Af: Aiko Sho Nielsen
Ved at spotte tegn på konflikt i hestens adfærd, kan du lære, hvornår hesten er frustreret eller i tvivl om, hvad den skal gøre. Og den viden kan bruges til at øge sikkerheden for dig selv – og velfærden for hesten.
På en stor græsfold i Ejby går Shetlandsponyerne Blackie og Diego sammen. Parret er så knyttet til hinanden, at deres ejer har døbt dem hr. og fru Danmark. Hvis Diego tages ud af folden, selv et kort øjeblik, forvandles den normalt rolige Blackie med ét. Hun skiftevis løber frem og tilbage langs hegnet eller står og venter på stive ben og med rejste ører ved foldens låge. Men hun gør også noget andet, som umiddelbart virker mærkeligt i situationen: Ind imellem løberiet laver hun nemlig hovedkast. Og det vel og mærke, selvom der ikke er insekter eller andet generende i nærheden.
Men ser man på Blackies opførsel med adfærdsbiologiske briller, giver det hele faktisk god mening. Blackies opførsel består nemlig af flere former for konfliktadfærd. Og det giver os et praj om, hvordan hun har det i situationen.
Konfliktadfærd – alle dyr gør det
Konfliktadfærd er en samlet betegnelse for forskellige typer af adfærd, som et dyr kan vise, når det forhindres i at gøre noget, som det meget gerne vil, eller er splittet mellem at gøre to forskellige ting. I sådan en situation kan dyret nemlig reagere på forskellige måder:
Et eksempel kan være, hvis en hest gerne vil have fat på noget foder på folden. Måske står der en hest med højere rang i vejen for dens adgang til foderet. Hvis hesten er sulten nok, vil den være splittet mellem sin trang til at æde, og frygten for den anden hest. I sådan et tilfælde kan hesten vise konfliktadfærd, ved at den skiftevis tager et par skridt frem, for så at bakke eller undvige i næste øjeblik. I denne tøvende opførsel ser man både hestens trang til at æde (når den nærmer sig) og dens trang til at undgå den anden hest (når bevæger sig væk igen). Man kalder det intentionsbevægelser, fordi adfærden netop viser de indledende bevægelser fra de handlinger, hesten er splittet mellem at udføre, eller den ting den meget gerne vil gøre, men forhindres i – med andre ord dens intentioner.
En anden form for konfliktadfærd er overspringshandlinger – på engelsk ’displacement activities’. Overspringshandlinger har det tilfælles, at de virker helt malplacerede i situationen (displaced betyder malplaceret på engelsk). Overspringshandlingerne er typisk adfærd som heste normalt laver, når de slapper af. Det kan være at slikke sig om mulen, ryste/kaste med hovedet, gumle (uden mad i munden), nippe bringen, gnide mulen mod ting eller gabe.
Hesten fra før, som var splittet mellem at løbe væk eller nærme sig maden, kan for eksempel pludselig gøre noget helt tredje midt i det hele, nemlig give sig til at gabe – en overspringshandling.
Alle dyr kommer ind imellem i situationer, hvor de midlertidigt er i tvivl om, hvad de skal gøre, eller ikke kan gøre det de vil – det er en del af livet, både i naturen og når vi holder dem som husdyr. Og i de fleste tilfælde løser situationen sig heldigvis hurtigt igen for dyret.
Men der er alligevel flere grunde til, at det er vigtigt at lægge mærke til, hvornår hesten viser konfliktadfærd.
Frustration og stereotypier – en farlig udvikling
Det er vigtigt at tage konfliktadfærd alvorligt. Hvis hesten har en meget stærk trang til at gøre noget bestemt, og ikke får lov at gøre det, bliver den frustreret. Det er i sig selv ikke en rar situation for hesten at være i, særligt ikke hvis situationen trækker i langdrag eller gentages tit. Samtidig giver konfliktadfærden et praj om, at hesten er i en presset situation. Og presses hesten yderligere, ved at man for eksempel skælder den ud eller forsøger at tvinge den til noget, den ikke vil, risikerer man, at den reagerer ved at forsøge at flygte eller blive aggressiv. Og det kan både være farligt for den selv og dem, der står i nærheden. Hvis hesten ikke kan komme ud af konfliktsituationen, eller den gentager sig ofte gennem længere tid, kan konfliktadfærd med tiden udvikle sig til unormal adfærd i form af tvangshandlinger eller stereotypier. Stereotypier er bevægelser, som hesten gentager på præcis samme måde, nærmest som en robot. Det er unormal adfærd, fordi man kun ser det hos de heste vi holder som husdyr, og aldrig hos heste i naturen. Og man mener, at for eksempel stereotypierne vævning og boksvandring kan opstå efter lang tid, hvor hesten har haft en stærk trang til at komme ud, men har været forhindret i det. I starten har hesten sandsynligvis vist konfliktadfærd i boksen, såsom at gå frem og tilbage eller nikke. Med tiden sætter denne adfærd sig som et helt fast ritual – en stereotypi.
En stereotypi kan blive hos hesten hele livet, også selvom man ændrer de forhold, der oprindeligt skabte den. Udover at vise os, at hesten i hvert fald på et tidspunkt har været under en form for pres, kan stereotypien skade hesten, fordi de gentagne bevægelser slider på led og muskler.
Tag hensyn til hesten
Konfliktadfærd ser man ofte i stalden. For meget tid i boksen, lang ventetid ved fodring og ubehag ved opsadling er klassiske tilfælde, hvor hesten lige pludselig gør noget ’mærkeligt’. Det er vigtigt at huske, at man ikke kan straffe hestens indre konflikt eller frustration væk. Gør man det, begynder hesten måske bare at gøre noget andet og værre, fordi den på sin egen måde forsøger at kompensere for situationen. I stedet skal man kigge på, hvorfor hesten reagerer, som den gør. Hvis hesten fx lægger ørene tilbage, smånapper, bider i tovet eller laver anden konfliktadfærd, når man sadler op, har den måske ondt, eller er utryg ved den måde, man håndterer den på i situationen. Det er vigtigt, at man forsøger at tage hensyn til hesten, ud fra det dens adfærd fortæller en – det kan måske forhindre, at den senere udvikler alvorligere problemer.
I Ejby ånder alt atter fred hos Shetlandsponyerne. Diego er vendt tilbage til Blackie i folden, og Blackies konfliktadfærd med hovedkast og løben rundt langs hegnet er afløst af en nærmest søvnig græssen. Ponyernes ejer ved, at Blackie bestemt ikke bryder sig om det, når hun lades alene tilbage på folden. Så hvis det kan lade sig gøre, får hun derfor lov at følge med ud og stå i nærheden, når Diego skal have smed eller sadles op. Så bevarer Blackie nemlig roen.
Artiklen tilhører Aiko Sho Nielsen, og må ikke kopieres, sælges, distribueres eller på anden måde gengives uden udtrykkelig skriftlig tilladelse fra Aiko Sho Nielsen.
Nu hvor du er færdig med at læse artiklen…
Fortæl mig, hvad du synes! Hvilke tanker satte teksten i gang hos dig? Hvad fik du ud af artiklen? Er der områder du gerne ville have uddybet? Jo mere feedback jeg får fra DIG, jo bedre er mine muligheder for at skrive noget som netop DU syntes er interessant!
Men vær opmærksom på, at jeg ikke længere har tid til at skrive personlige svar til alle. Indimellem kan det godt være at jeg lige kommentere på ét eller andet hvis jeg har tiden til det, men har du specifikke spørgsmål vedr. din egen hest / pony, så kontakt mig på mail eller telefon – måske har jeg et hurtigt svar til dig, eller du kan booke en tid til en konsultation hos mig.
Hej jeg læste med stor interesse din artikel om konfilktadfærd. Jeg har en koldblods hoppe der netop har det med at blive sur, ligge ørene, små nappe og skrabe med forbenene, når jeg sadler hende op. Vi har lavet en kompromis løsning med, at når jeg ligger sadlen på får hun en godbid, herefter får hun et par stykker mens jeg gradvis spænder gjorden. Det fungere rimeligt og nu er vi nede på 1 godbid pr. opsadling. Det skal dog siges at hun aldrig har bidt eller nappet mig, om det skyldes jeg ved hun kan finde på det og er ekstra opmærksom på afstanden til hende kan jeg ikke svare på. Hun er en bestemt dame og jeg har lidt en fornemmelse af at det er lige blanding af stædighed/jeg gider ikke idag og nogle oplevelser fra fortiden som ligger til grund for hendes handling?? Det kan også være dårlig vane for når hun først er i ridehallen eller på banen er der ikke tegn på surhed eller ømhed/ondt nogen steder??
Hun har derudover også enfold kammerat som hun på et tidspunkt var uadskillig fra, men det har vi efterhånden, ved forskellige aktiviteter fået vænnet hende fra, da vi fandt det temmelig belastende. Hun er en dominant dame og VIL ind fra folden som den første – om det skyldes at hun leder flokken tror jeg ikke, for det var på et tidspunkt en meget hingstet vallak der var leder og her var problemet det samme, – vi aner ikke hvad det skyldes da vi kun har haft hende i 3 år og hun bliver 14. Vi kom til en ny stald for 2 år siden og de første 3 måneder var de andre mennesker faktisk temmelig rystede over hende når hun jordede ind fra mark og bremsede på beton en m fra stalddøren men nu har hun fundet sig rigtig godt til rette og kommer ikke altid i sindsyg vild galop når hun skal ind??
Tak for en god side – jeg håber du kan bruge ovenstående til noget og vil da også gerne have dine kommentarer.
Mange hilsner Birgit
Hej Birgit.
Dejligt at høre du syntes om artiklen, som jo er skrevet at min samarbejdspartner Aiko Sho Nielsen fra Fantastiske Firbenede.
Og tak for det indblik du giver mig –og sidens øvrige læsere, i din hverdag med din hoppe. Det lyder til at være en skøn hoppe du har – og til at du håndterer hende godt! Det var meget interessant at læse hvilke problemer du har haft med hende, hvilke tanker du har gjort dig i den forbindelse, og hvordan du har valgt at løse dem. Og som du skriver, kan der jo være mange grunde til at hun i dag viser den adfærd hun gør.
Med hensyn til hendes aggressivitet i forbindelse med opsadlingen, syntes jeg det lyder super at du prøver at få hende til at forbinde sadlen med noget rart og positivt.
Men det er selvfølgelig også meget vigtig at være opmærksom på om sadlen passer hende –og at få det tjekket hvert eller hvert halve år, da hun kan ændre form over ryggen efterhånden som hun med træningen udvikler flere muskler. Især hvis hesten skifter rytter, hvis ekvipagen skifter underviser, og hvis man skifter til en anden disciplin vil hestens muskulatur, og dermed hestens form, ændre sig. Og hvis hesten går på sommergræs kan der også være stor forskel på hvordan den ser ud over ryggen om sommeren og om vinteren, og dermed stor forskel på hvordan sadlen ligger på hesten.
Hvis hun går med dækken er det også meget vigtig at dækkenet ligger korrekt på hende, da et dækken som ikke passer hesten kan give alvorlige trykninger. Og én af de måder hesten kan vise dette på, kan minde meget om den adfærd hestens viser hvis den har en saddel som genere den.
Hvis ikke du allerede gør det, så prøv dette når du fremover sadler op: Når sadlen ligger hvor den skal, så spænd ikke gjorden mere end at den lige nøjagtig røre ved hendes bug. Løft nu hendes ene forben, på samme måde som når du renser hove, tag nu fat lige over forknæet og træk benet så langt frem som du kan, mens du bare lader underbenet og hoven hænge løst ned. Og gentag det sammen med det andet forben. Herefter kan du spænde gjorden lidt mere, og eventuelt gentage benløftet. På den måde får du trukket huden frem så den ikke ”kommer i klemme” under gjorden. Det kan nemlig være smertefuldt for hesten når den løse, og meget følsomme, hud lige bag forbenene og under bugen bliver strammet fast under gjorden. Og det kan muligvis være årsagen til at hun kun viser aggression mens hun får sadlen på, og ikke efterfølgende mens hun bliver redet.
Det er også meget muligt at hun har nogle gamle spændinger –som godt kan stamme fra længe før du fik hende. Og sådanne gamle spændinger kan godt give hesten en følelse af at have et korset på, som er alt for stramt, hvilket er meget ubehageligt for hesten. Jeg har oplevet adskillige heste som var meget aggressive i forbindelse med opsadling, samt når de skulle have dækkener af og på, og som efter at have fået Equine Touch ikke længere har noget imod at få saddel og dækken på/af. Equine Touch har også en meget meget positiv effekt på hestens psyke, og mange uligevægtige heste finder ro, og bliver mere afbalancerede, efter at have fået Equine Touch. Så måske det også er en mulighed du kan prøve af.
Med venlig hilsen Moderne Hestehold
Hej. (undskyld den lange tekst… 🙂 men er desperat efter svar og hjælp)
Jeg har læst denne artikkel om hesteadfærd. Det har været en lille hjælp på vejen.
