Sko kontra Barfod

Af Louise Bach-Holler

For at forstå filosofien bag naturlig hovpleje er det først og fremmest vigtigt at forstå hvad hesten er for et dyr. Igennem 60 millioner år har hesten gennemgået en udvikling fra den lille firtåede Eohippus til, den store entåede Equus Caballus som vi kender hesten i dag.
Arten Equus Caballus opstod for ca. 1 million år siden.
En af de gængse opfattelser jeg hele tiden præsenteres for som naturlig hovtrimmer er, at mennesket igennem avl har forringet hovkvaliteten hos vores tamheste.
Igennem 1 million år er hesten, som vi kender den i dag, ved naturlig selektion tilpasset til at gå på sine bare hove. Hesten er et flugt- og byttedyr, og derfor ligeså afhængig af sine hove som den er af sit gode syn og sin gode hørelse. At sige at vi har avlet de sunde, stærke hove ud af hesten, svarer til at sige at vi har avlet hestens gode syn eller hørelse ud af den.

Som AANHCP certificeret hovtrimmer bruger jeg den vildtlevende amerikanske mustangs hov, som model for mit arbejde. Jeg efterligner mustangens slidmønster på hovene.
Et andet spørgsmål som jeg tit løber ind i i mit arbejde er: ”Hvordan kan man bruge en vild mustangs hov som model, det er jo en helt anden race end min forædlede tamhest.”
De vildtlevende mustanger i USA er faktisk direkte efterkommere af varmblodede tamheste som spanierne bragte med til kontinentet i det 16 århundrede.
Størstedelen af USA’s vildtlevende mustanger lever i Nevada.
Disse heste er ekstremt sunde, stærke og velfungerende. De bliver typisk over 25 år gamle og fordobler deres antal på 4-5 år. Dette fortæller altså noget om at hestene lever i et miljø som er optimalt for arten Equus Caballus.
Hestene lever i et barskt, tørt, klippefyldt miljø. De bevæger sig 30-40 km om dagen efter føde og vand. De æder 16-18 timer i døgnet og spiser aldrig store måltider. Vi ved meget lidt om hvad de spiser, men deres diæt består af forskellige planter og urter. De sover i forholdsvis kort tid ad gangen, hele tiden afbrudt af bevægelse.

Min pointe med dette er, at jeg mener at årsagen til de mange ømtåede heste, og hovproblemer generelt som vi ser i dag, ikke er at mennesket har avlet de sunde hove ud af hestene, men derimod at vi holder dem i et miljø som modstrider den natur hesten igennem naturlig selektion i 1 million år er kommet frem til. Det er altså vigtigt at vi arbejder med hestens natur, ikke imod den.

Hvorfor mener jeg at det er sundere for hesten at gå uden jernsko?
Musklerne i kroppen er med til at presse blodet igennem årerne både hos mennesker og heste.
I hestens ben fra hasen og ned på bagbenet, og fra knæet og ned på forbenet, findes der ingen muskler. Hoven har altså en meget vigtig pumpefunktion.
Denne pumpefunktion kaldes ”hovmekanismen”. Når hesten lægger vægt på hoven i belastningsfasen, udvider hoven sig og blod løber ud i alle de mange små blodkar i læderhuden. Når hesten løfter hoven fra jorden i svævefasen, trækker hele hoven sig sammen igen, og blodet bliver pumpet tilbage op i benet og videre i hestens system, tilbage til hjertet.
Når man slår en jernsko på med søm, formindskes denne pumpefunktion kraftigt.
Den vilde hests hov viser os, at hele hoven er vægtbærende. Når hesten bærer en jernsko, bliver sål og stråle løftet op fra jorden, hovvæggen ligger under skoen og har ikke kontakt med underlaget. Dette resulterer for det meste i en tynd, sensitiv sål, en lille, sur stråle og kedelig hornkvalitet under skoen. Alle dele på hoven skal bruges for at være stærke og sunde.
Hoven kan simpelthen ikke fungere som den er skabt til med en jernsko slået på.

