For at få en realistisk vurdering af dyrs velfærd er det nødvendigt både at undersøge adfærdsindikatorer, fysiologiske indikatorer, morfologiske indikatorer, miljøindikatorer, dyrenes helbredstilstand, samt interaktionerne imellem dem.
Domesticering af dyr kan resultere i ændringer af både deres adfærd, fysiologi og morfologi. For eksempel ser man hos mange domesticerede arter en vægtreduktion af organer som hjerte, hjerne og sanseorganer.
I nogle tilfælde fremavles morfologiske særpræg, som kan have alvorlige helbredsmæssige konsekvenser, og derfor resultere i nedsat velfærd. Et eksempel herpå er hunde, der på grund af deres ekstremt korte snuder, har problemer med at trække vejret. Et andet eksempel er, at man i mange avlsforbund prioriterer en bestemt ”hestemodel” og en bestemt gangartsformåen. Samtidig har man i mange tilfælde ønsket hestene større, men har ikke villet acceptere fx en stejl skulder og rette haser, hvilket betyder at skelettet ikke har den rette anatomiske udformning til at bære den stigende vægt. Resultatet heraf er en øget risiko for problemer med bevægeapparatet, og derfor i sidste ende også i nedsat velfærd.
Referencer / Kilde:
Knierim U., Carter C.S., Fraser D., Gärtner K., Lutgendorf S.K., Mineka S., Panksepp J. and Sacher N. (2001). Group Report: Good Welfare, improving quality of life. In: Broom D.M. (2001). Coping with challenge, welfare in animals including humans. Report of the 87th Dahlem Workshop. Dahlem university press, Berlin, 79-100.
Tip!
Under “Kropsafbalancering” kan du læse mere om de teknikker jeg arbejder med. Hvis du er interesseret i at få mig ud til dig selv eller din hest / pony / hund / kat er du selvfølgelig meget velkommen til at kontakte mig på mail: modernehestehold@live.dk eller mobil 61652717.
Artiklen tilhører Anja Thorup Jensen, og må ikke kopieres, sælges, distribueres eller på anden måde gengives uden udtrykkelig skriftlig tilladelse fra Anja Thorup Jensen.
Nu hvor du er færdig med at læse artiklen…
Fortæl mig, hvad du synes! Hvilke tanker satte teksten i gang hos dig? Hvad fik du ud af artiklen? Er der områder du gerne ville have uddybet? Jo mere feedback jeg får fra DIG, jo bedre er mine muligheder for at skrive noget som netop DU syntes er interessant!
Men vær opmærksom på, at jeg ikke længere har tid til at skrive personlige svar til alle. Indimellem kan det godt være at jeg lige kommentere på ét eller andet hvis jeg har tiden til det, men har du specifikke spørgsmål vedr. din egen hest / pony, så kontakt mig på mail eller telefon – måske har jeg et hurtigt svar til dig, eller du kan booke en tid til en konsultation hos mig.
Pingback: Hvordan måles og vurderes velfærd? — Velkommen til Moderne Hestehold