Dyrevelfærd er meget oppe i tiden. Men hvordan måler og vurdere man egentlig velfærd? Hvad er det for nogle faktorer man skal være opmærksom på? Er det nok at ”kende sin hest godt”, eller er der andet man kan gøre for at være sikker på at ens hest trives og har det godt?
Det er meget forskelligt hvordan dyr påvirkes af deres omgivelser, og på hvordan de takler forskellige udfordringer og belastninger. Det er derfor også meget forskelligt hvilke behov og præferencer dyrene har, og dermed hvilke krav de stiller til god velfærd.
For det første er der selvfølgelig store artsforskelle. Eksempelvis vil mange sociale, og især unge dyr, i reglen give lyd fra sig, når de føler smerte, for derved at få hjælp fra deres artsfæller eller forældre. Modsat vil mange byttedyr, og dyr som typisk lever alene, være bedre tjent med at forholde sig i ro når de føler smerte, for ikke at tiltrække rovdyr.
Men selv inden for samme art kan der være stor genetisk variation, og derfor også stor forskel på hvordan dyrene reagerer i forskellige situationer. For eksempel findes der nogle stammer af høns, som reagerer med et meget kraftigt adfærdsrespons når de håndteres af mennesker, men deres puls falder hurtigt igen efter håndteringen. Andre stammer viser et meget lille adfærdsrespons, men har til gengæld en meget høj puls, der kun langsomt falder igen.
Typisk vil man også se køns- og aldersforskelle. Således søger føl og plage beskyttelse hos deres mødre, mens voksne heste søger tryghed og sikkerhed hos de øvrige flokmedlemmer. Og det nyfødte føl bruger en stor del af tiden på at sove og på at lege med sig selv og med hoppen, mens ældre føl og plage bruger meget tid på at lege med hinanden, og voksne heste bruger størstedelen af døgnet på at æde. Kønsforskelle ses blandt andet når hestene leger, hvor hingste typisk viser en noget voldsommere legeadfærd end hopper. Hingsteplagene er også betydeligt dristigere end hoppeplagene, og går mere på opdagelse. Det gør at hingstene bliver mere uafhængige af deres mødre, hvilket er en fordel når hingstene ved kønsmodenhed skal forlade flokken. Et andet eksempel på kønsforskelle er hingstenes besiddertrang og sammendrivning af flokken, som er en adfærd der ikke ses hos hopper.
Derudover har individuel prædisponering og dyrets tidligere erfaringer gennem dets opvækst, stor betydning for hvordan dyret takler forskellige situationer, og dermed for hvordan det trives i forskellige miljøer. For eksempel har undersøgelser af rotter vist, at slikning og grooming af ungerne har stor betydning for hvordan de senere i livet vil reagere på stress. Rotteunger der kun modtog lidt slikning og grooming viste sig senere hen at få et højere niveau af stress og angst.
Også dyrets fysiologiske tilstand har betydning for hvilke krav det stiller til omgivelserne. Eksempelvis vil en hoppe i brunst søge hingstens opmærksomhed, mens hun under drægtigheden primært søger andre hoppers selskab, og i forbindelse med folingen søger lidt væk fra flokken. Ligeledes har dyrets mentale tilstand, dets sociale status, samt de øvrige omstændigheder i forbindelse med situationen (fx støtte fra et andet flokmedlem), stor betydning for dyrets præferencer og behov.
Og endelig spiller forskellige biorytmer også ind. Eksempelvis vil man i forbindelse med hestenes fældningsperioder, se en tydelig årstidsvariation af den sociale hudpleje, hvilket klart vil resultere i forskellige resultater, hvis man undersøger behovet for denne adfærd på forskellige tider af året.
At kunne ”måle” og vurdere dyrevelfærd kræver altså detaljeret viden om dyrenes adfærdsmæssige og fysiologiske tilpasninger, dels gennem evolutionen og dels gennem domesticeringen og menneskets selektion, samt viden om de enkelte dyrs opvækst.
For at få en realistisk vurdering af velfærden, er det derfor nødvendigt både at undersøge adfærdsindikatorer, fysiologiske indikatorer, morfologiske indikatorer, miljøindikatorer, dyrenes helbredstilstand, samt interaktionerne imellem dem.
Det vil altså sige, at for at kunne vurdere din hests velfærd på et tilstrækkeligt grundlag, er det ikke alene nødvendigt at du ”kender din hest godt”. Du skal også helst kende til dens fortid. Og så er det yderst vigtigt at du også har en basal viden om hestens adfærd, om dens anatomi og fysiologi, om hestens oprindelige miljø, og hvordan det adskiller sig fra det miljø som din hest lever i.
Hvis du vil læse lidt mere om hvordan man kan måle og vurdere dyrs velfærd, så kan du her læse lidt mere om adfærdsparametre, fysiologiske parametre, morfologiske parametre, miljø parametre, dyrenes fysiske og psykiske helbredstilstand, samt hvilken betydning det har for velfærdsvurderingen at udelade nogle af parametrene.
Referencer / Kilde:
Broom D.M. and Johnson K.G. (1993). Stress and Animal Welfare. 1st edition. Chapman & Hall, London.
Knierim U., Carter C.S., Fraser D., Gärtner K., Lutgendorf S.K., Mineka S., Panksepp J. and Sacher N. (2001). Group Report: Good Welfare, improving quality of life. In: Broom D.M. (2001). Coping with challenge, welfare in animals including humans. Report of the 87th Dahlem Workshop. Dahlem university press, Berlin, 79-100.
Sachser N. (2001). What is important to achieve good welfare in animals? In: Broom D.M. Coping with challenge, welfare in animals including humans. Report of the 87th Dahlem Workshop. Dahlem university press, Berlin, Germany, 31-48.
Tip!
Under “Kropsafbalancering” kan du læse mere om de teknikker jeg arbejder med. Hvis du er interesseret i at få mig ud til dig selv eller din hest / pony / hund / kat er du selvfølgelig meget velkommen til at kontakte mig på mail: modernehestehold@live.dk eller mobil 61652717.
Artiklen tilhører Anja Thorup Jensen, og må ikke kopieres, sælges, distribueres eller på anden måde gengives uden udtrykkelig skriftlig tilladelse fra Anja Thorup Jensen.
Nu hvor du er færdig med at læse artiklen…
Fortæl mig, hvad du synes! Hvilke tanker satte teksten i gang hos dig? Hvad fik du ud af artiklen? Er der områder du gerne ville have uddybet? Jo mere feedback jeg får fra DIG, jo bedre er mine muligheder for at skrive noget som netop DU syntes er interessant!
Men vær opmærksom på, at jeg ikke længere har tid til at skrive personlige svar til alle. Indimellem kan det godt være at jeg lige kommentere på ét eller andet hvis jeg har tiden til det, men har du specifikke spørgsmål vedr. din egen hest / pony, så kontakt mig på mail eller telefon – måske har jeg et hurtigt svar til dig, eller du kan booke en tid til en konsultation hos mig.
Utroligt interessant at læse denne artikel. Og med hensyn til heste og viden omkring deres fortid kan det desværre være lidt svært, da 1) sælger ikke nødvendigvis taler sandt 2) sælger ikke kender forhistorien 100% evt tidligere sælger.
Det får mig til at tænke på, hvordan mennesket så kan tolke sin hest. Løber fantasien afsted med dem? Undervurderer mennesket? Lukker mennesket fakta ude (ubevidst) for at undgå “besværligheder og udgifter i forbindelse med en evt. behandling af problemet”? Jeg mener at hér er der også en stor del at tage fat på. Menneskets tolkning/fejltolkning ved aflæsning af sin hest. Hvor stor viden kræver det? Hvor meget skal mennesket stole på sin intuition og “mavefornemmelse”?
Hvad mener læserne?
Interessante tanker denne artikel har sat i gang 🙂
Jeg er helt enig med Lucas Imahorse i ovenstående kommentar – jeg syntes også at det er en meget interessant artikel! Og jeg er også enig i at det måske nogle gange kan være svært at vurdere sin egen hests velfærdsniveau (på samme måde som det kan være meget svært at vurdere hvornår ens hest er for gammel/syg og bør aflives, fordi man ikke ønsker at den skal dø). Og artiklen har åbnet mine øjne for hvor mange forskellige ting man skal tænke på når man ser på sin hests velfærd. Ting/områder som jeg ikke selv har skænket en tanke. Det får mig til at tænke på om man han hyre dig til at komme ud og foretage en professionel og uvildig vurdering af ens hests trivsel?
Tak for den gode artikel!
Wibeke
Hej Wibeke.
Tak for de pæne ord!
Og ja, du kan godt hyre mig til at komme og vurdere din hests velfærdsniveau, samt få forslag til hvordan du eventuelt kan forbedre velfærdsniveauet for din hest. Men send en mail til post@modernehestehold.dk for at få yderligere information.
Med venlig hilsen Moderne Hestehold
Hej anja er lige faldet over din side og er meget inspireret. Det er præcis den side af at være hesteejer der betyder mest for mig.
