Rigtig mange mennesker rejser regelmæssigt rundt i verden –og det samme gør mange heste! På fødevarestyrelsens hjemmeside findes en database over sygdomme i udlandet, hvor du kan holde dig ajour med information, så du kan tage de rette forholdsregler.
Skal du og din hest eller pony til et stævne i udlandet? Eller skal du på rideferie i udlandet? Og er du klar over, hvilke sygdomme der findes rundt omkring i verden, som kan smitte heste? Hvilke symptomer de forskellige sygdomme har? Hvordan de forskellige sygdomme smitter? Og er du i øvrigt klar over hvilke hestesygdomme der er anmeldepligtige?
Dette er alle eksempler på spørgsmål som du kan finde svar på, på fødevarestyrelsens hjemmeside. Her kan du finde en offentligt tilgængelig database som holder dig orienteret om forekomsten af sygdomme i udlandet (dog endnu kun data fra EU-medlemslandene). Databasen opdateres næsten dagligt med informationer om udbrud af sygdomme, primært på baggrund af informationer fra Animal Disease Notification System (ADNS) og World Animal Health Information Database (WAHID).
Sygdomsdatabasen indeholder bl.a. informationer om følgende sygdomme, som alle kan forekomme hos heste:
- Afrikansk hestepest
- Dourine, ondartet beskelersyge
- Epuin infektiøs anæmi, EIA
- Snive, Glanders, Malleus
- Vesikulær stomatitis
I databasen kan du både søge meget bredt, så du eksempelvis kan få en oversigt over alle hestesygdomme i samtlige af de lande, der er omfattet af databasen. Eller du kan søge omlysninger om en enkelt sygdom, eller sygdomme i et enkelt land. Du kan også se, hvor mange sygdomsudbrud, der har været i de enkelte lande, samt hvornår der sidst har været konstateret udbrud.
Hvad når det gælder anmeldepligtige sygdomme – Er du klar over hvad du skal gøre, og hvad du ifølge lovgivningen har pligt til, hvis du fx får mistanke om at din hest lider af Equin viral arteritis (EVA)? Eller af en anden anmeldepligtig sygdom?
At en sygdom er anmeldepligtig betyder, at du skal tilkalde en dyrlæge, hvis du har mistanke om at din hest/pony er smittet med en anmeldepligtig sygdom. Dyrlæger skal, hvis de har mistanke om en anmeldepligtig sygdom, indberette det til fødevareregionen.
Hvor finder jeg så alle disse oplysninger?
Det gør du på fødevarestyrelsens hjemmeside: www.fvst.dk Her skal du klikke dig ind på ”Dyresundhed” og herefter skal du klikke på ”Dyresygdomme og zoonoser”. Herefter har du så en række muligheder. Fx kan du under ”Sygdomme i udlandet” finde databasen over sygdomme i udlandet. Under ”Anmeldepligtige sygdomme” finder du en oversigt over anmeldepligtige sygdomme, samt mere detaljeret information om de enkelte sygdomme (f.eks. hvilke symptomer de forskellige sygdomme har, hvad du skal være opmærksom på i forbindelse med smittespredning, og hvilke behandlingsmuligheder der er for de forskellige sygdomme).
Hvilke sygdomme, der er anmeldepligtige kan du se på www.retsinfo.dk Her skal du søge efter bekendtgørelse nr. 1332 af 18. november 2016. Den har overskriften “Bekendtgørelse om lister over smitsomme sygdomme til lov om hold af dyr og anmeldepligt af sygdommene”.
Alternativt kan du klikke her, for at komme direkte til bekendtgørelsen.
Kilde: Fødevarestyrelsen, kontor for husdyrsundhed.
Tip!
Under “Kropsafbalancering” kan du læse mere om de teknikker jeg arbejder med. Hvis du er interesseret i at få mig ud til dig selv eller din hest / pony / hund / kat er du selvfølgelig meget velkommen til at kontakte mig på mail: modernehestehold@live.dk eller mobil 61652717.
Artiklen tilhører Anja Thorup Jensen, og må ikke kopieres, sælges, distribueres eller på anden måde gengives uden udtrykkelig skriftlig tilladelse fra Anja Thorup Jensen.
Nu hvor du er færdig med at læse artiklen…
Fortæl mig, hvad du synes! Hvilke tanker satte teksten i gang hos dig? Hvad fik du ud af artiklen? Er der områder du gerne ville have uddybet? Jo mere feedback jeg får fra DIG, jo bedre er mine muligheder for at skrive noget som netop DU syntes er interessant!
Men vær opmærksom på, at jeg ikke længere har tid til at skrive personlige svar til alle. Indimellem kan det godt være at jeg lige kommentere på ét eller andet hvis jeg har tiden til det, men har du specifikke spørgsmål vedr. din egen hest / pony, så kontakt mig på mail eller telefon – måske har jeg et hurtigt svar til dig, eller du kan booke en tid til en konsultation hos mig.