Når en hest er under indflydelse af det sympatiske nervesystem, køre den så at sige på automatpilot. En hest som er i denne tilstand vil typisk holde hovedet højt, dens ryg vil være sænket, og dens bækken være vippet bagud i en låst position. Når hestens bækken er låst i en bagud-vippet position, vil hesten ikke være i stand til at træde ind under sig selv med bagbenene. Engvidere giver dette også en væsentlig nedsat bevægelighed af ryggen og brystkassen, hvilket betyder at der simpelthen ikke er plads nok i brystkassen til at hesten kan tage en dyb indånding – og er derfor også en del af forklaringen på hestens overfladiske vejrtrækning. Endvidere vil hestens rejste og spændte hals gøre det umuligt for den at bøje nakken det rigtige sted. Tvinges hesten alligevel til at bøje nakken, resultere det i at trykket på svælget stiger, og der kan derfor ikke passere nok luft igennem – hvilket i øvrigt også er grunden til, at man ofte høre sådanne heste, før man ser dem. Når hesten ikke kan trække vejret ordentligt, får dens væv og organer ikke ilt nok.
Men ikke nok med det, for hvis hesten tvinges til at arbejde i en bestemt form, når dens led er i en låst position, øges risikoen for skader væsentligt. Det hænger blandt andet sammen med, at når et eller flere led låses, vil der opstå for meget bevægelighed i andre led, for at kompensere for den manglende bevægelighed i det/de låste led. Derved vil der nemt kunne ske en overbelastning af led, som ikke er beregnet til så store belastninger, som de nu tvinges til at bære. Endvidere vil det resultere i muskelspændinger, som hurtigt kan brede sig ud i alle retninger, og vokse og vokse. Hertil kommer, at der i reglen også opstår en irritation af nerver der kommer i klemme, hvilket både kan give smerter, men også for lidt eller for meget nervestimulation. Dette kan igen påvirke blodkarrene, der i akutte tilfælde vil få en øget blodgennemstrømning, men som ved længerevarende og/eller hyppige belastninger vil resultere i en sammentrækning af blodkarrene – herved opstår en nedsat blodgennemstrømning, hvilket påvirker musklernes blodforsyning og dermed også deres funktion.
Når hesten er i alarmberedskab er det primært hestens store muskelgrupper som ”er på”, for at sikre at hesten kan komme væk i en fart, eller kæmpe hvis det er nødvendigt. Det betyder også, at alle de små muskler der sørger for at stabilisere hestens led mv. ikke er så aktive, hvilket resultere i en dårlig koordinering, dårligere balance –og øget risiko for træningsskader, hvis hesten ”trænes” når den er i denne tilstand.
Aktiveringen af hestens sympatiske nervesystem resulterer også i hestens metabolisme/stofskifte nedsættes. Det vil sige, at både hestens fordøjelse, og genopbygningen af hestens væv og organer nedsættes. Så hvis hesten ofte og/eller i lange perioder er i alarmberedskab, vil der ske en grundlæggende nedbrydning af dens krop. Trænes hesten i sådanne perioder, vil den vævs-nedbrydning der sker i forbindelse med træningen, heller ikke blive genopbygget. Dette kan i mange tilfælde være forklaringen på, hvorfor hesten måske ikke udvikler sig i den ønskede retning.
Også hestens immunforsvar nedsættes hvis hesten er i alarmberedskab, da det også er én af de funktioner som kroppen vælger “at sparre væk” under en spidsbelastning. Så selv risikoen for at hesten bliver syg kan øges, hvis vi træner en hest som af én eller anden grund er i alarmberedskab, og kan være forklaringen på hvorfor hesten måske hyppigt bliver syg.
Endelig vil en hest, som er påvirket af stress have en masse cortisol i blodet, hvilket blandt andet har en negativ effekt på hippocampus, som er den del af hjernen der har med indlæring og hukommelse at gøre. Det vil sige at hesten ikke, eller kun i meget ringe grad, er i stand til at lære noget som helst.
Der er altså rigtig mange gode grunde til at vi sikre os, at vores heste rent faktisk er modtagelige for indlæring, inden vi begynder at træne dem!
Tip!
Klik her hvis du er interesseret i at læse mere om håndteringen og træningen af en stresset hest.
Tip!
Klik her hvis du er interesseret i at læse om sammenhængen mellem stress og hestens bindevæv.
Tip!
Jeg har rigtig gode erfaringer med, at de teknikker jeg arbejder med, har kunnet hjælpe heste der led af stress, og som har været i mere eller mindre konstant alarmberedskab.
Hvis du er interesseret i at få mig ud til din hest / pony, enten for at få undervisning, eller for at få den gennemgået og afbalanceret, er du selvfølgelig meget velkommen til at kontakte mig på mail: modernehestehold@live.dk eller mobil 61652717.
Artiklen tilhører Anja Thorup Jensen, og må ikke kopieres, sælges, distribueres eller på anden måde gengives uden udtrykkelig skriftlig tilladelse fra Anja Thorup Jensen.
Nu hvor du er færdig med at læse artiklen…
Fortæl mig, hvad du synes! Hvilke tanker satte teksten i gang hos dig? Hvad fik du ud af artiklen? Er der områder du gerne ville have uddybet? Jo mere feedback jeg får fra DIG, jo bedre er mine muligheder for at skrive noget som netop DU syntes er interessant!
Men vær opmærksom på, at jeg ikke længere har tid til at skrive personlige svar til alle. Indimellem kan det godt være at jeg lige kommentere på ét eller andet hvis jeg har tiden til det, men har du specifikke spørgsmål vedr. din egen hest / pony, så kontakt mig på mail eller telefon – måske har jeg et hurtigt svar til dig, eller du kan booke en tid til en konsultation hos mig.