Dyrenes helbredstilstand i forbindelse med vurderingen af velfærd.

Af: Anja Thorup Jensen

For at få en realistisk vurdering af dyrs velfærd er det nødvendigt både at undersøge adfærdsindikatorer, fysiologiske indikatorer, morfologiske indikatorer, miljøindikatorer, dyrenes helbredstilstand, samt interaktionerne imellem dem.

Et dyrs almene sundhedstilstand er en parameter der i reglen ikke volder problemer da sygdom, skader og andre fysiske tegn på en dårlig helbredstilstand er forholdsvis nemme at diagnosticere og da der ikke hersker uenighed om, at disse er tegn på nedsat velfærd. Men at der ikke er veterinære symptomer er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at dyret er sundt og at det oplever en høj grad af velfærd. Man må derfor også se på dyrets psykiske helbredstilstand.

Følelser/emotions er involveret i reguleringen af mange af kroppens kontrolsystemer, og har derfor stor betydning for vurderingen af velfærd. Ved at fokusere på evolutionen af emotions, og ved at bruge vores viden om hvad dyr finder positivt- og negativt forstærkende, har vi et redskab til at vurdere dyrs emotionelle tilstande og psykiske helbred.

Hverken for dyr eller mennesker er det muligt at opnå et permanent velbefindende, og negative oplevelser er en uundgåelig del af livet. Men som oftest modsvares de negative oplevelser imidlertid af tilsvarende positive oplevelser. Eksempelvis føler et individ sult, fordi følelsen af sult får dyret til at søge og indtage føde, og derved undgå underernæring. De positive følelser/emotions der opstår når dyret er blevet mæt, fungerer som positive forstærkere, der får dyret til at gentage den adfærd der resulterede heri. Ligeledes virker frygt og smerte som negative forstærkere, således at dyret lærer at undgå eller gentage de adfærdsformer/handlinger der udløser disse følelser. I de tilfælde hvor negative oplevelser modsvares af positive oplevelser kan dyrets velfærd ikke betragtes som forringet. Derimod udgør de ubehagelige oplevelser et velfærdsproblem, hvis de ikke modsvares af tilhørende positive oplevelser, og hvis de er langvarige og/eller hyppige. For eksempel er det et velfærdsproblem, hvis et sultent dyr, der ikke selv har mulighed for at søge føde, ikke fodres. Eller det kan være et velfærdsproblem, hvis et dyr, som er motiveret for at rode i jorden, bliver holdt i et staldmiljø der ikke giver mulighed for at udføre denne adfærd.

Set fra en biologisk synsvinkel er både positive og negative oplevelser altså vigtige for at styre dyrets adfærd i en hensigtsmæssig retning, således at det lærer at undgå farlige steder/situationer, der kan ”gøre ondt”, og at finde ”rare” steder/situationer, hvor der for eksempel er føde, vand og læ. Ved at se på dyrets adfærd, motivation og præferencer, kan vi således finde ud af om det søger at undgå eller opsøge forskellige situationer, og derved få vigtig information om hvor vidt det finder en given situation negativ eller positiv.

For at undersøge et dyrs motivation, kan man blandt andet se på om deprivering af en given adfærd øger motivationen for at udføre denne. Endvidere kan man få en fornemmelse af dyrenes præferencer ved at observere dem i omgivelser, der giver dyrene mulighed for at vælge mellem mange forskellige miljøer og aktiviteter, samt ved kontrollerede, systematiske præferenceforsøg. Undersøgelser af hvor meget dyrene er villige til at risikere, eller villige til at arbejde, for forskellige situationer/resurser kan give os et mål for hvor vigtige de er for dyrene. I forbindelse med afviklingen af sådanne undersøgelser, er det selvfølgelig vigtigt at man vælger en responsadfærd der har relation til det aktuelle motivationssystem. Det er endvidere vigtigt, at undersøgelserne udføres over en længere tidsperiode, og på forskellige tider af døgnet, idet nogle af dyrenes behov kun optræder periodevis, men ikke desto mindre har stor betydning for deres velfærd. I langt de fleste tilfælde vil dyrene træffe de valg der øger deres biologiske fitness mest muligt. Man skal dog være opmærksom på, at tidligere erfaringer kan have stor effekt på et dyrs præferencer, og resultere i at mindre optimale aktiviteter eller resurser foretrækkes. Man skal også være opmærksom på, at dyr der gennem længere tid har levet under vanskelige forhold, kan have udviklet nogle tilpasningsstrategier der gør, at de ikke vil lære at løse en given opgave / udføre et arbejde for at opnå en given situation eller resurse. Og endelig skal man i forbindelse med sådanne undersøgelser også være opmærksom på, et dyrene ofte fjernes fra deres vante omgivelser under målingerne, hvilket godt kan ændre deres motivation og præferencer.

Referencer / Kilde:

Broom D.M. (2001). Coping, Stress, and Welfare. In: Broom D.M. Coping with challenge, welfare in animals including humans. Report of the 87^th Dahlem Workshop. Dahlem university press, Berlin, Germany, 1-9.

Broom D.M. and Johnson K.G. (1993). Stress and Animal Welfare. 1^st edition. Chapman & Hall, London.

Dawkins M.S. (2001). How can we recognize good welfare? In: Broom D.M. Coping with challenge, welfare in animals including humans. Report of the 87^th Dahlem Workshop. Dahlem university press, Berlin, Germany, 63-76.

Fraser A.F. and Broom D.M. (1998). Farm animal behaviour and welfare. 3^rd edition. CAB International. Wallingford.

Tip!
Under “Kropsafbalancering” kan du læse mere om de teknikker jeg arbejder med. Hvis du er interesseret i at få mig ud til dig selv eller din hest / pony / hund / kat er du selvfølgelig meget velkommen til at kontakte mig på mail: modernehestehold@live.dk eller mobil 61652717.

Artiklen tilhører Anja Thorup Jensen, og må ikke kopieres, sælges, distribueres eller på anden måde gengives uden udtrykkelig skriftlig tilladelse fra Anja Thorup Jensen.

Nu hvor du er færdig med at læse artiklen…
Fortæl mig, hvad du synes! Hvilke tanker satte teksten i gang hos dig? Hvad fik du ud af artiklen? Er der områder du gerne ville have uddybet? Jo mere feedback jeg får fra DIG, jo bedre er mine muligheder for at skrive noget som netop DU syntes er interessant!
Men vær opmærksom på, at jeg ikke længere har tid til at skrive personlige svar til alle. Indimellem kan det godt være at jeg lige kommentere på ét eller andet hvis jeg har tiden til det, men har du specifikke spørgsmål vedr. din egen hest / pony, så kontakt mig på mail eller telefon – måske har jeg et hurtigt svar til dig, eller du kan booke en tid til en konsultation hos mig.