Når jeg tænker hestevelfærd tænker jeg også mange andre ting end dem du umiddelbart byder på. Håber at det er ok at jeg prøver at give lidt sparring tilbage. Hvorfor er de fleste hestefolde plane firkantede marker uden meget anden beplantning end græs. Hvorfor sætter man ikke en stolpe op og får fat i en gammel slidt børste fra en fejemaskine og montere den og vupti hesten har et stykke legetøj til flere timers glæde. (ide fra podahegn) Hvorfor smider man ikke et gammelt væltet træ ind på folden. Jeg tænker lidt ala abebur i zoo.
Det var bare en ide, jeg har tænkt mange i årenes løb og er vild for at dele dem. Så skriv endelig tilbage hvis du har tid til at høre og sparre omkring flere ideer.
Med venlig hilsen Heidi Boddum
Hej Heidi
Jeg er glad for at kunne være med til at inspirere dig! Der vil lige så stille komme flere og flere artikler på siden, efterhånden som jeg får tid til at skrive dem… Der vil også løbende komme flere online-kurser, hvor der bliver gået væsentlig mere i dybden med forskellige emner.
Tak fordi du deler dine gode idéer med mig og sidens øvrige læsere – det er jeg meget glad for!! Og du er MEGET velkommen til at dele endnu flere af dine idéer med os…!
Det er lige nøjagtigt mit håb, at rigtig mange af jer, vil være med til at dele jeres tanker og idéer med os andre, her i kommentarfelterne.
Mange hilsner fra Anja / Moderne Hestehold
Hej Anja
Jeg har en bekendt som lige har købt føl, og spørger til hvordan fravænningen fra hoppen kan foregå. Jeg har ikke selv erfaring med den slags. Tænker du måske er den rette at spørge? Har du et forslag hertil?
Hej Jennie
Mange anbefaler (desværre….!) at fravænne føllene når de er omkring 6 måneder gamle. Det er i mine øjne alt for tidlig, da føllene hos vildtlevende heste i reglen først fravænnes i når de er omkring et år gamle, når hoppen får et nyt føl. Ydermere forlader de i reglen ikke flokken før de er 2-3 år gamle (og så er det er som oftest kun hingste-plagene der forlader flokken…), og har derfor stadig en tæt kontakt til hoppen (og får formentlig også lov til at die lidt i ny og næ…) indtil de er mindst 2 – 3 år gamle.
Adskillige undersøgelser viser, at mange former for unormal adfærd netop starter i forbindelse med fravænningen! Fx har en undersøgelse af, hvornår unormale adfærdsformer udvikles, vist at 40% udvikles umiddelbart efter fravænningen. En lignende undersøgelse af en gruppe et-årige plage, der alle viste unormal adfærd, viste at hele 94% af disse heste havde udviklet den unormale adfærd umiddelbart efter fravænningen….
Jeg vil derfor anbefale, at hun først fravænner føllet når det er omkring et år gammel – og at fravænningen sker gradvist over et længere tidsrum. I forbindelse med fravænningen må føllet ikke isoleres fuldstændigt, men skal helst blive sammen med de heste, som den er vant til at gå sammen med. Hvis hoppen og føllet er vant til at være adskilt i korte perioder (fx når man er ude at ride/træne hoppen + når man er ude og træne / lege med føllet) kan føllet i reglen skilles fuldstændigt fra hoppen når den er omkring et år gammel, uden at nogen af dem vil vise tegn på stress.
Efter fravænning bør føllet gå sammen med andre heste af forskelligt køn og med forskellig alder.
Hvis hun gerne vil vide mere om fravænning af føl, hvordan og hvorfor unormal adfærd opstår, hvordan man undgår at ens hest udvikler unormal adfærd, hvad man skal være opmærksom på når man skal beslutte hvilke heste der skal gå sammen på folden, hvad man skal være opmærksom på når man indretter folden og stalden, og hvad man skal være opmærksom på i forbindelse med fodringen, så kan jeg varmt anbefale mit online-kursus: ”Optimalt Hestehold – Hvad er optimalt hestehold for dig? Og for din hest?” (det kan hun læse mere om her: https://modernehestehold.dk/?page_id=1247). Jeg kommer også gerne og holder kursus om det, hvis det har interesse. Og kan hun (eller du, hvis du måske selv er interesseret i at stå for arrangementet…..) samle 6 andre som vil med på kursus, har hun mulighed for selv at deltage i kurset gratis – læs mere om det her: https://modernehestehold.dk/?page_id=1974&preview=true.
Mange hilsner fra Anja / Moderne Hestehold