Headshaking

Af Anja Thorup Jensen

Jeg kender en skøn lille hoppe, som desværre lider af Headshaking…

Men hvad er headshaking egentlig? Hvorfor får nogen heste denne lidelse? Og hvad gør man ved den?

Allerede i 1809 er headshaking hos heste blevet beskrevet af dyrlæger. Men på trods heraf er årsagerne til denne lidelse stadig ikke endegyldigt klarlagt.

Symptomer på headshaking

Heste der lider af headshaking slår (som navnet antyder) med hovedet. Hesten kan slå med hovedet i alle retninger. Nogle heste krænger også overlæben op, leger med tungen, gnider mulen mod forben, hegnspæle, eller jorden og/eller stamper i jorden med forbenene. Der kan eventuelt udskilles væske fra hestens tårekanaler, ligesom der også kan løbe en klar eller hvidlig slim fra næseborene.

Ofte forstærkes symptomerne på varme og solrige dage. Og lysfølsomme heste undgår så vidt muligt stærkt sollys ved at søge skygge, forsøge at gemme hovedet under foldkammeraternes haler, eller ved at trykke hovedet ind mod en væg. Også sne kan forstærke symptomerne, formentlig fordi sneen reflektere lyset. Hos nogle heste bliver symptomerne også forværret i blæsevejr, mens blæsevejr mindsker symptomerne hos andre heste. Endvidere kan symptomerne hos nogle heste forstærkes hvis hesten bliver stresset og/eller hvis der ”sker noget nyt”, mens det hos andre heste mindsker symptomerne.

Mønster i forekomsten af headshaking

En undersøgelse af 158 headshakere har vist at headshaking i reglen opstår pludseligt. Knap to tredjedele af de undersøgte heste viste første gang symptomer i løbet af foråret, og symptomerne blev typisk forværret i løbet af sommeren, for så at aftag sidst på året. Hos de resterende heste var symptomerne forholdsvis uændrede hele året. Undersøgelsen viste også, at blandt de heste som viste sæson bestemt headshaking fik 24 % af hestene det værre, forstået på den måde at sæsonen blev længere fra år til år. Men også at symptomerne blev mindre og mindre fra år til år for 7% af hestene.

Årsager til headshaking

Selv om headshaking primært viser sig gennem hestens adfærd, så er lidelsen i reglen aldrig et ”adfærdsproblem”, og der er således ikke tale om at hesten er fræk eller usamarbejdsvillig. Derimod skyldes headshakingen én eller anden form for fysisk lidelse.

Man kender i dag til omkring 60 forskellige årsager til headshaking. Eksempelvis kan headshaking skyldes allergi, mider i ørene, tilstoppede bihuler, betændte tandrødder, luftvejsproblemer, mellemørebetændelse, knuder i bihuler og næsegange, svampeinfektion, frit bevægelige druelegemer i øjets kamre, tandproblemer, slidgigt i tungebenet, problemer med nakkebåndet, knoglesplinter- og ardannelse i hvirvelsøjlen, hormonelle problemer, samt nervesmerter. I forbindelse med nervesmerter er det ofte den såkaldte trigeminus-nerve som giver problemer. Trigeminus-nerven er en tredelt nerve, hvor den ene gren fører sanseimpulser fra huden ned over panden og ud på næseryggen. Den anden gren fører sanseimpulser fra den yderste del af panden, nedover kinden og den yderste del af mulen og overlæben. Den tredje gren fører sanseimpulser fra tindingen ned over underkæben og underlæben. Hvis nerven af én eller anden grund beskadiges kan den ”fortælle” hesten at der er en skade på det område som nerven dækker, selv om dette ikke er tilfældet. Er nerver omkring hesten s øjne beskadiget kan det derfor resultere i at hesten bliver meget lysfølsom, mens irritation forårsaget af partikler eller luftstrømme kan skyldes at nerver omkring næsen/mulen er beskadiget, og følsomhed overfor berøring tyder på at det er de mere perifere nerver som er beskadiget. Hvis hesten typisk begynder headshaking i forbindelse med træning, kan det muligvis skyldes at nogle nerver bliver klemt af blodkar, som udvides når hestens puls stiger. Nervesmerter kan også skyldes skævheder i kraniet eller ryggen, en skade som følge af et fald eller slag mod hovedet, sammenbidningsproblemer, eller at trykket fra biddet påvirker nerver i hestens mund. Også en virusinfektion som fx herpes (EHV) kan efterfølgende resultere i nervesmerter hos hesten.

Er der kønsforskelle i forekomsten af headshaking?

Det ser umiddelbart ud til at ca. dobbelt så mange vallakker som hopper udvikler headshaking, mens headshaking sjældent ses hos hingste. Dette er dog ikke videnskabeligt dokumenteret, og grunden til denne forskel kan meget vel hænge sammen med, at det kun er en meget lille del af hingstene som forbliver hingste, at en del hopper primært går som avlshopper, og at det derfor i højere grad er vallakker som bruges til én eller anden form for sport eller hobby, og det derfor også i højere grad er vallakker som ender med diagnosen headshaking. Hertil kommer, at både hopper og hingste kan bruges til avl, mens vallakker ”ikke kan bruges til andet”, hvis det viser sig at de af den ene eller anden grund ikke er egnet til den brug man oprindeligt havde i tankerne. Herudover er der også en teori om, at den øgede forekomst af headshaking blandt vallakker kan hænge sammen med at vallakker, pga. kasterationen, har en ændret hormonbalance. Men som sagt så mangler der videnskabelige undersøgelser som kan fastslå, om der rent faktisk ér en kønsforskel på forekomsten af headshaking. Og hvis det viser sig at være tilfældet, hvad en sådan kønsforskel så skyldes. Det er dog interessant at bemærke, at hos mennesker rammes kvinder oftere af trigeminus-nervesmerter (som jo udgør én af årsagerne til headshaking hos heste) end mænd gør.

Er der raceforskelle i forekomsten af headshaking?

Også når det gælder forekomsten af headshaking hos forskellige racer er der anekdotisk evidens om at fuldblodsheste, samt heste med en høj andel af fuldblod, i højere grad rammes af headshaking end koldblods heste og ponyer gør. Men også her mangler der videnskabelige undersøgelser som kan underbygge denne teori. Og ligesom det gør sig gældende i forbindelse med eventuelle kønsforskelle, så er det meget tænkeligt at forklaringen hænger sammen med, at heste med en høj andel af fuldblod i langt højere grad bruges til én eller anden form for sport / hobby end koldblodsheste og ponyer gør. Og at det derfor i højere grad er heste med en høj andel af fuldblod, som ender med at få konstateret headshaking. Endvidere viser de mere flegmatiske koldblods- og ponyracer sjældent smerte og ubehag lige så tydeligt som heste med en større andel af fuldblod gør, hvilket ligeledes kan være medvirkende til denne teori om at headshaking især rammer heste med en høj andel af fuldblod. Men som sagt, så mangler der også her videnskabelige undersøgelser som kan fastslå eventuelle raceforskelle, samt mulige årsager, hvis det viser sig at være tilfældet.

Er headshaking arveligt?

Det vides ikke om headshaking er arveligt. Men da der er så mange forskellige årsager til headshaking er det meget muligt af nogle former for headshaking er arvelige, mens andre ikke er.

Hvad kan hesteejeren selv gøre ved mistanke om at ens hest lider af headshaking?

For det første er det vigtigt altid at tilkalde dyrlægen hvis du har mistanke om at din hest/pony ikke er rask, eller ikke trives. Men herudover kan det være en stor fordel at:

