Sommereksem – Islænderens forbandelse

Af Malou Willumsen

Når man begynder at se sig om efter en islandsk hest, er der mange ting man skal eller kan tage med i betragtning; højde og drøjde, afstamning, resultater, farver etc. Men særlig én ting springer i øjnene, når man skuer ned over salgsannoncerne; frygten for sommereksem.
Hvad er det for en ”fejl” den ellers så hårdføre islandske hest har, der på et splitsekund halverer prisen på en ellers lovende hest importeret fra Island og som i de værste tilfælde ender med en aflivning. En ”fejl” som ca. 50% af de importerede islændere ender med at udvikle , men som man alligevel vælger at se igennem fingre med ved fortsat at hente heste fra landet uden de specielle flyvende plager, som forårsager førnævnte lidelse.

Jeg selv er en af de mange, der har købt en unghest hentet fra Island, men som i det danske land har udviklet sommereksem og jeg er derfor, som så mange andre, blevet nødt til at forholde mig til fænomenet.

Jeg vil i det følgende se nærmere på begrebet ”sommereksem”. Jeg vil starte med kort at forklare om lidelsen; årsager, symptomer og derefter komme ind på hvordan man kan forebygge og afhjælpe lidelsen. Til sidst vil jeg nævne lidt af den forskning der foregår på området.

Hvad er sommereksem

Sommereksem er en tilbagevendende sæsonbetinget allergisk hud-reaktion, som typisk opstår på hestens man, ryg, mave, hoved og halerod, hvor huden er tyndest og beskyttet af de lange man og halehår. Alle hesteracer kan få sommereksem, men den opleves specielt hyppigt hos islændere importeret fra Island. Denne hud-reaktion, på dansk populært kaldet sommereksem, forårsages af en overfølsomhed overfor insektstik, mere specifikt et bid af en bestemt hun-mitte (Culicoides pulicularis), som ikke eksisterer på Island og hestene derfor ikke udvikler anti-stoffer mod. Dog kan danskfødte islændere også udvikle sommereksem.

Hun-mitten har brug for de proteiner, som findes i blod fra patte-dyr for at blive kønsmoden. Mitterne yngler i vandhuller, søer og andre fugtige områder og er mest aktive omkring skumring og daggry. De opleves oftest i sommerhalvåret, værst i maj og september, hvor der udklækkes flest mitter. På varme år kan sæsonen strække sig helt fra marts til november, fra nattefrosten slutter til nattefrosten igen sætter ind og når dagtemperaturen bare et par dage har været over 11-12 grader.

Da sommereksem skyldes en allergisk reaktion, kan der ikke ske smitte dyrene imellem.
Hvorfor nogle heste udvikler denne over-reaktion og andre ikke gør, vides ikke med sikkerhed. Der er dog fundet indikationer på, at der er en arvelig faktor i udvikling af sygdommen, da heste med to forældre, der har diagnosticeret sommereksem, har større risiko for at udvikle den.
Nogle studier viser også, at mørke heste og særligt hingste eller vallakker er mere disponerede for at udvikle den frygtede lidelse, men dette er der dog ikke fuld enighed om.

Hvornår på året hesten er eksporteret fra Island spiller også en rolle og heste der eksporteres om vinteren viser oftere tendens til at udvikle sommereksem. Faktisk fordobles risikoen. Det er denne viden, der blandt andet er brugt i udviklingen af en vaccine . Mere herom i afsnittet: Test og vacciner.

Selv om mitte-plagen er den samme år for år, vil man ofte se en forværring af den allergiske reaktion hos hesten med sommereksem. Ifølge hestefolk og dyrlæger, i såvel Danmark som i resten af Europa, skønnes det at være et stigende problem, med et stigende antal tilfælde.

