Gode råd og vejledning om dækkener

Af: Anja Thorup Jensen

Er du nogensinde kommet ud på folden, og har fundet din hest uden dækken? Eller har du fundet dit dækken i tusind stykker inde i boksen –og hesten stående uden dækken?

Hvis du har et dækken som ikke passer din hest ordentligt, er der større risiko for at den piller dækkenet af, og at det i den forbindelse ødelægges. Men værre er det, at et dækken som ikke passer hesten, er til stor gene for den. Og det er vigtigt at være opmærksom på, at et dækken som ikke passer hesten, både kan give hesten alvorlige sår og trykninger. Og kan resultere i at hesten får et ændret bevægelsesmønstre (typisk med afkortede og stive skridt), med muskelspændinger og ømhed til følge, fordi hesten prøver at bevæge sig på en måde, hvor dækkenet genere den mindst muligt.

Her kan du læse om hvad du skal være opmærksom på, hvis overvejer at give din hest dækken på.

Skal min hest have dækken på?

Som udgangspunkt har heste en fantastisk evne til at tilpasse til både ekstreme, og meget svingende temperaturer, og har derfor ikke umiddelbart brug for dækkener. Og det optimale er at give hestene mulighed for selv at kunne søge læ, skygge osv. efter behov, og så ellers lade dem styre deres termoregulering selv. Men når det er sagt, så kan der også være fordele at give sin hest dækken på.

Konkurrenceheste / heste i arbejde

Har man en hest, som man rider/træner forholdsvis intensivt, kan det være en stor fordel at give den et dækken på. Det skyldes at heste med en tyk vinterpels vil svede meget under træningen, og at de herefter kan være længe om at tørre igen. Når hesten er våd fordi den har svedt, vil den være våd helt inde ved huden (mens heste som er våde fordi de har gået ude i regnvejr typisk er tørre helt inde ved huden) og vil derfor have svært ved at holde varmen. Man kan vælge enten at give hesten dækken på så tidligt at den ikke når at udvikle en tyk og tæt vinterpels, eller at klippe hesten når man begynder at få problemer med at den bliver for varm i forbindelse med træningen, og så derefter give den dækken på.

Ældre heste

Har man en gammel hest, og/eller en hest som har svært ved at holde huld, og som derfor har svært ved at holde varmen, kan det være en fordel at give den et dækken på. Derved skal hesten ikke bruge ”unødig” energi på at holde sig varm.

Sarte heste

Har man en skimmel eller en hvid hest, som er sart overfor solens stråler, og som derfor har nemt ved at blive solskoldet, kan det være en fordel at give den et sommerdækken på om sommeren for at beskytte den mod solens stråler.

Allergiske heste

Har man en hest som er allergisk over for mitter eller andre insekter, eller som bliver voldsomt generet af insekterne, kan det være en fordel at give den et fluedækken på når det er højseason for insekter.

Dækkentilpasning

Når dækkenet ligger korrekt på hesten skal det ligge fremme over manken, og den bagerste krydsgjord skal ligge foran hoftebenet.

Ofte ser man at dækkenet er for stort i halsudskæringen. Det vil resultere at dækkenet glider tilbage og strammer over bringen. Endvidere vil det, når hesten sænker hovedet for at græsse/æde stråfoder, snærer voldsomt over manken, og typisk resultere i trykninger, og eventuelt sår.

At hesten har trykninger og/eller sår pga. et forkert tilpasset dækken kan bl.a. give sig udslag i at hesten er sur og irritabel når den får dækkenet på/af, og ligeledes når den skal have saddel på/af. Hvis dækkenet er for stort i halsudskæringen vil det typisk kunne tilpasses hesten ved at flytte bringe-spænderne, således at dækkenets bringelukning krydser ind over hinanden. Dette vil du fx kunne få gjort hos en dygtig sadelmager.

For at give en god pasform er det også vigtigt at dækkenet er syet så det følger hestens buede overlinje. Hvis ikke dækkenet gør det, vil det ligge løst hen over ryggen, og kan derfor nemmere glide ned til den ene side. Og gør dækkenet det, vil det både genere hesten, og øge risikoen for at hesten får trådt i dækkenet, eller på anden måde får ødelagt det.

Også kiler/slidser ved hestes forben giver dækkenet en bedre pasform, og giver hesten en større bevægelsesfrihed. Især når hesten eksempelvis strækker forbenene langt frem for at rejse sig, er denne øgede bevægelsesfrihed en fordel.

Nogle dækkener har ingen bringeåbning, og man giver hesten dækkenet på ved at trække hele dækkenet over hestens hoved og hals, som var det en bluse man gav hesten på. Sådanne dækkener kan selvsagt ikke justeres i bringebreden. Men hvis ellers dækkenet passer hesten, så er fordelen ved dem at der ikke er nogen spænder og stropper som kan genere hesten. På de fleste dækkener kan bringebredden imidlertid justeres ved hjælp af bringelukningen. Og har hesten en meget bred bringe kan man få ekstra ”bringe-stykker”, som kan forstørre halsudskæringen med ca. 20 cm.

Ved justering af bringelukningen er det vigtigt at hesten kan få hovedet helt ned til jorden, således at den kan græsse/æde stråfoder uden at blive generet af dækkenet. Omvendt skal man dog også passe på at dækkenet ikke bliver for stort i halsudskæringen (se ovenfor!).

Krydsgjorde og bagbensstropper skal være så stramme at hesten ikke kan få benene viklet ind i dem, og så stramme at vinden ikke kan løfte dækkenet op, så vinden blæser ind over ryggen på hesten. Omvendt må de dog ikke være så stramme at de genere hesten. En god tommelfingerregel er, at der skal være god plads til en hånd, eller evt. en knytnæve, mellem hestens krop og gjord-og bagbensstropper. Og selvfølgelig må hverken krydsgjorde eller bagbensstropper være snoede. Krydsgjordene skal, som navnet antyder, krydses under maven på hesten, således at forreste gjordstrop lukkes med det bagerste spænde, og bagerste gjordstrop lukkes med det forreste spænde.