For at få succes med den barfodede hest, er der imidlertid nogle ting man skal tage op til overvejelse, omkring det miljø hesten holdes i.
Vi er nødt til at give vores heste et liv der er tættere på det de er skabt til at leve.
Det vil sige et liv med masser af bevægelse, allerhelst med frihed til bevægelse 24/7.
En fodring baseret på fiberholdigt grovfoder, og så lidt sukker og stivelse som muligt.
Det er også vigtigt med naturlig hovpleje, så hovene hele tiden holdes korte og i balance.
Mange barfodede heste kommer på boks om natten, går på græs om sommeren og får for meget kraftfoder og for lidt hø, men de klarer sig alligevel fortrinligt. Så pointen her er ikke at det kun kan lykkes hvis forholdende er perfekte, men snarere at man hele tiden må arbejde i en retning hvor man nærmer sig et mere naturligt liv for hesten, og gør det bedste man kan, indenfor de rammer man har.
Dog vil jeg sige at insisterer man på at holde sin hest i boks i 18-20 timer i døgnet og fodre den hovedsageligt med kraftfoder i stedet for grovfoder, så kan man ikke være sikker på at man får succes med at holde hesten barfodet. Til gengæld vil jeg også mene at man har et etisk problem i forhold til sin hest.

Har hesten haft jernsko på i længere tid, vil den skulle igennem en overgangsfase, når skoene tages af. Det er meget forskelligt fra hest til hest hvor lang tid dette varer.
Det der er vigtigt i denne periode er at holde hovene i balance med hyppig trimning, at sørge for et fornuftigt hestehold med masser af motion og en forholdsvis naturlig fodring, og at bruge hoofboots når man rider, hvis hesten er ømtået. 

En hoofboot er en støvle som man trækker udover hoven.
Mange ny afskoede heste reagerer ved at være ømtåede på grus og sten, fordi sål og stråle er uhærdede og derfor sensitive. Booten gør at man kan motionere hesten så snart at skoene er taget af, dette er vigtigt, da motionen øger blodgennemstrømningen i hovene, som derved heler og hærder hurtigere.
Boots forhindrer ikke hovmekanismen, da hoven kan udvide sig indeni booten, og de bruges kun når hesten trænes og rides. Resten af tiden får hesten lov til at gå barfodet, og stille og roligt hærde og hele sine hove.
Jeg tror på at en barfodet hest har et sundere kredsløb, og at den derfor kan yde mere. Den er også mere fri og autentisk i sine gangarter. Så med sund fornuft og omtanke mht. måden man holder hest på, er det min holdning at alle heste kan klare sig fint uden jernsko. Til de heste der af og til har brug for hovbeskyttelse, er boots et sundt alternativ til jernsko.

Artiklen tilhører Louise Bach-Holler, og må ikke kopieres, sælges, distribueres eller på anden måde gengives uden udtrykkelig skriftlig tilladelse fra Louise Bach-Holler.

Nu hvor du er færdig med at læse artiklen vil jeg opfordre dig til to ting:
1. Del artiklen med dine venner
Brug “Share/Save-knappen” til at sende andre et link til denne artikel, hvis du tror at de også vil være interesseret i at læse den.
2. Skriv en kommentar herunder
Fortæl mig, hvad du synes! Hvad satte teksten i gang af tanker for dig? Hvad fik du ud af artiklen? Jo mere feedback jeg får fra DIG, jo bedre er mine muligheder for at skrive noget som netop DU syntes er interessant!!!.

Share

{ 5 comments… read them below or add one }

Maj-Britt Svendsen 30. marts 2012 kl. 07:32

Hej Jeg vil gerne besvare din artikkel..

jeg har et spørgsmål til hvorfor i skal lave baghovene så lange i tåen og så flade i dragterne.. jeg har brugt en barfodssmed og min lille hest har der har haft for store vækstzoner i bagbene og han har aldrig gået dårligere på sine ben.. hans ryg blev øm og optrukket.og hans led knækkede endnu mere end normalt…det ville svare til at vi skulle gå med rundt formet som et parantes tegn(… men det ku ikke lade sig gøre at rejse ham P.T.A dyrlægens utallige udtalelser herom… i mine øjne bliver i lidt låst i at beskære efter en bestemt måde, i stedet for at se på hestens behov.. idag har han fået rejst sine baghove og har små sko på for at holde hoven fra at vokse skævt og det er det eneste der har virket ordentligt.. han kan efter 6 års roderi fra forskellige smede endelig gå ordentligt på sine ben og løbe rundt og lege uden noget låser,,, bare på grund af en lille bitte forskel i beskæringen…jeg tror at man i de danske smedier ser på udviklingen i at hjælpe hestens behov ved forskellige beslag…den måde i beskærer på, er til hestens naturlige færd i kuperet terræng men ikke til en dressurbane, de bagbensbeskæringer i laver er kun til flugt… og til stejlende adfærd og forsvar… jeg var engang fan af jer men det er jeg desværre ikke mere efter min lille hest har været så medtaget… det har kostet mig rigtig mange penge i dyrlæge og massører som alle har set på hans meget lige ryg og har undret sig over beskæringen… men der er altid kommet en eller anden forklaring om at det tog tid og at han bare skulle vende sig til barfodsbeskæringen… idag bruger jeg kun Bergers smedene.. de sætter hesten i højsædet…

Moderne Hestehold 30. marts 2012 kl. 10:39

Hej Maj-Britt

Tak for din kommentar til artiklen – jeg sætter stor pris på at du deler dine erfaringer med os andre!

Jeg er fuldstændig enig med dig i, at man bør se på den enkelte hest, og beskære dens hove ud fra hvordan den står -og ikke mindst hvordan den går. Hvordan den enkelte hest så står og går, afhænger i høj grad af dens bygning, men også af faktorer som fx hvordan den trænes, hvordan udstyret passer den, om den eventuelt har større eller mindre skader, måske har smerter et sted i kroppen som den derfor aflaster osv. Endvidere har det miljø som hesten lever i, samt det/de typer underlag som den trænes på, også stor indflydelse på hvilken stimulering hoven får, og dermed hvordan hoven ser ud. Endelig har den kost som hesten får, også stor indflydelse på hovene.

Min personlige holdning er, at når hoven trimmes bør man så vidt muligt tilstræbe at hver enkelt struktur i hoven fungere så optimalt som muligt, og at de enkelte strukturer i hoven er i balance!

Jeg vil lige nævne, at jeg ikke selv er hverken hovtrimmer eller registreret beslagsmed, og at jeg ikke selv trimmer mine egne eller andres heste. Så hvorfor den trimmer, som du har haft brugt, har beskåret din hests baghove så de blev lange i tåen og flade i dragterne kan jeg ikke svare på. Det spørgsmål vil jeg mene at kun han/hun vil kunne besvarer.

Louise, som har skrevet denne artikel, bruger den vildtlevende amerikanske mustangs hov, som model for sit arbejde. Men hun skriver også, at hvis man gerne vil have succes med denne form for trimning, er man nød til samtidig at skabe et liv for sin hest, som i så høj grad som muligt minder mere om det liv som netop disse vildtlevende heste har.

Ikke alle barfodstrimmere arbejder efter denne ”model”, ligesom det heller ikke er alle beslagsmede der ligger vægt på de samme principper når de beskærer/skoer heste. Som du skriver, var du selv igennem flere forskellige smede, inden du fandt én hvor det fungere godt for dig og din hest.

Jeg tror det er vigtigt, at vi som hesteejere er meget kritiske med hensyn til hvem vi får til at ordne hove på vores heste. For som du selv skriver, så kan selv en umiddelbart lille ændring, få temmelig store konsekvenser for hesten. Det er derfor vigtigt at vi spørger smeden/hovtrimmeren om hvordan han vurdere vores hestes hove, hvad han har tænkt sig at gøre –og ikke mindst hvorfor.