 Symptomer

Møder man en hest med sommereksem, er man som regel ikke i tvivl. Voldsomheden af den allergiske reaktion kan dog variere. Et ubehandlet ”eksemforløb” vil ofte følge nedenstående:

1. Hudforandringer i man- og haleregion fx skæl
2. Rødme og dannelse af små væskefyldte blærer
3. Eksem, med udsivning af væske, der tørrer ind til gullige skorper
4. Intens kløe (hestene bruger op mod 90% af deres tid på at klø sig)
5. Hesten gnubber man og hale så hårene slides af og huden irriteres yderligere
6. Mere eller mindre dybe og væskende sår på de angrebne områder, hævelse og dybe folder i huden (elefanthud), hvor bakterier og svampe fra hestens omgivelser medvirker til den efterfølgende hudbetændelse.
7. Hvis der ikke sættes ind slides hårene helt af og huden bliver tyk og læderagtig.

Eksemtilstanden er til stor gene for hesten og kan give sig udslag i halepisken, kløen og rastløshed, nogle gange med vægttab til følge.
Det anbefales at få dyrlægen til at stille diagnosen og evt. udtage hudskrab, da symptomerne kan minde om andre hudlidelser. Tages en blodprøve vil der være et forhøjet antal af en bestemt type hvide blodlegemer (eosinofile granulocytter). Ved en priktest vil den være positiv for mitte-antigen.

Forebyggelse

At forebygge er som bekendt bedre end at helbrede. Det, som skaber problemet, er egentlig hestens ”overreaktion” på et ellers harmløst insektstik. Udover at islandshesten mangler antistoffer, taler man også om andre eventuelle årsager til eksemen fx overfodring af æggehvidestof (havre, græs, lucerne), funktionsforstyrrelser i de indre organer samt mangel på mineralstoffer og vitaminer. Hvis man vil gøre hesten mere modstandsdygtig på længere sigt, bør man arbejde med de indre organer og stofskiftet.

Fodringsrelateret forebyggelse:

• Vedligehold hestens immunforsvar ved at sørge for at hesten hver dag får vitaminer og mineraler i afbalancerede mængder.
•  Med hensyn til enkelttilskud af vitaminer og mineraler er der delte meninger. Nogle anbefaler forskellige mineral- (fx zink) og kieselsyreholdige tilskud. Disse tilskud kan dog skabe ubalancer og i værste fald give hesten andre eller flere problemer og man skal under alle omstændigheder være opmærksom på behandlingsperiodens længde og evt. bivirkninger.
• Sørg for at holde hudbarrieren så god som muligt. Her anbefales en kur med B-vitamin (B2) samt tilskud af omega 3, 6 og 9 fedtsyrer. Det er vigtigt, at olien er koldpresset og fedtsyrerne korrekt sammensat.
• Der kan suppleres med forskellige urter til styrkelse og pleje af pels og hud. Her må man prøve sig frem, da hestene reagerer forskelligt. Før sæsonen starter gives urter som styrker immunforsvaret og medvirker til udskillelsen af giftstoffer i blodet. Svovl er et vigtigt blodrensende middel og styrker hud og hår. Urter indeholdende svovl kan være hvidløg og morgenfrue, som også stimulerer dannelsen af hvide blodlegemer.
• Æbleeddike kan hældes over foderet eller tilsættes hestens drikkevand, hvor den nærmest virker homøopatisk. Anbefalet dosis er 30 ml. dagligt. Hestene skal gradvist vænnes til smagen.
• For at undgå førnævnte overfodring af æggehvidestof, bør hesten kun have begrænset adgang til græs (2-3 timer dagligt, hvis kløen er under kontrol). Heste, som er meget svært angrebne, bør holdes på jordfold og fodres med sidste års hø hen over sommeren og i den periode, hvor hesten plejer at klø.
• Det er en god idé at få taget en blodprøve og få undersøgt hestens mikromineralstatus. Denne er ofte meget lav hos eksemheste og har brug for korrektion. Mikromineralstatusen har blandt andet betydning for immunforsvaret samt hudens og hårlagets kvalitet. Der undersøges for jern, kobber, zink, selen og mangan. Det anbefales at få taget blodprøven i december-januar, hvor der er ro i pelsskiftet. Både mangler og ubalancer i mikromineralniveauet kan medvirke til allergi og eksem . Hvorvidt der er en direkte sammenhæng mellem hestens mikromineralstatus og sommereksemen er der delte meninger om . Islændere har fra naturens hånd sværere ved at optage mineraler end andre heste, hvilket efter sigende skyldes det høje mineralindhold i plantevæksten på Island. Den lave mineraloptagelse beskytter den islandske hest mod forgiftning, men gør altså også, at den let kommer i underskud herhjemme.
• Begræns indtaget af stivelse og til dels protein og undgå derfor al kornfodring, da det høje phytin-indhold i kornet også er med til at binde en del mineraler.
• Evt. steroider i lav dosis gennem hele græsningssæssonen eller som depotinjektion et par gange pr. sæson (se mere herom under afsnittet om behandling).

