Hvorfor hæver hestens ben?

Af Anja Thorup Jensen

Jeg bliver regelmæssigt spurgt om hvorfor hestenes ben mange gange hæver op i løbet af natten når de står på stald, mens heste der går i løsdrift sjældent har samme problemer med hævede ben.

Nu kan der jo være flere årsager til at hestens ben hæver op, men ofte skyldes det ”problemer” med kredsløbet / lymfen.

Hestenes (og vores eget…) blodkredsløb anses jo egentlig for at være et lukket system, men i virkeligheden sker der en udsivning af blod-serum fra kredsløbets små kapillærer.  Denne serum opsamles så af lymfesystemet som transporterer det tilbage til blodkredsløbet . Som vi ved, sørger hjertet for at pumpe blodet rundt i kroppen, men lymfesystemet har ikke på samme måde sådan en ”pumpe”, og er derfor afhængig af muskelaktivitet for at transportere lymfevæsken tilbage til kredsløbet –og det er derfor at heste der går i løsdrift i reglen ikke har problemer med at deres ben hæver op, da de typisk bevæger sig regelmæssigt hen over hele døgnet.

Ved infektioner, eller hvis hesten fx spiser noget den ikke så godt kan tåle, belastes lymfesystemet, og risikoen for hævede ben (især bagben) øges.

Hvis hesten har konstant hævede ben, på trods af bevægelse, skyldes det mange gange at der er dannet arvæv i og omkring lymfekarrene.

 Det kan undertiden være nødvendigt at holde hesten i fuldstændig ro på grund af en skade. Men da hestens krop gennem millioner af år er tilpasset et liv i mere eller mindre konstant bevægelse, fungere den ikke særlig godt uden bevægelse -og eksempelvis lymfesystemet bliver, som her beskrevet, sat lidt ud af spillet, hvilket mildt sagt må siges at være temmelig uheldigt. Det er det, fordi at det er kredsløbet / lymfesystemet der sørger for at få transporteret næringsstoffer ud til kroppens væv, og ligeledes sørger for at affaldsstofferne bliver fjernet. Og især i forbindelse med skader, er vi meget interesserede i at få så mange næringsstoffer ud til kroppens væv som overhovedet muligt, og at få affaldsstofferne fjernet hurtigst muligt, for derved at sikre en optimal og hurtig ophealing af skaden.

Endvidere er lymfesystemet også en vigtig del af immunforsvaret, så hvis hesten er skadet, er det også af denne grund en stor fordel at få holdt godt gang i lymfesystemet, for at undgå sekundære infektioner.

Så hvis din hest af én eller anden grund er nød til at stå stille, vil den have stor gavn af regelmæssigt at få lidt hjælp, til at holde gang i flowet i kroppen.

Både når jeg kommer ud til heste der har problemer med hævede ben, og når jeg kommer ud til heste som af én eller anden grund er nødt til at stå stille, bruger jeg typisk en kombination af Equine Touch, Akupunktur/Akupressur og Strukturel Integrations Terapi. Herudover bruger jeg typisk også kinesiologien til at teste om der er noget homøopati, Bachs Blomster og/eller nogle urter som, kan understøtte healingsprocessen, og dermed hjælpe hesten til at komme sig hurtigere.

Tip!
Under “Kropsafbalancering” kan du læse mere om de teknikker jeg arbejder med. Hvis du er interesseret i at få mig ud til dig selv eller din hest / pony / hund / kat er du selvfølgelig meget velkommen til at kontakte mig på mail: modernehestehold@live.dk eller mobil 61652717.

Artiklen tilhører Anja Thorup Jensen, og må ikke kopieres, sælges, distribueres eller på anden måde gengives uden udtrykkelig skriftlig tilladelse fra Anja Thorup Jensen.

Nu hvor du er færdig med at læse artiklen…
Fortæl mig, hvad du synes! Hvilke tanker satte teksten i gang hos dig? Hvad fik du ud af artiklen? Er der områder du gerne ville have uddybet? Jo mere feedback jeg får fra DIG, jo bedre er mine muligheder for at skrive noget som netop DU syntes er interessant!
Men vær opmærksom på, at jeg ikke længere har tid til at skrive personlige svar til alle. Indimellem kan det godt være at jeg lige kommentere på ét eller andet hvis jeg har tiden til det, men har du specifikke spørgsmål vedr. din egen hest / pony, så kontakt mig på mail eller telefon – måske har jeg et hurtigt svar til dig, eller du kan booke en tid til en konsultation hos mig.

1 kommentar til “Hvorfor hæver hestens ben?”

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *