Er din hests krybbe og/eller vandbalje giftig?

De fleste af os går meget op i hvad vores heste får at spise, og der findes et hav af forskellige typer foder, samt et væld af forskellige former for tilskud. Det er heller ikke ualmindeligt at få taget blodprøver, eller lavet andre tests, for at tjekke om vores heste nu også optager alle næringsstofferne vi giver dem via foderet.

Men har du nogen sinde tænkt over, om din hests foderkrybbe og/eller vandbalje frigiver tungmetaller, hormonforstyrrende stoffer, eller andre kemikalier der kan have en negativ effekt på din hests helbred, og som din hest så optager lidt af hver eneste gang den spiser og/eller drikker? Eller om foderet opbevares i beholdere som måske frigiver giftige, eller på anden måde sundhedsskadelige stoffer, til din hests foder?

Der findes desværre ingen lovgivning når det gælder kvaliteten af krybber og vandbaljer til dyr, og da mange foderstoffer og rideudstyrsbutikker sælger krybber og vandbaljer, som potentielt set kan indeholde sundhedsskadelige stoffer, kan det være svært at gennemskue hvad man skal vælge for at beskytte sin hest mod sundhedsskadelige stoffer.

Et eksempel, som ses rigtig mange steder, er de billige sorte murespande som ofte bruges til foder, og de store murebaljer der typisk bruges til vand på foldende. De er billige, og nemme at få fat i –og sælges også tit på foderstofferne. Disse murespande- og baljer er ofte lavet af genbrugsplast, og kan indeholde alverdens forskellige sundhedsskadelige stoffer. De stinker i reglen også skrækkeligt af plast –og mange gange bliver man ligefrem rådet til at lade dem stå ude og ”lufte lidt”, indtil den værste stank er væk…

Et par eksempler på nogle af de mest almindelige sundhedsskadelige stoffer, som ofte findes i vores hestes krybber og vandbaljer, er:

  • Phthalater. De tilsættes plasten for at blødgøre den, men mange af phtalaterne har vist sig at være hormonforstyrrende, og kan fx resultere i nedsat frugtbarhed, samt skader på fostre.
  • Bisphenol A (BPA). Dette stof anvendes ligeledes i plastindustrien, og virker også hormonforstyrrende. Man har eksempelvis fundet ud af at det kan have effekter som nedsat frugtbarhed, fosterdød, nedsat vækst, forsinket kønsmodning, indlæringsvanskeligheder, kræft og hjerneskader.
  • Tungmetaller som bly (påvirker især hjernen/nervesystemet, og kan nedsætte evnen til at lære og huske), krom (påvirker immunsystemet og kan virke allergifremkaldende) og cadmium (påvirker knogler og nyre, og øger bl.a. risikoen for knogleskørhed og nyreproblemer) bruges efterhånden ikke ret meget i den danske plastproduktion, men er desværre stadig meget almindelig i mange andre lande, hvorfra vi importere billige produkter.

Vil du være sikker på at din hests krybbe og vandbalje, samt den/de beholdere du opbevare dens foder i, ikke indeholder sundhedsskadelige stoffer, skal du gå efter produkter/materialer som er fødevaregodkendte. Disse produkter kan godt umiddelbart være noget dyre, men både kvaliteten og holdbarheden er så også væsentlig bedre -og på nogle af produkterne gives der eksempelvis 5 års garanti, hvilket jo bestemt kan være en fordel, hvis de fx udsættes for hårdhændet behandling på folden –som mange drikkekar nogle gange bliver, hvis hestene får lyst til at lege med dem. Men vigtigst af alt, så sikre du at din hest ikke indtager stoffer som kan have en negativ effekt på dens helbred, hver eneste gang den spiser og/eller drikker.
Nogle gang kan man også være heldig at få fx spande og andre beholdere fra fødevareindustrien, som er fødevaregodkendte (fordi de jo har været brugt til at opbevare madvare i), men som alligevel bliver kasseret. Vær dog opmærksom på, at nogle produkter godt kan være godkendt til opbevaring af fx føde/væske der ikke indeholder fedt, men ikke til fedtholdige vare. Det skyldes at nogle materialer kan indeholde stoffer som er fedtopløselige (og derved kan opløses –og afgive skadelige stoffer til fedtholdige vare), ligesom nogle stoffer er vandopløselige (og derved kan opløses, og afgives til vand). Ligeledes kan nogle produkter være godkendte til kolde fødevare og/eller væsker, men ikke til varme. Så vær også opmærksom på det, hvis du fx laver varm mash, klid eller lignende til din hest.

Materialer som er egnet til opbevaring/indpakning af fødevare (til mennesker…) er ofte mærket med ”glas og gaffel”. Men det betyder ikke, at materialer som ikke har dette mærke, så ikke bør komme i kontakt med fødevare, da denne mærkning ikke er et krav. Så du kan altså sagtens findes materialer som er egnede til fødevarer/foder, men som ikke har dette mærke. Vær i øvrigt også opmærksom på, at det ikke er et mærke som myndighederne har givet, men at det er producenten selv som har vurderet at produktet er egnet til kontakt med fødevarer.

