ringformet struktur. Det er vigtigt at være opmærksom på, at hestens bækken ikke er færdigforbenet, før hesten er 5-7 år gammel.

Bækken2Hestens bækken er ”bindeleddet” mellem hestens bagben og resten af kroppen, og det er altså via bækkenet at kraftoverførslen fra bagbenene til ryggen sker. Bækkenet er hæftet til hvirvelsøjlen ved korsbenet (sacrum), hvor de såkaldte korsled (sacro-iliaca) forbinder korsbenet med bækkenet. Der er tale om nogle flade led der er holdt sammen af kraftige senestrukturer. I den anden ende har vi hofteleddet (articulatio coxae), som forbinder hestens bækken med lårbenet (femur). Hofteleddet er et kugleled, og tillader derfor bevægelse i alle retninger. Det vi til daglig kalder hestens hofte, er det udvendige hjørne af hoftekammen (Tuber coxae), som er tydeligt at mærke umiddelbart under huden. Også hestens sædeknogler (tuber ischii), som er den bagerste del af hestens bækken, kan mærkes over hestens baglår.

Hestens korsled har meget lidt bevægelighed. Når hesten kipper bækkenet ind under sig selv øges bevægeligheden lidt, hvilket også kan være en medvirkende forklaring på hvorfor heste der har problemer omkring korsleddet bl.a. kan være  svære at samle, typisk har galopproblemer til den ene eller begge sider og ligeledes kan have problemer med at changere til den ene eller begge sider, at de har svært ved at tølte hvis det er en islænder, at de værger sig ved at springe osv. – De forsøger nemlig at undgå den øgede bevægelighed, da den øgede bevægelighed også er lig med mere ustabilitet og mere smerte. Andre typiske symptomer på at hesten kan have problemer omkring korsleddene, er at hesten kan have svært ved at gå frem efter en parade, at den ”taber” det ene bagben, at den går på to spor, at den går med uens skridtlængde på bagbenene, at den stiver sig i ryggen, at den går på forparten / er ”forhjulstrukket”, at den lægger sig på biddet / er hård i munden, at den går pas-agtig skridt, at den går krydsgalop og/eller at den går en meget 4-taktet galop, at den er svær at stille til den ene side og går forbøjet til den anden, at den har nedsat forbensaktion, at den slæber det ene eller begge bagben hen over jorden –ofte så der ses et øget slid at tåen på det ene eller begge bagben, at den svinger bagbenene ud til siden når den springer, at den lider af skiftende haltheder, at den har svært ved at sætte muskler eller at den har meget usammenhængende muskelsætning, at den har overudviklet lændemuskulatur, at den står uens på bagbenene, at den kan være svær at løfte ben på / svær at sko, og at den ofte træder den ene forsko af. En anden reaktion der også kan være tegn på at hesten har problemer omkring korsleddene er, at den pludselig kan blive bange, og kan reagere meget voldsomt, da korsledsproblemer godt kan give nogle meget pludselige og skærende smerter hos hesten. Når hesten har en synlig skævhed af bækkenet, har den typisk også lændeproblemer, og i nogle tilfælde kan den have problemer langs en stor del af rygsøjlen. Det der typisk sker, er at musklerne i den ene side af lænden der trækker sig sammen, og derved trækker bækkenet skævt. Typisk vil man også kunne se at hesten går med skæv haleføring.  Vær opmærksom på, at hesten sagtens kan have andre symptomer end de her nævnte, ligesom disse symptomer også kan skyldes andre problemer.

Klik her hvis du er interesseret i at se et eksempel på en hest med bækkenskævhed.

TIP! Jeg har rigtig gode erfaringer med, at de teknikker jeg arbejder med har kunnet hjælpe heste der har problemer omkring bækkenet og korsleddene. Under “Hvad kan jeg tilbyde” kan du  læse mere om de teknikker jeg  arbejder med. Er du interesseret i at jeg skal komme forbi dinhest/pony og se hvad jeg kan gøre for den er du meget velkommen til at kontakte mig på mail: post@modernehestehold.dk eller mobil 61652717.

Artiklen tilhører Anja Thorup Jensen, og må ikke kopieres, sælges, distribueres eller på anden måde gengives uden udtrykkelig skriftlig tilladelse fra Anja Thorup Jensen.

Nu hvor du er færdig med at læse artiklen…
Fortæl mig, hvad du synes! Hvilke tanker satte teksten i gang hos dig? Hvad fik du ud af artiklen? Er der områder du gerne ville have uddybet? Jo mere feedback jeg får fra DIG, jo bedre er mine muligheder for at skrive noget som netop DU syntes er interessant!
Men vær opmærksom på, at jeg ikke længere har tid til at skrive personlige svar til alle. Indimellem kan det godt være at jeg lige kommentere på ét eller andet hvis jeg har tiden til det, men har du specifikke spørgsmål vedr. din egen hest / pony, så kontakt mig på mail eller telefon – måske har jeg et hurtigt svar til dig, eller du kan booke en tid til en konsultation hos mig.

Share

{ 2 comments… read them below or add one }

Pia monsrud juli 2, 2015 kl. 12:57

Virkelig spændenden artikel… Min hest har selv haft et skævt korsled (er rettet) og hvor er der dog mange af de problemstillinger du beskriver, som han havde.. Også nogle jeg ik helt havde forbundet med korsledet. En af problemerne han havde, var at han ikke ville springe.. (Blev tudet ørene fulde om at han bare var dum… Hvilket jeg heldigvis ik mente) og da han blev rettet begyndte han at springe igen 😀

Karoline juli 5, 2015 kl. 17:02

Hejsa! (Så artiklen delt af Nyt Hesteliv på facebook)
Jeg tænkte på om et skævt korsled/bækken kan påvirke hestens galop? Med det mener jeg at jeg har lært at heste er ‘højre og venstre håndet’ som os mennesker og vil næsten altid være stærkere på den ene side, jeg har redet mange lange ture med min 18-årige DV hoppe, af lange lige strækninger på både blødt og hårdt underlag, under hendes genoptræning (grundet en kortere pause i ridningen af ca 3 mdr fordi hun havde fået orm og tabt sig) og det burde vel være med til at balancere hendes muskler, men hun er stadig ‘hæmmet’ (det er måske så meget sagt men ihvertfald lidt ‘kortere’) i hendes højre galop og smider tit skulderen på højre volte. Tror du det ville kunne rettes mere op ved at lave mere koncentreret arbejde på at rette hendes muskler ville kunne ændre dette?

-skal siges at hun trænes efter biomekaniske principper og løfter okay op i ryggen (det sidste kommer nok i takt med genoptræningen) og træder rigtig fint ind under sig og går pt med fuld tøjle frihed så hun har mulighed for at søge ned og finde hendes takt og balance igen hvis hun skulle få brug for det.

Håber du ser min kommentar! Rigtig fin og oplysende artikel! 😀

Leave a Comment