  • Føre dagbog, og notere symptomer, symptomernes styrke, samt omstændighederne omkring symptomerne. Fx om der er meget vind, eller meget lys, når symptomerne er værst. Om det kun er når hesten trænes den viser symptomer. Om der er en sammenhæng mellem træningsform, trænings intensitet, eller hvor der trænes.
  • Træne/motionerer hesten uden udstyr for at undersøge om headshakingen eventuelt kan skyldes gener fra udstyret. Eksempelvis kan en dårligt tilpasset saddel give hesten smerter som resulterer i headshaking. Og dækner kan gøre det samme. Også næsebånd har vist sig at kunne give et tryk på hestens næseryg som har kunnet fremkalde og/eller forværre headshaking. Og endelig har det i mange tilfælde vist sig at brug af bidløs trense kan afhjælpe headshaking. Grunden hertil menes at være, at biddet kan forårsage smerte ved konstant at presse mod nerver inden i hestens mund.
  • Lade en anden person ride/træne hesten for at undersøge om der kan være en sammenhæng mellem måden hesten rides/trænes på og hestens headshaking. Det er også mulige at en helt anden form for træning vil kunne hjælpe. Ligesom også mindre, eller eventuelt mere, arbejde i nogle tilfælde vil kunne hjælpe.
  • Træne/motionerer hesten ved meget svag belysning, og evt. også kun lade hesten være ude når det er mørkt, for at undersøge om hestens headshaking kan skyldes lysfølsomhed.
  • Flytte hesten til en anden fold, eller eventuelt til en helt anden stald lidt længere væk. Dette vil muligvis kunne hjælpe heste hvis hestens headshaking skyldes allergi. I denne forbindelse skal nævnes, at især rapsmarker har vist sig at kunne være problematiske for headshakere. Om det er pollen, de insekter som tiltrækkes af rapsen, sprøjtegifte, eller noget helt andet der knytter sig til rapsmarken, som giver problemerne vides ikke.

Hvad kan dyrlægen gøre hvis der er mistanke om at hesten lider af headshaking?

Hvis du har prøvet ovenstående vil dine resultater selvfølgelig være en stor hjælp for dyrlægen, og det er typisk en meget god idé at prøve ovenstående punkter i samråd med din dyrlæge. Men herudover vil dyrlægen lave en klinisk undersøgelse, hvor han/hun undersøger hele hesten ved at se og mærke på den. Herudover kan dyrlægen også bruge forskellige diagnostiske hjælpemidler som fx:

  • At give hesten smertestillende midler i nogle dage – hvis symptomerne forsvinder, er headshakingen smertebetinget. Er dette tilfældet kan dyrlægen undersøge hesten vha. eksempelvis endoskopi, ultralyd, røntgen og computertomografi. Når dyrlægen mener at have fundet årsagen til hestens smerte kan området lokalbedøves for at se om dette er årsagen til hestens headshaking.
  • Give hesten et middel mod allergi – hvis symptomerne forsvinder skyldes headshakingen allergi.
  • Bedøve trigeminus-nerven – hvis symptomerne forsvinder, kan headshakingen skyldes nervesmerter.

Hvordan behandles headshaking?

Behandlingen af headshaking er afhængig af hvad der er årsag til hestens headshaking. Er headshakingen smertebetinget er det selvfølgelig vigtigt at finde –og behandle årsagen til hestens smerter. Skyldes hestens headshaking allergi kan midler mod allergi hjælpe. Skyldes hestens headshaking nervesmerter kan operation være en mulighed. Ved en sådan operation kan man prøve at lave mere plads til nerven hvis den bliver klemt, eller man kan skære nerven helt over således at hesten ikke længere kan føle noget i det berørte område. Forskellige former for medicin, fx mod epilepsi og depression, har også vist sig at kunne hjælpe nogle heste. Men herudover kan man også forsøge sig med følgende:

Mule-net

Der findes forskellige former for net som spændes fast på hovedtøjets/grimens næsebånd og som hænger ned foran mulen. Sådanne mule-net har vist sig at kunne hjælpe en del headshakere, men det vides ikke med sikkerhed hvordan det virker. Maskerne i nettet er generelt for store til at kunne bortfiltrere pollen og andre allergifremkaldende stoffer. Men det er muligt at maskes berøring med mulen/næseborene giver en behagelig kradsende effekt som mindsker hestens irritation. Eller at masken ændrer luft-flowet i hestens næsebor hvorved irritation pga. vind eller partikler i næsegangen mindskes.

Ansigtsmaske

Der findes også forskellige former for ansigtsmasker som kan være til gavn. Skyldes hestens headshaking lysfølsomhed er det vigtigt at vælge en ansigtsmaske som effektivt beskytter hestens øjne mod solens UV-stråler. Er hesten derimod irriteret over insekter omkring dens hoved kan en almindelig ansigtsmaske, fluenet eller ørenet være tilstrækkeligt.