Plastmaterialer vil også ofte være mærket med en trekant som er dannet af 3 pile, og som har et tal i midten. Denne trekant er dog egentlig ikke en indikator for om materialet er egnet til fødevare, men blot en mærkning der bruges i forbindelse med genbrugen af plasten. Dog kan den give os en vis information om hvorvidt det er materiale som vi fx ønsker at bruge til vores hestes foder og vand. Eksempelvis kan nævnes:

  • Trekanten med tallet 4. Denne plasttype forkortes LDPE (low density polyethylen). Det er en lidt blødere plast, som er godkendt til madvarer med en temperatur på op til 60 grader.
  • Trekanten med tallet 2. Denne plasttype forkortes HDPE (high density polyethylen). Det er en plasttype som bl.a. er godkendt til anvendelse af madindpakning, og som typisk anvendes til folier, spande, dunke, kasser, flasker og rør.
  • Trekanten med tallet 5. Denne plasttype forkortes PP (polypropylen). Det er en hård plasttype som er godkendt til fødevarer.

Hvis du gerne vil finde mere info om kemiske stoffer i diverse materialer, samt info om de forskellige typer mærkninger, kan en side som www.forbrugerkemi.dk anbefales.

Artiklen tilhører Anja Thorup Jensen, og må ikke kopieres, sælges, distribueres eller på anden måde gengives uden udtrykkelig skriftlig tilladelse fra Anja Thorup Jensen.

Nu hvor du er færdig med at læse artiklen…
Fortæl mig, hvad du synes! Hvilke tanker satte teksten i gang hos dig? Hvad fik du ud af artiklen? Er der områder du gerne ville have uddybet? Jo mere feedback jeg får fra DIG, jo bedre er mine muligheder for at skrive noget som netop DU syntes er interessant!
Men vær opmærksom på, at jeg ikke længere har tid til at skrive personlige svar til alle. Indimellem kan det godt være at jeg lige kommentere på ét eller andet hvis jeg har tiden til det, men har du specifikke spørgsmål vedr. din egen hest / pony, så kontakt mig på mail eller telefon – måske har jeg et hurtigt svar til dig, eller du kan booke en tid til en konsultation hos mig.

Share

{ 8 comments… read them below or add one }

Catharina Holm september 10, 2012 kl. 15:06

AK – helt klart skrevet af velmenende folk som ikke ved forskel på de forskellige typer plast… og hvilke tilsætningsstoffer som bruges i de forskellige typer… og hvorfor…
Jeg har tidligere bedt Plastindustrien at komme med genmæle på en “artikel” (= lusket annonce for egne produkter) som handlede om plastbaljer.
Men hverken denne foreningen eller Teknologisk Institut har kapacitet til at skrive…

Jeg orker ikke…

Men hvor kan det irritere mig!!!!!!

Når I nu er igang – hvorfor så ikke advare mod forpakningmaterialerne som hestefoderet leveres i… og tilskuddene… og den clingfolie man bruger til wrap… Altsammens “plast”… tralala!
Vandrørene… malingen..
Jamen altså!!
Bare sådan helt kort: tungmetallet cadmium har været forbudt i årtier.
I GAMLE dage – i 1970 brugte man cadmiumforeninger som blødgørere i polyvinylacetat= PVC.. men det er for længst udfaset.
Baljer mvd er ikke lavet af PVC.
Cadmiumpigmenter (meget klare gule, røde, orange nuancer) brugte man i emalje og i termoplaster – fordi disse pigmenter er både varmestabile til meget høje temperaturer og herforragende vejrbestandige. Men disse pigmenter er forbudt – og udfasede 30 – 40 år tilbage…
Krom, bly…??? er for lang tid siden forbudt… At påstå at plastindustrien i “andre lande” hvorfra “vi importerer” billige plastprodukter skulle bruge disse tungmetaller… er godt nok mærkelige påstande.. INGEN tilsætter additiver til plast hvis man ikke ønsker at opnå en effekt…
De mest kontrovercielle plastprodukter jeg har set omkring hestehold er – vandslangene…
Og sådan kunne jeg blive ved.

Det er rigtigt at det er fornuftigt at kigge efter mærkningen og at polyolefiner generelt, herunder high density PE, er både et forholdsvis billige og fornuftigt materialevalg til baljer… Jeg tror faktisk det er svært af finde spande og eller baljer som IKKE er lavede af polyolefin….

Efter min mening er denne skrivelse 30 – 40 år for sent på bane!!

Så dette var dagens sure opstød fra en gammel pensioneret kemiingeniør
Catharina Holm

Moderne Hestehold september 17, 2012 kl. 07:39

Hej Catharina.

Tak for din feedback.

