Fysiologiske parametre i forbindelse med vurderingen af dyrevelfærd.

Af: Anja Thorup Jensen

For at få en realistisk vurdering af dyrs velfærd er det nødvendigt både at undersøge adfærdsindikatorer, fysiologiske indikatorer, morfologiske indikatorer, miljøindikatorer, dyrenes helbredstilstand, samt interaktionerne imellem dem.

Hvis et dyrs indre tilstand ændres i negativ retning, vil der forekomme et regulatorisk respons. Et sådant respons kan kontrollere tilstanden ved hjælp af en feedback mekanisme, hvor der skal ske en ændring af dyrets tilstand, før den regulatoriske mekanisme træder i kraft. Eller der kan være tale om en feedforward mekanisme, hvor tilstandsændringen forudsiges, og den regulatoriske mekanisme derfor kan træde i kraft allerede inden dyrets tilstand forværres. I begge tilfælde kan det være nødvendigt at mobilisere reserver, for at få ekstra energi.

I akutte situationer kan mobiliseringen af energireserver ske ved hjælp af det sympatiske nervesystem, binyremarven, og sekretion af adrenalin og noradrenalin. Adrenalin frigives primært som et hormon fra binyremarven, mens noradrenalin primært frigives som neurotransmittere i det perifere nervesystem. Det vil sige, at stress der involverer muskel aktivitet påvirkes relativt mere af noradrenalin end af adrenalin, mens psykologisk stress påvirkes af adrenalin i højere grad end af noradrenalin.

Ved længerevarende stigninger af energibehovet, kan mobiliseringen ske ved hjælp af adenohypofysen (hypofysens forlap), binyrebarken, og sekretion af glukokortikoider (binyrebarkhormoner).

Der forekommer også andre former for regulatoriske respons, men målinger af glukokortikoidkoncentrationen er en af de hyppigst anvendte metoder i forbindelse med stressmålinger og velfærdsundersøgelser. Dette kan være problematisk, dels fordi betegnelsen stress benyttes i mange sammenhænge og med forskellige definitioner, hvilket fører til forvirring og vanskeligheder ved sammenligninger. Og dels fordi der er en række faktorer, som det er nødvendigt at tage højde for, før man kan evaluere målinger af hormonkoncentrationen. For det første er der store individuelle forskelle på hvordan et individ reagerer på forskellige udfordringer og belastninger. Og man skal være opmærksom på, at selve prøvetagningen i reglen altid vil påvirke dyret. En anden meget vigtig faktor i forbindelse med vurderingen af hormonmålinger er, at de fleste hormoner udskilles periodisk. Endvidere har deres proteinbindingsrate og deres forsvinden (fx optagelse i målorganet, metabolisme i leveren eller udskillelse via urin, sved eller mælk), stor betydning for hormonkoncentrationen i plasma. Også disse processer foregår periodisk. For at kompensere for dette, kan man dog konstruere en sekretions profil, ved fx at tage prøver hvert 10. eller 20. min. over en længere periode (typisk 24 timer). På denne måde vil det være muligt at påvise ændringer i hormonkoncentrationen som eksempelvis kunne skyldes stress. Endelig er det nødvendigt at skelne mellem en central og en perifer pulje af hormoner. For opioider kan frigives lokalt i specifikke hjerneområder, uden at kunne måles perifert. Man kan altså ikke regne med, at målinger af hormonkoncentrationen i det perifere blod, reflekterer processerne i hjernen/centralnervesystemet. Og jo fjernere fra hjernen disse målinger foretages, jo større indflydelse kan modulerende faktorer have haft. Og sidst, men ikke mindst, skal man holde sig for øje, at undersøgelser der er baseret på målinger af et enkelt hormon, ignorerer det komplekse samspil af både fysiologiske og psykologiske reaktioner der forekommer i kroppen.

Selv om målinger af glukokortikoidkoncentrationen er en af de hyppigst anvendte metoder i forbindelse med velfærdsundersøgelser, indikerer en stigning af glukokortikoidniveauet dog ikke nødvendigvis dårlig velfærd, men er blot et tegn på at dyret forbereder sig på voldsom aktivitet, der lige så vel kan være behagelig som ubehagelig. Glukokortikoider medvirker som sagt til at mobilisere energi fra dyrets glucogendepoter, og sker fx både hos et dyr der flygter fra en prædator -og hos prædatoren der jagter byttedyret. Begge dyr er nødt til at mobilisere energi, og begge vil derfor have et forhøjet glukokortikoidniveau, men deres psykiske tilstand er meget forskellig. Byttedyret vil være frygtsomt, en tilstand der associeres med dårlig velfærd. Mens rovdyret er ivrigt efter et måltid, hvilket vil bidrage positivt til dets velfærd. Nøjagtigt det samme gør sig gældende for målinger af pulsen eller temperaturen, der også er under kontrol af det autonome nervesystem. Det er derfor også vigtigt, at man i forbindelse med fysiologiske målinger registrerer dyrets adfærd, samt i hvilken kontekst målingerne er foretaget.

Et andet problem med målinger af glukokortikoidniveauet som et mål for lidelse er, at der i nogle situationer hvor et dyr må antages at lide (fx ved hedeslag) ikke nødvendigvis ses et øget niveau af glukokortikoid. Det samme gør sig gældende for mange andre fysiologiske mål for stress.

Referencer / Kilde:

Broom D.M. and Johnson K.G. (1993). Stress and Animal Welfare. 1^st edition. Chapman & Hall, London.

Dawkins M.S. (2001). How can we recognize good welfare? In: Broom D.M. Coping with challenge, welfare in animals including humans. Report of the 87^th Dahlem Workshop. Dahlem university press, Berlin, Germany, 63-76.

Lawrence A.B. and Rushen J. (1993).Stereotypic animal behaviour: Fundamentals and applications to welfare. 1th edition. CAB International. Wallingford, UK.

Rushen J. and de Passillé A.M.B. (1992). The scientific assessment of the impact of housing on animal welfare: A critical review. Can. J. Anim. Sci., 72:721-743.

Tip!
Under “Kropsafbalancering” kan du læse mere om de teknikker jeg arbejder med. Hvis du er interesseret i at få mig ud til dig selv eller din hest / pony / hund / kat er du selvfølgelig meget velkommen til at kontakte mig på mail: modernehestehold@live.dk eller mobil 61652717.

Artiklen tilhører Anja Thorup Jensen, og må ikke kopieres, sælges, distribueres eller på anden måde gengives uden udtrykkelig skriftlig tilladelse fra Anja Thorup Jensen.

Nu hvor du er færdig med at læse artiklen…
Fortæl mig, hvad du synes! Hvilke tanker satte teksten i gang hos dig? Hvad fik du ud af artiklen? Er der områder du gerne ville have uddybet? Jo mere feedback jeg får fra DIG, jo bedre er mine muligheder for at skrive noget som netop DU syntes er interessant!
Men vær opmærksom på, at jeg ikke længere har tid til at skrive personlige svar til alle. Indimellem kan det godt være at jeg lige kommentere på ét eller andet hvis jeg har tiden til det, men har du specifikke spørgsmål vedr. din egen hest / pony, så kontakt mig på mail eller telefon – måske har jeg et hurtigt svar til dig, eller du kan booke en tid til en konsultation hos mig.