Miljørelateret forebyggelse

Her handler det om at fjerne årsagerne til den allergiske reaktion – mitterne.

• Heste som er disponeret for at udvikle sommereksem bør ikke gå i lave fugtige områder med kratbevoksning og stillestående luft, da mittekoncentrationen er størst sådanne steder. I stedet anbefales folde med gode vindforhold og uden fugtige områder.
  En dansk undersøgelse viser, at mitternes flyveafstand fra udklækningsstedet er relativ kort; mittekoncentrationen formindskes til 1/6 i en afstand af 45 m fra udklækningsområdet. Man vil altså med fordel kunne indrette hestenes folde således, at de får mulighed for at søge væk fra de lavtliggende, fugtige engarealer, hvor risikoen for massive mitteangreb er størst.
• Det anbefales at hesten går med et eksemdækken i hele mittesæssonen, da det ikke er muligt for mitten at bide igennem stof. Dækkenet skal dække hesten så godt som muligt og som minimum skal det dække de angrebne områder. Der fås efterhånden mange forskellige typer på markedet med god komfort. Sørg for at hesten går på en fold uden for mange ”genstande”, den kan hænge fast i med dækkenet fx træer o.lign.
• De dele af hesten, der ikke dækkes af eksemdækkenet, kan påsmøres eller sprayes med et af de utallige ”flueforskrækkende” midler, der findes på markedet. Produkter indeholdende tjære anbefales flere steder. Der findes også en slags gummiagtig ”plade” man kan sætte på grimen eller flette i hestens man eller hale og som fungerer lidt ligesom et loppehalsbånd til hunde. Det nemmeste er at bruge et pour-on produkt som fx tektonik eller flusa. Man kan på samme måde bruge hundeproduktet Bayvantic (den til den største størrelse hund og alle fire ampuller på én gang) . Produktet fordeles langs hestens overlinie og spredes den vej til hele hesten. Behandlingen gentages ca. 1 gang om måneden.
• Påføring af Paraffinolie eller mineralolie på huden og hestens man og hale, skulle have en gavnlig effekt, da det forhindrer mitterne i at nå ned til selve huden.
• Sidst, men bestemt ikke mindst; sæt hesten på stald (specielt ved skumring og daggry). Stalden skal holdes relativt lukket dvs. at døre og vinduer holdes lukkede eller i varme perioder afskærmede. Alternativt kan opsættes en vindmølle i stalden. Almindelige fluenet er oftest ikke finmaskede nok, da mitterne er meget små (1-3mm), så lad hesten beholde eksemdækkenet på der, da mitterne altså også kan komme i stalden. Luk hesten ind om eftermiddagen, hold hesten inde om natten og luk den ud sidst på formiddagen. Sørg også gerne for ”læ” på folden i form af et skur eller lignende med tykke tætsiddende plaststrimler for ind- og udgangene.

