Ridning i vinterkulden

Af Anja Thorup Jensen

I disse dage falder temperaturen, og vinteren er for alvor begyndt at få tag i Danmark. For mange kan det måske gøre, at sofaen foran brændeovnen trækker lidt mere end den kolde stald gør. Og at både rideturene og den øvrige tid i stalden derfor reduceres til et minimum. Og har man ikke adgang til et ridehus kan det være en yderligere hindring for at holde hesten i gang, eller måske endda forbedre dens træningsniveau, i løbet af vintermånederne. Men på trods af vinterens mørke, fugt og kulde kan det sagtens lade sig gøre at få mange skønne ture og oplevelser sammen med sin hest. Tænk bare på en ridetur i skoven en frostklar vinterdag med blå himmel og sneklædte marker. Eller en stille aftenridetur i måneskin og med rimfrost på folde, marker og træer.

Påklædning er vigtig

Hvert år modtager skadestuerne forfrosne ryttere. Det er typisk frostskader på lårene og i ansigtet der ses, men også hænder og fødder er særligt udsatte.

Forfrysninger kan opstå ved alle temperaturer under 0 grader. Jo lavere temperaturen er, jo hurtigere opstår der kuldeskaderne. Hvis der samtidig er meget vind og/eller nedbør vil afkølingen fremskyndes betydeligt. Det der sker når kroppen udsættes for en kraftig kuldepåvirkning er, at de små blodkar i de yderste dele af kroppen trækker sig sammen, hvorved blodtilførslen til vævet aflukkes. Reaktionen er fornuftig for kroppen, da det reducerer varmeafgivelsen i de kolde omgivelser. Men genoprettes blodtilførslen ikke, kan der opstå skader. De første tegn på vævsskader ses som en vokshvid farvning af legemsdelen. Tilstanden ledsages af snurrende fornemmelser og senere følelsesløshed. Opnås der ikke tids nok genopvarmning, kan der optræde blærer, og vævet kan blive meget smertefuldt. Længere tids kuldepåvirkning kan resultere i vævsdød hvor huden bliver blåsort.

Heldigvis er det dog som oftest kun lette forfrysninger man ser hos ryttere. Både hvis du har fået lette forfrysninger, og hvis du generelt ”bare” er blevet gennemkold, skal du sørge for en forsigtig opvarmning. Dette gøres bedst i lunkent vand på ca. 40 grader indtil vævet begynder at få normal farve igen. Man skal ikke skrubbe på de forfrosne områder, eller forsøge opvarmning over åben ild. Hvis der ikke ses fuldstændig normalisering af vævet, er det vigtigt at søge læge.

For at undgå frostskader i ansigtet kan du bruge en vandfri creme i ansigtet, på dage med frostvejr.

Kroppen holdes bedst varm ved at tage mange lag tøj på. Men det er selvfølgelig også vigtigt at kunne bevæge sig forholdsvis frit og uhindret. Svedtransporterende undertøj med lange ærmer/ben kan bestemt anbefales, så du ikke bliver kold efter at du har svedt. Herudover er det især vigtigt at være opmærksom på at holde lårene varme, da de typisk er meget udsatte hos rytteren. Og da det især vinden som giver problemer er det mest effektive at have et vindtæt lag på. Der findes efterhånden flere typer af både underbenklæder og bukser med windstoppereffekt. Og både læder- og thermochaps kan ligeledes være effektive til at hole viden ude. Rider du udendørs på dage hvor det regner eller sner, er det også vigtigt at dit tøj –inklusiv benklæder, er vandtætte.

For at holde hovedet –og ørene, varme kan man ride med en tynd elefanthue eller et rør som ligger om halsen og som kan trækkes op omkring baghovedet. De kan fås så tynde at man sagtens kan have dem under ridehjelmen.

Ridehandsker findes i mange afskygninger, alt efter ens behov. Der findes efterhånden mange gode kunststofmaterialer som både er vand- og vindtætte, og som har et isolerende lag inderst.

Også inden for strømper/sokker findes der et hav af forskellige størrelser og typer. Og også her kan de fås i et svedtransporterende materiale, så man ikke får kolde fødder efter at de eventuelt har været varme af sved. Der findes også forskellige typer at vinterridestøvler –både korte og lange. Når man rider i vinter stald-/ridestøvler er det vigtigt at stigbøjlerne er et nummer større end normalt, da man ellers risikere at sidde fast i stigbøjlerne. Noget andet er at jern bliver meget koldt i frostvejr, man kan med fordel skifte stigbøjler af jern ud med stigbøjler af plast om vinteren.

