Af Anja Thorup Jensen

I disse dage falder temperaturen, og vinteren er for alvor begyndt at få tag i Danmark. For mange kan det måske gøre, at sofaen foran brændeovnen trækker lidt mere end den kolde stald gør. Og at både rideturene og den øvrige tid i stalden derfor reduceres til et minimum. Og har man ikke adgang til et ridehus kan det være en yderligere hindring for at holde hesten i gang, eller måske endda forbedre dens træningsniveau, i løbet af vintermånederne. Men på trods af vinterens mørke, fugt og kulde kan det sagtens lade sig gøre at få mange skønne ture og oplevelser sammen med sin hest. Tænk bare på en ridetur i skoven en frostklar vinterdag med blå himmel og sneklædte marker. Eller en stille aftenridetur i måneskin og med rimfrost på folde, marker og træer.

Påklædning er vigtig

Hvert år modtager skadestuerne forfrosne ryttere. Det er typisk frostskader på lårene og i ansigtet der ses, men også hænder og fødder er særligt udsatte.

Forfrysninger kan opstå ved alle temperaturer under 0 grader. Jo lavere temperaturen er, jo hurtigere opstår der kuldeskaderne. Hvis der samtidig er meget vind og/eller nedbør vil afkølingen fremskyndes betydeligt. Det der sker når kroppen udsættes for en kraftig kuldepåvirkning er, at de små blodkar i de yderste dele af kroppen trækker sig sammen, hvorved blodtilførslen til vævet aflukkes. Reaktionen er fornuftig for kroppen, da det reducerer varmeafgivelsen i de kolde omgivelser. Men genoprettes blodtilførslen ikke, kan der opstå skader. De første tegn på vævsskader ses som en vokshvid farvning af legemsdelen. Tilstanden ledsages af snurrende fornemmelser og senere følelsesløshed. Opnås der ikke tids nok genopvarmning, kan der optræde blærer, og vævet kan blive meget smertefuldt. Længere tids kuldepåvirkning kan resultere i vævsdød hvor huden bliver blåsort.

Heldigvis er det dog som oftest kun lette forfrysninger man ser hos ryttere. Både hvis du har fået lette forfrysninger, og hvis du generelt ”bare” er blevet gennemkold, skal du sørge for en forsigtig opvarmning. Dette gøres bedst i lunkent vand på ca. 40 grader indtil vævet begynder at få normal farve igen. Man skal ikke skrubbe på de forfrosne områder, eller forsøge opvarmning over åben ild. Hvis der ikke ses fuldstændig normalisering af vævet, er det vigtigt at søge læge.

For at undgå frostskader i ansigtet kan du bruge en vandfri creme i ansigtet, på dage med frostvejr.

Kroppen holdes bedst varm ved at tage mange lag tøj på. Men det er selvfølgelig også vigtigt at kunne bevæge sig forholdsvis frit og uhindret. Svedtransporterende undertøj med lange ærmer/ben kan bestemt anbefales, så du ikke bliver kold efter at du har svedt. Herudover er det især vigtigt at være opmærksom på at holde lårene varme, da de typisk er meget udsatte hos rytteren. Og da det især vinden som giver problemer er det mest effektive at have et vindtæt lag på. Der findes efterhånden flere typer af både underbenklæder og bukser med windstoppereffekt. Og både læder- og thermochaps kan ligeledes være effektive til at hole viden ude. Rider du udendørs på dage hvor det regner eller sner, er det også vigtigt at dit tøj –inklusiv benklæder, er vandtætte.

For at holde hovedet –og ørene, varme kan man ride med en tynd elefanthue eller et rør som ligger om halsen og som kan trækkes op omkring baghovedet. De kan fås så tynde at man sagtens kan have dem under ridehjelmen.

Ridehandsker findes i mange afskygninger, alt efter ens behov. Der findes efterhånden mange gode kunststofmaterialer som både er vand- og vindtætte, og som har et isolerende lag inderst.

Også inden for strømper/sokker findes der et hav af forskellige størrelser og typer. Og også her kan de fås i et svedtransporterende materiale, så man ikke får kolde fødder efter at de eventuelt har været varme af sved. Der findes også forskellige typer at vinterridestøvler –både korte og lange. Når man rider i vinter stald-/ridestøvler er det vigtigt at stigbøjlerne er et nummer større end normalt, da man ellers risikere at sidde fast i stigbøjlerne. Noget andet er at jern bliver meget koldt i frostvejr, man kan med fordel skifte stigbøjler af jern ud med stigbøjler af plast om vinteren.

Undgå at give hesten stød

På dage med højtryk, kan man nemt komme til at give hesten stød når man røre ved den. Det kan du undgå ved at bruge handsker af ægte læder når du håndtere hesten.

