Lidt om farver…

Af: Anja Thorup Jensen

I sidste uge var jeg bl.a. ude hos den kæreste hest –en kæmpe bassedreng med et kæmpe hjerte. Men desværre havde han det ikke alene skidt i kroppen, men han følte også meget smerte i hele hans energifelt, hvilket betød at det var virkelig ubehageligt for ham, når der var andre i nærheden af ham. Så selv om der var mange meter mellem ham og andre, oplevede han det som en fysisk smerte, og han havde derfor brug for væsentlig større personligt rum, end gennemsnittet. Dette har så resulteret i, at han ofte blev misforstået, og tolket som værende aggressiv.

Mens jeg arbejde med ham, og han lige så stille begyndte at turde mærke mere og mere, viste han mig pludselig hvordan den ene af hans mennesker nogle gange healede ham med den mest fantastiske rosa nuance. Han viste mig også hvordan han nærmest opfangede farven som en tone / lydbølger. Hans mennesker havde godt fortalt at de prøvede at hjælpe ham, bl.a. ved hjælp af healing, og jeg blev derfor nysgerrig og spurgte om hun bevidst brugte farver i forbindelse med healingen – og ja, det gjorde hun.  For mig var det en meget smuk oplevelse, den måde hvorpå denne kærlige hest, formidlede den gave han fik fra sine mennesker.

Et andet eksempel er da jeg, også i sidste uge, besøgte en super kvik og super glad lille hoppe. I dette tilfælde havde hendes menneske, som er super fintfølende og meget tæt knyttet til sin hest, for nylig købt et gult underlag til hende. Grunden til at vi overhovedet kom ind på dét emne var, at hoppens ejer bl.a. spurgte om der var noget hun savnede, eller gerne have mere af. Og det hesten viser mig, er at den gerne vil have mere gul….hvorefter hestens ejer viser mig et billede af dem sammen, hvor hesten har det gule underlag på, som hun lige havde købt til den…

Det her med farverne kan måske umiddelbart virke en smule underligt. Men hvis man tænker lidt over det, så måske alligevel ikke…. For rent teknisk er farver jo elektromagnetiske energibølger – dvs. at farver er energi, og hver farve har hver sin energifrekvens. Det er derfor at vi bliver påvirket af farver – og at vi bevidst kan vælge at bruge farver.

Så hvis du har lyst, kan du selv prøve at lege lidt med farver på forskellig vis. Hvis du eller dit dyr fx har ondt eller er spændt et sted, kan du prøve at lægge hænderne på området, og så lege med at sende forskellige farver gennem hænderne, og så se om du kan mærke nogle ændringer / observere nogle ændringer hos dit dyr. Hvis ”dét der med at sende farver gennem hænderne”, er lidt for mystisk for dig, kan du i stedet lægge forskellige stykker tøj/stof, i forskellige farver, på området. Du eller dit dyr behøver dog ikke at have ondt eller have spændinger, for at lege med farver. Du kan også blot lege med hvordan du / dit dyr mærker og/eller reagere på forskellige farver.

Hvis du vælger at lege lidt med farver, vil jeg elske at læse lidt om dine erfaringer og opdagelser.

Tip!
Under “Kropsafbalancering” kan du læse mere om de teknikker jeg arbejder med. Hvis du er interesseret i at få mig ud til dig selv eller din hest / pony / hund / kat er du selvfølgelig meget velkommen til at kontakte mig på mail: modernehestehold@live.dk eller mobil 61652717

Artiklen tilhører Anja Thorup Jensen, og må ikke kopieres, sælges, distribueres eller på anden måde gengives, uden udtrykkelig skriftlig tilladelse fra Anja Thorup Jensen.

Nu hvor du er færdig med at læse artiklen…
Fortæl mig, hvad du synes! Hvilke tanker satte teksten i gang hos dig? Hvad fik du ud af artiklen? Er der områder du gerne ville have uddybet? Jo mere feedback jeg får fra DIG, jo bedre er mine muligheder for at skrive noget som netop DU syntes er interessant!
Men vær opmærksom på, at jeg ikke længere har tid til at skrive personlige svar til alle. Indimellem kan det godt være at jeg lige kommentere på ét eller andet hvis jeg har tiden til det, men har du specifikke spørgsmål vedr. din egen hest / pony, så kontakt mig på mail eller telefon – måske har jeg et hurtigt svar til dig, eller du kan booke en tid til en konsultation hos mig.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *