For et par dage siden havde jeg besøg af en fyr, som ikke er vant til at omgås heste. Mens har var her skulle jeg have flyttet en flok heste fra en fold til en anden, og det ville han gerne hjælpe med. På vores vej fra den ene fold til den anden skulle vi blandt andet forbi en lille skov, og jeg tror at det især var her, at han virkelig lagde mærke til hvor stor forskel der er på heste og på for eksempel hunde eller katte. For som han bagefter sagde; ”Det må altså ikke være sjovt at være hest, og altid skulle være på vagt for ikke at blive spist”. For selv om alle hestene gik stille og roligt ved siden af ham, og han på ingen måde havde problemer med at håndtere dem, på trods af hans manglende erfaring med heste, så havde han alligevel bemærket at hestene var meget ”på vagt” og opmærksomme på deres omgivelser –især da vi passerede skoven, og deres udsyn var begrænset. Og han har jo fuldstændig ret i, at heste opfatter verden helt anderledes end de dyr han er vant til at omgås gør –og helt anderledes end vi gør. Men hvordan ser hesten så verden?
Vi ved at hestens øjne er blandt de største, hos alle nulevende pattedyr. Det fortæller os at hesten får en meget stor del af sin information om dens omgivelser via øjet. Ud fra øjnenes placering på hovedet ved vi også, at heste kan se det der er foran den med begge øjne, mens den kan se det der er på dens højre side med højre øje, og det der er på dens venstre side med venstre øje. Kun et smalt område bag ved hesten, samt et lille område lige foran den, er blindt.
Man har også undersøgt koncentrationen af synsceller i hestenes øjne, og har derved fundet ud af, at heste er langsynede når de bruger synsfeltets øvre og nedre yderpunkter, mens synsfeltets centrum er fokuserende på en mellemlang afstand. I den centrale del af nethinden er koncentrationen af synsceller størst, og synet er derfor mest detaljeret i dette område. I alle dele af hestens synsfelt, er øjet yderst følsomt over for bevægelse, hvilket hjælper hesten med at opdage kamuflerede rovdyr. Til gengæld kan heste have vanskeligt ved at identificere objekter der er helt stillestående. Det betyder også, at heste godt kan have vanskeligt ved at ”se” os, hvis vi står helt stille, og kan også være med til at forklare, hvorfor heste nogle gange løber direkte ind i et menneske der står stille foran hesten. Specielt hvis man omgås heste som af den ene eller anden grund er lidt ophidsede, skal man være opmærksom på ikke at stå helt stille, da hestene så meget nemt kan ”overse” en.
Modsat menneskets runde synsfelt er hestenes synsfelt meget bredere og knap så dybt. Det kan nærmest sammenlignes med et filmlærred, der går næsten hele vejen rundt om kroppen. På grund af øjnenes opbygning, samt deres placering på hovedet, har hesten således et meget stort og bevægelsesfølsomt synsfelt, der gør den i stand til at opdage potentielle farer i god tid.
Hestens dagsyn svarer nogenlunde til menneskets, men dens natsyn er bedre end vores. Det skyldes for det første, at hestens øjne er meget store, og der derfor kommer mere lys ind. Men herudover har en del af hestens nethinde også lysreflekterende pigmenter (tapetum lucidum), hvilket betyder at hestens øjne kan udnytte lyset meget bedre, og hesten har derfor nemmere ved at se, selv under meget dårlige lysforhold. At hesten således ser godt, både om dagen og om natten, er en kæmpe fordel for den, da heste jo både har aktive perioder om dagen og om natten, og da det er yderst vigtigt at hestene også vil kunne opdage fare om natten. Men det er også vigtigt at vi er opmærksomme på, at det tager længere tid for heste at omstille sig fra lys til mørke og omvendt, end det gør for mennesker. Dette betyder blandt andet, at heste nemmere bliver blændet at kraftigt lys end vi gør, og er også med til at forklarer hvorfor heste i reglen ikke bryder sig om at bevæge sig mellem mørke og lyse kontraster.