Mange hilsner fra Anja / Moderne Hestehold

Maj-Britt Svendsen 2. april 2012 kl. 08:25

Hej Anja
Jeg forsøgte flere gange som jeg også skriver i mit svar til jer, at få hende til at løfte ham,, min dyrlæge har fortalt hende hvad der skulle gøres, men hver gang så var hun nødt til at beskære som hun gjorde fordi det var det rigtige for hesten…hun kunne tegne og fortælle,, altid klogest. så det har jeg prøvet i et helt år, før jeg måtte sige stop af hensyn til min hest

Moderne Hestehold 3. april 2012 kl. 09:31

Hej igen Maj-Britt

Jeg syntes godt om at du lytter til din hest, og vurdere hvad du mener der er bedst for den!
Men ja, nogle gange kan det være svært at vurdere hvad der er bedst, når man får modstridende anbefalinger og forklaringer….
Og dét er endnu en af grundende til at jeg er så glad for at I er villige til at dele Jeres erfaringer og tanker her på min hjemmeside!

Det glæder mig meget at du nu har fundet én som kan ordne fusserne på din hest, så han igen kan løbe rundt og have det godt ;-)

Mange hilsner fra Anja / Moderne Hestehold

Louise Bach-Holler 5. april 2012 kl. 11:27

Hej Maj-Britt

Først og fremmest, vil jeg gerne have mig frabedt at blive tiltalt i I/jer form. Jeg er uddannet igennem AANHCP og har ikke noget med andre trimmere, trimmemetoder at gøre. Der er mange forskellige måder at gribe tingene an på mht. naturlig hovpleje ligesom der er indenfor alt muligt andet. Jeg kan derfor ikke udtale mig om hvad den pågældende person har haft af baggrund for at gøre som vedkommende har gjort, men kun tale udfra de principper jeg selv arbejder med.

Der er mange ting der har indflydelse på hvordan hovene udvikler sig, hvilken facon de har, hvor kraftig hornkvaliteten er osv. Motion og kost er de to vigtigste ting, og derefter kommer hovplejen.
En kort bred hov fungerer som et godt fundament for hesten, ligemeget om den skal gå på en dressurbane, i bjergene eller på sletten.
Så det er vigtigt at forstå at en kort dragt bør følges ad med en kort tå. Det er altså målet at få hele hoven kort, bred og stærk.
I AANHCP bruger vi de vilde mustangers hove som model. Det betyder ikke at vi trimmer hovene efter et specielt udseende, men at vi efterligner slidmønsteret som de vilde mustanger har, og dette gør at vi kan trimme hver enkelt indivuelle hov, på hvert individuelle ben, på hver individuelle hest, sådan som den hov har brug for det, for at få hovens egen naturlige vinkel, facon og længde frem.
Formår man dette, får hesten det bedst mulige fundament. Da hovene jo hele tiden vokser, er de foranderlige og de tildanner sig efter det de bliver udsat for. Har hesten f.eks. en skade højere oppe i benet eller kroppen, vil hoven indtage en facon, der bedst muligt understøtter kroppen med den pågældene skade.
Når man trimmer hovene er det derfor meget vigtigt at man kan se disse ting, og at man forstår hvordan man trimmer hovene så man hjælper hoven til at finde sin individuelle naturlige facon.
Hvis vores tamheste levede et mere naturligt liv, med mere bevægelse, i flere timer og på et mere varieret underlag, så ville de slide hovene nok til at vi ikke behøvede at trimme dem. Den eneste grund til at vi behøver at trimme hestene, er pga. manglende slid. Sørg for at hesten bevæger sig så mange timer i døgnet som muligt, og giv den en fiberholdig kost uden for mange kulhydrater, så er du godt på vej :-)

mvh Louise Bach-Holler

Leave a Comment