Lidt om detox

Af: Anja Thorup Jensen

I går dumpede denne mail ind i min mailbox;

”Hej. Tusind tak for behandlingen og filen :)
Lige nu er han igang med en udrensning af de store. Han klør sig rigtig meget i pelsen og han har haft store knop-udbrud med sår i toppen i højre lyske og bagpart. En lille smule på venstre side også. Men meget lidt. Tøjet er røget helt af og jeg har forsøgsvis vasket det i desinficerende sæbe. Hjulpet lidt men ikke meget. For hans skyld glæder jeg mig til at det er overstået. Det er dog allerede nu begyndt at falde igen.
Træningsmæssigt kan jeg se/mærke forskel på hånden. Han søger bedre og langt mere afslappet frem og ned. Bedre bøj også. Kommer ikke ud at ride før tidligst i morgen. Så må jeg se hvordan og hvorledes der :) ”

Hesten fik bl.a. Equine Touch, og som det fremgår af mailen kan denne teknik være ret effektiv til at sætte en udrensning i gang. Jeg må dog også indrømme, at reaktionen hos denne hest er lige voldsom nok, men det er heldigvis sjældent at det bliver så voldsomt at hesten ligefrem får knop-udbrud som ejeren her beskriver.
Hestene bliver i reglen aldrig ”syge” efter en session, og når der arbejdes med så blide teknikker som jeg arbejder med, siges det også at kroppen ikke tager imod mere end den er i stand til at håndtere. Men teknikkerne sætter gang i en masse processer i kroppen, og ofte vil der i den forbindelse også dannes/frigøres en masse affaldsstoffer – og det er denne pludselige frigivelse af affaldsstoffer der godt kan belaste kroppens udskillelsesorganer lidt rigeligt. Det er også derfor jeg altid siger, at I skal være opmærksomme på at hestene godt kan drikke væsentligt mere vand end de plejler efter mit besøg, og at det er vigtigt at I sørger for at de har konstant adgang til rigeligt med frisk drikkevand i dagene efter mit besøg, da de vil have vanskeligt ved at udskille affaldsstofferne hvis de ikke får drukket nok. Den til tider lidt voldsomme udskillelse af affaldsstoffer er i reglen ikke skadelig, men kan godt give lidt ubehag. I disse situationer kan det nogle gange være en fordel at hjælpe hesten med eksempelvis udrensende urter, hvilket jeg også har anbefalet ejeren af denne hest.
Ud over at vi indimellem kan opleve at hesten bliver lidt sløj/får ubehag, på grund af udskillelsen af affaldsstoffer, så vil vi også kunne opleve en opblussen af symptomer. Dette kan undertiden give anledning til bekymring, men er i virkeligheden et rigtig godt tegn, da det blot viser at vi har fået fat i nogle centrale problemer -og at kroppen nu er i gang med at gøre noget ved dem.
Ligeledes vil vi også kunne opleve, at hesten efter en session pludselig får en opblussen af gamle symptomer fra tidligere problemer den har haft. Når vi oplever en sådan situation ved vi, at hestens immunsystem ikke har været i stand til at bekæmpe sygdommen på det pågældende tidspunkt, og derfor har kroppen haft indkapslet den. Når hesten så i forbindelse med de forskellige teknikker jeg arbejder med får tilført lidt ekstra energi /ressourcer, bliver der pludselig overskud til at gøre noget ved det, og det er derfor vi ser at de gamle symptomer bluser op, for herefter at forsvinde. Så også i sådanne situationer er vi egentlig glade for reaktionen. Det ideelle er selvfølgelig en stille og rolig helbredelsesproces, og det er da heldigvis også dét jeg oplever i langt de fleste tilfælde. Men der er mange forskellige faktorer som spiller ind, så indimellem kan det være svært at ramme.

Tip!
Under “Kropsafbalancering” kan du  læse mere om de teknikker jeg  arbejder med.
Hvis du er interesseret i at få mig ud til dig selv eller din hest / pony / hund / kat er du selvfølgelig meget velkommen til at kontakte mig på mail: modernehestehold@live.dk eller mobil 61652717.

Artiklen tilhører Anja Thorup Jensen, og må ikke kopieres, sælges, distribueres eller på anden måde gengives uden udtrykkelig skriftlig tilladelse fra Anja Thorup Jensen.

Nu hvor du er færdig med at læse artiklen…
Fortæl mig, hvad du synes! Hvilke tanker satte teksten i gang hos dig? Hvad fik du ud af artiklen? Er der områder du gerne ville have uddybet? Jo mere feedback jeg får fra DIG, jo bedre er mine muligheder for at skrive noget som netop DU syntes er interessant!
Men vær opmærksom på, at jeg ikke længere har tid til at skrive personlige svar til alle. Indimellem kan det godt være at jeg lige kommentere på ét eller andet hvis jeg har tiden til det, men har du specifikke spørgsmål vedr. dig selv eller din egen hest / pony, så kontakt mig på mail eller telefon – måske har jeg et hurtigt svar til dig, eller du kan booke en tid til en konsultation hos mig.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *