Kombi-tilbud

Mit meget populære ”Kombi-tilbud” består af en blanding af undervisning med hest, ryttertræning uden hest, samt Equine Touch.

Det foregår på den måde, at du booker mig for en kortere eller længere periode. Det kan fx være en gang om ugen, en gang hver 14. dag, en gang om måneden eller en gang i kvartalet. Og alt efter hvad der så er mest behov for, finder vi ud af om vi skal fokusere på rytter-træning uden hest, træning sammen med din hest, enten fra jorden eller fra ryggen, eller om hesten måske skal have en omgang Equine Touch.

Denne undervisningsform er meget velegnet til heste (og ryttere…), som er i gang med et genoptræningsforløb. Men også hesteejere, hvis heste har en tendens til at smide sine sko, er meget glade for denne undervisningsform, da hestens/rytterens udvikling herved ikke ”går i stå”, hver gang hesten taber en sko. Ligeledes er undervisningsformen meget populær blandt hesteejere, som har deres hest stående et sted hvor træningsforholdene bliver problematiske i vintermånederne.

Du er selvfølgelig altid meget velkommen til at sende en uforpligtende mail via: post@modernehestehold.dk hvis du ønsker yderligere oplysninger om dette Kombi-tilbud.

Share