Ved at vikle bagbensstropperne en enkelt gang rundt om hinanden forhindre man at stropperne skraber mod den følsomme hud på indersiden af hestens lår. Dette gøres ved først at føre venstre bagbensstrop rundt om hestens venstre bagben, og sætte den fast i venstre ring. Herefter føres højrebagbensstrop omkring den venstre strop og sættes derefter fast i den højre ring.

Materialevalg

Hvilken type dækken har din hest behov for? Er det et dækken, som skal kunne holde hesten varm i al slags vejr? Er det et dækken, som skal kunne lede sved væk fra hestens krop, uden at hesten bliver kold? Eller? Et dækken der kan det hele findes desværre ikke.

Dækkener af bomuld

Rene bomuldsdækkener er ikke velegnede til varme og svedige heste, da de ikke har nogen svedtransporterende virkning. Bomuldsdækkener suger godt nok sveden til sig, men bliver derefter liggende våde på hesten.

Dækkener af uld

Fordelen ved uld er, at når hesten er våd/fugtig efter arbejde, vil ulddækkenet transportere sveden væk, så hesten hurtigt bliver helt tør. Der findes mange syntetiske materialer, der kan gøre det samme, men varmeværdien er ikke på højde med uld. Det skyldes at uld kan optage 40 % af dets egen vægt i væde, før det begynder at miste varmeværdi, hvilket andre materiale ikke kan.

Dækkener af polyester

Fyldet i et dækken består ofte af blødt polyestervat, og det er de luftlommer som dannes i vattet, der isolerer imod kulden. Polyester i form af fleece er forholdsvis velegnede til at transportere sved væk fra hestens krop. Det samme gælder bomuld blandet med kunstfiber og mikrofiber. Dækkener af polyester og nylon med et ekstra lag af teflon er vand- og smudsafvisende.

Dækken-spænder

Dækkenets spænder bør være af metal, da plastik ikke holder i længden.

Dækkenets overflade

Dækkenets overflade har stor betydning for dets holdbarhed. Både stalddækkener, men især folddækkener, bør have en rivefast og slidstærk overflade, og i denne forbindelse er betegnelsen denier væsentlig. Denier bruges som mål for densiteten af vævningen/materialet, og jo højere denier-værdien er, desto mere slidfast er dækkenet. Til heste bruges der typisk materiale af 600 til 2000 denier.

Dækkenets vandtæthed

Det er vigtigt at folddækkener er vandtætte, så hesten ikke bliver våd hvis der kommer nedbør mens den er ude. Vandtætheden måles i HT (Hydrotermisk Trykhøjde), som er højden i mm på en lodret vandsøjle. HT værdier fra 1000 er et minimumskrav til vandtætte dækkener.

Dækkenets åndbarhed

Et dækkens åndbarhed er meget vigtig, da hesten vil blive våd pga. den varme/fugtighed som hesten afgiver, hvis dækkenet ikke er åndbart. Åndbarheden måles i MVP (Moisture Vapour Permeability), som udgør den mængde luftfugtighed, der passerer gennem en kvadratmeter af stoffet. For at man kan tale om at et materiale er åndbart skal MPV værdien være over 1000 enheder.

Dækkenets fyldvægt/fyldkvalitet

Overgangsdækkener har typisk 100 til 200 gram fyld per kvadratmeter dækken, mens vinterdækkener typisk har 300 til 450 g fyld per kvadratmeter dækken. Man skal generelt være varsom med at overvurdere værdien af fyldvægten, da fyldkvaliteten har større betydning for dækkenets evne til at holde hesten varm end selve fyldvægten har. Tænk blot på edderdun kontra andefjer i en dyne. Dun vejer stort set intet, men isolerer fantastisk.

Dækkentype

Stalddækken

Et stalddækken er et dækken som hesten kun har på når den er på stald, eller eventuelt under transport. Stalddækkener er ikke vandtætte, og derfor ikke velegnede til udendørsbrug. Det er typisk uld-, bomuld- eller thermodækkener der bruges som stalddækken. Thermodækkener har i reglen en meget glat overflade, hvilket gør at spåner, halm og hø ikke hænger fast i det. Men det betyder også, at det ikke egner sig som underdækken, da det vil få overdækkenet til at glide.

Regndækken

Et regndækken er et tyndt, vandtæt dækken uden for, eller højest med et lag fleece, som hesten har på når den er ude på dage med regn. Når hesten har et regndækken på, et det vigtigt at temperaturen er forholdsvis høj. Det skyldes, at heste normalt rejser hårene, for at danne et isolerende luftlag, når det er koldt. Men hvis hesten har et dækken på, kan den ikke rejse hårene, og så kan det blive en kold fornøjelse for hesten, hvis temperaturen er lav og den kun har et tyndt regndækken på.

Overgangsdækken

Et overgangsdækken er et forholdsvis tyndt folddækken uden ret meget for/fyld (typisk 100-200 g fyld) som bruges om efteråret når dækkenseasonen starter, men hvor det endnu ikke er blevet rigtig koldt. Samt om foråret, når det bliver lunere, men endnu ikke varmt nok til at hesten kan gå helt uden dækken. Det er vigtigt at overgangsdækkenet er vind- og vandtæt, samt åndbart.

Vinterdækken

Et vinterdækken er et forholdsvis tykt folddækken (typisk 300-450 g fyld) som bruges om vinteren. Det er vigtigt at overgangsdækkenet er vind- og vandtæt, samt åndbart.