Jeg har nemlig for et år siden købt en frederiksborg vallak på 16, som nu er 17. Jeg kørte til esbjerg for at kigge på ham og så den sødeste vallak, vi snakkede lidt om det og jeg købte ham. jeg fik ham transporteret til randers og opdagede at han udviste meget mærkværdig afdærd. det var nogen meget lange bokse, ligesom 2 bokse i forlængelse. super fine sys jeg. og tænkte her ville være godt. han skulle gå med en dv-plag(hoppe) og en fjordhest(vallak,5år). men jeg blev hurtigt klogere. de første par dage fik han lov til at gå på folden op af de to andre. her går han langs hegnet frem og tilbage hele dagen. vi snakker lidt om det og bliver enige om at lukke dem sammen, for at stoppe ham i den adfærd. men det var en stor fejl. han jagter så de 2 andre heste rundt på folden med åben mund. han fortsætter til at de 2 andre vælger at løbe igennem indhegningen. jeg får ham fanget og han får så lov til at gå på folden ved siden af igen. men den her mærkelige adfærd fortsætter. vi bor i et lejet hus hvor udlejeren har givet os et lille stykke jord, jeg rider på ham hjem efter et halvt års træning og horsemanship øvelser for at få tilliden til ham da han ikke vil gå når jeg sætter mig op og han lægger sig på bedste kamelstil, med mig på ryggen, når jeg endelig havde fået ham lokket til at gå lidt. men jeg får ham hjem og her stopper adfærden han bliver en sød og rolig hest den hest jeg så på. så kommer vinteren og vandet står på marken, han vil ikke være i skuret ret længe af gangen og hovene begynder at tage skade. jeg laver en lille låge i skuret så jeg kan lukke ham inde et par timer om dagen men han går amok inde i skuret og løber frem og tilbage, så det dropper jeg med det samme. jeg går nu på jagt efter et sted jeg kan have ham opstaldet uden det er en rideskole da han er ret farlig for omgivelserne når han begynder på denne mærkelige adfærd. min veninde er springrytter og får en boks ledig. her er mange andre heste og folde op af hindanden. så her er han jo ikke alene. Nu begynder det så igen. frem og tilbage langs hegnet. og tager man den lille hvide pony der går på folden ved siden af går han helt i selvsving. men begynder at trave i stedet for at gå. når man lukker ind skal han helst først ind, ellers kan man slet ikke komme i kontakt med ham og så bliver man løbet ned. når han så kommer først ind så går han amok i boksen fordi han er alene.. nu er det frem og tilbage i boksen og sparker på siderne, indtil den lille hvide pony kommer ind ved siden af ham. Han er blevet bedre her henover foråret nu kan han sagtens gå stille og spise græs og så lige pludslig kommer han i tanke om adfærden. så kan han gå frem og tilbage i flere timer og så pludselig stopper han, kigger rundt og så kommer han til sig selv igen og går lige så stille hen og spiser græs igen. Har du nogen ide om hvad jeg kan gøre eller ikke skal gøre. (har prøvet med non-heating fodder og tilskudsfoder som skulle afstresse, har snakket med dyrlægen men han mener ikke det er stress, har prøvet at gå ud med en spand med fodder, gullerødder alt for at aflede ham i adfærden men han ændser slet ikke jeg er der, det er som om han er i hans egen boble.) han knytter sig meget til andre heste og jeg har inde i boksen sat tæpper på siderne da han så slapper mere af. jeg er begyndt at lukke af på siden mod den lille hvide pony, dvs at han kun kan se han når han står med hovedet ude af lågen. det er som om det har hjulpet både i boksen og på folden. men adfærden frem og tilbage er der stadig de første 5-10 min. men det er selvf os bedre end hele natten. :-S men er desperat efter ideer og hjælp.
Mhv Louise.
Hej Louise.
Det er kun dejligt med en lang tekst – for jo flere oplysninger jeg får, jo bedre er mine forudsætninger for måske at kunne hjælpe dig og din vallak. Og jo flere af læserne kan måske også genkende nogle elementer af din beskrivelse hos deres egen hest, og derved også få glæde af svaret til dig, eller kan komme med nogle af de erfaringer som de har gjort sig, eller andre gode input 😉
Her til en start vil jeg lige gøre dig opmærksom på, at det kan være rigtig svært for mig at udtale mig, når jeg aldrig har set din hest og dens reaktioner. Men jeg kan ud fra din fine beskrivelse prøve at komme med lidt input, idéer og forklaringer, som forhåbentlig kan hjælpe dig lidt.
Den adfærd din vallak udviser når han vandre rundt på folden og i boksen er en streotyp adfærd (Du kan læse mere om hvad stereotyp adfærd er i artiklen ”Hvad er unormal adfærd egentlig?”) som kaldes ”boksvandring” (man kalder det også boksvandring, når hesten vandre rundt ude på folden). Når en hest udvikler denne form for unormal adfærd skyldes det at den befinder sig i en konfliktsituation, og søger at løse problemet ved at bevæge sig. Da heste er udprægede flokdyr skyldes konflikten mange gange at hesten føler sig isoleret, og bevæger sig i forsøget på at finde andre heste som de kan være sammen med. Ud fra din beskrivelse virker det også til, at dette har været tilfældet for din vallak. At han så jager de andre heste væk, når han bliver lukket sammen med dem, tyder på at han ikke har lært at kommunikere med andre heste. Når han ikke kan finde ud af at kommunikere med dem bliver han usikker, hvilket så viser sig ved den aggressive adfærd han viser. At han ikke kan finde ud af at kommunikere med andre heste kan meget vel skyldes, at han ikke har været sammen med andre heste dan han voksede op. For selv om hestens sprog er medfødt, kræver en del af kommunikationen en vis træning før den kan udføres og forstås korrekt. Denne træning sker primært i sensitive perioder mens hesten er ung, og det er derfor af stor betydning for hesten, at den vokser op blandt andre heste, så den lærer at kommunikere med sine artsfæller. At din vallak sandsynligvis har været mere eller mindre isoleret da han var ung, forklare også hans meget vedholdende boksvandring, som formentlig er udviklet da han som helt ung har søgt selskab af andre heste.
Når hesten udfører en stereotyp adfærd, som for eksempel boksvandring, udskilles der endorfiner som dels virker smertestillende, og dels giver hesten en følelse af velbehag, som kan lindre deres frustrationer og ubehag. Endvidere mener man også at selve udførelsen af den konstante vandring virker beroligende og søvninducerende. Det er formentlig disse faktorer de bevirker at han er inde i ”sin egen lille bobbel”, som du beskriver det. Og at det ikke er nemt af vinde hans opmærksomhed –selv ikke med foder.
Netop stereotypier som hesten har haft længe kan være meget vanskelige at afbryde, når først hesten er i gang med dem. Stereotypier der udvikles hos unge heste vil typisk være mere alvorlige end dem der udvikles hos voksne heste, fordi de unge hestes nervesystem stadig er formbart og udvikles, mens stereotypien opstår. På den måde bliver stereotypien så at sige en del af hestens mentale udvikling, og en normal, fasttømret del af dens adfærd. Adfærden vil derfor også være meget vanskelig at bringe til ophør, selv hvis hesten senere i livet får bedre forhold. Man skal altså være opmærksom på, at en hest der udviser stereotyp adfærd ikke nødvendigvis har det dårligt, da adfærden kan være meget vedholdende, også selv om hestens forhold er blevet forbedret. Den stereotype adfærd kan i disse tilfælde anses for at være ”ar” fra tidligere vanskeligheder hesten har haft. Jeg vil umiddelbart tro at netop dette er tilfældet for din vallak –altså at han godt kan vandre en del rundt på folden, uden at han nødvendigvis har det dårligt. Men det er selvfølgelig vigtigt hele tiden at være opmærksom på hvordan han har det, og hele siden prøve at sikre ham så gode forhold som muligt.
Du skriver at han meget nemt knytter sig til andre heste, og at han meget nemt bliver stresset når ”flokken bliver delt”, ved ind- og udlukning. Jeg vil derfor umiddelbart vurdere, at det er vigtig for ham at være i nærheden af andre heste, og det derfor er noget du bør prioritere højt. At hans problemer umiddelbart forsvandt da du havde ham hjemme, og han gik alene, tror jeg mere skyldes at der ikke var andre heste i nærheden, som kunne stimulere hans trang til at søge deres selskab. Samt at han sandsynligvis er blevet deprimeret og eventuelt en smugle apatisk….jeg ved ikke om han virkede sådan i den periode? Hvis det overhovedet er muligt, vil det måske kunne hjælpe ham hvis han bliver lukket ind og ud samtidig med én af de andre heste, så han ikke oplever at blive ladt alene (selv om det bare er nogle minutter, indtil de andre heste kommer med ind/ud). Og meget gerne sammen med den hvide pony, nu hvor det virker til at de har knyttet bånd. Har I prøvet at lukke din vallak sammen med den hvide pony? For det lyder umiddelbart til at de har det godt sammen, så måske vil de kunne have glæde af at gå sammen. Og selv om han tidligere har haft jagtet de andre heste gennem hegnet, er det ikke sikkert at han også gør det med den hvide pony –nogle heste kan bare bedre sammen end andre….
At han lægger sig ned, i bedste kamelstil, med dig på ryggen lyder til at være et helt andet problem…. Og jeg syntes det lyder rigtig fornuftigt at du har prioriteret at opbygge en god tillid til hinanden.
Her til slut vil jeg lige benytte lejligheden til at anbefale dig mit online-kursus ”Optimalt Hestehold – Hvad er optimalt hestehold for dig? Og for din hest?”. Jeg tror nemlig at du vil få rigtig meget glæde af alle de informationer og den viden du får via dette kursus. Det et kursus hvor du lære meget mere om både normal og unormal adfærd hos heste, samt hvorfor heste i reglen altid søger andre hestes selskab, og hvad det kan skyldes når heste ikke kan enes. Du vil også få viden om hvordan forskellige staldsystemer påvirker hestene, hvordan fodringen påvirker dem, hvilken betydning det har for hestene og deres helbred at komme på fold, og meget meget mere. Endelig vil du også få en masse idéer til hvordan du kan prøve at løse eventuelle problemer. Du kan læse meget mere om kurset her på siden.
Jeg håber at mit svar har været en hjælp for dig?! Og du er selvfølgelig meget velkommen til at skrive igen hvis du har spørgsmål til det jeg har skrevet.
Mange hilsner fra Anja / Moderne Hestehold
jamen jeg er os næsten sikker på han har store problemer med hestesproget. det virker meget som om han ikke forstår noget som helst af hvad hestene omkring ham siger. min veninde har en hoppe som lægger ører af ham og direkte løber mod ham – hun virker meget truende men det ænser han slet ikke – han fortsætter fremad som en nysgerrig uvidende hundehvalp. det virker som om at han kun er agressiv overfor ungheste og lavt-rangsheste(håber du forstår).
han gik på fold med en pony(hingst) da jeg købte ham, der virkede det som om at den lille pony styrede showet. men den var os ret strid/uopdragen agtig. den bed mig flere gange mens jeg kiggede på min og tænkte egentligt ikke over at de jagtede hinanden – jeg ville have gjort det samme hvis der var en der bed mig. så jeg lagde ikke noget i det.
jeg har haft ham til at stå sammen med den hvide pony, men den hvide pony bliver frustreret(den prøver at løbe fra ham den ser faktisk direkte ked ud af det, og løber en i møde som om den siger: red mig) over at den ikke kan gå et eneste skridt uden min bliver panisk og klistrer til ham. ja klistrer han skal helst røre den hvide pony. selvom den lægger ører sparker eller bidder mod ham lægger han ikke afstand. han virker utrolig påtrængende.
det blev til en jagt mig leg – han løb hver gang jeg prøvede at tage ham og holdt jeg den hvide pony var han stadig godt klar over at det var ham jeg ville have( og den lille er en rigtig pony den kommer gerne men løber igen når man er 2 cm fra at have fat i grimen). Plus at det gav større problem når jeg så skulle sadle op og ride. jeg tog den hvide pony med ind i ridehallen hvor min og den hvide har hver deres boks. men når så jeg skal ride min er det fysisk umuligt. så går han i sin egen bobbel igen. det er som om hans adfærd forværres ved at han går med den hvide pony(han bliver endnu mere afhængig). uanset om den hvide pony er i boksen i ridehallen og han kan se den, eller om min veninde trækker rundt med den imens, bliver han direkte farlig at sidde på eller være i nærheden af. efter de er blevet skilt ad er han blevet nemmere at ride. der er stadig en del problemer med ridningen men det er blevet væsentligt bedre.
han gik på folden ved siden af den hvide indtil for et par dage siden hvor min veninde og hendes far og jeg snakkede, vi besluttede at flytte den hvide pony på en af foldene på den anden side af min hest fold. (der er en fold langs med på den ene lang side og 4 folde lodret på, på den anden side) der står den hvide i midten sammen med en af mine venindes heste.
det gav store problemer i starten når de blev lukket ud, men nu er han igen begyndt at komme når han ser mig, med ørerne fremad som han gjorde da han stod herhjemme. Han har ikke virket deprimeret på noget tidspunkt og der går heste på en fold 200 meter væk fra den fold han havde herhjemme så han har kunnet se andre heste – men han har ikke stået i den ende hele tiden og vandret eller kaldt.
han vandrer stadig men i mindre tid af gangen.
en anden ting: han er ikke så glad for at få biddet i munden når jeg sadler op. jeg skal have en finger i munden på ham for at han åbner og så gumler han meget og begynder at gabe – det er vel det der kaldes en overspringshandling – ikke..?? er det et tegn på et eller andet eller..?? det er ikke med vold og magt jeg gør det.. stille og roligt, snakker og roser ham meget imens, jeg har prøvet forskellige bid, både 2og3 delt, lige stang gummi og med æblesmag. det har taget et halvt år at få bid i munden på ham da jeg ikke har villet presse for meget, da jeg godt var klar over han ikke var helt “normal”/at han ikke havde tillid og var tryg som de fleste andre heste normalt er.
jeg har på intet tidspunkt været i tvivl om hvis jeg har gået for hurtigt frem – så har det været som at starte forfra.
