Dourine (eller ondartet beskelersyge, som sygdommen også kaldes) er en kronisk kønssygdom hos heste og andre dyr af hesteslægten. Sygdommen skyldes en parasit – en protozo kaldet Trypanosoma equiperdum.
Sygdomstegn
Dourine optræder både som en akut og en kronisk sygdom.
Inkubationstiden kan variere betydeligt, og fra dyret bliver smittet kan der gå fra få uger og indtil flere år før, det viser symptomer.
Hvor syg dyret bliver, afhænger af hvilken stamme af T equiperdum der er smitteårsag, samt af dyrets generelle helbredstilstand.
Hos hingste ses hævelse og ødemer i penis, forhud og pung, samt det omgivende væv helt frem til brystet. Der kan ses sårdannelser på penis med ar-dannelse til følge, hvilket ses om hvide pletter.
Hos hopper ses ødemer i skeden og en forandring i skedesekretet. Der kan optræde sår i skedeslimhinden og dyrene vil urinere hyppigt. Hævelserne breder sig til mellemgulv, yver og bug. Ved alvorlig smitte af drægtige hopper ses typisk aborter.
Hos både hingste og hopper kan ses feber, øjenskader, ansigtslammelser og afmagring på trods af god appetit. Endvidere kan nervesystemet blive påvirket, hvilket i første omgang kan vise sig som rastløshed, og en tendens til hyppigt at flytte vægten fra det ene ben til det andet. Senere ses manglende koordination, en stiv vaklende gang, svind i bagparten, og til sidst lammelse.
Dødeligheden svinger meget, men er typisk 50-75%. Ved milde former kan dyrene være smittet i 5-10 år, mens dyrene ved aggressive former dør efter få måneder, og i sjældne tilfælde en uge.
Smittespredning
Dourine spredes næsten udelukkende ved bedækning. Parasitten sidder i urinrøret hos hingsten og i skedevæggen hos hoppen. Det er dog ikke ved hver bedækning, der sker en smittespredning mellem smittede dyr. Som sygdomme skrider frem forsvinder parasitten i perioder fra urinrøret og skedevæggen, og i disse perioder smitter dyrene ikke.
Føl af smittede hopper kan smittes, enten ved fødslen, eller gennem mælken ved diegivning. Sådanne føl kan smitte, når de bliver voksne. Men føl kan også få antistoffer gennem modermælken, og disse føl vil have modstandskraft mod sygdommen indtil de er 4 -7 måneder, men vil herefter muligvis kunne blive smittet.
Parasitten Trypanosoma equiperdum kan ikke overleve uden for hesten.
Forekomst
Dourine forekommer ikke i Danmark (har dog været påvist i en importkarantæne i 1992 og 1993), men er udbredt i Afrika, Asien, Sydøst Europa, Sydamerika og i den sydlige del af Nordamerika. I 2002 blev sygdommen konstateret i Tyskland og i 2011 i Italien.
Behandling
Der findes ingen effektiv behandling mod dourine .
Anmeldepligt
Dourine er en anmeldepligtig sygdom. Det vil sige, at hvis du har mistanke om at din hest har dourine, skal du straks kontakte din dyrlæge. Hvis dyrlægen kan bekræfte at der er tale om dourine skal dyrlægen anmelde det til veterinærmyndighederne.
Kilde: Fødevarestyrelsen, kontor for husdyrsundhed.
Tip!
Under “Hvad kan jeg tilbyde” kan du læse mere om de teknikker jeg arbejder med.
Hvis du er interesseret i at få mig ud til din hest / pony er du selvfølgelig meget velkommen til at kontakte mig.
Artiklen tilhører Anja Thorup Jensen, og må ikke kopieres, sælges, distribueres eller på anden måde gengives uden udtrykkelig skriftlig tilladelse fra Anja Thorup Jensen.
Nu hvor du er færdig med at læse artiklen…
Fortæl mig, hvad du synes! Hvilke tanker satte teksten i gang hos dig? Hvad fik du ud af artiklen? Er der områder du gerne ville have uddybet? Jo mere feedback jeg får fra DIG, jo bedre er mine muligheder for at skrive noget som netop DU syntes er interessant!
Men vær opmærksom på, at jeg ikke længere har tid til at skrive personlige svar til alle. Indimellem kan det godt være at jeg lige kommentere på ét eller andet hvis jeg har tiden til det, men har du specifikke spørgsmål vedr. din egen hest / pony, så kontakt mig på mail eller telefon – måske har jeg et hurtigt svar til dig, eller du kan booke en tid til en konsultation hos mig.