Underdækken

Et underdækken er en slags dyne, som er beregnet til at kunne ligge under alle slags udedækkener. På den måde er det muligt at give hesten ”et ekstra lag tøj på”, på kolde dage. Underdækkener har en overflade som gør at det øverste dækken ikke glider. Til gengæld er underdækkenet ikke velegnet til brug uden et overdækken, hverken som stalddækken eller som udedækken. Det skyldes at overfladen ikke er ret stærk, og at hesten derfor nemt får revet det i stykker. Endvidere er underdækkener ikke vandafvisende, hvilket gør at hesten nemt bliver våd hvis den lægger sig i våd eller fugtig strøelse. Og endelig vil spåner, halm og hø hænger fast i underdækkenet. Ud over de ”specielle” underdækkener kan både uld- og fleecedækkener fungere fint som underdækkener.

Sommerdækken

Et sommerdækken er et helt tyndt dækken, som kan bruges om sommeren. Nogle heste (typisk skimler og hvide heste) kan være sarte overfor solens stråler, og hvis de ikke har mulighed for at søge skygge, kan de undertiden blive skoldede, hvilket et sommerdækken kan afhjælpe.

Fluedækken

Et fluedækken er et dækken der fungere som et stort fluenet. Sommerdækkenet har typisk høj hals og maveklap, så hesten er ”pakket så godt ind som muligt”. Heste får fluedækken på for at forhindre at de bliver generet af fluer, myg, hestebremser, mitter mv. Især heste som er allergiske (fx overfor mitter) kan have glæde af at have fluedækken på.

Sveddækken

Et sveddækken er et dækken som hesten får på efter arbejde, hvis den er varm og svedig. Både netdækkener, ulddækkener og fleecedækkener kan bruges som sveddækkener. Fælles for dem er at de leder sveden væk fra hestens krop samtidig med at hesten holdes varm.

Skridtdækken

Et skridtdækken er et dækken som bruges ved ridning. Typisk bruges skridtdækkenet om vinteren når hesten skridtes varm og skridtes af. Nogle skridtdækkener er blot et stort tæppe, som holdes på plads ved at rytteren sidder på det. Andre skridtdækkener har bringelukning og evt. gjordstropper. Skridtdækkener laves altså i forskellige modeller, og også i forskellige materialer. Men især uld er godt til skridtdækkener, både fordi uld er god til at lede den producerede varme væk fra hesten, og fordi uld har en vis tyngde som gør at dækkenet ikke så nemt flyver rundt, hvilket ellers kan være et problem hvis man rider udendørs.

Lændedækken

Et lændedækken er et lille dækken som kun dækker hestens bagpart, og som sættes fast i sadlen. Det er altså et dækken som udelukkende bruges i forbindelse med ridning. Dækkenet er især velegnet til udendørsridning i vintermånederne, da man kan ride i alle gangarter, uden at rytteren skal bekymre sig om, om dækkenet nu falder af eller glider ned til siden. Ligesom skridtdækkenet findes lændedækkenet i forskellige typer, og med forskellige muligheder for at sætte det fast til sadlen, samt i forskellige materialer. Rider man udendørs er det en fordel at vælge et lædedækken der er faconsyet, har en vis tyngde og som er både vindtæt, vandtæt og åndbart.

Dækkener med og uden hals

De fleste dækkener, men især udedækkener fås både uden hals, med ”turtelneck” (som går en lille smule op ad hestens hals) og med fuld hals. Man kan også købe løse halsstykker som man kan give hesten på. Fordelen ved et dækken med høj hals er at det jo beskytter mod kulde og fugt. Men dækkener med høj hals kan også være hårdt ved manen som undertiden kan slides i stykker.

Dækkenstørrelse

Producenterne arbejder med lidt forskellige mål, og forskellige faconer og pasformer kan påvirke dækkenstørrelsen en smugle. Ligeledes kan bredden og formen på din hest have betydning for hvor godt den fylder dækkenet ud. Men som tommelfingerregel er en dækkenstørrelse lig med længden af hesten fra lansemærket til haleroden målt i cm. Dækkenstørrelser findes typisk i størrelser med 10 cm intervaller, og kan så finjusteres i størrelsen ved hjælp af bringelukningen. Generelt bør du runde op, således at du fx vælger et dækken i str. 150 hvis du måler din hest til at være 143 cm fra lansemærke til halerod.

Det er en god idé af tage følgende mål af din hest, og medbringe dem når du skal ud og vælge et dækken til din hest. Ud fra disse mål vil ekspedienten kunne vejlede dig i hvilken model og størrelse dækken der vil være velegnet til din hest:

Mål 1: Fra lansemærke til halerod.

Mål 2: Fra midt på bringen til midt på baglåret.

Mål 3: Gjordmål, dvs. hele vejen rundt om hesten, målt lige bag forbenene.

Et specialsyet dækken

Hvis du ikke kan finde et dækken som din hest kan have på, uden at det genere den, så er det bestemt pengene værd at få lavet et specialsyet dækken. Eller at få et dækken omsyet så det passer til netop din hest. Det er fx noget som du kan få gjort hos en dygtig sadelmager. Hvis du ikke sørger for at dækkenet passer din hest ordentligt, kan du både risikere at din hest får alvorlige sår og trykninger. Og at din hest får et ændret bevægelsesmønster (typisk med afkortede og stive skridt) fordi den søger at bevæge sig på en måde hvor dækkenet genere mindst muligt. Det kan også ende med at blive en dyr løsning at lade hesten gå med et dækken som ikke passer den ordentligt, fordi risikoen for at hesten ødelægger dækkene er større. Omvendt kan både du og din heste have stor glæde af et dækken som passer din hest perfekt.