Jeg købte en hest – som skovturshest/hygge baneridning, og har fået en problemhest det var ikke lige det jeg satsede efter. jeg har ikke villet lade ham gå tilbage i handel da han så bare har endt et andet sted, jeg synes han fortjener det bedste og er derfor glad for jeg har fået lidt råd og forklaringer med på vejen. jeg får tit afvide at jeg må være direkte idiot fordi jeg ikke afliver ham – fordi han er direkte farlig til tider. det gør virkelig ondt, jeg har set en kanon god side af ham undervejs og jeg har brugt så lang tid på at komme hertil. dermed ikke sagt at tanken kan strejfe mig engang imellem når han er krop umulig. man kan ikke sælge sådan en hest videre og jeg har heller ikke lyst – hvem ved hvordan de næste behandler ham. men at aflive ham – det virker bare ikke som en løsning – han fejler jo intet. det er mentalt og ikke fysisk. det skal siges at jeg har svære mentale problemer selv og at det måske er derfor det ikke er en løsning.
jeg har fået kontakt med hans første ejer efter opdrætter. hun siger hun har købt ham som 3 års og haft ham sammen med andre heste til hun solgte ham som 15års. til en rideskoledame som ville bruge ham som privathest(selvskab/skovtur), og som blivende hjem(hun blev ifl første eger gjort bekendt med han ikke kunne bruges som rideskolehest). hun har så brugt ham som rideskoleheste, ifl min sælger, og solgt ham videre da han IKKE VAR EGNET til det. min sælger køber ham så og har ham et år til jeg køber ham som 16 års. hvilket ikke helt hænger sammen. men første ejer siger at hun ikke har set denne adfærd men at han har haft noget med et blodkar i hjernen. han har stået stille i 5 år ca pga det. hun siger det var lidt som epilepsi.
men hvis jeg skal stole på første eger burde det jo være det år fra hun sælger ham som 15 års til jeg køber ham som 16 års der har gjort det. det er ikke nemt at vide hvad der er sket i det år men jeg synes det lyder vildt at det har kunnet ændre ham fra en alm fung. hest uden problemer til den han var da jeg fik ham…? tror du det er muligt..??
nogen påstår at det ville hjælpe med en clavoiant(til at få hestens forklaring) men jeg tror ikke selv på det, men på den anden side bliver man jo også desperat.
Hej igen Louise.
Det gør mig ondt at læse at du selv har mentale problemer – jeg håber meget at det er noget du får hjælp med! Jeg forstår godt at du ikke har lyst til at sælge din vallak videre – det er altid svært med heste som har et vanskeligt sind…. Hvorvidt man bør aflive heste som din vallak kan være svært at afgøre. Min personlige holdning er, at hvis hesten har problemer –hvad enten det er fysiske eller mentale, som gør at den ikke trives og har det godt, og det vel og mærke er problemer som man ikke rigtig kan gøre noget ved, så bør man aflive hesten. Det sammen gælder hvis hesten er til alvorlig fare for sig selv og/eller andre. Men hvis man kan skabe en tilværelse for hesten, hvor den trives og har det godt –og hvor man kan tage sine forholdsregler og dermed undgå væsentlig fare, så er det helt fint at lade hesten leve. Men det kan mange gange være svært selv at vurdere hvorvidt ens egen hest egentlig trives, da vi jo i reglen ”har en masse følelser i klemme”, og derfor ikke er helt objektive. Derfor kan det mange gange være en god idé at få en objektiv vurdering fra en dyrlæge og/eller adfærdsbehandler.
Det sker i sjældne tilfælde at hjerneskader, eller andre skader af nervesystemet, kan være årsagen til at et dyr udviser stereotyp adfærd. Så det er muligt at dette er tilfældet for din vallak. Så det bedste du kan gøre for ham er, at prøve at finde ud af hvordan du bedst kan skabe et miljø og nogle forhold som han trives i. Her vil det formentlig være en hjælp at få professionel hjælp. Nu har du jo allerede haft en dyrlæge indover, så måske en adfærds-ekspert, en clavoriant, eller begge dele, er gode bud…..og ingen af delene kan jo skade.
Hvis din vallak tidligere har kunnet gå sammen med højtrangerende heste var det måske en god idé at prøve at lade ham gå sammen med nogle højtrangerende heste igen. For at undgå at han bliver alt for afhængig af en enkelt anden hest kunne det være en god idé fx at lade ham gå sammen med 3 andre heste.
De fleste heste bliver også meget flok-afhængige / afhængige af andre heste, hvis deres krop og/eller psyke ikke fungere optimalt. Det vil derfor også være en god idé hvis han får et meget grundigt helbredstjek af en dygtig dyrlæge. At du har vanskeligt ved at lægge bid i munden på ham kan eventuelt skyldes at han har tandproblemer og/eller nakkeproblemer. Så også en grundig undersøgelse af hans tænder er en god idé. Når han er blevet grundig undersøgt, og du er sikker på at hans modvilje mod bidet ikke skyldes at han har fysiske problemer/smerter, kan du evt. prøve at give ham biddet sammen med en godbid. Når hesten forbinder bidet med en godbid, bliver de fleste hurtigt glade for at tage imod biddet. Alternativt kan du prøve at ride ham i en bidløs trense.
Jeg håber meget, at både du og din vallak får en god sommer –og at I begge får løst nogle af jeres problemer!
Mange hilsner fra Anja / Moderne Hestehold
Hejsa, jeg kan desværre nikke genkendende til denne situation, jeg har fået 2 ponyer forærende der er dybt afhængige af hinanden. Når den ene rides løber den anden rundt vrinskende og slår med hovedet. Dette kan den anden også finde på hvis den første blir taget på gå tur. Ydermere er den ene føl af den anden. Har fået at vide ved tidlige ejer de har været adskilt men det er det samme når de bor det samme sted. jeg venter nu føl på hoppen og frygter hun stresser så meget gennem sin graviditet at hun mister føllet eller ikke koncenterer sig nok og føllet når det kommer ( dog først til næste år). Jeg tænker det mest rigtige er at komme af med den ene så de ikke længere bor sammen, selvom det i starten blir stressende for dem begge.Hvad tror i er det bedste for dem, jeg vil gerne have kontakt med en dyreadfærdsterapeut der evt. kan vejlede mig. gry 26749558
Hej Gry.
Jeg syntes ikke at den bedste løsning er at skille dine to ponyer ad, og flytte den ene et andet sted hen. For som du selv skriver, så er de meget tæt knyttet til hinanden, og det vil med sikkerhed skabe meget stress hos dem begge, hvis de pludselig bliver skilt ad. Selv om denne stress efter en tid bliver mindre synlig, vil de formentlig stadig have en del ”indre stress”, eller sorg om man vil, over at være adskilt.
Det er naturligt for heste at danne stærke venskabsbånd, og ”trangen” til at søge tætte sociale relationer med andre heste, har gennem millioner af år været med til at sikre hestenes overlevelse. Heste husker også meget godt, så bare fordi de ikke står det samme sted, så glemmer de ikke hinanden. Du skriver også at de tidligere har været adskilt, men de har jo tydeligvis ikke lært at undvære hinanden.
Så det er netop dét jeg vil foreslå dig – at lære dem at undvære hinanden!
Til denne proces har du brug for én som kan hjælpe dig.
I starter med at motionere ponyerne sammen. Det skal være stille og rolig motion som er tilpasset deres kondition, og det er vigtigt at de hverken bliver ophidsede eller for trætte, da de så alligevel ikke vil være i stand til at lære noget som helst. Men motionen vil, på grund nogle af de hormoner som kroppen udskiller i forbindelse med motion, gøre dem behageligt afslappede og mere tolerante over for stress.
Umiddelbart efter at de er blevet motioneret skiller I dem så ad, men kun i 2 sekunder, hvorefter de igen får lov til at være sammen. I gentager denne proces indtil de begge er rolige ved at være adskilt i 2 sekunder, hvorefter I kan lade dem være adskilt et øjeblik længere. I vil så efterhånden kunne lade dem være adskilt i længere og længere tid. Tilbyd dem meget gerne godbidder mens de er adskilt, så de forbinder det med noget rart. I starten vil de måske ikke være interesserede i godbidderne, men efterhånden som de bliver mere afslappede plejer godbidderne at være en stor hjælp. Efterhånden som processen skrider frem kan I erstatte godbidderne med hø eller wrap. Du skal være forberedt på, at det kan være en langsommelig proces, og det er meget vigtigt at I ikke går for hurtigt frem, men at I hele tiden sikre at ponyerne ikke når at blive stressede mens de er adskilt.
Hvor I landet bor du? Den oplysning gør det måske nemmere at finde en dyreadfærdsterapeut i dit område som eventuelt kan komme ud og hjælpe dig.
Rigtig god fornøjelse med træningen –og skriv meget gerne hvordan det går med den 😉
– Og så er alle I andre læserne selvfølgelig også MEGET velkomne til at dele Jeres erfaringer, eller komme med andre gode input 😉
Mange hilsner fra Anja / Moderne Hestehold
Hej til alle jer som studere jeres hest/hestes adfærd i forsøg på at forstå og udbedre deres sterotypier(tvangshandlinger) seperationsangst-og alt andet under kategorien
unormal adfærd ( inden vi går videre-vil jeg lige understrege at det er os-der kategorisere den unormale adfærd) den er UNORMAL-i den forstand at vi ikke ser den i naturen i vildtlevende heste flokke(hvor gl er gennemsnitslevealderen egentlig her?) og endvidere i naturen har hesten helt andre undvige manøvrings muligheder-de store vidder-og som regel finder de deres plads i flokken el afgår ved døden-Darwin-survival of
the fittests. Her hos os mennesker kommer vi desværre altså til at forgribe os på hestens muligheder for naturlig adfærd( også os der knokler for at bevare dem naturligst
muligt) Vi avler på eksteriør til ridebrug/kørselsegenskaber-eller hvad vi nu kan-for hesten er idag en sportsforbrugsvarer,det må vi erkende! D.v.s. f.eks.papirerne er i orden-på brugsegenskaben-det er bevist 3-4 generationer tilbage-men hvor mange gen
rationers gener har vi også fået med i købet-masser af genetik-hesten er et led i fødekæden! Så vi får altså også noget såkaldt svagt med i vores avl-helt gratis-hmm..Derfor er det så hammer vigtigt at behandle heste individuelt også i fodringengen-og nu begynder jeg at tale kemi-heste kompensere for skader både de fysiske og psykiske(alene på overlevelses genetik)det gør alt levende også os mennesker.Jeg vil gerne understrege at det er os-der kalder det svagt-når vi ikke kan putte det ind i vores behov(hestens brugsegenskab) i naturen havde det såkaldte svage
en hammer vigtig funktion-det blev til føde for andre dyr o.s.v.Derfor er hesten udstyret med en smerte/diffusitets regulerende hjerne-den kan jo risikere at skulle ædes levende-så hesten hjerne kan accelere i indorfiner så det basker-ved besked fra dens nervesystem på stressbelastninger-noget der gør ondt el noget der er ubehageligt-eller samboende med os-unaturlige opvæskt vilkår el daglig håndtering-på tilfældighedens vilkår-hvad de en gang har oplevet som dårligt er lagret definitivt hos dem-for for eftertiden at undgå denne ubehagelighed.Dvs.hvis hesten har lært at berolige/smertestille sig selv( lært..hmm-dette ska vi huske-er en medfødt egenskab)så narkomatisere vores fejlhåndtering altså hesten-en fejlhåndtering-og hesten har lært at berolige sig selv v frigivelse af endorfiner-alene fordi de ikke kan tage flugten ad pommeren til-som de ville gøre pr.naturinstinkt på de store vidder)Vi bevæger os altså på hårfinemargener i vort samarbejde med hesten-ligesom hos os selv er der sensitive individer og mindre sensitive individer(her er avls og præstationspapirer fuldstændigt urelevante-de går jo ikke så mange tusinde år tilbage-undtaget få hesteracer. I den daglige håndtering af hestene plukker vi hesten ud og ind af hesteflokken-køber-sælger-transportere-afliver-heste ind og ud på nye steder-opstalder lidt her og der alle vegne-fordi hesten skal jo med os-sommetider til bedre steder-sommetider til dårlige steder-i naturen forbliver hesteflokken sammen-ialtfald grundstammen-hingstene blir smidt ud,og skal selv genskabe nye flokke(de der overlever) eller blir overhalet af en ny hingst evt.m nye blodlinier-men hopperne gør deres bedste for at forblive sammen og passe deres hiraki. Hmm-heste knytter sig faktiskt t hinanden-ovennævnte frederiksborg vallak,har med garanti kendt en lille hvid pony engang-som den må ha haft en vis tryghed ved-heste genkender hinandens positur og lugt selv efter mange års adskillelse.