Heste mangler den type tapceller i øjet, der registrere de røde farvenuancer, og deres syn minder derfor om synet hos mennesker der er rød-grøn-farveblinde. Det vil sige, at de røde farver opfattes som grønlige. Endvidere mener man ikke, at heste er i stand til at se blandingsfarver, eller til at registrere de samme nuancer i farver som vi mennesker kan. Det vil altså sige, at det er farverne blå og gul, som hestene ser klart og tydeligt. Og at de også i ét eller andet omfang kan se farven grøn –og også at det vi ser som rødt, opfattes som grønligt af hesten.
Jeg kommer regelmæssigt ud til heste som ”glor meget”, eller som uhyre nemt bliver forskrækket. Nogle gør det helt generelt, mens andre typisk kun gør det på den ene side. Hos disse heste tester jeg meget ofte at de rent faktisk har problemer med synet. Men det er heldigvis ikke ret tit at det er selve øjet det egentlig er galt med. Derimod finder jeg i langt højere grad, at den underliggende årsag er kraniespændinger –især omkring knoglepladen os zygomaticum, der ligger under hesten øje. Ind i mellem finder jeg også kraniespændinger omkring knoglepladen os lacrimale, der også er med til at danne hestens øjenhule. Heste, hvis øjne har en tendens til at løbe i vand, oplever jeg i øvrigt også ofte har problemer omkring os lacrimale.
Andre gange viser det sig, at det i virkeligheden er hestens hørelse, og ikke synet, som egentlig er den bagved årsag til at hesten “glor”, eller så nemt bliver forskrækket. Måske fordi de i så fald er ekstra opmærksomme på synsindtryk? Eller måske fordi begge dele i sidste ende vil resultere i samme situation?
I begge tilfælde har jeg heldigvis ret gode erfaringer med at kunne hjælpe dem. I denne forbindelse vil jeg dog også nævne, at hvis man har blot den mindste mistanke om, at der er sket noget med hestens øje, vil jeg på det kraftigste anbefale at kontakte dyrlægen med det samme!
Tip!
Under “Kropsafbalancering” kan du læse mere om de teknikker jeg arbejder med. Hvis du er interesseret i at få mig ud til dig selv eller din hest / pony / hund / kat er du selvfølgelig meget velkommen til at kontakte mig på mail: modernehestehold@live.dk eller mobil 61652717.
Artiklen tilhører Anja Thorup Jensen, og må ikke kopieres, sælges, distribueres eller på anden måde gengives uden udtrykkelig skriftlig tilladelse fra Anja Thorup Jensen.
Nu hvor du er færdig med at læse artiklen…
Fortæl mig, hvad du synes! Hvilke tanker satte teksten i gang hos dig? Hvad fik du ud af artiklen? Er der områder du gerne ville have uddybet? Jo mere feedback jeg får fra DIG, jo bedre er mine muligheder for at skrive noget som netop DU syntes er interessant!
Men vær opmærksom på, at jeg ikke længere har tid til at skrive personlige svar til alle. Indimellem kan det godt være at jeg lige kommentere på ét eller andet hvis jeg har tiden til det, men har du specifikke spørgsmål vedr. din egen hest / pony, så kontakt mig på mail eller telefon – måske har jeg et hurtigt svar til dig, eller du kan booke en tid til en konsultation hos mig.
Igen en kanon og meget relevant artikel. Tak for dét, Anja!
Hej.
Super artikel! 🙂
Lærte rigtig meget om hestens synspunkter, hvilket jeg synes er meget interessant at vide når man omgåes det store dyr til hverdag 🙂
Gode information om heste – jeg har et spørgsmål da jeg ikke er vant til at omgås heste. Situationen var at jeg var inde på en mark sammen med hestens ejer. Da jeg ikke vidste hvordan jeg skulle opføre mig overfor hesten og samtidig var noget utryg, vendte jeg ryggen til og begyndte at gå samtidig med at jeg spurgte ejeren til råds om hvad jeg skulle gøre for hesten blev ved med at følge efter mig!!! den kom så tæt at jeg kunne mærke dens bløde mule på min underarm men jeg turde ikke vende mig om.