Dækner der ligger skævt

Hvis din hest har problemer med at dækkenet ligger skævt, og har en tendens til at glide ned til den ene side, resultere det i at hesten konstant står med et skævt træk i kroppen. Endvidere er der også væsentligt øget risiko for at hesten får trykninger af dækkenet.
At dækkenet ligger skævt, skyldes i reglen at hesten har større eller mindre skævheder i kroppen, og det er derfor vigtigt at få undersøgt dette nærmere.
Som Equine Touch Practitioner får jeg rigtig mange tilbagemeldinger om, at heste der har problemer med dækkener der ligger skævt, ikke længere har dette problem efter at de har haft fået Equine Touch.

Og til sidst et lille tip til at se om din hest fryser:

Hvis den nederste tredjedel af hestens øre er kolde, er det et tegn på at hesten fryser. Endvidere vil en hest som fryser typisk sitre/ryste, og stå med krummet ryg.

Artiklen tilhører Anja Thorup Jensen, og må ikke kopieres, sælges, distribueres eller på anden måde gengives uden udtrykkelig skriftlig tilladelse fra Anja Thorup Jensen.

Tip!
Under “Hvad kan jeg tilbyde” kan du  læse mere om de teknikker jeg  arbejder med.
Hvis du er interesseret i at få mig ud til din hest / pony er du selvfølgelig meget velkommen til at kontakte mig på mail: post@modernehestehold.dk eller mobil 61652717.

Nu hvor du er færdig med at læse artiklen…
Fortæl mig, hvad du synes! Hvilke tanker satte teksten i gang hos dig? Hvad fik du ud af artiklen? Er der områder du gerne ville have uddybet? Jo mere feedback jeg får fra DIG, jo bedre er mine muligheder for at skrive noget som netop DU syntes er interessant!
Men vær opmærksom på, at jeg ikke længere har tid til at skrive personlige svar til alle. Indimellem kan det godt være at jeg lige kommentere på ét eller andet hvis jeg har tiden til det, men har du specifikke spørgsmål vedr. din egen hest / pony, så kontakt mig på mail eller telefon – måske har jeg et hurtigt svar til dig, eller du kan booke en tid til en konsultation hos mig.

Share

{ 26 comments… read them below or add one }

Suzi Jørgensen september 18, 2012 kl. 14:18

Hej 😀

Fin artikel 😀 Men mangler stadig svar på mit spørgsmål 🙁 jeg ligger dækken på min hest fordi hun så nemt bliver forkølet også fordi hun skal i træning her til efteråret 🙂 jeg kan se du skriver når det bliver koldrere men hvilken temperetur er koldrere i forhold til at lægge overgangs dækken på og ligeledes om foråret hvad er varmere?! Det er jo et vidt begreb 🙁

håber du kan svare mig 😀

mvh Suzi

Moderne Hestehold september 20, 2012 kl. 10:44

Hej Suzi

Tak for rosen!

Ja, det er et vidt begreb hvornår det bliver koldere- og varmere. Men ligesom det kan være meget individuelt hvor kuldskære vi mennesker er, og det dermed også kan variere noget hvornår vi begynder at tage vores overtøj på –og af igen, er det også individuelt hvor kuldskære hestene er. Hertil kommer, at det er meget forskelligt hvor lunt der er i de forskellige stalde, og også meget forskelligt hvor gode læmuligheder hestene har på folden. Så du er simpelthen nød til at holde øje med din hest, indtil du finder ud af ved hvilke temperaturer den bliver kold/varm. Allier dig evt med nogle af de andre i stalden, så I kan hjælpe hinanden med at holde øje med hestene og hvor varmt/koldt de har det. I denne forbindelse skal du/I huske på, at heste foretrækker noget køligere temperaturer end os, så pas på at de ikke får det for varmt og står og sveder under deres dækkener. Omvendt skal du/I også være opmærksomme på, at når hesten har dækken på vil den ikke kunne løfte pelsen for at danne et isolerende luftlag i pelsen og derved holde varmen. Så et tyndt regndækken uden varme kan fx godt blive koldt for dem.
Det er også individuelt hvor lidt pels vi som hesteejere ønsker at hesten skal have. Her gælder, at jo kortere og tyndere pels du ønsker at hesten skal have jo tidligere skal du starte med at give den dækken på (typisk så snart den begynder at fælde og dermed skifte pels), og jo lunere skal dækkenet være. Men pas på at den ikke kommer til at stå og svede under dæknet. Andre vælger at klippe hesten én eller to gange om året, og på den måde sikre en helt kort pels.

Men i dit tilfælde ville jeg overveje om hesten overhovedet skal have dækken på. Det vil jeg, fordi heste har en fantastisk evne til selv at regulere temperaturen, og mange gange har nemmere ved det når vi ikke griber forstyrrende. Blande andet fordi der, især her om efteråret og igen om foråret, kan være store ændringer i temperaturen om natten/de tidlige morgentimer og om dagen. Og da det er de færreste af os der har mulighed for at skifte dækken på hesten flere gange i døgnet i forhold til temperaturændringerne, risikere hestene nemt at stå og svede/blive fugtige under dæknerne i stalden om natten, samt midt på dagen på de (ofte mange) lune dage, og kan så blive kolde når temperaturen falder. Men hvis hesten ikke har dækken på, er dem meget bedre i stand til selv at regulere temperaturen.
Mange som har deres heste i mere eller mindre intensiv træning vælger at have dækken på hesten for at den ikke skal risikere at blive syg når den er svedt efter træningen. Men flere undersøgelser har vist, at selv heste i meget intensiv træning sagtens kan klare sig helt uden dækken –og faktisk har endnu nemmere ved det end heste som ikke arbejder, da deres stofskifte er højere.
Hvis din hest nemt bliver forkølet vil jeg i stedet anbefale dig at kikke nærmere på dens immunforsvar. Er der fx noget som kan tænkes at stresse den? Trives den i stalden, på folden, med de andre heste, og med dem som håndtere/træner den? Fungere den godt på det foder den får? Kan der være nogle vitaminer/mineraler/sporstoffer den mangler? Kan den være påvirket af pollen, forurening, malingen/træbeskyttelse i stalden? Kan dens krop være belastet af orm/parasitter? Hvordan er klimaet i stalden? Osv.
Du kan evt. overveje at snakke med dyrlægen om det, og måske få taget en blodprøve. Der findes også forskellige urter og homøopatiske midler som booster immunforsvaret. Jeg arbejder selv en del med Equine Touch, og har kunnet konstatere at det stimulere hestenes immunforsvar, og det sammen gør mange andre teknikker som arbejder holistisk med hesten, og hjælper den med at genfinde balancen.

Jeg håber du kan bruge mit svar til noget 😉

Mange hilsner fra Anja / Moderne Hestehold

Rikke september 29, 2012 kl. 09:25

Hej.

Tak for en rigtig flot og grundig artikel.

Jeg mangler dog svar på en mindre, men ikke uvæsentlig detalje – nemlig dækken på løsdriftsheste.

1) Jeg kender indtil flere, der ligger dækken på deres heste, der går i løsdrift og min erfaring er, at de for mange skarvemærker /slidmærker, da de færreste dækkener er laver til heste, der er i bevægelse størstedelen af døgnet. Når dét så sker tager de dæknerne af (oftest midt på vinteren).

2) Der er også flere der ligger dækkener på afhængigt af vejret – hvis det regner og blæser, f.eks. også tager dem af igen nogle dage efter… (også når de måske ikke lige at ligge det på den næste nat, når vejret pludselig skifter).
Det er min opfattelse at kulden er en af faktorerene der spiller ind, når hestene sætter pels her i efteråret og det bla. derfor ikke er en god idé at udsætte hesten for det skift.

Håber du kan give mig nogle gode argumenter for eller imod…
Mange hilsner fra
Rikke

Moderne Hestehold oktober 3, 2012 kl. 20:15

Hej Rikke

Tak for rosen!

Jeg er fuldstændig enig med dig i, at det er yderst vigtigt at dæknet passer hesten korrekt. Og jo mere hesten bevæger sig, jo værre bliver skaderne af et dækken der ikke ligger ordentligt på hesten. Og at t tage dæknet at hesten midt på vinteren er bestemt ikke fair over for den!
Men det er ikke kun skarve- og slidmærker hestene kommer til at døje med, da der desværre ofte ses langt mere alvorlige skader hos hestene som følge af dækner der ikke passer dem korrekt. Mange gange ses der skader, som ligner de skader der ses når heste går med sadler der ikke passer. Et andet typisk forløb er at dæknet trykker/strammer/gnaver, og at hesten derfor ændrer sin bevægelse i forsøget på at undgå dette. Men herved opstår der typisk spændinger i dens krop, og efter en tid begynder man så at se skader som følge at et uhensigtsmæssigt bevægelsesforløb, og skader som følge at de kompensationer hesten efterhånden forsøger sig med. Endvidere kan selve trykningerne også give selv ganske alvorlige skader på vævet.
Så det er af afgørende betydning at man, hvis man ønsker at have dækken på sin hest, finder et dækken som passer den godt. Og kan man ikke finde dét, bør man få syet/omsyet et dækken som passer den – det er der mange sadelmagere som gør. At give hesten en undertrøje på, under et dækken som laver slidmærker, ændre ikke på at dæknet ikke passer hesten korrekt. Et andet typisk problem er de heste hvor dæknet konsekvent glider ned til den ene side –her er problemet typisk at hesten er mere eller mindre skæv. Så har man dét problem vil det typisk ikke hjælpe at få specialsyet sit dækken. Her må man i stedet ”få rettet hesten op”, hvilket mange forskellige manuelle teknikker i reglen kan hjælpe med, ligesom fysioterapeutisk træning ofte kan hjælpe. Har man mistanke om, at problemet skyldes at ens hest er skæv, kan man prøve at stille den så den står med benene parvis parallelt og kikker lige ud. Betragt nu hesten forfra og bagfra os se efter symmetri/asymmetri, og prøv evt også at mærke efter om hofter og skuldre er lige. Hvis du gerne vil have lidt hjælp til at ”få øje på” eventuelle skævheder, kan du her se nogle eksempler på typiske skævheder hos heste -og hvor det er tydeliggjort ved hjælp af pile: http://modernehestehold.dk/?p=2636

Jeg er også enig med dig i, at det er en rigtig dårlig idé at lægge dækken på sin hest – tage det af igen – lægge det på igen, osv afhængig af vejret. Men må vælge om hesten skal have dækken på eller ej. Og da man efterhånden kan købe dækner, hvis åndbare effekt er ret god, er det ikke nødvendigt at skifte hele tiden, hvis man blot har fundet det/de rette dækner som passer til både hesten og årstiden.

Det der især påvirker hestens pelsskifte er dagslængden –her om efteråret at dagene bliver kortere (mindre lys), og om foråret at dagene bliver længere (mere lys). Men selvfølgelig spiller graden af kulde/varme også ind. Herudover er der også lidt artsforskelle – fx sætter mange islændere og shetlændere typisk ret meget/kraftig pels, mens mange arabere og fuldblodsheste typisk sætter mindre kraftig pels, og der er selv om de holdes under de sammen betingelser. Endelig kan både hormonubalancer, fordøjelsesproblemer, og generel mistrivsel også have indflydelse på pelssætningen.

Til sidst vil jeg lige også lige nævne, at enkelte heste bestemt kan have glæde af/behov for at have dækken på – men det er bestemt de færreste! Heste er generelt ret gode til at regulere temperaturen selv, og specielt hvis hestene har mulighed for at søge læ kan sagtens klare selv ret store skift i vejret. Det er i reglen aldrig kulden der er et problem for hestene (men omvendt kan varme godt være et problem for dem – så vær opmærksomme på det på de meget varme sommerdage…!), men langvarig regn kan være et problem for dem hvis det er koldt og de ikke har mulighed for at søge læ – og vær her også opmærksom på chill factoren (jo mere det blæser, jo koldere føles det).
Langt de fleste heste kan med fordel holdes uden dækken –også selv om de går i løsdrift, og man gerne vil ride (eller hvad man nu bruger hesten til). Rent faktisk har det vist sig, at højtlydende heste er dem der klare sig aller bedst når de går ude uden dækken…..!
Når hesten går uden dækken undgår man ikke alene problemet med dækner der måske ikke passer, og derved kan skade hesten i større eller mindre omfang. Men når hesten ikke har dækken på forbedres dens termoregulering, og den tåler derfor bedre pludselig afkøling eller ophedning. Endvidere vil hestens stofskifte får bedre tilpasningsevne, og hvis hesten går ude døgnet rundt, eller er i en stald hvor temperaturen følger udendørstemperaturen, vil hæmoglobinindholdet i dens blod stige – dvs at blodet så kan transportere mere ilt, hvilket forbedrer hestens præstationsevne. –Og så spare man jo selvfølgelig også udgiften til dækkener 😉

Mange hilsner fra Anja / Moderne Hestehold

Camilla december 5, 2012 kl. 05:54

Hej.
Tak for fantastisk artikel og gode supplerende spørgsmål. Jeg har en oldenborg hoppe og en traver vallak begge på 10. De går uden dækner og i går da det sneede let hele formiddagen holdt jeg øje med dem på folden. De har et læskur ca 12x12m hvor de altid kan spise wrap og da de sneede gik hoppen ind men hun holdt traveren ude 🙁 Ville du overveje at lægge vinterdækken på ham? Det skal lige siges at han har ry for ikke at holde huld om vinteren, men han se ok ud pt, selvom jeg har bemærket at han ikke spiser så meget, og åbenbart ikke får lov til at spise i løbet af dagen af hoppen.
De var nu begge mest ude på trods af vejret, og blev rimeligt våde på ryggen og det dampede fra dem, men da jeg tog dem ind ved 4 tiden var de tørre. Kan de tåle at blive våde i denne kulde?

Moderne Hestehold december 6, 2012 kl. 10:49

Hej Camilla

Tak for rosen!

Heste har som udgangspunkt en fantastisk evne til at tilpasse sig både ekstreme, og meget svingende temperaturer, og har derfor ikke umiddelbart brug for dækkener. Men her i vinterkulden er det vigtigt at hestene er ved godt huld, og får masser af grovfoder, hvis de skal kunne klare sig uden dækken. Det værste vejr for heste er massiv og langvarig regn når temperaturen samtidig er lav –især hvis det også blæser meget. Så det er på sådanne dage du skal holde øje med om de kan holde varmen. Men har de blot adgang til rigeligt grovfoder vil de fleste heste også ofte vælge at være ude på sådanne dage, frem for at søge ind i læ. Rent faktisk bruger hestene typisk læskurene på foldene meget mere om sommeren for at søge skygge og komme væk fra insekter…

Da din traver pt er ved godt huld, og ikke virker til at have problemer med at holde varmen, vil jeg i første omgang anbefale dig at prøve også at tildele wrap uden for læskuret så der altid er mindst to steder hvorfra de kan spise. På den måde sikre du at han altid har adgang til grovfoder. Hvis du fx placere wrap på én eller flere sider af læskuret vil han så også kunne søge lidt læ for vinden samtidig med at han spiser. Der findes masser af forskellige løsninger til at opbevare wrappen i som du enten kan købe eller lave selv. Fx hønet der kan fæstnes på boksen, foderkasser der kan stilles op af boksen, tønder med et hul i bunden der ender i et net som du så kan hænge op i en stolpe eller et træ osv…. Hvis du ”går helt amok” kan du også hamre et par pæle i jorden ved siden boksen og lave et halvtag.

Jeg vil umiddelbart tro at det ville kunne gøre det 🙂 men det er selvfølgelig vigtigt at du holder øje med om han får problemer med at holde varmen. For at hjælpe ham med at holde huld her i løbet at vinteren kan du også overveje at give ham lidt olie i maden (husk at trappe langsomt op) – men grovfoderet er det vigtigste.

Giv meget gerne en tilbagemelding i løbet af vinteren om hvordan det går 😉

Rigtig god Jul!

Mange hilsner fra Anja / Moderne Hestehold

trine larsen maj 2, 2013 kl. 18:54

nu ved jeg bestemt hvad jeg skal gå efter i dækkener! 🙂

Jette Kruse maj 20, 2013 kl. 18:15

Hej Anja

Tak for dine gode råd. Jeg vil lige høre hvordan du vil gøre med sommerdækkenet. Skal det af hvis det regner eller? J

Mvh Jette

Moderne Hestehold maj 21, 2013 kl. 07:53

Hej Jette.

Jeg er glad for at du kan bruge noget af det jeg skriver 🙂

Sommerdækkenet skal ikke af når det regner – du skal blot sørge for at det er vandtæt og åndbart, men det er de fleste.

