Sko kontra Barfod

Af Louise Bach-Holler

For at forstå filosofien bag naturlig hovpleje er det først og fremmest vigtigt at forstå hvad hesten er for et dyr. Igennem 60 millioner år har hesten gennemgået en udvikling fra den lille firtåede Eohippus til, den store entåede Equus Caballus som vi kender hesten i dag.
Arten Equus Caballus opstod for ca. 1 million år siden.
En af de gængse opfattelser jeg hele tiden præsenteres for som naturlig hovtrimmer er, at mennesket igennem avl har forringet hovkvaliteten hos vores tamheste.
Igennem 1 million år er hesten, som vi kender den i dag, ved naturlig selektion tilpasset til at gå på sine bare hove. Hesten er et flugt- og byttedyr, og derfor ligeså afhængig af sine hove som den er af sit gode syn og sin gode hørelse. At sige at vi har avlet de sunde, stærke hove ud af hesten, svarer til at sige at vi har avlet hestens gode syn eller hørelse ud af den.

Som AANHCP certificeret hovtrimmer bruger jeg den vildtlevende amerikanske mustangs hov, som model for mit arbejde. Jeg efterligner mustangens slidmønster på hovene.
Et andet spørgsmål som jeg tit løber ind i i mit arbejde er: ”Hvordan kan man bruge en vild mustangs hov som model, det er jo en helt anden race end min forædlede tamhest.”
De vildtlevende mustanger i USA er faktisk direkte efterkommere af varmblodede tamheste som spanierne bragte med til kontinentet i det 16 århundrede.
Størstedelen af USA’s vildtlevende mustanger lever i Nevada.
Disse heste er ekstremt sunde, stærke og velfungerende. De bliver typisk over 25 år gamle og fordobler deres antal på 4-5 år. Dette fortæller altså noget om at hestene lever i et miljø som er optimalt for arten Equus Caballus.
Hestene lever i et barskt, tørt, klippefyldt miljø. De bevæger sig 30-40 km om dagen efter føde og vand. De æder 16-18 timer i døgnet og spiser aldrig store måltider. Vi ved meget lidt om hvad de spiser, men deres diæt består af forskellige planter og urter. De sover i forholdsvis kort tid ad gangen, hele tiden afbrudt af bevægelse.

Min pointe med dette er, at jeg mener at årsagen til de mange ømtåede heste, og hovproblemer generelt som vi ser i dag, ikke er at mennesket har avlet de sunde hove ud af hestene, men derimod at vi holder dem i et miljø som modstrider den natur hesten igennem naturlig selektion i 1 million år er kommet frem til. Det er altså vigtigt at vi arbejder med hestens natur, ikke imod den.

Hvorfor mener jeg at det er sundere for hesten at gå uden jernsko?
Musklerne i kroppen er med til at presse blodet igennem årerne både hos mennesker og heste.
I hestens ben fra hasen og ned på bagbenet, og fra knæet og ned på forbenet, findes der ingen muskler. Hoven har altså en meget vigtig pumpefunktion.
Denne pumpefunktion kaldes ”hovmekanismen”. Når hesten lægger vægt på hoven i belastningsfasen, udvider hoven sig og blod løber ud i alle de mange små blodkar i læderhuden. Når hesten løfter hoven fra jorden i svævefasen, trækker hele hoven sig sammen igen, og blodet bliver pumpet tilbage op i benet og videre i hestens system, tilbage til hjertet.
Når man slår en jernsko på med søm, formindskes denne pumpefunktion kraftigt.
Den vilde hests hov viser os, at hele hoven er vægtbærende. Når hesten bærer en jernsko, bliver sål og stråle løftet op fra jorden, hovvæggen ligger under skoen og har ikke kontakt med underlaget. Dette resulterer for det meste i en tynd, sensitiv sål, en lille, sur stråle og kedelig hornkvalitet under skoen. Alle dele på hoven skal bruges for at være stærke og sunde.
Hoven kan simpelthen ikke fungere som den er skabt til med en jernsko slået på.

For at få succes med den barfodede hest, er der imidlertid nogle ting man skal tage op til overvejelse, omkring det miljø hesten holdes i.
Vi er nødt til at give vores heste et liv der er tættere på det de er skabt til at leve.
Det vil sige et liv med masser af bevægelse, allerhelst med frihed til bevægelse 24/7.
En fodring baseret på fiberholdigt grovfoder, og så lidt sukker og stivelse som muligt.
Det er også vigtigt med naturlig hovpleje, så hovene hele tiden holdes korte og i balance.
Mange barfodede heste kommer på boks om natten, går på græs om sommeren og får for meget kraftfoder og for lidt hø, men de klarer sig alligevel fortrinligt. Så pointen her er ikke at det kun kan lykkes hvis forholdende er perfekte, men snarere at man hele tiden må arbejde i en retning hvor man nærmer sig et mere naturligt liv for hesten, og gør det bedste man kan, indenfor de rammer man har.
Dog vil jeg sige at insisterer man på at holde sin hest i boks i 18-20 timer i døgnet og fodre den hovedsageligt med kraftfoder i stedet for grovfoder, så kan man ikke være sikker på at man får succes med at holde hesten barfodet. Til gengæld vil jeg også mene at man har et etisk problem i forhold til sin hest.

Har hesten haft jernsko på i længere tid, vil den skulle igennem en overgangsfase, når skoene tages af. Det er meget forskelligt fra hest til hest hvor lang tid dette varer.
Det der er vigtigt i denne periode er at holde hovene i balance med hyppig trimning, at sørge for et fornuftigt hestehold med masser af motion og en forholdsvis naturlig fodring, og at bruge hoofboots når man rider, hvis hesten er ømtået. 

En hoofboot er en støvle som man trækker udover hoven.
Mange ny afskoede heste reagerer ved at være ømtåede på grus og sten, fordi sål og stråle er uhærdede og derfor sensitive. Booten gør at man kan motionere hesten så snart at skoene er taget af, dette er vigtigt, da motionen øger blodgennemstrømningen i hovene, som derved heler og hærder hurtigere.
Boots forhindrer ikke hovmekanismen, da hoven kan udvide sig indeni booten, og de bruges kun når hesten trænes og rides. Resten af tiden får hesten lov til at gå barfodet, og stille og roligt hærde og hele sine hove.
Jeg tror på at en barfodet hest har et sundere kredsløb, og at den derfor kan yde mere. Den er også mere fri og autentisk i sine gangarter. Så med sund fornuft og omtanke mht. måden man holder hest på, er det min holdning at alle heste kan klare sig fint uden jernsko. Til de heste der af og til har brug for hovbeskyttelse, er boots et sundt alternativ til jernsko.

Artiklen tilhører Louise Bach-Holler, og må ikke kopieres, sælges, distribueres eller på anden måde gengives uden udtrykkelig skriftlig tilladelse fra Louise Bach-Holler.

Nu hvor du er færdig med at læse artiklen vil jeg opfordre dig til to ting:
1. Del artiklen med dine venner
Brug “Share/Save-knappen” til at sende andre et link til denne artikel, hvis du tror at de også vil være interesseret i at læse den.
2. Skriv en kommentar herunder
Fortæl mig, hvad du synes! Hvad satte teksten i gang af tanker for dig? Hvad fik du ud af artiklen? Jo mere feedback jeg får fra DIG, jo bedre er mine muligheder for at skrive noget som netop DU syntes er interessant!!!.

Share

{ 5 comments… read them below or add one }

Leave a Comment