Undgå at give hesten stød

På dage med højtryk, kan man nemt komme til at give hesten stød når man røre ved den. Det kan du undgå ved at bruge handsker af ægte læder når du håndtere hesten.

Hestens ”vinterpåklædning”

Bruger din hest dækken, så sørg for at have et godt skridt-/ridedækken. Et dækken der ligger under sadlen kan ikke anbefales, da det meget nemt kan krølle, danne folder og give hesten trykninger. Et dækken som ligger over sadlen, er heller ikke optimalt da de nemt ryger af hvis hesten pludselig bliver forskrækket og springer til siden. Omvendt er et skridtdækken som ligger løst over sadlen nemt at have med at gøre og tage af og på hvis hesten kun har dækkenet på når man skridter varm og af. Hvis du traver og galopere er et lændedækken, som spændes fast til sadlen, absolut at foretrække. Og især hvis man rider udendørs er det en fordel at vælge et lændedækken som er faconsyet, har en vis tyngde og som er både vand- og vindtæt, samt åndbart.

 

Når du rider udendørs

Hvis du i vintermånederne rider udendørs, er de yderst vigtigt at huske at isglatte veje og hestehove er en yderst farlig cocktail. Det er også en god idé at tjekke vejrudsigten for ikke at risikere at blive overrasket af islag eller ekstremt dårligt vejr. Og endelig er det altid en god idé altid at være mindst to når man rider ud. Eller alternativt have en tændt mobiltelefon med, så du hurtigt kan findes i det kolde vejr, hvis uheldet skulle være ude. Det er også en god idé at lade andre vide hvor man rider hen – efterlad evt. en seddel på hestens boksdør om hvor du er redet hen, og hvornår du ca. forventer at være tilbage.

Er der sne, så hav altid en hovrenser i lommen så du kan fjerne sne og is som klumper sig sammen under hovene. Et tykt lag hovfedt kan i en vis grad afhjælpe at sne og is klumper sig sammen og sætter sig fast under hestens hove. Alternativt kan du også vælge at få smeden til at lægge snowpads/snesåler under skoen.

Rider du i et terræn med sne og is bør hesten have mordax på. Men husk at skrue dem ud igen efter rideturen. Det kan være hårdt for hestens sener at stå med mordax i stalden, og de kan give nogle grimme skader når hestene leger på folden.

Rid kun igennem snedriver hvis du kender bundforholdende godt, og ved at snedriverne ikke gemmer på ubehagelige overraskelser, og at de ikke dækker over en sø, grøft eller is.

Og husk at det, lige som for dig selv, også er hårdt for hesten at gå gennem snedriver.

Har du ikke adgang til ridehus, så er skridt som oftest vinterens primære gangart. Men hestens grundkondition, samt styrken af hestens sener og ledbånd holdes rigtig godt ved lige ved at skridte den meget. Du bør kun trave og galopere hvor der ikke er glat, og bundforholdene i øvrigt er gode.

Ridning i mørke

Husk lys og reflekser i skumringen og når det er mørkt –og husk at det bliver hurtigt mørkt, så rider du ud sidst på dagen, er det en god idé at tage reflekser/lys på, selv om det er lyst når du rider hjemmefra.

Når gadelygterne tændes skal hesten som minimum bære 5 cm brede refleksbånd på alle 4 ben, og rytteren skal have en ridelygte på venstre ben som lyser hvidt fremad og rødt bagud. Lyset skal kunne ses på mindst 150 meters afstand. Men det kan anbefales også at give hesten et refleksdækken på og selv have en refleksvest på, så I lettere bliver set i mørket.

Salt

Natriumchlorid er almindeligt kogesalt, og er det samme som bliver strøet på de fleste danske veje om vinteren. Og det samme salt som mange bruger i deres ridehuse/på deres ridebaner om vinteren. Dette har en skadelig effekt på hestenes hove idet saltet udbløder hovene rigtig meget. Når hovene udsættes for saltet reagerer på samme måde som hvis hesten har stået længe i blød. Grunden hertil er, at saltets hygroskopiske effekt –det vil sige at saltet suger vand til sig. Det er derfor vigtig at skylle hestenes hove, både hvis du har været ude at ride på veje som har været saltet, og hvis du har redet i et ridehus/på en ridebane som har været saltet med almindelig natriumchlorid.

Et alternativ til natriumchlorid er magnesiumsalt, som ikke skader hestenes hove.

Artiklen tilhører Anja Thorup Jensen, og må ikke kopieres, sælges, distribueres eller på anden måde gengives uden udtrykkelig skriftlig tilladelse fra Anja Thorup Jensen.

Nu hvor du er færdig med at læse artiklen vil jeg opfordre dig til to ting:

1. Del artiklen med dine venner.

Brug “Share/Save-knappen” til at sende andre et link til denne artikel, hvis du tror at de også vil være interesseret i at læse den.

2. Skriv en kommentar herunder.

Fortæl mig, hvad du synes! Hvad satte teksten i gang af tanker for dig? Hvad fik du ud af artiklen? Jo mere feedback jeg får fra DIG, jo bedre er mine muligheder for at skrive noget som netop DU syntes er interessant!!!

Share

{ 14 comments… read them below or add one }

Anne Skov 20. januar 2010 kl. 13:02

Hejsa.. rigtig fin artikel, især til den rytter som er i tvivl om feks brugen af mordax, hvis det er i orden med dig vil jeg lægge et link til din side på min hjemmeside.. knus og god vinter

Moderne Hestehold 7. april 2010 kl. 17:08

Hej Anne.
Tak for de pæne ord!
Og ja, selvfølgelig må du gerne linke til denne hjemmeside fra din hjemmeside.
Med venlig hilsen Moderne Hestehold

Vicki 18. november 2011 kl. 16:40

Gælder de her vinter råd også islændere altså det med skridt ..?…?? de går ude hele døgnet..

kh vicki

Moderne Hestehold 18. november 2011 kl. 21:49

Hej Vicki.

Jeg går ud fra at det er dette afsnit (herunder) du spørger til?
”Har du ikke adgang til ridehus, så er skridt som oftest vinterens primære gangart. Men hestens grundkondition, samt styrken af hestens sener og ledbånd holdes rigtig godt ved lige ved at skridte den meget. Du bør kun trave og galopere hvor der ikke er glat, og bundforholdene i øvrigt er gode.”

-Og ja, dette råd gælder også islændere!
Men læg mærke til ordene ”som oftest”. Så har dine islændere en god balance og er ”fikse på hovene” kan du selvfølgelig sagtens ride i andre gangarter. Og her er det i øvrigt ligegyldigt om der er tale om Islændere eller om andre racer – så længe hesten er i stand til at bevæge sig i andre gangarter end skridt, uden at risikoen for skader stiger, så er det selvfølgelig ikke noget problem. Men man bør selvfølgelig være meget opmærksom på at der ikke er glat, og at bundforholdene i øvrigt er gode!

Rigtig god fornøjelse med vinterridningen ;-)

Mange hilsner fra Anja / Moderne Hestehold

Eva Lønborg-Madsen 27. november 2011 kl. 07:37

Kanon artikel, Anja. Lucas og jeg går vores første ridehalfri vinter i møde – noget helt nyt for mig. Tak for alle de gode råd.

Catharina Holm 27. november 2011 kl. 18:13

Udmærket artikel!
Mange gode points!

Vil lige give et lille tip til folk som fryser om fødderne! Prøv Back on Track såler! Det er meget bemærkelsesværdig at sådan en lille sål kan have så stor virkning!
Jeg tager mine såler ud ur støvlerne når jeg kommer hjem og hænger dem op.

Hilsen
Catharina

Modernehestehold 27. november 2011 kl. 22:32

Tusind tak for tippet Catharina – det vil jeg helt sikkert prøve af!
Mange hilsner fra Anja / Moderne Hestehold

mette k 31. januar 2012 kl. 07:13

Hej, god artikel. Jeg bruger selv uld som svedtransporterende lag, for modsat fleece og lign kunststof varmer uld ogsaa selvom det bliver vaadt. Derfor bruger jeg ogsaa ulddaekken efter svedigt arbejde paa kolde dage. Isaer naar hesten har sin naturlige vinterpels som min, saa sveder den let ved feks ridning i ridehus. Hilsen m

Michelle Jensen 26. november 2012 kl. 11:45

God artikel, jeg ville tilføje…

Hvis hesten kan kan gå uden sko, er der ingen ophobning af sne i en sund, bar hov. Skal man på is kan der fåes boots med tilhørende mordax, eller is pigger man selv kan sætte i.

Maria Wojtaszewski 23. januar 2013 kl. 20:50

Det er nogle rigtig gode råd du kommer med. Jeg har læst nogen der skriver at de aldrig ville ride med mordax pga at det belaster senerne. Jeg får dog mordax på eller rettere boret hul til dem imorgen. Jeg kunne godt tænke mig at vide om det er meget skadeligt at trave og galopperer med dem?

Moderne Hestehold 24. januar 2013 kl. 09:13

Hej Maria

Tak for rosen!

Jeg må erkende, at jeg ikke har den store faglige viden om mordax. Og jeg har heller ikke den store personlige erfaring med mordax, da jeg selv har barfodsheste. Dog brugte vi/jeg mordax da jeg for over 20 år siden boede og arbejde i Tyskland. Der brugte vi indimellem mordax når vi om sommeren red stævner, hvis banen var på græs. Her var det primært i forbindelse med springningen vi brugte mordax, men jeg har som også mange gange redet dressurklasser på græsbane, hvor jeg også har haft mordax på hestene. Dengang havde jeg jo ikke den sammen viden som jeg har i dag, men jeg tjekkede altid hestenes ben for puls, varme, hævelser og eventuelle ømheder, og her bemærkede jeg aldrig problemer. Men vi skruede også altid først mordaxene i, i forbindelse med opsadlingen af hestene, og skruede dem ud igen straks vi var færdige -og så red vi kun på blødt underlag.
Jeg syntes det lyder meget fornuftigt, at du har valgt den løsning hvor du selv kan skrue mordaxene i når behovet er der, og ellers lade din hest/pony gå uden dem. Og så vil jeg anbefale dig at starte langsomt ud og i starten kun ride helt korte sekvenser i trav og galop, hvorefter du så vurdere hvordan din hest/pony har det med det.
Jeg syntes også at du skal tage en snak med din smed og med din dyrlæge om det – de vil formentlig have en væsentlig større viden og erfaring på området end mig :-)

Til slut vil jeg bare ønske dig nogle rigtig skønne rideture i vintervejret!

Mange hilsner fra Anja / Moderne Hestehold

Maria Wojtaszewski 24. januar 2013 kl. 10:40

Hej Anja,

Tusind tak for dit hurtige svar og gode råd :-)

Mvh,
Maria

Eva Hvalsøe 7. februar 2013 kl. 12:54

Jeg fandt din artikel, pga. jeg ledte efter indlæg med erfaring for skader med mordax. Min hest har mordax på forhovene. Efter anbefaling fra min smed, kan det godt forsvares, at hun beholder mordaxne på i boksen om aftenen pga. det gode underlag hun står på. Det vil ikke skade hendes ben eller sener.
Nu er det så, at hun er kommet til skade inde i boksen. Hun har pådraget sig en 4 cm. lang og meget dyb flænge på ydersiden af højre forben – ved Griffelbenet.

Dyrlægen er overbevist om at det er et spark, men i og med der inet sår var, da Lady blev lukket ind mandag aften – og havde kødsåret tirsdag morgen, så kan hun ikke være blevet sparket, af andre end sig selv.

Det kræver dog en vis smidighed, hvis hun på en eller anden måde har ligget ned og fået det venstre forben under det højre og evt. har gjort en bevægelse, der har revet hendes ben op – eller????

Der er ingen steder i boksen ellers, der kan have afstedkommet sådan et sår. Jeg tænker helt sikkert et mordax hul/flænge, men hvordan det kan lade sig gøre er mystik for mig.

Er der nogle herinde, der har erfaring?

Venlig hilsen Eva

Moderne Hestehold 8. februar 2013 kl. 09:08

Hej Eva

Det gør mig vel nok ondt at læse, at din hest har fået sådan en grim skade!

Jeg har ikke selv den store erfaring med mordax –men har desværre hørt mange grimme fortællinger gennem årene…. Min helt personlige holdning er, at man bør vælge de sko/mordax hvor man selv kan skrue mordaxene i og ud efter behov, for at minimere risikoen for eventuelle skader –også selv om det giver noget mere besvær.

Men mordax eller ej, så er det nogle gange et mysterium hvordan heste kan pådrage sig nogle af de skader de får….

Jeg håber at der er nogle af Jer andre herinde som måske har erfaringer, eller tanker, I vil dele!

Mange hilsner fra Anja / Moderne Hestehold

Leave a Comment