Mange hilsner fra Anja / Moderne Hestehold

Malene maj 22, 2013 kl. 12:17

Hej Anja

Spændende artikel. Jeg er helt grøn i forhold til dækkenbrug, da mine to gamle damer altid har gået i løsdrift og haft naturligt læ på store folde etc. Nu er de imidlertidigt på sygefold (ridebane), da den ene er halt. Her er ikke mulighed for læ eller skur derfor er de i boks efter vejret. På denne årstid har jeg ikke haft tænkt på at de ville fryse, men efter en meget våd morgen på fold, kommer jeg for at give hø igen til middag og begge heste fryser. Jeg har aldrig i deres 20+ alder set dem fryse. Nu til spørgsmål- jeg har kun et par fleecedækkener (fået i gave, aldrig brugt)- vil de kunne bruges til tørring af regnvåd hest, som fx ved svedvåd hest?
Jeg har gnubbet dem med håndklæder og de står selvfølgelig i deres boks med masser af hø. Men synes ikke det er nok. Derfor har jeg smidt fleecedæknerne på. Er det helt forkert?
Svaret kommer nok senere end min erfaring på denne dag ;-), men ville blive glad for dit bud/view på en lignende situation til brug en anden gang, hvis drt skulle blive aktuelt. Altså hvad skal der gøres med en regnvåd og kold hest mht dækken?
Mange tak 🙂
Mvh Malene

Moderne Hestehold maj 22, 2013 kl. 21:27

Hej Malene

Ja, du kan sagtens bruge dine fleecedækkener til dine regnvåde og kolde heste 🙂 Nogle foretrækker at ligge et lag oprystet halm under dækkenet for at skabe lidt mere luft, så det kan du evt. eksperimentere lidt med –hvis du igen skulle få brug for det 🙂

Mange hilsner fra Anja / Moderne Hestehold

line :-) august 10, 2013 kl. 23:13

Hej.
– super fin artikel.
Jeg skal til at have min første hest og skal ud og købe dækner osv til ham.. Jeg skal have en fjordbolle, så er meget i tvivl om,om man kan brue et regndækken som overgangsdækken og hvad jeg egentlig behøver af dækner..

– kan du hjælpe?

– Line, på forhånd tak 🙂

Tanja oktober 13, 2013 kl. 17:42

Hej
Jeg har lige læst din artikel og dine svar, som virker meget gode og brugbare med respekt for at heste er forskellige.

Jeg har for tre uger siden købt en hollandsk varmblod på 16 år. Hun er sund og rask. Sælger har ladet hende gå med regndækken siden sensommeren og det er jeg så forsat med. Men da jeg kan se hun danner mere pels ved bagpartiet og på halsen, så kunne jeg rigtig godt tænke mig at droppe dækken, da de tre jeg efterhånden har til hende ikke ligger ordentlig og fordi jeg synes det må give større bevægelsesfrihed at gå uden. De er på stald fra ca 19 til 7. Hvad tænker du om dette?
Venlig hilsen Tanja

Louise november 11, 2013 kl. 23:39

Hej! Jeg står med en islænder som nu er endt i en boks pga. Skade 🙁 har har stået der længe, problemet er bare nu hvor de store heste er kommet ind sveder han meget, han er våd også når jeg kommer om eftermiddagen. Jeg er bange for han bliver forkølet eller noget.. Men bør jeg klippe ham og lægge et dækken på? Eller bare lad ham holde hans kæmpe vinterpels? Hvis dækken, hvilket? Altså han står i boksen hele tiden udover han kommer ud og går i 5 min tre gange om dagen.

Merete Engel november 13, 2013 kl. 10:23

Hej

Jeg synes også det er en god og brugbar artikel især efter du også har svaret på alle tillægsspørgsmålene. Jeg har et tillægsspørgsmål.
Jeg har en islænder, som desværre er ved at udvikle allergi og derfor står jeg i den situation, at jeg har en fuldklippet hest og den står i løsdrift fordi den akut ikke må være inde i stalden pga mistanke om allergi.
Det går egentligt fint nok, men mit spørgsmål går på når jeg kommer hjem fra ridetur, hvor han sveder heftigt, så lægger jeg med det samme et ulddækken på ham. Men jeg synes jeg har læst et eller andet sted engang, at jeg ikke må lægge noget på ham før han er færdig med at dampe. Har du en holdning til det?
venlig hilsen Merete

Pernille november 21, 2013 kl. 14:05

Hej:)
Jeg har nu læst det hele igennem, hvilket man får god viden ud af:)

Men jeg vil lige høre hvor man skal måle fra og til, hvis jeg nu skal købe en løs hals, min hest bruger størrelse 155-165 i dækken, ville en størrelse L kunne passe 🙂

Håber i kan hjælpe

Mvh Pernille 🙂

Sheila december 3, 2013 kl. 13:35

Hej

Siger det samme som de andre, rigtig fin artikel 🙂
jeg mangler bare lidt et billede af hvordan det “perfekte” dækken skal ligge 😀 evt et google-billede el lign. man lige kunne få et link til?

Venlig hilsen Sheila 😀

Mai Jensen december 19, 2013 kl. 23:05

Hej Anja
Tak for din fine artikel. Jeg har en fjordhest, som har været brugt til dressur, og har været fuldklippet og gået med alle former for dækken. Efter jeg har fået hende, har det for mig som ny i hesteverdenen, været svært at finde ud af, om og hvilke dækkener min hest skal bruge. I min omgangskreds er jeg endelig kommet i kontakt med en, som har kendskab til fjordhestes liv. Resultatet er blevet, at min hest ikke går med dækken. Det har desuden vist sig, at hun har gået med for små dækkener, 135 til nu 145. Det har defor været dejligt at læse i din artikel, hvordan hestens dækken-størrelse kan/skal måles.

mvh Mai Jensen

Lotte olsen januar 9, 2014 kl. 22:47

Hejsa:-)
Super god artikel. Min hest er øm grundet dækkenet, trods jeg skifter mellem tre forskellige og han også har undertrøje på. Jeg troede det var sadlen indtil jeg læste her at det selvfølgelig er hans dækken. Mit spørgsmål er nu, kan jeg tage dækkenet helt af ham trods vi skriver 10 januar 2014? Ville ønske at jeg slet ikke havde givet ham dem på:(
Mange hilsner lotte