Du har helt ret i at artiklens forfatter ikke er kemiingeniør –men helt klart har ment det godt.
Du har også ret i at der er mange andre ting som vi også med fordel kan kikke på. Men man skal jo starte et sted.
Jeg vil også gerne understrege, at jeg ikke på nogen måde har noget som helst at gøre med køb/salg at krybber, vandbaljer eller andet tilbehør til heste. Så det er altså ikke for at skabe profit at jeg har valgt at lægge denne artikel ud. Grunden har derimod været at jeg har haft kontakt til nogle hesteejere hvor et par at hestene mistrives, men hvor de/dyrlægerne ikke kunne finde ud af hvorfor. De skiftede så på et tidspunkt vandbaljerne på folden ud. Ikke fordi de havde mistanke til at det var årsagen, men fordi en ung hest i flokken yndede at lege med dem i sådan en grad at de gik i stykker. Så de besluttede at købe nogle dyre modeller med lang garanti, fordi de mente at det i det lange løb ville blive billigere. Efter en periode begyndte de to utrivelige heste at trives rigtig godt, og da der ikke var sket andre ændringer fik de mistanken. De prøvede så at teste deres teori og skiftede igen vandbaljerne ud til de gamle, hvilket resulterede i at hestene igen fik det dårligere.
Nu nævner du selv at maling kan være problematisk, og i denne forbindelse vil jeg lige nævne, at jeg kender til flere heste som ikke har kunnet tåle malingen i stalden –en enkelt blev ret akut ganske alvorligt syg, mens de øvrige mere begyndte at mistrives over tid. Og da det typisk kun er en enkelt hest i stalden som reagerer, har det i flere af de tilfælde jeg kender til været lidt af et detektivarbejde for dyrlægerne at nå frem til at det har været malingen det har været problemet.
Så ja, det kan godt være at denne artikel er 30-40 år for sent på banen, men ikke desto mindre er der jo tilsyneladende stadig heste som har problemer pga. de stoffer der tilsættes til nogle at de ting vi bruger til vores heste og deres omgivelser.
For mig giver det god mening at tænke lidt over hvad de ting vi omgiver os med, og især de ting som er i direkte kontakt med vores kroppe eller det vi indtager, indeholder af forskellige stoffer. Og det gælder både for mig selv og mine dyr. Så mit håb har egentlig blot været, at minde andre om at vores dyr altså også kan påvirkes negativt af diverse tilsætningsstoffer.

Skulle du få lyst til at skrive en artikel om emnet, som er mere opdateret og relevant for os i dag, er du meget velkommen – det ville være skønt at få viden fra en prof. 😉

Mange hilsner fra Anja / Moderne Hestehold

Maria Wojtaszewski maj 6, 2013 kl. 10:34

Hej Anja,
Det er jo et ganske interessant emne og jeg prøver jo at forbedre det hele lidt af gangen :o) Jeg har nu fået fat i en stor rustfri stål vask til at stille ud på sommer folden istedet for den store murebalje jeg ellers har brugt.
Jeg kan ikke finde nogen informationer nogensteder, om at rustfrit stål skulle afgive nogen former for noget, som ikke er i orden. Er der nogen herinde der har noget de kan referer mig til, som jeg kan læse?
Mvh, Maria

Moderne Hestehold maj 7, 2013 kl. 23:46

Hej Maria

Rustfrit stål skulle være fint og uden problematiske stoffer 🙂

Mange hilsner fra Anja / Moderne Hestehold

Signe maj 26, 2014 kl. 10:56

Hej! 🙂
Fantastisk emne.. Jeg arbejder selv hårdt på at finde en vandbalje til min hest, når han er inde om natten der ikke udskiller alt det møg. Jeg ved bare ikke hvad søren jeg snart skal gå efter 🙁 Det samme problem har jeg hvad fodertønderne angår.. Har du nogle forslag til hvilket materiale jeg skal gå efter, og om der findes noget det i det hele taget er beregnet til heste i fx rustfrit stål?

Tanja Aagaard november 16, 2014 kl. 16:48

Jeg har længe ledt efter en foderbalje/spand til fodring på folden/jorden, som er godkendt til fødevarer gerne med to hanke. Det er bare ikke lykkedes mig endnu. Er der nogen, der ved hvem, der forhandler sådan nogen? 🙂

På forhånd tak

Hilsen

Tanja

Tinamaria november 7, 2015 kl. 14:00

Hej Anja

For mig var det en interessant artikel, da jeg sysler med noget “nyt” til hestebrug 🙂

Kh.
Tinamaria

Allan Larsen marts 12, 2016 kl. 22:09

Selvfølgelig skal man bruge fødevaregodkendte spande og baljer til heste.
Hvorfor købe en hest til mange tusind kroner for så at spare 50 kr på en vandspand?
Jeg bliver altid knotten, når jeg læser de kommentarer fra især ældre mennesker, som mener at ingen tager skade af lidt skidt (og en endefuld i ny og næ).
Det er videnskabeligt bevist at plastik, som ikke en fremstillet til fødevarer, kan indeholde giftige og kræftfremkaldende stoffer.
Læs her: http://www2.mst.dk/common/Udgivramme/Frame.asp?http://www2.mst.dk/udgiv/publikationer/2006/87-7052-135-2/html/kap27.htm

Leave a Comment