Da jeg købte min smukke palominohingst Millton (Saint Millton Segur Lamarque) tilbage i 2004, blev jeg mødt af mange myter og fordomme omkring hingste, som skar mig i hjertet.
Det, der faldt mig i øjnene var, at jeg aldrig hørte om førstehåndsberetninger omkring hingste og de dårlige hingsteoplevelser – det var altid anden- og tredjehåndsoplysninger.
Det sværeste for mig var, at hingste skulle – eller for det meste gik, alene. Da jeg ved, at alle heste er sociale dyr, og da jeg mener, at når man går imod et dyrs natur, inviterer man problemer, konflikter og upassende adfærd indenfor. For ikke at glemme den indre smerte og frustration, man påfører hesten.
Millton er min første hest, og på det tidspunkt havde jeg kontakt til hestehvisker Mia Nielsen, som bakkede mig op i mine tanker om, at min egen hingst i hvert fald ikke behøvede at gå alene og at man sagtens kunne gå en anden, mere hestevenlig vej med en hingst.
Det var ikke planen, at jeg skulle have hingst, men jeg valgte at vokse med opgaven, og det var en stor verden at sætte sig ind i. Meget hurtigt fandt jeg ud af, hvor svært det er at finde opstaldning til en hingst og jeg har bl.a. derfor haft ham opstaldet en del forskellige steder, hvilket har givet forskellige erfaringer. Alle steder har han dog været fulgt af ordene – mønsterhingst, englehingst og stjernehingst i adfærd.
Det var heller ikke altid lige nemt at finde nogen at ride med, da hingste på det tidspunkt havde et dårligt ry. En gang red jeg dog på tur med en hoppeejer, som aldrig havde forestillet sig at komme til at ride på tur med en hingst gående en halv meter fra hendes hoppe. Hun var virkelig benovet og fik revideret sin opfattelse og forudindtagede mening om hingste.
Fra dag ét med ham har jeg vægtet socialt samvær med andre, og det betyder at jeg i dag har en utrolig omgængelig hingst uden et socialt undertryk, som kan rides i kapsun sammen med både hingste, højbrunstige hopper og vallakker. Faktisk er der rigtig mange hestemennesker, som bukker sig ned og kigger efter – jo, den er god nok. Han ER hingst.
I de første år gik han i flokke med hingste og vallakker. Da jeg flyttede på en gård, købte jeg en hoppe til ham og han har gået i stod med hende siden da, hvilket der indtil videre er kommet to smukke palomino hoppeføl ud af.
Det overraskede mig meget, hvor nænsom han var overfor deres første hoppeføl, så det efterfølgende år fik han lov til at deltage i folingen, hvilket jeg var så privilligeret at få lov til at videofilme. At lade en hingst deltage i en foling er nok noget af det mest uhørte, man kan fortælle i en lidt konservativ hesteverden, hvor hingste traditionelt går, står og sover alene.
Selve folingen var ufatteligt smuk og vi var to hestemennesker, som var stumme i flere dage efter, da oplevelsen virkelig gik ind under huden og langt ind i sjælen og Millton overraskede i dén grad. Folingen fik punkteret endnu flere myter omkring hingste, hingsteadfærd og skubbede til måden at holde hingst.
Da jeg købte Millton, søgte jeg viden om det at holde hingst, men hverken nettet eller biblioteket kunne hjælpe mig med oplysninger omkring hingstehold. Derfor besluttede jeg efter nogle år at skrive en bog om mine erfaringer og oplevelser med at være hingsteejer, når man gerne vil holde sin hingst så naturligt som muligt. I bogen fortæller andre hingsteejere også om deres erfaringer med deres hingst og hingsteholdet.
Da jeg samtidig var så heldig at få filmet folingen, er det i dag mundet ud i, at jeg både har udgivet bogen “Et værdigt hingsteliv – et liv som stodhingst” og filmen “Et værdigt hingsteliv – en uhørt foling”. Jeg er også i gang med filmen “Et værdigt hingsteliv – et liv som stodhingst”, som dog ikke er helt færdig på nuværende tidspunkt.
Igennem årene er der heldigvis flere, som er begyndt at vægte socialt samvær til hingste og der er ikke noget, som glæder mit hjerte mere, for hingste har virkelig også fortjent at få et værdigt hingsteliv, som for mig dækker et liv med socialt samvær i en eller anden form, hvad enten det er med hingste, hopper eller vallakker.
Artiklen og billederne tilhører Tinamaria Fabrina Jensen, og må ikke kopieres, sælges, distribueres eller på anden måde gengives uden udtrykkelig skriftlig tilladelse fra Tinamaria Fabrina Jensen.
Nu hvor du er færdig med at læse artiklen…
Fortæl mig, hvad du synes! Hvilke tanker satte teksten i gang hos dig? Hvad fik du ud af artiklen? Er der områder du gerne ville have uddybet? Jo mere feedback jeg får fra DIG, jo bedre er mine muligheder for at skrive noget som netop DU syntes er interessant!
Men vær opmærksom på, at jeg ikke længere har tid til at skrive personlige svar til alle. Indimellem kan det godt være at jeg lige kommentere på ét eller andet hvis jeg har tiden til det, men har du specifikke spørgsmål vedr. din egen hest / pony, så kontakt mig på mail eller telefon – måske har jeg et hurtigt svar til dig, eller du kan booke en tid til en konsultation hos mig.
Hvor er det dejligt at læse så positivt om hingste og hingstehold! Det varmer om hjertet. Jeg har altid haft ondt af hingste – for alle hingste (undtagen én) jeg har mødt på min hestevej har stået alene enten på fold eller aller værst i boks dag ud og dag ind. De fleste var vanskelige at håndtere, når de endelig kom ud af deres isolationsfængsel, hvilket er meget forståeligt. Jeg håber inderligt, at det vil lykkes dig, Tinamaria, at få udbredt dine erfaringer og sidst men ikke mindst få aflivet de grimme myter der er omkring hingste og hingstehold. Held og lykke med det. Jeg deler med det samme, og kan jeg hjælpe på anden vis, så sig til.
hejsa
jeg har altid haft den holdning at hingste skulle gå sammen med hinanden.
dog har jeg prøvet at hvis man lader unghingste og unghopper gå sammen, er det ikke altid at unghingste, stopper med at bedække de brunstige hopper på et senere tidspunkt, derfor har jeg valgt at min unghingst skal gå med andre af samme køn, indtil han er kasteret.
jeg havde en hoppe der endte med at blive steril af bedækninger fra vallakker.
hvis hingsten “kåres” eller på anden vis er bestemt af ejeren til at være hingst resten af sit liv, ser jeg ingen problemer, med at have dem gående sammen.
dog vil jeg lige kommentere at man skal være opmærksom på flokkens adfærd indbyrdes.
min lille hingste dreng har ikke haft en nem opvækst, hans mor døde da han var 3 uger gammel, og jeg flyttede ham tit i håb om at der var et sted hvor andre heste ville tage sig af. men istedet endte han på en fold hvor en ældre hingst var meget mere hårdhændet imod ham hvilket gav flere dyrlæge regninger og en masse medicinering.
jeg har flyttet ham siden hvor han er kommet på en fold, med vallaker og hingste uden hopper, det har tilgengæld ikke givet nogle somhelst problemer, tværtimod har det hjulpet gevaldigt på ham rent mentalt.
jeg har været glad for at jeg har stået ved min beslutning om at min hingst skulle gå i flok, da der er meget af deres naturlige adfærd der bliver tabt hvis man ikke sætter dem i en flok.
Hej!
Synes det lyder rigtig godt. Har selv lige købt en New Forest hingst på et år. Det er første gang, nogle af os herhjemme har hingst, men det går vel. Han kommer hjem indenfor de næste fire dage, så det bliver skønt.
YES! Både dyrlæger og heste venlige mennesker har rådet mig til at min dejlige oldenborg hingst skal gå alene. Han går pt. med mine vallakker, da mine hopper ikke skal bedækkes. Men jeg mener bestemt at han skal have selskab. Min tidligere islænder hingst deltog også i folinger uden problemer. Min erfaring er at når føllene vokser til er hingsten meget tollerent.
Dejligt at have fundet din side.
Ønsker mig dit kursus i julegave:-)
Dejligt at høre at der er andre der har fokus på emnet, jeg er selv den glade ejer af 2 varmblodshingste en på 2,5 år og en på 5 år…. De går sammen ude det meste af dagen sammen med en vallak uden nogen problemer, jeg har flere gange haft udskiftning i flokken, så sent som i sommers fik jeg en ny opstalder, en 3 års varmblodshingst der havde stået isoleret i ca en måned på grund af problemer på opstaldningsstedet…. Hingstene hilste på hinanden vinede og gryntede lidt hvorefter de tog sig en ordentlig løbetur der blev afsluttet med en mundfuld græs i ro og fred som om de havde kendt hinanden længe… Tror virkelig det betyder meget at de har socialt samvær med artsfæller, det giver en meget mere afbalaneret hest at have med at gøre. Tror også på at det mindsker risikoen for skader når ulykken er ude, for et stykke tid siden havde en gruppe skovarbejdere glemt at lukke ledet til min mark (de har vejret gennem min fold) og hingstene var løbet ud, skovarbejderne ringede mig op at de havde set hingstene løbe ned mod naboens heste bestående af en hoppe og en vallak… Da fik jeg benene på nakken for hvem kunne vide hvad der var sket, da jeg kom derned var mine heste brudt igennem hegnet ind til hoppen og vallakken, men stod stille og roligt som om det var det mest naturlige i verden… Jeg tror på at hvis min hingst havde været sådan en burhingst ville den have taget kampen med vallakken for at få hoppen for sig selv, men der stod de lige så stille og jeg kunne tage mine hingste og gå hjem i ro og mag…
hehe, kan se du har haft kontakt til Mia Nielsen, hun er smadder dygtig jeg har flere gange været derovre, både for at arbejde og for at træne min hingst.
Hejsa
Tusind tak for Jeres input – det er så dejligt at I er villige til at dele Jeres tanker og oplevelser, så vi alle kan nyde godt af hinandens erfaringer, og få god inspiration….
Mange hilsner fra Anja / Moderne Hestehold
Hej 🙂
Nå har jeg ikke hatt mine hingster så lenge ennu, men jeg må si at jeg tror det er utrolig viktig med sosial omgang.
Når jeg ser hvor meget de leger og hvor meget hingste/unghestenergi de tar ud med hinanden kan jeg ikke forstå at ikke flere vægter at have flere hingster sammen. De har virkelig ikke godt af af at være alene. Jeg vil tro at de eneste hingste der skal stå alene er nettopp de hingste der ikke har fått lov at stå sammen andre mens de vokset op, slik at de ikke har lært sig hestesproget.
Min åring stod sammen en minishettis på 5 år i et halvt år, før jeg fik en på 3 1/2 her. Hele tiden følte jeg at det ikke var nok for åringen, da en på 5 ikke gider lege på sammen måden længer. Nu har han en som løber, stejler og leger med ham, og selv om han er nederst på rangen nu, tror jeg ikke han vil bytte for noget som helst 🙂
Jeg vil si de er meget harmoniske her nu og innimellem tænker jeg (med alt man har hørt om hingste) at nu sker der noget alvorlig snart? Eller nu ændrer de vel adferden sin snart??
Som sagt har jeg ikke hatt hingste før, og det er meget spennende om det vil fortsette at gå godt.
Det skal også siges at jeg har mine i løsdrift da jeg syntes det er vigtigt de får bevæge sig som de vil når de er så unge.
Jeg ville ønske det fantes mer informasjon om det at have hingst, andet enn at det er en “tikkende bombe” og at det skal man aldri have.
Til sidst vil jeg varmt anbefale dit onlinekurs “Optimalt hestehold” 🙂
Mvh Janne
Hej Janne
Tak fordi du deler diner erfaringer og tanker med os andre 😉
Jeg ved at Tinamaria Fabrina Jensen, som har skrevet denne artikel, både har skrevet en bog om hingstehold, og også har lavet en film om emnet. Du kan finde mere info + kontaktoplysninger til hende via dette link: https://modernehestehold.dk/?page_id=1800
Også tak for rosen – det glæder mig meget at du syntes om mit online-kursus!
Mange hilsner fra Anja / Moderne Hestehold
Hej alle,
Jeg købte hingst sidste år i oktober. Han bliver 3 sidst i marts, en af betingelserne for at vi kunne købe ham, var at han ikke måtte gå alene, da han har gået sammen med anden hingst hos avler. Vi satte ham sammen med min søns vallak. Og det er det bedste vi har gjort, for nu har han en han kan lege med og min søns vallak er gået i barndommen igen.
Hingsten er utrolig nem og håndter, men det har han altid været, da han er blevet opdraget fra lille af.
Jeg er spændt på om han ændre temperament, når han skal bedække. For han har avlsgodkendelse i år.
Men det kan jeg jo gi en opdatering om, når han har bedækket de første par hopper.
Han kan håndteres i grime, selvom der er hopper ved siden af ham.
Mine fordomme omkring hold af hingst, er blevet manet i jorden.
MVH Dorthe
Hej Dorthe
Hvor er det dejligt at de to har det så godt med hinanden ;o)
Du må meget gerne komme med opdateringer – det vil være sjovt at kunne følge lidt med i hvordan han og deres indbyrdes forhold udvikler sig!
Mange hilsner fra Anja / Moderne Hestehold
Dorthe;
Vær så snill og gi os en opdatering på om han forandrer sig!
