Miljø parametre i forbindelse med vurderingen af dyrevelfærd.

Af: Anja Thorup Jensen

For at få en realistisk vurdering af dyrs velfærd er det nødvendigt både at undersøge adfærdsindikatorer, fysiologiske indikatorer, morfologiske indikatorer, miljøindikatorer, dyrenes helbredstilstand, samt interaktionerne imellem dem.

Dyrs velfærd trues, hvis de holdes i et miljø, som de pga. deres genetiske baggrund, har vanskeligt ved at tilpasse sig. Men at leve et ”naturligt” liv, i naturlige omgivelser, er ikke nødvendigvis synonymt med god velfærd. Ligeledes er et liv i menneskets varetægt, heller ikke nødvendigvis kendetegnet ved god velfærd, selv om det er muligt for os at beskytte dyrene mod mange risici. Her er det vigtigt at være opmærksom på, at et godt liv ikke er et liv uden udfordringer, men et liv hvor udfordringerne ikke overbelaster dyrets kontrolmekanismer.

I forbindelse med vurderingen af, hvorvidt omgivelserne har en negativ effekt på dyret, bruges reduceret fitness ofte som et kriterium for modgang. Dette er biologisk korrekt, men som regel også problematisk. For det første fordi man, ved at fokusere på ændringerne af dyrets fitness, baserer tolkningen af dyrets respons på ændringernes konsekvenser og ikke på årsagerne. Både analyser af årsager og af konsekvenser er vigtige for at få fuld forståelse af miljøets betydning. For det andet står man i mange tilfælde med det problem, at nogle faktorer har en negativ effekt på dyrets fitness, mens andre faktorer har en positiv effekt. Og det er vanskeligt at placere forskellige aspekter af velfærd i en prioriteret orden. For vildtlevende dyr øges risikoen for at blive fanget af et rovdyr for eksempel, når de søger mod et vandhul for at undgå dehydrering. Dyr i fangenskab kan have nedsat fitness som følge af begrænset bevægelsesfrihed, eller fordi de er blevet isoleret fra deres artsfæller. Men samtidig kan deres fitness være øget, fordi de har rigelig adgang til vand og føde, eller fordi risikoen for at blive fanget af et rovdyr er blevet fjernet. Og hvordan vurdere man fx om en lavere sygdoms-/skaderisiko, opnået ved individuel opstaldning, opvejer depriveringen af socialadfærden?

Et meget afgørende spørgsmål er, hvilke forhold der kan ændres, således at de negative faktorer reduceres mest muligt, uden det gå ud over de positive faktorer ved dyreholdet.

Referencer / Kilde:

Dawkins M.S. (2001). How can we recognize good welfare? In: Broom D.M. Coping with challenge, welfare in animals including humans. Report of the 87th Dahlem Workshop. Dahlem university press, Berlin, Germany, 63-76.

Fraser A.F. and Broom D.M. (1998). Farm animal behaviour and welfare. 3rd edition. CAB International. Wallingford.

Mendl M. (1991). Some problems with the concept of a cut-off point for determining when an animal’s welfare is at risk. Applied Animal Behaviour Science, 31:139-146.

Sachser N. (2001). What is important to achieve good welfare in animals? In: Broom D.M. Coping with challenge, welfare in animals including humans. Report of the 87th Dahlem Workshop. Dahlem university press, Berlin, Germany, 31-48.

Tip!
Under “Kropsafbalancering” kan du læse mere om de teknikker jeg arbejder med. Hvis du er interesseret i at få mig ud til dig selv eller din hest / pony / hund / kat er du selvfølgelig meget velkommen til at kontakte mig på mail: modernehestehold@live.dk eller mobil 61652717.

Artiklen tilhører Anja Thorup Jensen, og må ikke kopieres, sælges, distribueres eller på anden måde gengives uden udtrykkelig skriftlig tilladelse fra Anja Thorup Jensen.

Nu hvor du er færdig med at læse artiklen…
Fortæl mig, hvad du synes! Hvilke tanker satte teksten i gang hos dig? Hvad fik du ud af artiklen? Er der områder du gerne ville have uddybet? Jo mere feedback jeg får fra DIG, jo bedre er mine muligheder for at skrive noget som netop DU syntes er interessant!
Men vær opmærksom på, at jeg ikke længere har tid til at skrive personlige svar til alle. Indimellem kan det godt være at jeg lige kommentere på ét eller andet hvis jeg har tiden til det, men har du specifikke spørgsmål vedr. din egen hest / pony, så kontakt mig på mail eller telefon – måske har jeg et hurtigt svar til dig, eller du kan booke en tid til en konsultation hos mig.

 

1 kommentar til “Miljø parametre i forbindelse med vurderingen af dyrevelfærd.”

  1. Pingback: Hvordan måles og vurderes velfærd? — Velkommen til Moderne Hestehold

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.