Jeg bruger nu også mine teknikker på hunde – og andre dyr

Jeg er efterhånden begyndt at arbejde med flere og flere hunde, og også enkelte andre dyr.

Lige som når jeg arbejder med heste og mennesker, bruger jeg også typisk en kombination af Canine Touch (som er “Equine Touch” til hunde), kinesiologi og Strukturel Integrations Terapi når jeg arbejder med hundene og de andre dyr.

Fælles for de teknikker jeg arbejder med, er at de arbejder holistisk med kroppen, og søger at aktivere kroppens egne ressourcer, så den bliver i stand til at genfinde og vedligeholde sin balance. Samt at teknikkerne kombinerer den vesterlandske viden om fysiologi og anatomi med den østerlandske viden om energier.

Ved hjælp at Kinesiologien kan jeg også teste om dyrene kan tåle -og har brug for, det foder som de får. Ligeledes kan jeg teste om de har brug for eventuelle tilskud, homøopati og/eller blomstermedicin, samt hvilke doser der er mest optimale for dyrene.

Her er et eksempel på én af de hunde jeg har haft arbejdet med

Futte 1 behandling1Billedet til venstre er taget da jeg mødte Futte, og umiddelbart inden jeg gik i gang med at arbejde med ham.
Efter 9 dage skrev hans ejer Tina følgende hilsen til mig:
”Hej Anja, Jeg ville lige give dig en status på Futte. Hans varme i ryggen har helt klart aftaget. Han virker også mindre øm, og jeg syntes altså også han virker mindre spændt! Det sidste kan selvfølgelig også være fordi det er det, man gerne vil se, meeen jeg syntes nu alligevel.. Vi mødte en fremmed hund i dag for første gang siden du var her, og der gøede han en gang og så legede de derudaf. Det er altså stort når man hedder Futte, og normalt gør og gør fordi det bedste forsvar er et angreb i hans verden. Det er jo ikke sikkert at der er en sammenhæng, men det er da tankevækkende at det lige bliver bedre nu :-)”
Efter yderligere 12 dage, sendte Tina mig så billedet til højre, som viser hvordan Futte ser ud i dag.

Share