Jeg har nemlig tænkt meget på nettop dette 🙂
Mvh Janne
Hej Janne og Anja
Jeg vil meget gerne holde jer opdateret, om han ændrer sig. Vi skal have ham med til hingstedagsjælland, så er lidt spændt på om han opfører sig eksemplarisk. Det er den 18. marts. Skal jeg nok skrive og fortælle hvordan det går.
Mvh Dorthe
Hej,
Ja, så har min hingste basse bedækket sin første hoppe, 2 gange. altså hver anden dag.
Umidelbar har han ikke ændret adfærd, jeg kan stadig trække ham forbi folden med hopper og de kan være nok så hestegale, han kigge bare lige på også er det det. Han puster sig ikke op eller noget. Jeg trækker ham i grime. Han har kun bedækket i trense og først fået komandoen værsgo og så slækker vi lidt på tovet. Og kommandoen bliver kun brugt i sammen hæng med bedækning, og trensen er også kun den jeg bruger til det. Ved arbejde bruger vi en anden og et andet bid.
Han har umiddelbart ikke ændret adfærd over for vallaken, han kender sin plads der. Vallaken bestemmer på folden.
Sådanne ser det ud på nuværende tidspunkt, jeg skal nok holde jer opdateret omkring hans adfærd.
M.V.
Dorthe
Tak for opdateringen Dorte -og hvor er det skønt at høre at det går så godt med ham!
Glæder mig til flere opdateringer senere på året 😉
Mange hilsner fra Anja / Moderne Hestehold
Kære alle,
Har med stor interesse læst jeres indlæg og jeg deler holdningen om socialisering og derfor har min hingst enten stået med hingst eller vallak hele sit liv. Står nemlig i den situation, at min araberhingst på snart 5 år mister sin foldkammerat (en Fell pony hingst) her den 1. maj og så har jeg ikke noget selskab til ham andet end køer og får:-( Er der nogen herinde som kunne anbefale et sted med vallakker eller socialiserede hingste, hvor jeg kunne flytte ham hen her i april? Jeg bor på Falster, men er åben overfor forslag:-)
Mange hilsner fra
Ann-Charlott
ach@celf.dk
Hingste, hopper og vallakker er alle skønne dyr, der hver i sær har deres egen personlighed og hvad der går for den ene, går måske ikke for den anden. Naturen er den viseste af alt og alle, lær af den. Jo mere I ved om heste, des mere ved I, at I ikke ved og kan lære.
Venlige hilsner fra en der har arbejdet med hingste i mange år og set et og andet.
Jytte
Godt at læse om et værdigt hingsteliv, men kan man stadig købe bogen som e-bog?
Jeg har selv 4 hopper og ville gerne gøre flokken fuldendt med en hingst. Har hørt rigtig mange skræk historier om hingste, men har just været på Langeland og set de store flokke af vildheste som går der. Et drøm af et hesteliv, og dette forhold ville jeg gerne prøve at skabe for min egen flok her. Glæder mig til at læse bogen.
Hej. Jeg synes det var meget interessant at læse! det satte gang i tankerne! jeg har selv to hingsteføl, som jeg gerne ville have kunne fungere med andre, så jeg skal helt klart have den bog!
Held og lykke i fremtiden, hvor er det fantastisk!
– Josephine
Tak for alle Jeres dejligt kommentarer 🙂
Merete Haahr: Du skal kontakte Tinamaria Fabrina Jensen (https://modernehestehold.dk/?page_id=1800) for at høre om du stadig kan købe bogen som e-bog. Men det vil undre mig hvis ikk du kan 😉
Mange hilsner fra Anja / Moderne Hestehold
Hej!
Jeg blev så glad da jeg læste din beretning! Skønt at høre at der er andre der tænker på at hingste også skal have et godt liv. Jeg har haft en fuldblodshingst, han havde sin makker hele livet, og var rigtig god sammen med andre heste. Også hopper. I dag har jeg 2 hingste, en vallak og en hoppe. Jeg bytter lidt rundt på dem, så de lærer at gå i gode flokke. Det er meget sjælden der er ballade, dvs der leges jo en del, da de ikke er så gamle!
Men pointen i det hele er jo at hingste, med rette forståelse, sagtens kan fungere og have et rigtig godt hesteliv. Tit syntes jeg de er noget lettere at have med at gøre.
Hilsen Henriette
Hej.
Ej hvor er jeg glad for at finde din side jeg har som dig søgt i tyg og tyndt på nette enda spurgt ud i forummer og de peger i hver sin retning.
Min første tanke da jeg besluttede mig for at få en smuk hingst var at han skulle gå med andre og få lov til at have sin egen hoppe. For tanken var at han ikke vil reagere vildt når han ser en hoppe.
