Equine Touch er en form for kropsarbejde, men det er ikke en teknik, som umiddelbart kan sammenlignes med andre former for kropsarbejde.
Med Equine Touch kommuniker man med hestens krop -primært via vibrationer gennem hestens bindevæv og cellernes kommunikationssystem, samt ved stimulering af meridianbaner og akupunkturpunkter.
Equine Touch er en blanding af vestlig og østlig filosofi.
- Den vestlige del fokuserer på den manuelle del af kropsarbejdet, hvor der arbejdes med muskler, sener, ledbånd og især bindevæv.
- Den østlige del fokuserer på energiarbejdet, hvor der arbejdes med meridianbaner, akupunkturpunkter og energiblokeringer med henblik på at fremme og bevare det naturlige flow, kaldet Qi.
Equine Touch er således en meget blid, men samtidig også meget kraftfuld og dybdegående teknik, som arbejder holistisk med kroppen. Der stilles ingen diagnoser i forbindelse med Equine Touch , og der arbejdes i og for sig heller ikke med specifikke problemer, men derimod med en generel afbalancering af hele kroppen – men når det så er sagt, kan man i forbindelse med behandlingen selvfølgelig sagtens have ekstra fokus på aktuelle problematikker i kroppen.
Equine Touch er behageligt og smertefrit
En lille, men vigtig, detalje i forbindelse med Equine Touch er, at det er fuldstændig smertefrit. Det er nemlig vigtigt at teknikken ikke gør ondt, da musklerne i forbindelse med en eventuel smerte vil blive spændte – og da det er ikke muligt at bruge denne teknik særligt effektivt på spændte muskler, er det altså en nødvendighed at teknikken er så blid, et den ikke fremkalder smerte, og dermed spændthed hos hesten. Og det er da heller ikke unormalt at hestene næsten falder i søvn i forbindelse med denne behagelige og dybdeafspændende teknik.
Som når man piller et løg fra hinanden
Da Equine Touch påvirker hesten holistisk, og styrker dens evne til selvhealing, betyder det også, at det er hestens krop som selv ”bestemmer” hvad der arbejdes med. Det vil sige, at man godt kan opleve at man i første omgang får løst nogle andre problemer, end dét /dem man egentlig havde tænkt sig at Equine Touch skulle hjælpe den med, og måske endda også nogle problemer som du slet ikke var opmærksom på at din hest havde, eller som du måske troede at der ikke var noget at gøre noget ved.
Man kan sammenligne det med, når man piller et løg fra hinanden – når det yderste lag pilles af kommer der et nyt lag til syne, og efterhånden får man så ”pillet alle lagene af”. Equine Touch virker lidt på samme måde –og især hvis hesten har mange problemer i kroppen og/eller hvis den har været ramt af lang tids sygdom, kan der være mange ”lag som skal pilles af”, inden kroppen til sidst når i balance, og fungere optimalt.
Equine Touch er ingen erstatning for dyrlæge- eller anden professionel behandling
Det er vigtigt at pointere, at Equine Touch på ingen måde er en erstatning for dyrlæge- eller anden professionel behandling!
Men Equine Touch supplerer både traditionel sygdomsbehandling, og andre alternative behandlingsformer som eksempelvis kinesiologi, kiropraktik, osteopati, fysioterapi, akupunktur, Bachs Blomstermedicin og homøopati rigtigt godt.
Equine Touch kan også bruges som ren forkælelse
Din hest behøver på ingen måde at have nogen problemer, for at få glæde af Equine Touch, da Equine Touch selvfølgelig sagtens kan gives udelukkende for velværets skyld. Men netop fordi Equine Touch i så høj grad arbejder på at afbalancere hele kroppen på alle niveauer, vil teknikken i disse tilfælde, ud over selve velværet, også have en forebyggende virkning.
Mange af mine kunder er også begyndt at bruge behandlingen som ”et præstationsfremmende middel”, da hestenes ejere har oplevet at de simpelthen præstere bedre når de har fået Equine Touch. Det giver god mening, for både dyr og mennesker gælder det, at når vi er i balance, og når vores fysiske og mentale helbred er i top, vil vi også kunne præstere optimalt – og derfor vil en behandling der søger at bringe kroppen tilbage i balance, også øge vores præstationsevne.
Er du interesseret i at prøve Equine Touch til din hest?
Så skal du blot sende mig en mail på modernehestehold@live.dk eller giv mig et kald på tlf. 61652717, og så finder vi en tid til dig.
Ved afbestilling af en booket tid, bedes du give mig besked senest 2 hverdage før den aftale tid, af hensyn til andre som ønsker tiden. Afbud senere end 48 timer før en booket tid, afregnes til fuld pris.
Hvad siger andre
Hvis du har lyst til at læse lidt om hvad andre syntes om mig og mit arbejde, så har du muligheden her: Hvad siger andre om Anja
Har du lyst til at læse endnu mere om Equine Touch?
Så kan du finde en masse læsning via dette link: Hvad er Equine Touch?