Her hos migselv har jeg i mange år praktiseret(ved aflivning f.eks)at hestene møder den
døde hest,så at sige og ALLE hestene praktisere den adfærd at de snuser næsebor m den døde hest-der er ingen af hestene der sidenhen kalder eller leder efter den døde hest-deres eget natursystem er åbenbart også her bamhjertigt indrettet(som det er ved stress og smertepåvirkning-frigivelse af endorfiner)-puh nu må jeg vist konkretisere
hvad jeg mener med narkomanifiseret heste-de blir simpelthen afhængnige af egne endorfiner hvis de ska berolige sigselv gentagne gange ved samme hændelse el blot hændelse der minder om den udløsende faktor-så har vi seperations angst og stereo-typ
adfærd-afhænige af endorfiner betyder også at tager vi muligheden væk fra heste for eks.opbinding af væver-så får den evt en anden stereotyp adfærd-skraben m forben-hoved der blir bøjet ekstremt nedad el andet gentagende bevægelses mønster-vindslugning sågar gennemført på anden hests ryg-det betyder ikke at vi ikke har en
glimrende brugshest-det betyder bare at vi har en hest som er istand til at dope sig selv for at udholde nogen/noget i sine omgivelser-fordi den har lært sig det som den enste udvej for et givent for stort pres-på netop den hest-på et givent tidspunkt-et givent for stort pres kan også være nr.16 hest nedad staldgangen-som næsten ikke ka vente på at fodermesteren når derhen.Presningspunkter er forskellig for os allesammen-de vil altid hænge sammen med en vis genetisk såkaldt nervefasthed og tillært adfærd på godt el ondt-vedr nervefasthed famler vi i blinde-vi kan aldrig vide hvornår et gen(såkaldt dårligt)springer flere led over-vi kan avle på materiale der i første omgang virker
og ser sundt ud og være uhyre varsomme i behandlingen af vores heste-og give dem bedst mulige betingelser for naturlig adfærd-men genernes vej er uransagelige i forhold til et såkaldt svagt led…er jeg så inde på selektering af genetisk materiale-næ jeg er inde på at vi skynder os langsomt(som jeg kalder det) og gør vores bedste for at forhindre uhensigtmæssig adfærd hos de heste som vi er så fælles om at passionere med stor fare for deres både fysiske og psykiske holdbarhed-at vi lidt i retningen holder
op med at elske dem til skade-at når vi for eks.flytter dem rundt til bedre steder(rytter faciliteter) også tænker på hesten og hestens fold/staldkammerater f.eks-udetid-nok grovfoder-lignende kammerater på nyt sted-ovenstående tankegang vil hesten altid honorere positivt-ved at føle sig godt tilpas-og så har vi også en højtydende sportsbrugsgenstand/hest-så vi kan søge og få viden under parolen forebyggelse er bedre end helbredelse-og ellers så skynder vi os bare langsomt igang med en helbredelse/genopbygning-de af os som føler at det er den vej vi må gå for at have os selv og vores kære hest med hele vejen-nogen andre tænker ik sådan-men sir dur ikke-sælger-bytter-bortskaffer brugsgenstanden/hesten-og sådan er det mest almindeligt i menneske/dyr relation-men uddelegering af viden og modtagelse og effektuering af visdommen-den er os alle tilgængelig-hvis vi gerne vil ha den-og gøre brug af den! Så stort knus til alle jer opmærksomme heste ejere der søger hjælp og går vejen for få en rigtig pragtfuld sportsforbrug genstand(hest/pony)til at holde længe og med høj livskvalitet-så bliver det simpelthen ikke bedre! Vejen frem mod højere livskvalitet under helbredelse processen er jo hele tiden en forhøjelse af livskvaliteten-selvom den tit er en ganske tung og fortvivlende vej-afhængnig af problemstikken-det kan tage flere år-honoreringen kommer ialtfald i den bestående relation hest/rytter-ny relation tilbagevendende problematik med stor sandsynlighed-ialtfæld ang.stereotyp adfærd-og
sådan er vi hele tiden på målstregen med et mulehår.Jeg har fuld forståelse for at mange hesteejere opgir,det tager tid,penge-mange penge og løbende konstante over-vejelser-megen tid-og også tid uden ridning(sørg for at ride på anden hest undervejs for
at bevare egen glæde/behov)f.eks-min helt store respekt og forståelse ligger dog hos problemknuserne-som ser og derefter gør noget. Brug al den viden som nu er tilgængelig i et moderne hestehold.For den heste ejer der søger et problem løst er der en vej omend den kan være sej at gå( og dyr på tid-penge-psyke)hurtigste løsning-af med hesten(ny heste-ejers problem) nok den mest fornuftigeste iforhold til tid-penge-psyke på et menneske-hesten gør nøjagtig det samme(fornuftig genetisk løsning-den er i fare-noget gør ondt-er meget ubehageligt-FRIGIVELSE af ENDORFINER-og VUPTI problem ikke løst men den har lindret sig selv så godt den kunne) den har ikke andet valg-den er jo præcis der hvor VI har placeret den-i boxen-under os-på en fold(begrænset areal) med de/den flokkammerat vi har bestemt den skulle have-så den nærmeste flugtvej her er ENDORFINERNE-alias stereotyp adfærd-alias agression-total forsvar imod noget generende for hesten hvadenten-det er træningsmæssig overanstrengelse-uheldig placering-foldskade-har vi frataget hesten at afreagere naturligt-FLUGT-så hvis vi tænker på den ejer der vælger at bortskaffe sin hest-fordi dur ikke-og fantasere at hesten kunne gøre det samme-fravælge os som ejer,væk-dur ikke-så tror jeg at vi er ganske mange,der kunne blive fornuftige på om vi var egnet som
heste ejere-eller om vi skulle lidt på skolebænken med indsigt i almen adfærd-for ellers ville hesten vælge os fra som noget aldeles truende-hvis den altså stod der på de åbne vidder og kunne skrubbe af fra os-ved mindste ubehag-ja så ville den også foretrække den nemme løsning-den skrubber af og er langt væk fra problemet/os! Og når den så er faldet til ro-i lang afstand fra os-så ruller den sig og ryster sig og stikker hovedet i græsset og æder-GNASK-GNASK-problem overstået-godt hesteliv! Alt det kan hesten
pr instinkt-tage den fornuftigeste beslutning-NÅR DEN ER FRI. Vort ansvar er altså BARE at erkende hvormeget vi har begrænset hestens frie valg-om den gider os eller ej-udfra devisen er vi et faremoment for den el ej-og trods alt er det jo os-den er nødtil at være underlagt for vi placeret den hvor vi nu syntes den skal være i forhold til vores
egne behov-så vi kan få vores adrenalinsus på ryggen-for nogen heste koster det at de
må lave endorfinsus for at være sammen med os-og det kan heste godt blive afhængnige af-så har vi boksvandring-vævning-krybbebidning/foderbetinget-gjordkramper-foldspadsering-hest kan ikke kommunikere med andre heste-eller sågar
ekstroverte( udadreagerende heste/angreb-lagte ører-advarende benløft/spark(kan være nervelidelse)-eller introverte heste-som ingen kontakt tager-holder sig helt væk-finder sig i alt på en sløv måde-kan ved press udvise en utænkelig adfærd/stærk pludselig agression/afsmidning af rytter/angreb-en hest som tilsyneladende er uproblematisk fordi den passer sig selv og gør hvad den blir bedt om-men stjerneøjne har den ikke-den er som regel heller ikke stereotyp-men i sin egen osteklokke af indadvendthed-det er derfor at den kan blive en helt anden hest end den man troede man havde på meget kort tid-eller ny køber står med en hest som pga.flytning nye påvirkninger kan forandre sig til en der mindst lige har fået en hjerneblødning-men det er et mere sjældent fænomen-gudskelov for det for det er ekstremt farligt for os mennesker. OHH yes-einstein sagde alt er relativt-og der er ingen regel uden undtagelse sagde min mormor og genetisk er jeg en hestefreak med både stor og lille
hesteforstand.Og nu har jeg fyldt rigtigt meget-jeg vil blot sige-at for den der søger vejen/viden ja så er den der-som det rene guf-så brug af det eller fortsat søgning:-)
mvh Lone
Hej
Fandt din artikel interessant, da jeg kan genkende en del. Jeg har en 10 årig Frieser vallak som kan med alle heste…der er aldrig ballade med ham. Hvis han kan fornemme at en anden hest er “stærkere” end ham, så trækker han sig uden konflikt.
I August 2011 fik jeg så en snart 17 årig DV hoppe, der er lidt usikker anlagt, så første gang hun blev smidt på fold med min Frieser, limede hun sig stort set op af ham, og det var fint med ham….og jeg kunne med det samme se, at han var førehesten i det “forhold”, og har været det siden.
De 2 er ligesom “hr og fru Danmark”, bortset fra at jeg må lade min hoppe stå inde når jeg rider ud på Frieseren (jeg er bange for at hun løber gennem hegnet”.
Jeg har optaget min hoppes adfærd når hun er alene i stalden (med radio og masser af hø), og de første gange tonsede hun rundt i boksen, vrinskede og øre var spændte og ja….hun var ude af sig selv (min Frieser er ligeglad med hende…reagere slet ikke på at blive taget fra hende).
Hoppens adfærd i stalden er nu ændret til at hun står stille, men lige vrinsker 4-5 gange når vi går, hvorefter hun så bare spiser hø og ser totalt afslappet ud, så det er jo fint nok.
Men nu er hun så begyndt på “overspringshandlinger” når jeg kommer i stalden, hun kan finde på lige at gnubbe sin tænder mod boksvæggen (betonmur), lige klø manen 2-3 gange på skillevæggen og gabe…..virker ikke stresset ell frustreret, men laver bare lige de handlinger når jeg kommer i stalden.
Og så tænker jeg, tror du det er fordi hun forbinder mig med at jeg “fjerner” hendes tryghedsklippe, som jo er min Frieser ?
Mine 2 heste er MEGET harmoniske sammen, hoppen skal bare ikke komme for tæt på Frieserens mad, da han er meget madglad……han bider, sparker ikke….lægger bare øre tilbage (undtagen ved mig….jeg kan gøre ALT ved mine heste)
Mvh Karina
Hejsa og mange tak for spændende og relevant læsning!
Et spørgsmål herfra, så jeg forhåbentlig kan få et godt forhold til min pony og beholde ham længe.
Med min store pony oplevede jeg at han som 4-års begyndte at gøre “modstand”, når vi var på gåtur (og det har vi været hundredevis af gange siden han var 1/2 år), Han slog med hovedet, tog det ned og tog tilløb til at slippe fra mig. Det skete desværre tre gange, at han slap fra mig og løb 5-10 meter væk, begyndte at græsse, men gik straks med, når jeg kom hen og tog ham. Fjerde gang stak han i galop ud over to marker og så stoppede jeg med gåturene. Det var ligesom om, at da han opdagede, at han faktisk kunne komme væk, så gjorde han det… Han blev også pludseligt nervøs for biler, hvad han ikke tidligere havde været. Jeg har ham nu til salg af anden grund og har ham til udlån.
Nu fortsætter jeg så med gåturene med min lille pony, som jeg har gået ture med siden jeg købte ham som 2 1/2 årig. Han har de fleste gange virket lidt sur eller utilfreds på tur, men har altid fulgt villigt og roligt med (meget samarbejdsvillig). Han er fire år som den anden. Nu begynder han så at have samme adfærd, bortset fra at han er meget trafiksikker. Dette er ikke kopi-adfærd, da han ikke har set den anden gøre det. De har de seneste 3 måneder kun været på tur hver for sig p.g.a. ovenstående. Før havde jeg ikke det mindste problem med at gå med begge, heller ikke ved stærkt befærdet vej.
Hvorfor begynder de på denne adfærd, når alt var fint tidligere? Er det et ungsomsoprør? : ) Jeg føler jeg har været ens gennem årene, hvorfor er jeg så ikke god nok/tillidsvækkende nok som leder nu? Han napper også efter mig. Jeg bruger rådet med at svinge grimeskaftet foran ham, når han vil gå for hurtigt frem, lader det være løst når han ryster hovedet, “ryster” med det, når han kommer for tæt på og jeg vil have ham ud i rabatten igen. (Vi diskuterer lidt hvor han skal gå. Vi går i højre side, jeg har ham i højre hånd. Han vil gå på vejen, jeg siger han skal gå i rabatten (bedre for hans hove og så undgår vi sko)). Jeg er mest rolig og i balance, men kan også blive irriteret på ham fordi jeg ikke forstår, hvorfor vores gode ture nu er ovre og hvad det er, jeg gør forkert???
Jeg er ikke nær så tålmodig som de andre heste-ejere der skriver her på siden må jeg indrømme, og jeg tænker, at hvis han ikke vil mig/ikke kan lide mig eller ikke har tillid til mig mere, så skal han sælges. Men det jeg helst kunne tænke mig var jo, at vi bare kunne komme på god fod igen og gå en masse dejlige ture langs vejen og i naturen. Og så er det vigtigt for mig, at han kan li mig -ellers synes jeg han skal hen til én han kan li og få det rart og godt der. Ellers er han helt normaltfungerende, en fredelig og rolig pony med et godt forhold til andre heste; han gider dog ikke lege så meget, men vil gerne stå og gnubbe manke med en anden m.v.
Jeg er ét stort spørgsmålstegn over denne forandring. Er det alderen? Og hvordan kommer jeg så gennem denne periode og får det godt med ham igen? Er jeg bare en dårlig leder for ungheste (men god nok da de var yngre (3 og yngre))?
Vil være meget glad for et svar og tusind tak for de andre svar og oplysninger. Hvor ligger der dog megen viden vi alle kan have glæde af. Og en kæmpe ros til jer, der orker at skrive alle de svar og til jer der ihærdigt prøver, prøver og prøver igen for hestens skyld; det er altså flot!
Venlige hilsener Mette, sydfyn
Hej Karina
Godt at læse at din hoppe er faldet til ro igen, efter at hun har erfaret at din vallak altid vender tilbage til hende igen
At hun så er begyndt at vise en smugle overspringshandlinger når du kommer i stalden kan, som du er inde på, måske godt skyldes at hun nu forventer at du kommer for at tage hendes ven væk fra hende for en stund… Måske skulle du prøve at starte med at tage hende ud og lave ét eller andet med hende, inden du tager vallakken ud –meget gerne noget hvor hun skal tænke (dvs hvor du lære hende nogle ting) og/eller hvor hun oplever lidt. Det behøver ikke nødvendigvis være så lang tid, men bare så hun føler at hun også får lidt opmærksomhed –og især så hendes ”sanser bliver mættede” og hun bliver lidt træt i hovedet, og/eller bliver behageligt afslappet i kroppen efter bevægelsen. Det vil muligvis kunne hjælpe hende til selv at være mere afslappet og i bedre balance, og derved blive mindre påvirket af at vallakken bagefter forsvinder for en stund.
Det er også muligt at det er nogle andre rutiner hun nu reagere på – fx forventningen om at få hø, godbidder, eller andet…
Mange hilsner fra Anja / Moderne Hestehold
Hej Mette
Tak for roserne!
Som jeg jo plejer at skrive, så kan det kan være vanskeligt for mig at udtale mig helt konkret, når jeg aldrig har set dig og dine ponyer sammen i nogle af de situationer som du beskriver. Men jeg kan komme med nogle af de tanker jeg får, når jeg læser dit indlæg.
Hos vildtlevende heste er det helt normalt at de unge hingste, når de når 3-4 års alderen, forlader flokken. Det er derfor også helt normalt at de i denne periode bliver meget mere udfarende og eventyrlystne. Så det er i hvert fald en faktor, som kan være med til at forklare en mulig årsag til det du har oplevet med dine ponyer.
Når din pony så er sluppet fra dig, fungere de dejlige mundfulde græs (som han når at guffe inden du komme hen til ham) jo som en form for positiv belønning, der øger chancerne for at han forsøger sig med samme adfærd igen. Og det samme gælder for den ”løbeleg” han tager ud over markerne. Og da du jo hele tiden har været inden for hans synsfelt, og der ellers har været ro og ingen fare på færde, så oplever din pony jo formentlig ikke at der har været et problem … Men han har indirekte lært, at det kan være OK ”lige at smutte lidt i forvejen og nyde et par mundfulde græs”…
Når du skriver at din ene pony pludselig er blevet nervøs over for biler, uden ellers at have været det tidligere, tænker jeg umiddelbart på to årsager. Den ene kan være at du hidtil har gået med de to ponyer samtidig, og at dét har givet ham så meget tryghed, at bilerne ikke har været et problem. Den anden årsag jeg tænker kan være medvirkende, er at han kan have fået ét eller andet problem i kroppen, som gør at han af den grund føler sig mere udsat –og for et flugtdyr som hesten skal der ikke altid så meget til…. Så ud fra den betragtning vil jeg anbefale dig måske at få ham tjekket grundigt igennem af én som er kompetent til det.
Med hensyn til om der eventuelt kunne være tale om ”Kopiadfærd”, så er det noget som vi endnu ikke ved ret meget om. Men forskerne er begyndt at interessere sig mere og mere for om heste muligvis er i stand til at kommunikere med –og lære af hinanden. Det er bl.a. noget som Janne Winther Christensen forsker i. Jeg kan dog ikke lige på stående fod huske hendes forskning på det punkt, men hvis du googler hende, kan det jo være at du måske kan finde noget af interesse….
At din pony er begyndt at nappe efter dig kan også sagtens hænge sammen med alderen – igen er det nu han for alvor begynder at løsrive sig fra flokken og undersøger hvor han står i forhold til andre, hvor grænserne går, osv…
Med hensyn til at din pony hellere vil gå ude på vejen frem for i rabatten, så tænker jeg at de kan have det lidt på samme måde som os –at det ganske enkelt er nemmere at gå på den plane asfalt end i rabatten. Og sammenholdt med at din pony nu har nået en alder hvor han er blevet mere selvstændig, og hvor han i højere grad begynder at udforske hvor han egentlig står i forhold til andre, tænker jeg at det er meget naturligt. Men en helt anden detalje i denne forbindelse er, at du sagtens kan lade din pony gå på asfalten, også selv om han ikke har sko på, hvis du ønsker det. Du skal blot bygge det stille og rolig op så han i starten kun går lidt af tiden på asfalten, og så lige så stille lader ham gå der længere og længer tid.
Men alt i alt vil jeg tro, at størstedelen af de problemer du oplever, har med dine ponyers alder at gøre. Men for at udelukke at de måske kan have problemer i kroppen, som også muligvis også kan spille rolle, vil jeg som sagt anbefale dig at få dem tjekket. Herudover vil jeg anbefale dig, at være meget præcis og konsekvent i din signalgivning, og sikre dig at dine ponyer er helt klar over hvad dine signaler betyder.
Jeg håber at du kan bruge mine tanker til noget –og at du også fremover får en masse skønne ture med dine ponyer!
Mange hilsner fra Anja / Moderne Hestehold
Hej Anja.
Mange tak : ) Jeg går videre med den mindste og venter og ser om det bliver bedre,
Venlige hilsener Mette.
Lyder godt Mette – meld meget gerne tilbage lidt senere og fortæl hvordan det går 😉
Mange hilsner fra Anja / Moderne Hestehold
Hej Anja,
Købte min skønne hoppe som 6 års for 2 år siden. Hun havde/har et helt fantastisk temperament – sød og meget kærlig i al håndtering fra jord og med et ekstra gear i ridningen, der skulle bruges i dressuren.
For næsten 1 1/2 år siden begyndte hun at ændre sig meget (sur og arrig på staldgang samt i boks, går til angreb på folden på de andre heste, stram i overlinjen og bukker meget i galop) og efter flere dyrlægebesøg finder en dyrlæge ud at at hun har en kraftig forstørret æggestok. Hun var på hormonproduktet Regumat i ca. 1 år (on & off, hvor vi prøvede at tage det fra hende). Da dette produkt ikke mindskede æggestokken prøvede vi andre produkter uden held. Vi har for et par mdr siden anvendt et nyt produkt der hedder: Equity vaccine, der sætter alt i bero. For ca. 3 uger siden blev hun scannet og vi kunne med stor glæde konstatere at æggestokkene var mindsket til mindre end normalt… glæden var enorm!!
Dyrlægen anbefalede at jeg skulle sende hende væk for at få “luft forandring”, da disse hopper bliver påvirket psykisk.
I løbet af det sidste halve år har hun vist ubehag når de andre heste kom for tæt på hende i ridehuset og på banen. For et par uger siden (ca. 1 uge hvor hun var fri for Regumat), begyndte hun at vise yderligere ubehag (ved at trykke sig og stoppe lidt op) når de andre heste kom tæt på, hvilket har accelereret.I dag blev det rigtig voldsomt! Kunne mærke fra start af rideturen at det var en ren bombe jeg sad på. Der var 2 andre heste på banen og når jeg kom indenfor en radius af 3 m prøvede hun at flygte. Jeg drejede hende om mit indvendige ben og red videre, samtidig med at jeg roste hende med stemmen, dette fortsatte i ca. 30 min. men blev ikke bedre. Så længe ingen var i nærheden gik det som smurt, med fin bæring og løsgjorthed.
Har en stærk fornemmelse af at det er psykisk, men er ikke sikker på hvordan jeg skal håndtere det? Mine tanker er som følgende: Skal jeg fortsætte med at ride selv om der er flere på banen/ridehus og presse hende (på en positiv måde med sæde, blød hånd og rolig stemme, samtidig med at jeg viser hende at jeg bestemmer) eller hvad tænker du er det rigtige at gøre?
Hun går på fold med andre hver dag, hvor hun fører. Hun har ellers ikke de samme adfærds forandringer som hun havde da æggestokken var forstørret.
Da vi skal på ferie i næste uge skal hun på et lille ophold hvor hun skal have “luft forandring” samt rides.
Håber at du vil skrive tilbage hvad du syntes jeg skal gøre.
Mange hilsner Charlotte
Hej Charlotte
Jeg er vel nok ked af at læse at din hoppe har problemer som følge af en forstørret æggestok. Det er desværre et område hvor min viden er yderst begrænset…
Men jeg er overbevist om, at når din hoppe reagere sådan på de andre heste er det fordi hun virkelig er generet af deres nærhed, og ikke fordi hun er fræk, vil tage føringen, eller noget i den stil! Så jeg vil helt klart anbefale dig kun at ride hende når/hvor der ikke er andre heste i nærheden, så længe hun er generet i deres tilstedeværelse. Og så fortsat prøve at finde en løsning på hendes problemer med den forstørrede æggestok.
Jeg håber du vil skrive igen og fortælle hvordan ”luftforandringen” har virket på hende.
Mange hilsner fra Anja / Moderne Hestehold
Hej Anja/Moderne Hestehold.
Jeg har læst din artikel, og synes den var meget interessant, da jeg netop er blevet gjort opmærksom på min 7 årige hoppe ‘Chanti’s adfærd.
Lidt baggrund: Jeg har to koldblodshopper (Mor og datter på hhv. 17 og 7 år). De har gået på fold sammen altid. Derudover har der været andre heste på folden løbende gennem årene, blandt andet min tidligere vallak som jeg havde fra Chanti blev født i 2006 til jeg solgte ham i 2010. I den tid dominerede han flokken. Derudover er der kommet ponyer og heste til og fra i stalden og folden, som dog ikke har været af samme race og heller ikke mine egne. Så jeg vil mene, at hun fra føl er blevet socialt stimuleret, men selvfølgelig ikke, hvis det havde været i en flok med 10 heste. Der har maks gået 4-5 i den flok sammen ad gangen. Hun er en skøn ridehest, som er blevet redet til over lang tid, og langsomt introduceret til alting i hendes miljø.
Fra juli 2010 og til nu har mine to hopper så gået for sig selv på en fold, og har fulgtes ad. Det har selvfølgelig gjort dem mere afhængige af hinanden, når den ene blev trukket ud af folden, men ikke mere end at de har kaldt på hinanden, og når der var gået et stykke tid, så slapper den tilbageblivne hest af.
For en lille uges tid siden kommer der så en ny pony i stalden. Det er en lille blanding (vallak), som er 110 cm i stang. Han er vældig sød og rar og nem at have med at gøre.
Mine to hopper skulle så introduceres til ham, da de skal gå på fold sammen. Og det går fint når de snuser til hinanden i stalden, og de står sammen nogle timer derinde, for lige at vænne sig til det. Så lader vi mine to hopper blive i deres bokse, og sætter ham op på folden for, at han skal finde ud af, hvor hegnet er, og vænne sig til de nye dufte der er. Senere lukker vi så mine to hopper derind, og der ser jeg en reaktion fra min yngste hoppe Chanti, som jeg aldrig har set før. Hun galopperer direkte efter den lille pony, spærrer af for min anden hoppe så de ikke kan snuse til hinanden, og så sparker hun ud efter ponyen. Og jagter den rundt i folden med ørerne lagt ned og truene adfærd. Hun snuste ikke engang til ham eller prøvede at hilse. Hun gik med det samme i angreb fra jeg slap hende. Hun jagtede ham rundt og sparkede efter ham, indtil han til sidst trodsede hegnet med strøm i og løb tilbage til stalden.
Derefter prøvede vi med kun Chanti og ham ponyen, fordi vi tænkte det var noget jalousi/beskyttelse der udløste adfærden hos hende, men det samme skete igen.
Nu står de så på samme fold, men ponyen går i sin egen indhegning. Og vi kan se, at stadig efter 5 dage, hvor de har gået og kigget på hinanden, at Chanti holder øje med, hvor hendes mor er i forhold til indhegningen ind til den anden pony og følger sin mor konstant.
Vi har så overvejet, om vi skal tage Chanti og ponyen ud og gå nogle ture sammen og om de skal prøves og lukkes sammen på en neutral fold (hvor ingen af dem har gået), for at de kan lære hinanden at kende, og så hun ikke opfatter ponyen som en trussel?
Jeg undrer mig dog stadig over, hvorfor denne adfærd pludselig opstår?
Det er tre år siden der sidst har været nye heste i folden – men kan hun virkelig “glemme”, hvordan man begår sig med andre heste, selvom hun jo aldrig har stået alene før?
Og hvad kan vi gøre ved problemet?
Mvh Christina
Hej Christina
Jeg er desværre bange for at jeg ikke har nogen gode råd til dig 🙁
Jeg syntes det lyder meget fornuftigt den måde I har haft grebet det hele an på, og jeg syntes heller ikke at det lyder til at Chanti ikke skulle være blevet tilstrækkeligt socialiseret. Det burde heller ikke være et problem at hun i nogle år kun har haft gået sammen med sin mor, så i teorien burde der ikke være nogen problemer. Så mit bedste bud er at hun af én eller anden grund simpelthen bare ikke kan fordrage den nye vallak.
Jeg har en enkelt gang haft oplevet en lidt lignende historie. Her var det blot to hopper som ikke kunne fordrage hinanden – da de første gang blev lukket sammen endte det i løbet af et øjeblik med en kamp der var så voldsom at begge hopper blev ganske alvorligt skadet, inden det lykkes os at få dem skilt ad. De gik så på fold ved siden af hinanden i flere måneder og de begyndte at virke mere ligeglade med hinanden, men da de så blev lukket sammen igen skete det samme….
Lige som dig undre jeg mig også over denne adfærd, og jeg har desværre ikke kunne finde noget veldokumenteret litteratur om emnet.