Hestens ”vinterpåklædning”

Bruger din hest dækken, så sørg for at have et godt skridt-/ridedækken. Et dækken der ligger under sadlen kan ikke anbefales, da det meget nemt kan krølle, danne folder og give hesten trykninger. Et dækken som ligger over sadlen, er heller ikke optimalt da de nemt ryger af hvis hesten pludselig bliver forskrækket og springer til siden. Omvendt er et skridtdækken som ligger løst over sadlen nemt at have med at gøre og tage af og på hvis hesten kun har dækkenet på når man skridter varm og af. Hvis du traver og galopere er et lændedækken, som spændes fast til sadlen, absolut at foretrække. Og især hvis man rider udendørs er det en fordel at vælge et lændedækken som er faconsyet, har en vis tyngde og som er både vand- og vindtæt, samt åndbart.

 

Når du rider udendørs

Hvis du i vintermånederne rider udendørs, er de yderst vigtigt at huske at isglatte veje og hestehove er en yderst farlig cocktail. Det er også en god idé at tjekke vejrudsigten for ikke at risikere at blive overrasket af islag eller ekstremt dårligt vejr. Og endelig er det altid en god idé altid at være mindst to når man rider ud. Eller alternativt have en tændt mobiltelefon med, så du hurtigt kan findes i det kolde vejr, hvis uheldet skulle være ude. Det er også en god idé at lade andre vide hvor man rider hen – efterlad evt. en seddel på hestens boksdør om hvor du er redet hen, og hvornår du ca. forventer at være tilbage.

Er der sne, så hav altid en hovrenser i lommen så du kan fjerne sne og is som klumper sig sammen under hovene. Et tykt lag hovfedt kan i en vis grad afhjælpe at sne og is klumper sig sammen og sætter sig fast under hestens hove. Alternativt kan du også vælge at få smeden til at lægge snowpads/snesåler under skoen.

Rider du i et terræn med sne og is bør hesten have mordax på. Men husk at skrue dem ud igen efter rideturen. Det kan være hårdt for hestens sener at stå med mordax i stalden, og de kan give nogle grimme skader når hestene leger på folden.

Rid kun igennem snedriver hvis du kender bundforholdende godt, og ved at snedriverne ikke gemmer på ubehagelige overraskelser, og at de ikke dækker over en sø, grøft eller is.

Og husk at det, lige som for dig selv, også er hårdt for hesten at gå gennem snedriver.

Har du ikke adgang til ridehus, så er skridt som oftest vinterens primære gangart. Men hestens grundkondition, samt styrken af hestens sener og ledbånd holdes rigtig godt ved lige ved at skridte den meget. Du bør kun trave og galopere hvor der ikke er glat, og bundforholdene i øvrigt er gode.

Ridning i mørke

Husk lys og reflekser i skumringen og når det er mørkt –og husk at det bliver hurtigt mørkt, så rider du ud sidst på dagen, er det en god idé at tage reflekser/lys på, selv om det er lyst når du rider hjemmefra.

Når gadelygterne tændes skal hesten som minimum bære 5 cm brede refleksbånd på alle 4 ben, og rytteren skal have en ridelygte på venstre ben som lyser hvidt fremad og rødt bagud. Lyset skal kunne ses på mindst 150 meters afstand. Men det kan anbefales også at give hesten et refleksdækken på og selv have en refleksvest på, så I lettere bliver set i mørket.

Salt

Natriumchlorid er almindeligt kogesalt, og er det samme som bliver strøet på de fleste danske veje om vinteren. Og det samme salt som mange bruger i deres ridehuse/på deres ridebaner om vinteren. Dette har en skadelig effekt på hestenes hove idet saltet udbløder hovene rigtig meget. Når hovene udsættes for saltet reagerer på samme måde som hvis hesten har stået længe i blød. Grunden hertil er, at saltets hygroskopiske effekt –det vil sige at saltet suger vand til sig. Det er derfor vigtig at skylle hestenes hove, både hvis du har været ude at ride på veje som har været saltet, og hvis du har redet i et ridehus/på en ridebane som har været saltet med almindelig natriumchlorid.

Et alternativ til natriumchlorid er magnesiumsalt, som ikke skader hestenes hove.

Tip!
Under “Kropsafbalancering” kan du læse mere om de teknikker jeg arbejder med. Hvis du er interesseret i at få mig ud til dig selv eller din hest / pony / hund / kat er du selvfølgelig meget velkommen til at kontakte mig på mail: modernehestehold@live.dk eller mobil 61652717.

Artiklen tilhører Anja Thorup Jensen, og må ikke kopieres, sælges, distribueres eller på anden måde gengives uden udtrykkelig skriftlig tilladelse fra Anja Thorup Jensen.

Nu hvor du er færdig med at læse artiklen…
Fortæl mig, hvad du synes! Hvilke tanker satte teksten i gang hos dig? Hvad fik du ud af artiklen? Er der områder du gerne ville have uddybet? Jo mere feedback jeg får fra DIG, jo bedre er mine muligheder for at skrive noget som netop DU syntes er interessant!
Men vær opmærksom på, at jeg ikke længere har tid til at skrive personlige svar til alle. Indimellem kan det godt være at jeg lige kommentere på ét eller andet hvis jeg har tiden til det, men har du specifikke spørgsmål vedr. din egen hest / pony, så kontakt mig på mail eller telefon – måske har jeg et hurtigt svar til dig, eller du kan booke en tid til en konsultation hos mig.