Samtlige insekteliminerende foranstaltninger bør tages i brug, før mittesæssonen starter.

Behandlinger

Det er desværre ikke, på nuværende tidspunkt, muligt at behandle lidelsen fuldstændigt, men man kan hjælpe hesten ved at sørge for, at dens immunforsvar fungerer optimalt og at dens hud får de bedste forudsætninger for nydannelse og modstandskraft samt ”helbrede” den på eksemen følgende hudbetændelse.

• For at få bugt med hudbetændelsen, kan det være en god idé at vaske hesten. I starten vaskes hele hesten, senere kan man nøjes med at vaske de angrebne områder. Ved vask af hesten er det vigtigt at sørge for, at huden ikke tørrer ud. Brug en desinficerende og evt. kløelindrende heste- (eller hunde-) shampoo og sørg for at hesten skylles grundigt bagefter (enkelte desinficerende shampooer skal blive siddende i). Slut evt. af med et olieholdigt plejeprodukt som beskytter hesten mod mitterne.
• Æbleeddike er kendt for at have en gavnlig virkning mod kløen ved sommereksem. 1 l. vand tilføjes 2 spsk. Æbleeddike og bruges til at skylle man og hale med. Eddiken virker kølende og fordrivende på insekterne. Hvis hesten allerede har fået sår, bruges eddiken ikke, da den kan svie. Giv derudover, som tidligere nævnt, eddiken indvortes.
• Behandling med ultraviolet lys nævnes også enkelte steder som en mulighed.
• Derudover kan man til en vis grad afhjælpe kløen hos heste i det akutte stadie. Det mest effektive er en behandling med binyrebarkhormon (steroider). Dette anbefales dog kun i akutte og svære tilfælde og kun hvis det ordineres af en dyrlæge, da steroiderne dæmper hestens immunforsvar  og der er risiko for at hesten udvikler forfangenhed i forbindelse med behandlingen . Steroider må ikke bruges til drægtige hopper.
• Man kan også vælge at smøre det angrebne område med forskellige typer af antikløeliniment og cremer fx tjærecreme baseret på carbamid, urea, ammonium lactate og hvid parafin eller antibiotikasalve fx indeholdende mupirocin. Effekten er dog varierende fra hest til hest. Tea-tree oil kan ikke anbefales (til trods for den bakterie- og svampedræbende effekt), da der er set allergiske og hudbeskadigende reaktioner på olierne brugt på mennesker.
• Homøopatiske midler kan give lindring. Et middel ved navn Culicoides er lavet af insektet selv og kan være effektivt, hvis det gives i sæsonen. Når man benytter sig af homøopatisk medicin, bør man konsultere en homøopatisk dyrlæge, som kan rådgive i det enkelte tilfælde .

Test og vacciner

Der er en del god forskning i gang og der arbejdes aktivt for at udvikle vacciner og behandlinger, der kan omkode hestens allergiske over-reaktion til en normal reaktion.
Der arbejdes blandt andet på en test, der vil kunne vise, om en hest vil være disponeret for at udvikle sommereksem inden den eksporteres fra Island. På den måde kan man på sigt fravælge de heste der er i højrisikogruppen .

Derudover er der udviklet en vaccine, som dog stadig er på forsøgsstadiet. Vaccinen er tiltænkt de heste som skal eksporteres fra Island, for at undgå at de udvikler lidelsen, når de kommer til Europa. Vaccinen bygger, som før nævnt, på undersøgelser der viser, at heste eksporteret om vinteren oftere udvikler sommereksem. Man mener det skyldes at hestene ved ankomst er plaget af indvoldsorm, som får Immunglobulin E-indholdet til at stige. Immunglobulin E er det stof, der bl.a. starter immunreaktioner mod parasitter og allergiske sygdomme. Når hestene så ved ankomst til deres nye land får ormekur, når deres immunglobulin E at falde, inden det bliver sommer og de første gang udsættes for mitterne. De heste som eksporteres om sommeren har meget immunglobulin i blodet, når de møder mitterne og kan derfor bedre modstå den allergiske reaktion mitterne forårsager. Da man ikke kan undgå ormekure, blot for at undgå sommereksemen, har man arbejdet på en behandling hesten kan få inden den eksporteres og som på samme måde kan styrke kroppens forsvar mod mitterne .

