Adfærdsparametre i forbindelse med vurderingen af dyrevelfærd.

Af: Anja Thorup Jensen

For at få en realistisk vurdering af dyrs velfærd er det nødvendigt både at undersøge adfærdsindikatorer, fysiologiske indikatorer, morfologiske indikatorer, miljøindikatorer, dyrenes helbredstilstand, samt interaktionerne imellem dem.

Ændringer af adfærden er en af de første tilkendegivelser af, at et dyrs opfattelse af dets omgivelser ændres. De adfærdsmæssige reaktioner er udtryk for summen af en række processer i dyret, og er således et resultat af dyrets indre tilstand. Adfærden er derfor til en vis grad udtryk for den samlede reaktion, og kan derfor bruges som indikator for dyrets velbefindende. Da adfærden er direkte synlig, har observationer af adfærden tillige den fordel, at de kan foregå uden nogen former for indgreb. Ved adfærdsmålinger benytter man sig ofte af tidsbudgetter, der viser de forskellige adfærdsformers kvantitative fordeling over døgnet, hvorved man får værdifuld information om dyrenes aktivitetsmønster. For eksempel kan tidsbudgettet for unge dyr bruges som index for deres modenhed. Man kan sammenligne adfærden hos et dyr der menes at være sygt, med adfærden hos raske dyr. Og tidsbudgettet for dyr opstaldet under unaturlige forhold, kan sammenlignes med tidsbudgettet for vilde eller ferale dyr. Sådanne sammenligninger kan give information om, hvilke faktorer der påvirker dyrene, og derved give viden om hvordan vi kan optimere opstaldnings- og managementforholdene.

Typisk vil man hos dyr, der er blevet fjernet fra deres oprindelige miljø, kunne se et ændret mønster i forbindelse med fødeoptagelse, hvile, eliminering, forplantning, socialadfærd, fjendeundgåelse, hudplejeadfærd og bevægelse. Endvidere vil man ofte kunne se manglende evner til at udføre visse former for normal adfærd. Et eksempel herpå er dyr der ikke kan lægge sig ned på normal vis, på grund af for lidt plads eller et for glat gulv. Et andet eksempel er dyrs manglende evne til at kunne kommunikere med artsfæller som følge af en isoleret opvækst. Dette vil også medføre manglende evner til at konkurrere om føde, læ mv. Endelig vil man hos dyr der står over for miljømæssige udfordringer, som de ikke møder i deres naturlige miljø, eventuelt kunne se forekomsten af unormal adfærd.

Flere undersøgelser af hestes adfærd viser, at jo mere restriktivt miljøet bliver, desto mere adskiller tidsbudgettet hos de opstaldede heste sig fra vildtlevende hestes tidsbudget. Eksempelvis har studier af vildtlevende heste og heste under forskellige stald- og managementforhold vist, at heste i naturen til­bringer 60% af deres tid med at æde, de står 20% af tiden, ligger ned 10% af tiden, og laver andre ting de resterende 10% af tiden. I en stald, hvor hestene ikke kan røre ved hinanden og kun se hinanden over stalddøren, samtidig med at de fodres med en begrænset mængde hø, tilbringer de kun 15% af deres tid med at æde, de ligger ned 15% af tiden, står 65% af tiden, og laver andre ting de resterende 5% af tiden. De er for begrænsede til at foretage anden adfærd, såsom komfortadfærd og lege­ad­færd. Tidsbudgettet for heste i løs­drift, med ad libitum hø, viste sig at ligge meget tæt på tidsbudgettet for vildtlevende heste. Disse to kontraster indikerer, at opstaldningsformen har en meget stor indflydelse på hestens tidsbudget.

I forbindelse med adfærdsstudier er det vigtigt at være opmærksom på, at ændringer af adfærden, eller et ændret aktivitetsniveau, ikke nødvendigvis betyder at dyret oplever ubehag og smerte, men kan være udtryk for en simpel tilpasning til omgivelserne.

Referencer / Kilde:

Bogner H. (1984). Verhaltenbeobachtungen, Versuchsanlage und Auswertungen. In: Verhalten landwirtschaftlicher Nutztiere. Bogner H. und Grauvogel A. 1th edition Verlag Eugen Ulmer, Stuttgart, 61-74.

Boyd L. and Houpt K.A. (1994). Prezewalski’s horse, the history and biology of an endangered species. 1th edition. State University of New York Press, Albany

Kiley-Worthington M. (1984). Time-budgets and social interactions in horses: The effect of different environments. Applied Animal Behaviour Science, 13:181-182

Kiley-Worthington M. (1990). The behaviour of horses, in relation to management and training- towards ethological sound environments. Journal of equine veterinary science, 10(1):543-535.

Tip!
Under “Kropsafbalancering” kan du læse mere om de teknikker jeg arbejder med. Hvis du er interesseret i at få mig ud til dig selv eller din hest / pony / hund / kat er du selvfølgelig meget velkommen til at kontakte mig på mail: modernehestehold@live.dk eller mobil 61652717.

Artiklen tilhører Anja Thorup Jensen, og må ikke kopieres, sælges, distribueres eller på anden måde gengives uden udtrykkelig skriftlig tilladelse fra Anja Thorup Jensen.

Nu hvor du er færdig med at læse artiklen…
Fortæl mig, hvad du synes! Hvilke tanker satte teksten i gang hos dig? Hvad fik du ud af artiklen? Er der områder du gerne ville have uddybet? Jo mere feedback jeg får fra DIG, jo bedre er mine muligheder for at skrive noget som netop DU syntes er interessant!
Men vær opmærksom på, at jeg ikke længere har tid til at skrive personlige svar til alle. Indimellem kan det godt være at jeg lige kommentere på ét eller andet hvis jeg har tiden til det, men har du specifikke spørgsmål vedr. din egen hest / pony, så kontakt mig på mail eller telefon – måske har jeg et hurtigt svar til dig, eller du kan booke en tid til en konsultation hos mig.

 

3 kommentarer til “Adfærdsparametre i forbindelse med vurderingen af dyrevelfærd.”

  1. Pingback: Hvordan måles og vurderes velfærd? — Velkommen til Moderne Hestehold

  2. Utroligt interessant at læse denne artikel. Og med hensyn til heste og viden omkring deres fortid kan det desværre være lidt svært, da 1) sælger ikke nødvendigvis taler sandt 2) sælger ikke kender forhistorien 100% evt tidligere sælger.
    Det får mig til at tænke på, hvordan mennesket så kan tolke sin hest. Løber fantasien afsted med dem? Undervurderer mennesket? Lukker mennesket fakta ude (ubevidst) for at undgå “besværligheder og udgifter i forbindelse med en evt. behandling af problemet”? Jeg mener at hér er der også en stor del at tage fat på. Menneskets tolkning/fejltolkning ved aflæsning af sin hest. Hvor stor viden kræver det? Hvor meget skal mennesket stole på sin intuition og “mavefornemmelse”?
    Hvad mener læserne?
    Interessante tanker denne artikel har sat i gang

  3. Super-spændende artikel som virkelig sætter nogle tanker i gang (hos mig i al fald)…Selvom vi ikke alle kan være hestehviskere, tror jeg nu man som erfaren rytter/hestepige er god til at fornemme hvornår en hest har det godt/skidt. Men ok, jeg kan jo selvfølgelig ikke tale på alles vegne!

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.