Så mit bedste bud er at lade em være adskilt, og så finde en lille selskabshest/pony til vallakken. For jeg tror desværre ikke umiddelbart at et neutralt sted gør den store forskel. Og de har jo haft rig mulighed for at se hinanden ad, så jeg tror heller ikke at det gør den store forskal at tage dem med på tur sammen…
Mange hilsner fra Anja / Moderne Hestehold
Hej Anja/moderne hestehold
Jeg har desperat brug for hjælp til min ponyhoppe på 4 år.
Jeg har ejet hende i ca. 2 mdr nu +-
Jeg har købt hende ved avler, hvor hun har stået med hendes mor indtil fravænning(moren blev desværre aflivet), derefter har hun gået med ”de gamle” drenge, som hun har stået på fold med siden hun var føl, indtil nu her, hvor jeg hentede hende i April 2013. Hun er startet med boksvævning i efteråret 2012, så hun har ikke engang gjort det i et år nu. Det hele tænkes, at være startet efter en rigtig uheldig oplevelse, hvor hun har haft smed, imens avler ikke har været hjemme, de kommer hjem og ponyen har sår mange steder på kroppen, hun svinger frustreret fra side til side i boksen og er ikke rigtig til at få kontakt med, udover det, kan hun ikke stå bundet på staldgangen efter. De har fortalt, at det derefter er blevet bedre, og hun kun har gjort det ind imellem, hvis de har været flere i stalden. (Hun har ikke gjort det de 4 gange jeg har været og se på hende)
Jeg hentede hende i April og den første måned var hun meget sur i boksen, men vi lukkede vinduet ud til gangen, så ingen kom til skade. Hun vævede ikke og viste ikke tegn på ubehag i boksen og stod pænt på staldgangen under alle henseender.
Ved start på anden måned, kunne hun pludselig ikke stå på gangen, hvis man gik hen imod hende. Hun smed sig selv bagover, hvis andre end jeg gik hen imod hende og rystede over hele kroppen. Jeg har spurgt alle, om hun har haft en ubehagelig oplevelse, hvor de har trukket hende til eller fra fold, men det siger de, at de ikke har(medmindre folk ikke tør indrømme det)
Hun blev flyttet til boksen i bunden af stalden omkring starten af maj, fordi de andre heste skulle på døgnfold og hun skal blive inde 1 mdr. mere, da hun skal gå kåring i midt juni. Hun står på fold fra ca. kl. 8 morgen til ca. mellem 18 og 21 aften. Men efter hun har fået ny foldkammerat, da den anden flyttede, er de blevet super afhængige af hinanden eller den i hvert fald af hende. De står både på fold sammen og ved siden af hinanden i boksen. Hun væver, så snart hun kommer ind, om den anden er der eller ej, det er rigtig voldsomt og hun virker utryg i situationer, hvor der er mennesker i stalden. Hun kan ikke koncentrere sig om at spise og det bliver værre og værre for hver dag der går. Hun skal på døgn med min anden hest fra midt juni, så der slipper jeg for tanken omkring hendes vævning, men jeg vil gerne være på forkant og helst gribe ind med det samme.
Jeg har mange gange overvejet at flytte hende hen i en anden boks, men så står hun helt alene og isoleret fra den anden.
Derudover har jeg overvejet om de skal flyttes væk fra hinanden på folden, men hun er lidt en kæk type og har været en tur i hegnet for kort tid siden(dog været rigtig heldig og kun fået et kæmpe brændsår), men vil gerne undgå, at hun går i hegnet igen, for at komme hen til ham. Men samtidig så lægger hun ører af ham hele tiden på folden og boksen, så er virkelig splittet over, om det er en rigtig dårlig ide, at de overhovedet er i kontakt eller om det er andet der har påvirket hende??
Håber du kan komme med nogle gode råd, da jeg er meget ked af denne situation, som jeg føler, at jeg har sat min lille pige i, da hun ikke vævede den første måned jeg havde hende og det kun bliver værre. Hun kan dog stå på gangen nu(hvis der ikke er mennesker i stalden), når der kun er hende og jeg i stalden(også uden andre heste), helt uden problemer og uden hun er ked af, at være alene i stalden.
Frustrerede hilsner fra en ellers glad ponyejer, som søger desperat efter hjælp
Hej Melissa
Hvor er det trist at læse at din ponyhoppe har haft så dårlig en oplevelse med smeden…. 🙁
Hvordan kan det være at du ikke vil have hende på døgnfold samme med de andre før efter at hun har været til kåring?
For mit bedste råd til dig vil netop være at lukke hende ud på døgnfold samme med de andre! Ud fra din beskrivelse er det meget tydeligt at resten af flokken betyder meget for hende, og at det ikke er nok med en enkelt anden hest.
Hvis problemet er at hun bliver for tyk af al græsset, vil jeg anbefale at du giver hende en mundkurv på + øger motionen så meget som muligt.
At flytte hende til en anden og mere isoleret boks vil jeg ikke anbefale, da det jo ikke er de andre heste, men mennesker hun er utryk ved. Ligeledes vil jeg heller ikke anbefale at skille de to ad, da de netop har meget støtte i hinanden – hvilket også er grunden til at de bliver afhængige af hinanden. Det kan godt være rigtig besværligt for os mennesker nå hestene bliver så afhængige af hinanden, men her må vi huske på at de netop bliver det pga den måde vi holder dem på, og at det derfor ikke er fair at skille dem ad bare fordi det er mere praktisk for os, men at vi i stedet bør skabe nogle rammer for dem hvor de trives bedre og derfor ikke udvikler denne afhængighed.
Jeg kunne også godt forestille mig at der er et andet aspekt der gør sig gældende i forbindelse med din hoppes adfærd. Nemlig at hun måske er kommet mere til skade, i forbindelse med den episode med smeden, end du er klar over. Specielt i området omkring nakke, kæbe, tungeben, og måske også ryggen, kunne jeg godt forestille mig at hun har problemer. Både fordi heste typisk kan få skader her hvis der ”opstår problemer” mens de er bundet… Og fordi at smerter omkring nakke, kæbe og tungeben også kan gøre dem meget sårbare når de fx bliver trukket med, fordi trykket fra grimens nakkestykke kan gøre ganske ondt på dem hvis der bliver trukket/rykket i det. Så det kan fx godt tænkes at din hoppe måske har haft oplevet en ind/udlukning med en anden som meget voldsom, hvis personen fx er kommet til at trække/rykke lidt for voldsomt i grimen, uden at det har været hensigten. Hvis hun skulle have problemer omkring nakken vil det kunne hjælpe at sætte træktovet fast i grimens side-ring, frem for i ringen under hagen, da trykket så i stedet fordeles mere på modsatte kind frem for på nakken.
Hvis heste har problemer/smerter i kroppen bliver de typisk mere sure (som hun fx var i boksen da du fik hende hjem), har mere brug for at være sammen med resten af flokken for at have det godt (fordi det instinktivt giver dem sikkerhed), og gør dem mere skeptiske over for mennesker og situationer de ikke kender og/eller stoler på.
Jeg vil derfor også anbefale dig at få hende undersøgt af én som har forstand på den slags skader, og evt behandlet – og her vil jeg helt bestemt anbefale en meget blid teknik som fx Equine Touch, osteopati, kraniesakral terapi eller lignende.
Håber at du kan bruge mine tanker til noget!
Og at du vil skrive igen og fortælle hvordan situationen udvikler sig –og ikke mindst hvordan kåringen går 🙂
Mange hilsner fra Anja / Moderne Hestehold
Hej Anja/Moderne Hestehold
Jeg ved ikke, om I kan hjælpe mig med mit problem, men jeg er virkelig ved at blive frustreret over det. Jeg har en dejlig hoppe på 15 år, som jeg har haft i 4 år. Hun har altid (den tid jeg har haft hende) lidt enormt meget af seperationsangst. Så meget, at hun i starten ikke kunne være alene mere end ganske få sekunder, uden at hun gav sig til at stejle osv. Med tiden fik hun dog lært at være alene på bane (tog ca. 1½ år at lære, da hun lagde op til at stejle, hvilket jeg blev bange for, grundet en hest der gik bagover med mig, lige efter jeg fik hende), og efter et par år, lærte hun også at gå nogenlunde alene på tur (korte ture).
Men problemet er egentlig, at jeg ikke kan få hende ind fra fold. Da jeg fik hende kunne jeg ikke komme til hende, overhovedet på folden. Når jeg endelig kom til hende, efter et par timer, var hun ikke til at rokke ud af stedet. Jeg regnede hurtigt ud, at hun ikke brød sig om at være sammen med mig, fordi det betød, at hun skulle væk fra flokken. Så jeg begyndte at gå ud på folden til hende, give hende en godbid når hun kom hen til mig, og så gå igen. Samtidig begyndte jeg at fokusere mere på, at vores træning skulle være sjov og afvekslende, og ikke kedelig og hård. Det hjalp rigtig meget, så jeg efter 2 år, kunne gå ud til hende på folden. Problemet var dog stadig, at hun ikke var til at få ind. Hun nægtede fuldstændig at gå. Jeg fik et råd om at trække hende fra side til side, hvilket virkede fint. Så snart hun tog et skridt frem, slap jeg presset fuldstændig og hun fik masser af ros. Og det har så virket frem til nu.
Hun er netop lige kommer på sommergræs, og der har altid været ekstra mange problemer, når hun lige kommer på sommergræs. Så vil hun ikke med ind, er meget anspændt osv. – jeg tænker at det skyldes, at hun er så meget sammen med flokken, og bliver knyttet meget tæt til dem, så seperationsangsten kommer op i hende igen, når hun skal ind. Men det plejer ikke at tage mere end en uge eller to, at vænne hende til, at der ikke sker noget ved at gå med ind. Normalt er der også kun problemer, når hun lige skal væk fra flokken, og jo tættere på leddet vi kommer, jo mere villig er hun til at gå frem.
I år, har jeg så fået et helt nyt problem, som jeg ikke ved hvordan jeg skal tackle. Hun nægter at gå ud ad leddet. Fuldstændig. Hun blev flyttet til det nye sted omkring nytår, og er faldet rigtig godt til. Det er et lille sted, med i alt 5 heste, der er fordelt på 2 folde – min går med to andre, og så går der en hoppe med føl ved siden af. Min hoppe har knyttet sig rigtig meget til den ene af hendes to foldkammerater, og de to er helt uadskillelige. De står klistret op ad hinanden konstant, hvilket kun gør det sværere at få min hest med ind. De første to gange jeg skulle have hende ind, strittede hun imod som hun plejer, men gik også med ind, som hun plejer. Hun var lidt oppe at køre, over at skulle være væk fra de andre, men var kun i stalden i 10 minutter det første dag og 30 minutter den næste dag, og så kom hun ud på folden igen. Den tredje dag, kunne jeg simpelthen ikke få hende ud af folden. Så snart jeg tager fat i leddet, og vil trække hende ud, stopper hun op, kaster hovedet i luften og bakker hurtigt baglæns. Jeg forsøger at holde presset i grimen, og så slippe når hun går fremad, men jeg er bange for at hun skal give sig til at stejle, hvilket hun jo har gjort før, når jeg rider hende (aldrig fra jorden). Det er næsten umuligt at trække hende fra side til side, fordi den anden står klistret op ad hende. Samtidig virker det ikke rigtigt, for når jeg endelig får hende ét skridt frem, og vil have hende videre frem (efter en pause, med ros), så går hun i ‘baglås’ igen, kaster hovedet op og bakker. Sådan kan det blive ved i meget lang tid. Her den anden dag, fandt jeg ud af, at hendes reaktion kommer allerede, når jeg åbner leddet (det siger en speciel lyd, når jeg åbner), så jeg får en hjælper til at åbne leddet inden vi kommer op til det, så hun ikke kan høre det. Det er lykkes mig at få hende ud på den måde et par gange. Men nu virker den metode ikke længere, da hun bare stopper op et stykke før leddet, i stedet for lige ved leddet. Jeg har indset, at jeg ikke får hende ud bare sådan lige, så mit mål er lige nu, at hun skal være ‘tryg’ ved at være ved leddet. Dvs. jeg forsøger at få hende derop, giver hende godbidder når hun står helt tæt på leddet, nuser hende osv. og gør det rigtig rart for hende. Med tiden håber jeg, at jeg så kan begynde at vænne hende til, at lyden ikke er farlig, og så at hun godt kan komme med ud. Jeg er bare bange for, at så snart hun finder ud af, at hun bliver taget ud af folden, så går vi 10 skridt tilbage i træningen igen.
Jeg tror ikke det er fordi hun som sådan forbinder det med noget skidt, at være væk fra folden, for de sidste par gange har jeg stoppet hende lige uden for folden, og rost hende med godbidder, ord og nus og klø, som hun plejer at elske. Så hun kunne hele tiden se de andre heste, og næsten røre dem. Efter 5 minutter kom hun ud på folden igen. Og ja, nu er det så, at jeg slet ikke kan få hende tæt på længere.
Jeg er virkelig i vildrede med hvad jeg skal gøre, om det jeg gør overhovedet er det rigtige, om det vil virke? Jeg er bange for at det stresser hende, så hun reagerer endnu mere voldsomt (fx ved at stejle) og det skaber også uro i resten af flokken, at vi går sådan frem og tilbage, så de andre heste påvirker hende også til at reagere mere voldsomt. Ja, jeg håber virkelig, at du kan hjælpe mig her. Jeg er efterhånden på et punkt, hvor jeg har indset, at sker der ikke snart en forbedring i vores egen træning, så skal jeg have en professionel ud og hjælpe os, inden det bliver værre..