Da det er det samme som med grise man skal løbe, hvor man tager ornen en tur fordi søerens næser. Denne pludselig fremtræden af ornen gør søerne helt vilde og på den måde kan man se hvem er brunstige.
Så jeg skal bestem have dit kursus så jeg kan blive endnu kloger for min hest skyld 🙂
Mvh Laila
Hei! Kjempe kjekk lesing. Og eg vil veldigt gjerne lese mer. Skal hente hjem en hingst på torsdag. Har 5 hester fra før, men ingen hingst. Ene føllet ( som nå er 3) hadde eg som hingst til han Ikkje blei godkjent til avl. Siden han har gått med sin mor ble han da vallak.
Gleder meg masse til å få en 2 årig super søt og rolig gutt til stallen med nye utfordringer. Men eg er også opptatt av at han må få sosialisere seg, ellers blir det uro blant alle hestene her i stede for ro og harmoni som me alle egentlig ønsker at hestene våre skal leve i 😉 hvor kan jeg kjøpe boken din? Hilsen Mariann
Hej. For 1 års tid siden, havde jeg meldt mig til et kursus hos Joy Black. Vi var 2 som skulle prøve at arbejde fra jorden med nogle af hendes heste. Vi kom ud på en fold, hvor der gik 3 heste, vi fik tildelt en hver, efter hvem af dem vi fik bedst kontakt med da vi kom derud. Det gik rigtig godt, og på et tidspunkt skulle vil ind og have kaffe. Her siger Joy så, jeg har noget at fortælle jer, de 3 heste i har gået sammen med og arbejdet med ude på folden, det er faktisk hingste alle 3. Vi blev noget forbavsede, og hun sagde det var så typisk, derfor havde hun ikke sagt det fra start, da nogle så nægter at gå ind til dem. Jeg vil lige sige, det var de sødeste, blideste og mest rolige heste jeg længe har oplevet. Så ja hingste er ikke nødvendigvis “stride”.
Hilsen Marian
Har samme opfattelse,min hingst er nu 15 år og har aldrig gået alene,han går i løsdrift med vores jyde vallak og har også gået i stod,han kan have brunstige hopper med som håndhest ved siden af sig og han kan gå på tur med dem og snuse dem i måsen uden at springe på eller blive ophidset,han er en meget afbalanceret,social og rolig hingst,netop fordi han har fået lov at udføre sin “naturlige” adfærd,han kan snuse til damerne over hegnet,holder øje med dem,men løber ikke langs hegnet og er ikke stresset selv når de kommer i brunst,har altid haft den holdning at kunne man ikke tilbyde en hingst naturlige forhold så skal man ikke have hingst men desværre er der noget der hedder penge og avl som desværre ikke altid sætter hestevelfærd øverst på listen…
Lige efter vores hoved.
Vi haven jysk hingst. Han fik de første år af sit liv, bare lov til at gå selv. Vi fik ham som 7 årige. Ja han gik alene den første tid, for vi viste ikke bedre. Men ved et uheld, løb hestene sammen en dag, og panik… Nææ… Vores vallak, havde fået en overfladisk rids, det var alt. Så der efter gik de to sammen, og hopperne sammen.. Det er det bedste som er sket. I dag har vi en hingst, som vi kan tage med over alt, og ja, vi oplever også der med “er du sikker på han er hingst?”
Heste er og bliver flok dyr….<3
Din beskrivelse af hingstens rolle ved folingen fik mig til at tænke på en oplevelse i Sydafrika, hvor en af rangerne på en safari fortalte, at hanløverne udemærket ved, hvilke unger, der er deres. De dræber kun de andres afkom. Jeg spurgte, hvordan de kunne vide det? Han kiggede undrende på mig og sagde så, “de ved da selvfølgelig godt, hvem de har været sammen med”. Måske det også gælder hingste? De ved måske godt, når de selv er fædre og vil ikke gøre egne afkom noget ondt?
Tror også det kommer meget an på hingstens adfærd. Jeg har en shetlænder hings på 6 år, har haft ham siden han var 8 måneder . Og han har altid gået med den samme flok vallaker siden han var de 8 måneder. Da han begyndte at dække som 4 års, så kunne han pludselig ikke gå med vallakerne mere, han angreb dem og ville bide dem i lysken, og det var ikke leg. Han hår nu med en ældre hoppe og det går fint. Jeg har lige importeret en Welsh A fra Ungarn, og glæder mig til at arbejde med ham. Da han er meget hingstet også når Man går med ham, så håber jeg kan få en lidt mere rolig dreng med træning. Min shetlænder hingst køre jeg heste vogn med og han er cool