Er din hests krybbe og/eller vandbalje giftig?

De fleste af os går meget op i hvad vores heste får at spise, og der findes et hav af forskellige typer foder, samt et væld af forskellige former for tilskud. Det er heller ikke ualmindeligt at få taget blodprøver, eller lavet andre tests, for at tjekke om vores heste nu også optager alle næringsstofferne vi giver dem via foderet.

Men har du nogen sinde tænkt over, om din hests foderkrybbe og/eller vandbalje frigiver tungmetaller, hormonforstyrrende stoffer, eller andre kemikalier der kan have en negativ effekt på din hests helbred, og som din hest så optager lidt af hver eneste gang den spiser og/eller drikker? Eller om foderet opbevares i beholdere som måske frigiver giftige, eller på anden måde sundhedsskadelige stoffer, til din hests foder?

Der findes desværre ingen lovgivning når det gælder kvaliteten af krybber og vandbaljer til dyr, og da mange foderstoffer og rideudstyrsbutikker sælger krybber og vandbaljer, som potentielt set kan indeholde sundhedsskadelige stoffer, kan det være svært at gennemskue hvad man skal vælge for at beskytte sin hest mod sundhedsskadelige stoffer.

Et eksempel, som ses rigtig mange steder, er de billige sorte murespande som ofte bruges til foder, og de store murebaljer der typisk bruges til vand på foldende. De er billige, og nemme at få fat i –og sælges også tit på foderstofferne. Disse murespande- og baljer er ofte lavet af genbrugsplast, og kan indeholde alverdens forskellige sundhedsskadelige stoffer. De stinker i reglen også skrækkeligt af plast –og mange gange bliver man ligefrem rådet til at lade dem stå ude og ”lufte lidt”, indtil den værste stank er væk…

Et par eksempler på nogle af de mest almindelige sundhedsskadelige stoffer, som ofte findes i vores hestes krybber og vandbaljer, er:

• Phthalater. De tilsættes plasten for at blødgøre den, men mange af phtalaterne har vist sig at være hormonforstyrrende, og kan fx resultere i nedsat frugtbarhed, samt skader på fostre.
• Bisphenol A (BPA). Dette stof anvendes ligeledes i plastindustrien, og virker også hormonforstyrrende. Man har eksempelvis fundet ud af at det kan have effekter som nedsat frugtbarhed, fosterdød, nedsat vækst, forsinket kønsmodning, indlæringsvanskeligheder, kræft og hjerneskader.
• Tungmetaller som bly (påvirker især hjernen/nervesystemet, og kan nedsætte evnen til at lære og huske), krom (påvirker immunsystemet og kan virke allergifremkaldende) og cadmium (påvirker knogler og nyre, og øger bl.a. risikoen for knogleskørhed og nyreproblemer) bruges efterhånden ikke ret meget i den danske plastproduktion, men er desværre stadig meget almindelig i mange andre lande, hvorfra vi importere billige produkter.

Vil du være sikker på at din hests krybbe og vandbalje, samt den/de beholdere du opbevare dens foder i, ikke indeholder sundhedsskadelige stoffer, skal du gå efter produkter/materialer som er fødevaregodkendte. Disse produkter kan godt umiddelbart være noget dyre, men både kvaliteten og holdbarheden er så også væsentlig bedre -og på nogle af produkterne gives der eksempelvis 5 års garanti, hvilket jo bestemt kan være en fordel, hvis de fx udsættes for hårdhændet behandling på folden –som mange drikkekar nogle gange bliver, hvis hestene får lyst til at lege med dem. Men vigtigst af alt, så sikre du at din hest ikke indtager stoffer som kan have en negativ effekt på dens helbred, hver eneste gang den spiser og/eller drikker.
Nogle gang kan man også være heldig at få fx spande og andre beholdere fra fødevareindustrien, som er fødevaregodkendte (fordi de jo har været brugt til at opbevare madvare i), men som alligevel bliver kasseret. Vær dog opmærksom på, at nogle produkter godt kan være godkendt til opbevaring af fx føde/væske der ikke indeholder fedt, men ikke til fedtholdige vare. Det skyldes at nogle materialer kan indeholde stoffer som er fedtopløselige (og derved kan opløses –og afgive skadelige stoffer til fedtholdige vare), ligesom nogle stoffer er vandopløselige (og derved kan opløses, og afgives til vand). Ligeledes kan nogle produkter være godkendte til kolde fødevare og/eller væsker, men ikke til varme. Så vær også opmærksom på det, hvis du fx laver varm mash, klid eller lignende til din hest.

Materialer som er egnet til opbevaring/indpakning af fødevare (til mennesker…) er ofte mærket med ”glas og gaffel”. Men det betyder ikke, at materialer som ikke har dette mærke, så ikke bør komme i kontakt med fødevare, da denne mærkning ikke er et krav. Så du kan altså sagtens findes materialer som er egnede til fødevarer/foder, men som ikke har dette mærke. Vær i øvrigt også opmærksom på, at det ikke er et mærke som myndighederne har givet, men at det er producenten selv som har vurderet at produktet er egnet til kontakt med fødevarer.

Plastmaterialer vil også ofte være mærket med en trekant som er dannet af 3 pile, og som har et tal i midten. Denne trekant er dog egentlig ikke en indikator for om materialet er egnet til fødevare, men blot en mærkning der bruges i forbindelse med genbrugen af plasten. Dog kan den give os en vis information om hvorvidt det er materiale som vi fx ønsker at bruge til vores hestes foder og vand. Eksempelvis kan nævnes:

• Trekanten med tallet 4. Denne plasttype forkortes LDPE (low density polyethylen). Det er en lidt blødere plast, som er godkendt til madvarer med en temperatur på op til 60 grader.
• Trekanten med tallet 2. Denne plasttype forkortes HDPE (high density polyethylen). Det er en plasttype som bl.a. er godkendt til anvendelse af madindpakning, og som typisk anvendes til folier, spande, dunke, kasser, flasker og rør.
• Trekanten med tallet 5. Denne plasttype forkortes PP (polypropylen). Det er en hård plasttype som er godkendt til fødevarer.

Hvis du gerne vil finde mere info om kemiske stoffer i diverse materialer, samt info om de forskellige typer mærkninger, kan en side som www.forbrugerkemi.dk anbefales.

Artiklen tilhører Anja Thorup Jensen, og må ikke kopieres, sælges, distribueres eller på anden måde gengives uden udtrykkelig skriftlig tilladelse fra Anja Thorup Jensen.

Nu hvor du er færdig med at læse artiklen…
Fortæl mig, hvad du synes! Hvilke tanker satte teksten i gang hos dig? Hvad fik du ud af artiklen? Er der områder du gerne ville have uddybet? Jo mere feedback jeg får fra DIG, jo bedre er mine muligheder for at skrive noget som netop DU syntes er interessant!
Men vær opmærksom på, at jeg ikke længere har tid til at skrive personlige svar til alle. Indimellem kan det godt være at jeg lige kommentere på ét eller andet hvis jeg har tiden til det, men har du specifikke spørgsmål vedr. din egen hest / pony, så kontakt mig på mail eller telefon – måske har jeg et hurtigt svar til dig, eller du kan booke en tid til en konsultation hos mig.