Det kan til tider virke uoverskueligt…

Islændernes forbandelse, den frygtede sommereksem, er langt fra blevet kortlagt og endelig opklaret, men vi er forhåbentlig tæt på, at kunne mindske tilfældene af denne lidelse.
Det kan til tider virke uoverskueligt at give sig i kast med en eksemhest og man forstår pludselig de store prisfald på heste med denne ”fejl”. Vi vil dog ikke undvære vores lille, fantastiske og ellers så hårdføre hest fra det ”mitte-fri” land og prisen må vi så betale ved hårdt arbejde. Der er ikke andet at gøre end at smøge ærmerne op og forsøge at lindre kløen så godt vi kan og gøre tilværelsen for vores eksemheste så god og mitte-fri som muligt. Det skylder vi dem!

Referencer / Kilder:

”Den fantastiske historie om…”, Pernille Stensgaard, Gyldendal, 2011

”Hestens lægeplante-leksikon”, Hilary Page Self, Aschehoug, 2001

”Sommereksem hos hest”, Susanne Albæk Andersen, hestefagdyrlægestuderende Fakse Dyrehospital, Dansk Veterinærtidsskrift, nr. 19, 01.10.2006

”Briter afprøver vaccine…”, Heste-nettet.dk, nyheder 03.02.2006

”Måske vaccine mod sommereksem”, Heste-nettet.dk, nyheder 24.10.2006

”Vaccine mod sommereksem”, Litla.dk, 27.04.2011

”Sommereksem hos heste”, Dr. Gabriele Arndt, Videnskabelig medarb. Dr. Shaette AG, Altavet.dk, 2010

”Hestens sommereksem; fup og fakta”, Emil Olsen, sidsteårs veterinærstuderende, 24.04.2005

”Sommereksem hos islandske heste”, Anne Marie Veistrup, Dyrlæge, Faxiposten, 27.02.2009

”Dyrlægen informerer…”, Jórun Sumberg-Olsen, Dyrlæge, St.Hippolyt foderrådgivning

”Sommereksem”, Paul Clausen, Dyrlæge, Netdyredoktor.dk

”Sommereksem hos hest”, Odderdyreklinik.dk, Odder dyreklinik I/S

”Sommereksem”, Fodringsrådgivningen, Brogaarden hestefoder, Brogaarden.eu

”Mitter og sommereksem”, Artikel fra Dansk Veterinærtidsskrift 05.06.1999, gengivet af Astrid Mikél Jensen

Artiklen tilhører Malou Willumsen, og må ikke kopieres, sælges, distribueres eller på anden måde gengives uden udtrykkelig skriftlig tilladelse fra Malou Willumsen.

Nu hvor du er færdig med at læse artiklen…
Fortæl mig, hvad du synes! Hvilke tanker satte teksten i gang hos dig? Hvad fik du ud af artiklen? Er der områder du gerne ville have uddybet? Jo mere feedback jeg får fra DIG, jo bedre er mine muligheder for at skrive noget som netop DU syntes er interessant!
Men vær opmærksom på, at jeg ikke længere har tid til at skrive personlige svar til alle. Indimellem kan det godt være at jeg lige kommentere på ét eller andet hvis jeg har tiden til det, men har du specifikke spørgsmål vedr. din egen hest / pony, så kontakt mig på mail eller telefon – måske har jeg et hurtigt svar til dig, eller du kan booke en tid til en konsultation hos mig.