Hej Christina
Den umiddelbare tanke jeg får, når jeg læser det du har skrevet om din hoppe og hendes separationsangst, er om du mon nogensinde har fået hende grundigt undersøgt for om hun eventuelt kunne have nogle problemer i kroppen som du ikke er opmærksom på?
Den tanke får jeg, fordi jeg for det første syntes af det lyder meget fornuftigt den måde du håndterer både hende og hele situationen på. Og for det andet fordi at heste, som de bytte- og flugtdyr de jo er, i reglen skjuler sygdomme og skader så godt som muligt for at undgå at rovdyrene skal opdage at de er nemme ofre. Samtidig vil en syg/skadet hest typisk, i endnu højere grad end normalt, søge beskyttelse hos flokken. Der er generelt mange fordele ved at leve i en flok, men i denne situation er det især dét, at der i en flok er flere til at holde vagt, og derfor vil potentielle farer kunne opdages tidligere, samtidig med at de enkelte heste har mere tid til fødeindtagelse, hvile osv. Skulle flokken alligevel blive overrasket af et rovdyr, har de fordel af den forvirringseffekt der opstår, når hestene enten klumper sig sammen, og dermed gør det vanskeligt for rovdyret at skelne de enkelte heste fra hinanden. Eller når de enkelte heste flygter i hver sin retning. Og skulle flugt være umulig kan de have glæde af et kollektivt forsvar. Endelig vil de enkelte heste også have glæde af den såkaldte ”fortyndingseffekt”, hvilket betyder at et rovdyr ved et overraskelsesangreb i reglen kun har mulighed for at fange en enkelt hest. Det vil sige, at hvis en hest der lever alene bliver overrasket af et rovdyr, vil den som oftest blive fanget. Men hvis hesten lever i en gruppe, vil der typisk stadig kun være én der bliver fanget, og hver enkelt flokmedlem har en chance for, at det ikke bliver dén. Disse mekanismer er ligger meget dybt hos heste, og gør at de instinktivt søger andre hestes selskab –og har de en krop og/eller psyke der ikke fungerer optimalt kan de blive ekstremt flokafhængige da det så at sige er ”livsnødvendigt” for dem, at søge beskyttelse hos de andre heste. Det kan også være derfor at hendes separationsangst tilsyneladende er blevet forværret efter at hun er kommet i en mindre flok på kun 3 individer + 2 ved siden af.
Med hensyn til teknikken med at trække hende fra side til side, så er det en teknik som kan være ganske god til at få hesten til at bevæge sig og sluttelig følge med os. Men vi skal være bevidste om at den fjerne ikke den dybere årsag der ligger bag det faktum at hesten ikke selv har lyst til at følge os –i din hoppes tilfælde fordi hun nødigt vil væk fra flokken. Og at det er derfor at du nu oplever at den ikke længere virker.
Så mit bedste bud er egentlig at få hende grundigt undersøgt af en dygtig dyrlæge og/eller alternativ behandler.
Selv om jeg som sagt syntes at det lyder til at den måde du håndterer både hende og situationen på lyder ganske fornuftig, så er det muligt at der er ét eller andet som går galt i jeger indbyrdes kommunikation, så ud fra den betragtning kunne det måske også være en god idé at prøve at få lidt professionel hjælp.
Håber at du kan bruge mine tanker til noget –og at du vil skrive en opdate med hvordan det går i løbet af sommeren!
Mange hilsner fra Anja / Moderne Hestehold
Hej Anja.
Mange tak for dit svar.
Jeg har godt overvejet, om hun kunne have ondt, men eftersom hun har gjort noget lignende de sidste 4 år (dog ikke så slemt), og hun er blevet tjekket flere gange på den tid, gik jeg ikke ud fra, at det var smerter o.lign. Da hun skulle vaccineres for et par uger siden, fik jeg dyrlægen til at kigge lidt på hende, og han kunne ikke finde andet end lidt muk på benene, og så at hun er lidt tyk. Vi fandt ingen fysiske smerter eller ubehag.
Men netop fordi hun jo er tyk, har jeg kontakten en sadelmager, der kommer og ser på sadlen. Selvom vi ikke har redet de sidste mange måneder, og jeg derfor ikke tror, at det er sadlens skyld, så skader det jo ikke, at få den tjekket, inden vi begynder at ride. Derudover har jeg også kontaktet et fysioterapeut, der kommer og giver hende en behandling snarest, og så må vi se, hvad hun siger. 🙂
Og så har jeg også en anden dejlig nyhed – nemlig at hun er blevet meget bedre til at gå ud af folden. Jeg har min kæreste til at åbne og lukke for os, så jeg ikke skal stoppe op, og ødelægge ‘rytmen’, når hun går villigt med ud. På den måde stresser jeg heller ikke over, om de andre går med ud osv., og jeg kan fokusere på, at få min hest ud og rose hende for det. Hun er meget utryg ved det, fordi hun jo ikke vil væk fra de andre. For at komme over på ridebanen, der egentlig ligger ved siden af folden, skal man hele vejen uden om stalden, og hun skal gå et stykke, hvor hun kan høre de andre, men ikke se dem. Men der er også et andet led på folden – det sidder lige ved siden af ridebanen. I går forsøgte jeg at trække hende den vej ud, fordi jeg så kan trække hende direkte ud på ridebanen, og hun kan se og høre de andre hele tiden, og skal derfor ikke væk fra dem. Hun fulgte med ud, helt uden problemer, hun ikke så meget som drejede øret. På ridebanen var hun helt rolig og afslappet, mens vi gik rundt, og hun fik et par gulerødder, og var henne og hilse på de andre over hegnet. De var desuden også helt rolige og afslappede, og løb ikke rundt som de plejer, og stod ikke og vrinskede højt og uroligt. Vi var på ridebanen i 5-10 minutter, så kom hun ud på folden igen. Hun var endda også super let at lukke ud, hun forsøgte ikke at storme af sted som hun plejer, men ventede pænt på at jeg gav slap og gav lov til at hun kunne gå.
Så fremover vil jeg trække hende den vej ud, for det virker til, at hun er langt mere rolig på den måde. 🙂 Og så er jeg spændt på at høre hvad fyssen siger, om hun har ondt nogen steder, og hvad der kan gøres ved det. 🙂
Mange tak for din hjælp! 🙂
Tusind tak for opdateringen Christina – hvor var den dejlig at læse 🙂
Og ja, det bliver spændende at hvad fyssen siger…
Du kan evt prøve at gå uden om folden med hende når hun skal ud på folden igen. På den måde skal hun forbi stalden (hvor hun ikke kan se de andre heste), mens hun for det første er rolig og hvor hun for det andet så kommer ud til de andre umiddelbart efter. Når det så fungere godt, kan du gå rundt om stalden til leddet hvor du så vender rundt og går tilbage til leddet ved ridebanen, så hun også venner sig til at gå den vej rundt om stalden og stadig forbinder det med at komme ud til de andre.
Mange hilsner fra Anja / Moderne Hestehold
Hej Anja/Moderne Hestehold,
Måske du kan hjælpe mig med, hvad jeg skal stille op med min hest!
For 3 måneder siden købte jeg min nu 4 år gamle vallak. De første 2 måneder stod han opstaldet på en hestepension, og jeg flyttede ham så hjem til mig selv, hvor jeg også har 2 ponyer. Han har stort set hele tiden været ovenud medgørlig og sød, både under ridning og håndtering, omend han stressede lidt over de mange aktiviteter i stalden med mange heste, men ikke mere end normalt. Da jeg fik ham hjem blev han endnu mere rolig og blid som et lam og meget kælen. Der har ikke været problemer under ridning, men enkelte gange siden jeg fik ham, er han løbet væk fra mig, når jeg longerede ham. Jeg longerer uden indspænding og for at lade ham krudte af inden ridning, hvis jeg ikke har redet et par dage.
Longering:
For 3 dage siden ville jeg så longere ham herhjemme igen, og han stak af fra mig 2 gange og løb afsted i indhegningen (folden). Hver gang fangede jeg ham hurtigt og fik ham til at gå et par runder mere i longen. Igår da jeg så ville longere ham igen, brød han allerede efter første runde i skridt ud og løb væk, og jeg måtte jo igen give slip på tovet, da han løb. Både han og jeg blev forskrækket, og jeg valgte at stoppe træningen, da jeg følte, at jeg ikke kunne håndtere det.
Truende adfærd:
Han er hver nat inde i sin meget store boks/indendørs løsdrift, hvor han afslappet står alene inde hver nat, for at jeg sikrer, at han får nok hø, så ikke ponyerne spiser det hele, hvis jeg lægger det ud på folden, hvilket var tilfældet i starten. Desuden blev jeg anbefalet af min berider at stille ham ind om natten for at få nok hø uden af ponyerne forælder sig, samt for at undgå at han går for meget rundt og evt. fryser om natten. Han havde nemlig tabt sig lidt de første 2 uger. Han får foder 3 gange dagligt: Roepiller, grønpiller og tilskudsfoder.
For 2 dage siden, da jeg gjorde hans aftenhø klar til ham i hans boks, vendte han pludselig ørerne fladt tilbage og slog med hovedet truende imod mig. Jeg har aldrig oplevet dette med ham før, og blev forskrækket. Siden da har han gjort det mange gange, når jeg går ind til ham, og da jeg idag lavede vores normale horsemanship-øvelser i stalden, hvor jeg har lært ham at sænke hovedet, bakke osv, og følge mig når jeg kalder og går rundt derinde, så mens han gik efter mig som vanligt, truede han pludselig af mig på samme måde igen så jeg følte, at mere end at følge mig, så jagede han mig!
Jeg plejer at kunne rykke ham til siden ved at prikke ganske forsigtigt til ham, men nu idag blev han truende og rykkede sig imod mig og snappede efter mig.
Jeg må indrømme, at det har gjort mig usikker på ham nu indenfor de sidste par dage, og det kan han jo mærke. Idag gik jeg som vanligt ud på folden for at nusse ham lidt, han kom hen til mig, men efter kort tid slog han med hovedet og drejede brat om på hælene og løb væk fra mig. Det samme gjorde han endnu engang idag, da jeg stod på den anden side af ledet og betragtede hestene på folden.
Mange vil nok sige, at jeg ikke har været en hård og konsekvent nok leder for ham, men kan det være rigtigt? Jeg er nu blevet ret usikker, og ved ikke hvad jeg skal stille op, når han truer mig. Det er som om, han har fundet en brist i mig, ved longeringen, hvor jeg ikke kan håndtere ham. Han står et fuldstændigt ustresset sted og har aldrig oplevet noget ondt.
Jeg glæder mig meget til at læse dit svar 🙂
Mvh Katrine.
Hej Anja/Moderne hesteophold 🙂
Jeg kunne rigtig godt lide artiklen og den er meget nyttig, dog har jeg et lille problem med mine dejlige ridehest.
Forklaring af min hest:
Martina er en DV-blanding (ikke kåret), rød hoppe på 9 år, som er meget vågen og energisk under ridning og på ture, og der er er ingen problemer med den der. Men når vi rider træner dressur, så når jeg laver parader… Så bliver den sur og sparker med bagbenene, og den har gjort det i en periode før men det gik så væk, men nu gør den det igen og samtidig laver den bukkespring. Jeg forstår ikke helt, hvad jeg kan gøre for, at hun stopper med det, da hun typisk gør det når vi laver en parade. Jeg er begyndt at ride uden sporer, da hun slapper mere af uden (den er meget fremadgående og har aldrig brugt en pisk på hende).
Jeg bliver meget frustreret over, at hun gør det og sparker til hende (uden spore), men det har bare ikke nogen virkning, og så begynder hun at bukke… Men hvad skal jeg gøre for, at hun ikke gør det? da det jo er synd for hende at jeg bliver sur, da hun prøver at fortælle mig noget, men forstår ikke hvad det er der er problemet…
Håber at i kan hjælpe og glæder mig til dit svar 🙂
Mvh Camilla Emilie 😀
Hej.
Jeg er den lykkelige ejer af en fantastisk DV hoppe på snart 19 år.. Det er anden gang jeg ejer hende. Havde hende fra hun var 7-10, solgte hende så, og har nu købt hende tilbage i slut november… Så selvom jeg ikke har haft hende længe, så kender vi stadig hinanden rigtigt godt, og hun har god tillid til mig, og vi nyder hinandens selskab.
I de år jeg ikke har haft hende har hun dog udviklet seperationsangst.. Kender meget lidt til hvad der er sket i de år jeg ikke har haft hende, men ved at hun det sidste år i hvert fald har stået alene med en hoppeplag. Dengang jeg havde hende første gang, var hun ikke stor fan af at skulle gå fra de andre når man skulle på tur, men så snart vi var kommet afsted var der ingenting. I stalden var der heller ingen problemer ved at være alene. Hun har nu, det nye sted, knyttet sig utroligt meget til hendes nabohest, en 21-årig vallak. Han er også glad for hende, men ikke lige så knyttet, da han også er meget knyttet til to andre hopper, som har samme ejer, og som han har levet sammen med de sidste 15 år.
I hverdagene bliver hestene lukket ud samlet, af dem der ejer gården, men i weekenden skal ejerne selv lukke ud/ind. Det er forskelligt hvornår folk gør det, så det er svært at afstemme helt.
Nu har jeg desværre oplevet 2-3 gange, at jeg er kommet, netop som naboen skulle ud, eller allerede var taget ud. Min stakkels hoppe tonser rundt i boksen, kaster med hovedet, og stopper kun op for at vrinske… Hun er svær at komme i kontakt med, men falder dog en lille smule ned når jeg går ind til hende. Hun går dog stadig rundt, kaster med hovedet og gnubber sit hovede hårdt op ad mig. Hun er umulig at berolige, og det eneste der hjælper er at jeg tager hende udenfor, så falder hun mere til ro, også selvom hun ikke kan se ham..