Urter

Selv om det ikke er blevet videnskabeligt undersøgt, så har mange hesteejere rapporteret at forskellige urteblandinger har haft en gavnlig effekt på deres hestes headshaking. Eksempelvis har 60 % af hesteejerne i en undersøgelse, der omfattede 200 headshakere, oplyst at de havde prøvet urteblandinger mod allergi, luftvejsproblemer, immunproblemer eller stress, og at det i over 40% af tilfældene havde hjulpet enten helt eller delvist.

Homøopati

Homøopati er også en mulighed som mange ejere af headshakere har gode erfaringer med, men hvis virkning endnu ikke er blevet videnskabeligt undersøgt. I ovenfornævnte undersøgelse, omfattende 200 headshakere, havde 40 % prøvet homøopati, og heraf havde det i 40% af tilfældene vist sig at hjælpe enten helt eller delvist. Og i en lille tysk undersøgelse viste det sig at 9 ud af 11 heste fik hjælp af en kombination af homøopati og ændrede managementprocedurer. Det er formentlig primært heste hvis headshaking skyldes allergi som kan have gavn af homøopati.

Fysioterapi, kiropraktik, akupunktur, massage mv.

Fysioterapi, kiropraktik, akupunktur, massage mv. har også vist sig at kunne hjælpe nogle heste. Men også på dette område mangler der videnskabelige undersøgelser, som kan fastslå en effekt af behandlingen, samt hvilke typer af headshakere som kan hjælpes med disse former for behandling. Men formentlig er det især heste hvis headshaking skyldes rygproblemer, alvorlige muskelspændinger og lignende, som kan have glæde af sådanne behandlingsformer.

Foderændringer

At lægge hestens hø i blød inden den får det serveret, eller fodre med wrap i stedet for hø, kan muligvis hjælpe heste hvis headshaking skyldes allergi. Ligeledes vil det måske kunne hjælpe at give hesten lokalt produceret honning. Teorien bag dette er, at honningen indeholder små mængder af den pollen som findes i området, og at fodring med denne honning hjælper hesten med at opbygge tolerance over for denne pollen. At undgå at give hesten foder som indeholder sukke og andre raffinerede former for foder, vil muligvis også kunne hjælpe nogle headshakere. Og nogle ejere af headshakere har gode erfaringer med at give tilskud af Magnesium og/eller C vitamin. Men også i forbindelse med fodringen mangler der videnskabelig dokumentation for virkningerne. Endvidere skal man være opmærksom på at det kan være problematisk at give hestene tilskud af forskellige vitaminer og mineraler, da det kan påvirke den indbyrdes balance der er mellem de forskellige vitaminer og mineraler. Sådanne tilskud bør derfor kun gives i samråd med en dyrlæge eller foderekspert.

Her er en lille video med et eksempel på hvordan Headshaking hos heste kan se ud. Men husk, at heste der lider af headshaking kan slå med hovedet på mange forskellige måder, og at der findes mange grader af headshaking–og dette er blot ét eksempel på hvordan headshaking kan se ud.

TIP! Jeg har gode erfaringer med, at de teknikker jeg arbejder med har kunnet hjælpe mange (men desværre ikke alle..) heste der lider af headshaking. Så er du interesseret i at jeg skal komme forbi dinhest/pony og se hvad jeg kan gøre for den er du meget velkommen til at kontakte mig på mail: post@modernehestehold.dk eller mobil 61652717.

Referencer / Kilder:

Blythe L.L., Waltrous B.J., Pearson E.G. and Walker L.L. (1990). Otitis media/interna in the horse- a cause of headshaking and skull fractures. Proceedings of the American Association of Equine Practitioners. 36; 517-527.

Cook W.R. (1979a). Headshaking in horses, Part 1. Equine Practice 1 (5); 9-17.

Cook W.R. (1979b). Headshaking in horses, Part 2: History and management tests. Equine Practice 1 (6); 36-39.

Cook W.R. (1980a). Headshaking in horses, Part 3: Diagnostic tests. Equine Practice 2 (1); 31-40.

Cook W.R. (1980b). Headshaking in horses, Part 4: Special diagnostic procedures. Equine Practice 2 (2); 7-15.

Cook W.R. (1999). Pathophysiology of bit control in the horse. Journal of Equine Veterinary Science. 19 (3); 196-204.

Cook W.R. (2000). A solution to the problems for man caused by the bit method of control. Pferdeheilkunde .16; 333-351.