Eva juni 25, 2014 kl. 21:36

Jeg har da også haft glæde af at læse artiklen om dækkener. Min hoppe er desværre blevet en godbid for mitterne, med det resultat, at hun fra april til og med september skal dækkes fuldstændig til. Ud over det, kan hun ikke stå på døgnfold om sommeren,så det er virkelig synd både for hesten og jeg. Jeg bruger mittedækken fra Rambo str. 140 cm, som umiddelbart passer hende, men på trods af det, er hun blevet hårløs på skuldrene. Nu ved jeg ikke, om jeg så også skal give hende “undertrøje” på. I forvejen syntes jeg det er synd hun evigt og altid skal have dækken på. Mitteeksemen er så slem, at der bliver store sår, hvor mitterne kan komme til, selv i mellem ørerne ved pandelokken, haleroden og manen, så ingen anden løsning end dækken. Jeg har også brugt nogle rigtig gode dækkener fra Snuggi hood.
Nu har jeg desværre fået et problem mere, at min hoppe er blevet halt på højre forben. Det er ikke hævet, varmt eller har unormal puls. Hun har nu stået 4 uger uden ridning, og stadig halt. Efter at have læst din artikel, tænker jeg, om det kan være dækkenet der presser? Det er ellers et dækken, der er faconsyet efter alle kunstens regler – det er de jo, dækkener fra Horseware.

Gitte Larsen juli 7, 2015 kl. 15:02

Hej Anja.
Denne tråd strækker sig over flere år – skønt:)

Dejlig overskuelig artikel.

Du skriver i et svar:

“Rent faktisk har det vist sig, at højtlydende heste er dem der klare sig aller bedst når de går ude uden dækken…..!”

Har du en henvisning til den undersøgelse, der viser dette? Det ville være pragtfuldt, at have et håndfast argument for at lade hesten gå uden dækken. Det er altid sved-argumentet, der bruges, når jeg forsøger, at forsvare mit synspunkt:-)

Venlig hilsen
Gitte

Elisabeth juli 29, 2015 kl. 18:15

Hej Anja
Tak for en super god og informativ artikel samt svar 😉

Spørgsmål ved regndækken på om “sommeren”:

Denne sommer (2015) er ret kold, blæsende og regnfuld, og for første gang i de 6 år jeg har min 17-årige araber, rystede han rigtig meget, da jeg hentede ham ind fra jordfolden forleden ved 11 tiden efter en regnfuld, blæsende men dog 17 grader varm formiddag (altså at han rystede i juli måned!). Hans krops- og benmuskler rystede og han var våd og kold på krydset samt mærkeligt nok en smule afvisende for mig, men gik meget ivrigt med ind i sin boks. Han stod på jordfold hvor der ikke er mulighed for læ og hvor der er ikke fri adgang til grov foder; så han stod bare og hang i et hjørne, hvilket er meget unormalt for ham. Han plejer altid at gå rundt og “støvsuge” folden for spiseligt og kommer hen til mig, så snart jeg dukker op. Jeg gav ham straks mad og hø, da jeg ved, at spisning øger varmeproduktionen samt tørrede ham og gav vandtransporterende dækken på. Han blev varm igen 🙂 … Nu har vi så givet ham regndækken på her de andre kolde regnfulde dage. Jeg ved at det ikke er godt at tage dækken af og på, og han har ikke været for varm eller svedig når vi har tjekket ham. Vi er selvfølgelig nervøs for at han skal blive syg af at blive kold. Spørgsmålet er så: om hvor skadeligt det er for ham at blive kold sådan en kold sommer – og evt flere gange. Kan det give nyreslag? Han ville måske selv blive varm når han kom græs senere på formiddagen eller når han kom i stalden. Eller om det er ok at give regndækken på – og tage det af når temperaturen (forhåbentligt) stiger igen til mere sommerlig stil 🙂 ?
Hilsner Elisabeth

Sigrid oktober 5, 2015 kl. 15:39

Hej! Fed artikel. Kikker for første gang efter dækken til min islænder fordi jeg er begyndt at ride meget mere. Jeg vil ikke klippe ham, da han går i løs drift, men ønsker bare et sved dækken til ham, her til vinter så han ikke bliver for hurtigt kold efter træning.

Jeg vil bare høre hvor vidt hesten kan gå ude med fleece dækken på i vådt vær eller om det suger? 🙂 er der andet stof der er berede?

Tine oktober 7, 2016 kl. 19:33

TAK Anja, for at skrive en artikel om det. Jeg har i mange år råbt om hvordan dækkener skal side korrekt, om bagstropper og baggårde, og hvor vigtigt det er at de passer hesten.
Det er som at slå i en dyne. Håber at folk, med din baggrund, forstår det bedre nu!
Tak 🙂

Vibeke november 2, 2016 kl. 09:27

Hej Anja 🙂
Vi har lige købt en pony som har et overgangsdækken på.

Egentlig vil jeg helst lade den gå uden dækken, men kan ikke skifte over – nu hvor det er koldt og den er vænnet til dækken. Vores stald bliver opvarmet når hestene er inde om natten og derfor vil jeg gerne tage dæknet af om natten – både for at den kan få luft og pga. den varmere stald og for at jeg håber på ikke at behøve at skifte til tykkere dækken, når vinterkulden sætter mere ind (forudsat den ikke fryser).
Det er en New forest som jo nok ville have sat massere af pels hvis ikke den var startet op med dækken.
Hvad siger du til nat i stald uden dækken?
VH Vibeke

Jette maj 2, 2017 kl. 15:23

Fin fin artikel – ros til dig.
Jeg har en hest som lige har hostet lidt (er næsten væk), men jeg synes at den uge vi lige har taget hul på inviterer til at smide dækkenet helt. Hun går med regndækken og er temmelig korthåret. Hvis det ikke havde været så koldt om natten havde hun allerede fået det af. Men hvad med hosten og hvad sker der med hendes temperatur når dækkenet ryger. Jeg er ikke tilhænger af at tage dækkener af og på, da jeg mener at det forstyrre deres egen regulering.
Har du en mening om dette?

Leave a Comment