Jeg aner ikke hvad jeg skal stille op, ud over at komme tidligt! I går var den helt gal, hun var fuldkommen gennemsvedt, og så angst ud! Fik en trense på hende, lige som hendes nabo kom tilbage, hvilket beroligede hende meget. Så gik jeg en tur med hende. Men her var hun stadig ikke helt rolig, hun stoppede stadig, vrinskede og ville vende om. Jeg fik “overbevist” hende om en kort gåtur, og gik direkte ud med hende på folden da jeg kom tilbage, hun var stadig ret varm i hovedet de første 10 min.. Jeg var i tvivl om det ville give hende mest ro, at tage hende ind i stalden til hendes nabo, eller om hun skulle ud at stå på folden. Hun faldt til ro på folden efter de 10 min, og var så sig selv igen.
Til daglig går hun sammen med 3 andre hopper på en fold, og på folden ved siden af går hendes nabo, som er vallak, sammen med 3-4 andre vallakker. Jeg kan uden problemer tage hende ud af boksen og ud at ride når naboen og de andre heste er “hjemme” i stalden, så er hun helt rolig som altid..
Hun reagerer også angst selvom det kun er naboen der går, eller hvis nogle af de andre heste går og naboen stadig er der, men det er udelukkende i weekenderne, når hun ikke selv har været ude. Hvis jeg har været der tidligt, og har været ude at ride og er kommet tilbage, inden de andre er kommet ud, så reagerer hun næsten ikke. (Ved at motion udløser endorfiner osv)
Har du nogen gode råd til hvordan jeg kan hjælpe min dejlige pige? Bliver aldrig vred, men tager nogen gange fat i grimen på hende, for lige at få stoppet hende i hendes opadgående spiral med negativ adfærd, hvilket hjælper hende lidt. Håber på nogle gode råd, så jeg kan hjælpe min højtelskede hoppe!
Og mange tak for en spændende artikel, og et super godt forum!
Mvh. Nanna
Hej…
Hvor er jeg glad over at finde denne side..
jeg står med det problem at jeg har fået en hoppe der sandsynlig vis har været i en køre ulykke engang. Hun er utrolig sensitiv men har rigtig meget problemadfærd som flere har forsøgt at afhjællpe hende med. Hun er virkelig box sur på dem der har med hendes træning at gøre . De kan slet ikke komme hen til hende udenhun bider ud efter dem. Hun bukker nogle dage ikke andre, men når hun bukker er det så voldsomt så ingen derefter tør ride hende. Der er prøvet et utal af saldler og den rigtige er nu fundet. Hun tillader alle børn og handicappede at håndtere hende men ikke voksne. Hun er tjeket i alle ender og kanter med rynken, healing, massage og der er intet at finde andet end slappe muskler da hun er så svær at håndtere så hun ikke bliver trænet som hun burde…
Jeg søger desperat råd og vejledning om hvordan man vinder tilliden og respekten fra en sådan udsat hest….
På forhånd tak… Annette
Hej…
Rigtig spændende og interessant artikel og håber du kam hjælpe / rådgive mig lidt omkring mit problem. Jeg har 5 heste, som har gået sammen altid. 3 af dem er føl efter en af de to andre. Her har jeg fået 2 hopper, begge med samme far og det hele. Den ene på 9 og den anden på 7. De har aldrig haft problemer med hinanden, og er nærmest uadskillige når de går og græsser. Problemet er nu opstået da den lille på 7 er begyndt at jage hende på 9 væk hver gang de bliver fodret på marken – for En potion gulerødder eller lidt hø / halm, ja selv når jeg giver dem fra hånden gør hun det. Det lige meget at jeg laver små bunker langt fra hinanden, så snart jeg har vendt ryggen til, så er hun efter den anden. Jeg ved simpelthen ikke hvad jeg skal gøre og hvorfor problemet er opstået. Lige nu står den lille til at blive aflivet, da hun ikke kan sælges videre, pga en skade hun desværre fik for 5 år siden, og derfor kun bruges til hygge hest ny.
Derudover er der 1 gammel hoppe i flokken som er mor til de 3 – 2 hopper og en valak. Den sidste i flokken er en lille valak Shetlandspony
Håber meget at høre fra dig
Mvh Kristina
Hej Anja
Læste interesseret denne artikel.
Måske du kan hjælpe mig med, at finde svar på følgende.
Har en 8-årig hoppe, som jeg nu haft haft i et år. Hun er bagud i sin uddannelse, og da hun kom til mig, var det ligesom at få en unghest – både i sind og uddannelse.
Mit spørgsmål går selvfølgelig på noget ang. adfærd. Efter end ridning, pruster hun, og slår derefter op med hovedet en enkelt gang og lige sætter tempoet op et par skridt, for derefter at slappe af igen.
Hun slår også med hovedet i andre tilfælde, men disser virker til at være situationer, hvor hun leger eller er lidt tændt, hvis man kan sige sådan – fx hvis hun får lov at løsspringe, og efter at have taget springene drøner rundt og laver små hop og slår med hovedet, for derefter at tage springene igen. Eller hvis de tager en løbetur ude på marken. Generelt gør hun det kun, hvor det for mig ser ud til, at hun har det sjovt og måske er lidt oppe at køre over leg el. lign. Nu er jeg så selvfølgelig interesseret i, at vide om det så betyder at hun er godt tilfreds eller stresset over situationen, når hun efter ridning pruster og slår lidt med hovedet?
Det skal siges, at hun kun gør det lige efter vi er stoppet og starter med at skridte af, og kun gør det 1-3 gange, for derefter at skridte stille og roligt rundt. Til en start i ridningen kunne hun godt finde på at gøre det, når batterierne var ved at være flade, men nu gør hun det aldrig før vi er færdige, ej heller selvom det bliver svært eller nyt for hende med nye øvelser el. lign. Generelt er hun en meget opmærksom, nysgerrig og til tider også lidt bange af sig, men virker aldrig ked af det, eller trykket af noget, blot lidt varsom.
Mvh Anna
Kære Anja. Nu prøver jeg at skrive til dig. Jeg er efterhånden fuldstændig desperat efter at kunne hjælpe min skønne og dejlige hest. Jeg er den heldige ejer af en 7 årig araber ox hoppe, som jeg har haft siden sep 14. Vi har været utrolig tæt knyttet til hinanden og hun har fulgt mig som en lille hund. Desværre har hun også haft en del med dyrlæger at gøre og har været indlagt 2 gange, samt været behandlet for kolik 2 gange. Den første gang hun blev indlagt var på grund af afføring i underlivet, som gjorde at hun fik syet skeden mindre. Den anden gang pga en betydelig ændring i sin adfærd. Jeg har ingen muligheder for at strigle hende, da hun både bider og sparker voldsomt ud efter mig og andre som forsøger sig. Incl dyrlægen. Dette giver sig meget voldsomt til kende ved berøring i lysken og under maven. Derfor blev hun indlagt til udredning. Dyrlægerne kunne intet konstatere, hverken ved røntgen eller scanning. Hendes blodprøver er ligeledes fine. I det lange uforklarlige forløb har vi ikke kunne arbejde, da hun udviste smerter-/ eller hvad det end kan være. Så hun har en periode på 14 dage hvor hun får mild smertestillende. Dette gør det muligt at være sammen med hende igen. Så jeg er langsomt begyndt at longere hende igen, hvilket går fint. Dog absolut ikke uden smertestillende, hvilket jeg måtte konstatere, da jeg valgte at prøve hende af ved at give hende smertestillende, når vi havde arbejdet. Samme billede igen….. Det smerter langt ind i mit hjerte og min sjæl at se min vidunderlige pige sådan og som sagt er jeg dybt desperat efter at kunne hjælpe hende. Jeg har fået en tanke som jeg ikke helt kan slippe, om at hun måske lider af depression, stress eller lign. Hvordan får jeg afklaret dette? Jeg vil gøre alt for at få min pragtfulde hoppe glad og rask igen. Håber inderligt på at høre fra dig.
Med stor taknemmelighed
Majbrit
Hej Aika
Jeg havde en voldsom og dårlig oplevelse med en rideskolehest i weekenden. Da vi skulle trave af istedet for at skridte af, flejnede hesten ud satte i sprint og bukkede rundt. Jeg røg af, men da jeg rejste mig stod hesten ikke stille som jeg forventede men løb rundt og sparkede og bukkede. Jeg blev ret bange og forstod ikke hvad der havde sat det i gang. Min forklaring er at hesten troede at den var færdig og skulle skridte af og da jeg så ville have den i trav, blev den sur. Efter at have læst din artikel tænker jeg at hesten måske har været i konflikt mellem at være færdig og så havde troet at den skulle i gang igen. Hvis jeg har forstået det rigtigt giver det hele lidt mere mening. Tak
Mvh
Kathinka
Jeg er blevet opfordret til at heale heste, og vil sætte mig ind i hestens kropssprog, så der opstår en hurtig god kemi, hvor hesten og jeg får tillid til hinanden.
Hej Aika
Min mand har en stor vallak på 13 år som altid har gået sammen med en anden hest og de sidste 8 år sammen med tre andre af vores heste de har bare gået og hygget sig og ikke redet på. Og pt står han opstaldet et sted hvor der er mange andre heste. Han går i en fold for sig selv og var noget urolige i starten og fik hurtig en ny ven i nabo hesten på fold og i stald . Har stået der siden februar ,og nu er der kommet en lille pony og efter den er kommet løber han frem og tilbage kalder og i starten spiste han ikke ,den pige som passer og tilredet ham igen er noget ked af hvordan han reagere ,for han er ikke til at komme i kontakt med ,er faktisk kun rolig og når de står inde i stalden.
Ponyen var i brunst da den ankom,og vi har valgt at få taget en blodprøve får at se om han mangler noget. Ejer af stedet siger der må være nogen ledninger oppe i hovedet der ikke er sat rigtig. Men kan det ikke tænkes at han er vant til at gå sammen med andre og det gør han ikke der som er den udfordringen. Hvis han står uden for ponyens boks og bliver striglet så står de og lugter og nusser Mvh lone
Hej igen
Har fået svar på blodprøverne og de er som de skal være så det er ikke der det ligger.
Dyrlægen sagde at vores vallak var forelsket i den lille pony . Og på ny værende tidspunkt så kan han godt ude i folden roligt ,men hun kan ikke trække ham ind uden han bliver ustyrlig og hun kan ingen ting med ham andet at trække ham ud .
Tænker du at et foder til skud kan dæmpe denne opførelse .eller må hun opgive at ride på ham ..eller flytte boks i stalden så han ikke kan se den . Vh lone johannsen
Hej Aika
Jeg har købt en skøn islænder vallak 6,5 år – Han har tidligere gået som tur hest. Efter flytning tog jeg alle de hensyn til ham som er vigtige for at han kunne falde til. Alt gik godt til jeg var alene med ham på banen – det gik stille og roligt med at lave volter – da han pludselig uden grund stak af med mig i panik. Jeg blev selvfølgelig meget forskrækket da jeg på ingen måde havde forventet det af ham. Da jeg kom af blev han hos mig – sadel – bid og krop blev undersøgt men uden at kunne finde en grund. Der var ingen udefra kommende årsag til at han skulle blive forskrækket. Han har haft det svært i flokken men har været klog nok til at trække sig. Tror du det er en adfærd med panik han vil gentage – og har du et godt råd til mig KH Gitte
Hej!
din artikel er virkelig god, da jeg er usikker på om jeg forstår min hest korrekt..
For 4 år siden fik vi en hest hjem der stod med en gammel skade. Hun er en skøn, stor, kåret dv-hoppe som er meget mild og kontaktsøgende. Vi fik hende som selskabshest til min pony, men da jeg faldt for aldersgrænsen for to år siden og solgte ponyen, mens jeg var på efterskole, har hun gået med en shetlænder. Jeg har redet ture på hende med min gamle pony, hvor hun var rigtig sød. Har også gået ture med hende, dog ikke alene. Hun flipper helt ud, hvis hun er alene.
Med “flippe ud” mener jeg at hun pruster hårdt, tripper, slår med hovedet, bliver helt spændt og ænser mig slet ikke. Hun bliver helt panisk og stopper op, pruster hårdt ud og sætter af i trippende trav. Jeg har hele tiden prøvet at snakke roligt til hende og tage fast i hende uden at være hård.
Dog ender det altid ud i, at hun på ingen måde lytter eller falder til ro før vi er hjemme igen. Det gør at hele hjemturen (som ikke er lang da vi ikke kommer så langt før hun reagere) bliver mig der tager hårdere og hårdere i hende, og hende der bliver endnu mere hidsig.
Vi går igen hjem med en dårlig oplevelse.
har indtil nu ikke været bange for hende men det er ubehageligt at hun på ingen måde viser hensyn når først hun går i panik eller bliver usikker…
Vi er igang med at trailertræne hvilket går rigtig fint. Hun er lidt nervøs (trailertræner uden pres, går med hende op og lader hende stå og spise til hun ikke vil mere) men vi håber på, at hvis vi kan køre hende i ridehal så vil hun måske ikke reagere så voldsomt.
Er dog bange for at hun bare vil flippe helt ud dernede også.
Er meget desperat efter gode råd så jeg kan håndtere hende. Har du nogle gode råd?
mvh Rachel (17 år, har hesten hjemme)