Findes der en biomekanisk årsag til headshaking?

Af: Maja Guldborg

Når en hest får diagnosen headshaker, er det snarere en benævnelse for nogle uspecifikke symptomer, end det er betegnelsen for en konkret lidelse med en eksakt årsag.

Det samme kender vi fra kolik, der er en fællesbetegnelse for smerter i bughulen, uden at differentierer lokalisation og årsag. Til trods for at bughulen rummer mange organer, der ikke er så nemt tilgængelige, og som derfor er svære at undersøge, er det til dags dato stadig ”lettere” at diagnosticere årsagen til kolik, end til headshaking. Tankevækkende og dybt frustrerende.

Symptomerne på headshaking er oftest en pludselig opstået, og mere eller mindre vedvarende, rysten på hovedet. Den beskrivelse der passer på de fleste heste er; ”som hvis hesten har fået en flue i næsen”. Nogle heste ryster konsekvent på hovedet, uanset om de bærer rytter eller ej, og om det er sommer eller vinter. For andre heste forværres graden af rysten hvis de rides og/eller hvis det eksempelvis er solskinsvejr og blæst. Fælles for disse heste er, at ridebarheden af dem nedsættes, da de ikke kan præstere, når de hele tiden ryster på hovedet.

Igennem årerne har der været mange hypoteser om årsagen til headshaking, og derfor koncentrerer de traditionelle undersøgelser sig om at af- eller bekræfte disse teorier.

I et traditionelt undersøgelsesforløb gennemgår hesten en klinisk undersøgelse. Der tjekkes tænder, eventuel halthed, allergi (blodprøver), lysfølsomhed (maske) og evt. polyp ol. i de øvre luftveje (kikkertundersøgelse). Hos mange af headshakerne ses en øget tildens til hovedrysten om sommeren, uden at det direkte kan forklares med lys, pollen og/eller blæst. Mange medikamenter har gennem tiden været afprøvet på disse heste, men uden tydelig effekt.

De senere år er mange dyrlæger begyndt at diagnosticere headshakere med trigeminal neuralgi – dvs smerter i trigeminalnerven, som er den nerve der er hovedansvarlig for hovedets følesans. Disse nervesmerter er angiveligt forklaringen på, at hestene bliver mere følsomme overfor lys, blæst og andre påvirkninger. Disse heste sættes ofte i behandling med steroider, som dæmper symptomerne, dog uden at årsagen til nervesmerterne fjernes.

I mit daglige arbejde med neurologiske lidelser og kiropraktik, har jeg udviklet en teori om, hvad der i mange tilfælde kan være årsagen til headshaking. Mange af hesteejerne kommer til mig med deres headshaker, fordi de tænker, at den kan have et nakkeproblem.  Det er også meget nærliggende at tro, og det passer da også for nogle af dem. Men der er en anden region i kroppen som har været fællesnævner for alle de headshakere jeg har set!

Det er vigtigt at huske på, at hele kroppen er forbundet vhja. muskler og nerver, og områder der ligger langt fra hinanden kan derfor godt påvirke hinanden. Ligeledes kan en biomekanisk dysfunktion skabe en kontinuerlig ”irritation” af såvel muskler som nerver, og derved skabe en øget sensibilisering.

Jeg håber at se rigtig mange headshakere i fremtiden – både fordi jeg hidtil har kunnet hjælpe rigtig mange af disse heste, og så fordi det kræver rigtig mange heste at få klarlagt om min teori er signifikant.

Artiklen tilhører Maja Guldborg, og må ikke kopieres, sælges, distribueres eller på anden måde gengives uden udtrykkelig skriftlig tilladelse fra Maja Guldborg.

Nu hvor du er færdig med at læse artiklen…
Fortæl mig, hvad du synes! Hvilke tanker satte teksten i gang hos dig? Hvad fik du ud af artiklen? Er der områder du gerne ville have uddybet? Jo mere feedback jeg får fra DIG, jo bedre er mine muligheder for at skrive noget som netop DU syntes er interessant!
Men vær opmærksom på, at jeg ikke længere har tid til at skrive personlige svar til alle. Indimellem kan det godt være at jeg lige kommentere på ét eller andet hvis jeg har tiden til det, men har du specifikke spørgsmål vedr. din egen hest / pony, så kontakt mig på mail eller telefon – måske har jeg et hurtigt svar til dig, eller du kan booke en tid til en konsultation hos mig.