Cook W.R. (2003). Bit-induced pain: A cause of fear, flight and facial neuralgia in the horse. Pferdeheilkunde. 19; 1-8.

Lane J.G. and Mair T.S. (1987). Observations on headshaking in the horse. Equine Veterinary Journal.19 (4); 331-336.

Madigan J.E. and Bell S.A. (1997). Evaluation and treatment of headshaking syndrome. Proceedings of the American Association of Equine Practitioners; 43, 340-342.

Madigan J.E. and Bell S. A. (1998). Characterisation of headshaking syndrome – 31 cases. Equine Veterinary Journal Supplement. 27; 28-29.

Madigan J.E. and Bell S.A. (2001). Owner survey of headshaking in horses. Journal of the American Veterinary Medical Association. 219 (3); 334-337.

Madigan J.E., Kortz G., Murphy C. and Rodger L. (1995). Photic Headshaking in the horse: 7 cases. Equine Veterinary Journal. 27 (4); 306-311.

Mair T. S. (1999). Assessment of bilateral infra-orbital nerve blockage and bilateral infra-orbital neurectomy in the investigation and treatment of idiopathic headshaking. Equine Veterinary Journal. 31 (3), 262-264.

Mair T.S., Howarth S. and Lane J.G. (1992). Evaluation of some prophylactic therapies for the idiopathic headshaker syndrome. Equine Veterinary Journal Supplement. 11; 10-12.

Mair T.S. and Lane J.G. (1990). Headshaking in Horses. In Practice. 12; 183-186.

Mansfield J.R. (1998). Treatment of Equine Allergic diseases with allergy neutralisation: a field study. Journal of Nutritional and Environmental Medicine 8 (4); 329-334.

Mills D.S., Cook S. and Jones B. (2002). Reported response to treatment among 245 cases of equine headshaking.The Veterinary Record. 150; 311-313.

Mills D.S. and Taylor K. (2003). Evaluation of three types of nose net for the treatment of equine headshaking. The Veterinary Record. 152; 41-44.

Moore L.A., Johnson P.J., Messer N.T., Kline K.L., Crump L.M. and Knibb J.R. (1997). Management of headshaking in 3 horses by treatment for protozoal myeloencephalitis. The Veterinary Record. 141; 264-267.

Newton S. A., Knottenbelt D.C. and Eldridge, P. R. (2000). Headshaking in horses: possible aetiopathogenesis suggested by the results of diagnostic tests and several treatment regimes used in 20 cases. Equine Veterinary Journal. 32 (3); 208-216.

Scott S. (2001). Acupuncture and headshaking in horses. Veterinary Times, 6th August 2001, 19-20.

Taylor K., Cook S. and Mills D.S. (2001). A case-controlled study investigating health, management and behavioural features of horses commonly described as headshakers. Ippologia. 12 (3); 29-37.

Wilkins P.A. (1997). Useof an infraorbital nerve block in the diagnosis of headshaking.Proceedings of the American Association of Equine Practitioners. 43; 156-157.

Wilkins P.A. (1997). Cyproheptadine: Medical treatment for photic headshakers. Equine: The compendium for continuing education for the practising veterinarian. 19 (1); 98-111.

Wilkins P.A., Ducharme N.G. and Lesse F.R. (1993). Headshakers: a diagnostic dilemma. In: Proceedings of the American Association of Equine Practitioners. 39; 263-264.

Artiklen tilhører Anja Thorup Jensen, og må ikke kopieres, sælges, distribueres eller på anden måde gengives uden udtrykkelig skriftlig tilladelse fra Anja Thorup Jensen.

Nu hvor du er færdig med at læse artiklen vil jeg opfordre dig til to ting:

1. Del artiklen med dine venner.

Brug “Share/Save-knappen” til at sende andre et link til denne artikel, hvis du tror at de også vil være interesseret i at læse den.

2. Skriv en kommentar herunder.

Fortæl mig, hvad du synes! Hvad satte teksten i gang af tanker for dig? Hvad fik du ud af artiklen? Jo mere feedback jeg får fra DIG, jo bedre er mine muligheder for at skrive noget som netop DU syntes er interessant!!!

Share

{ 18 comments… read them below or add one }

Leave a Comment