Jeg kan godt lide at se på heste men jeg tør ikke løfte hånden og klappe dem – kan man se på dem hvornår de springer op og bliver bange for noget? er det bedst at holde sig foran dem så de kan se en, og man samtidig kan snakke med dem? og tror du hesten kunne mærke at jeg ikke turde røre dem? en af de andre heste var helt hypnotiseret af den kiggede på mig og så næsten helt forelsket ud! jeg kom til at grine og den blev bare ved med at kigge – men kan den have været lammet af skræk 🙂 ? ejeren var hele tiden til stede og vi talte sammen – tja der er lidt at svare på – hilsen tinna
Hej Tinna
Tak for rosen 😉
Hestenes sprog hovedsageligt baseret på et kropssprog, hvor hestene helt ned til den mindste detalje opfatter og tolker hinandens mimik, kropsholdning og bevægelser. Vi mennesker benytter os også af et kropssprog. Men hvor hestenes primære sprog er kropssproget, så er vores måde at bruge kropssproget på sekundær –og i de fleste tilfælde endda helt ubevidst. Det kan mange gange give ophav til konflikter mellem heste og mennesker. For det meste af tiden udsender vi en stor mængde signaler, uden at vi overhovedet er klar over det. Men hestene aflæser imidlertid hele tiden alle disse signaler, hvilket mange gange kan forvirre dem en del, og kan resultere i nogle uventede reaktioner. Omvendt er vi mennesker sjældent ret gode til, bevidst at opfatte og tolke hestenes nuancerede kropssprog, fordi vi ikke fra naturens side er trænet til at bruge kropssproget bevidst. Så mange gange opfanger vi slet ikke alt det, som hesten hele tiden fortæller os.
Hestene har formentlig ikke været i tvivl om at du har været utryk ved situationen, da du har afsløret dette meget tydeligt med dit kropssprog. Så jeg tror ikke at den ”forelskede hest” har været lammet af skræk. Den har nok bare været nysgerrig, og syntes at du så interessant ud.
Når du vender ryggen til hesten, og går væk fra den, viser du den at du ikke nogen trussel mod den. Men du bliver selv mere udsat, da du så ikke selv kan se hesten og dens reaktioner. Det er derfor bedre at nøjes med at vende siden til – her er du stadig ikke en trussel mod hesten, men du har mulighed for at holde øje med den.
Når du tillader hesten at gå efter dig, og komme så tæt på dig at den kan røre dig med mulen, viser du den at du enten har inviteret den og/eller at den rangere højere en dig.
Det er som udgangspunkt meget nemt at kende forskel på en hest som er afslappet, og en hest som er i alarmberedskab, og som derfor nemmere kan springe op og blive bange. Men der er jo selvfølgelig rigtig mange mellemformer, og da heste er flugtdyr kan selv rolige og afslappede heste pludselig fare op.
– En hest som er afslappet kan kendes på at dens muskler er afslappede, og den vil i reglen have en afslappet holdning hvor hals og hoved holdes mere eller mindre lavt. Den vil have rolige øjne, afslappet mule, og dens øre vil ofte vende lidt ud mod siden. Dens vejrtrækning vil være rolig (typisk 10-18 åndedrag pr. min), og dens puls vil være lav (typisk 28-36 slag pr. min).
– En hest som er i alarmberedskab kan kendes på at dens muskler er spændte, og den vil i reglen indtage en meget karakteristisk holdning med rejst hals og sænket ryg, dens blik vil være årvågent med opspilede øjne, ørene fremme og udspilede næsebor. Dens vejrtrækning vil enten være hurtig og overfladisk, eller også vil hesten holde vejret. Hestens hjerte arbejder på højtryk, og derfor vil dens puls være høj.
Et andet meget tydeligt tegn som du kan holde øje med er hestens øre. Hvis de vender bagud, og er trykket lidt nedad langs halsen – det er altid et tegn om at hesten beder dig (eller hvem der nu er i dens nærhed) om at fjerne sig. Mange vil nok betegne sådan en hest som ”sur”, men her skal vi huske på, at hesten jo ikke har nogle ord til at fortælle at den gerne vil være i fred, men at den taler med kroppen…..
Hvis du gerne vil lære mere om at omgås heste, og lære at forstå dem og kommunikere med dem, kan jeg varmt anbefale kurset ”Jeg vil gerne begynde at ride – bliv godt introduceret til hesteverdenen”
Mange hilsner fra Anja / Moderne Hestehold