Leptospirose

Af Anja Thorup Jensen

Leptospirose skyldes en infektion med bakterien Leptospira. Forskellige arter af bakterien kan angribe forskellige dyrearter –også mennesker. Hos mennesker kaldes sygdommen ofte for Weils sygdom.

Sygdomstegn

Der går 2-30 dage fra dyrene smittes til de viser symptomer.

Sygdommen kan i nogle tilfælde forløbe uden symptomer, mens der i andre tilfælde ses feber, gullig farvning af slimhinder, blod i urinen, aborter og i sjældne tilfælde dødsfald.

Smittespredning

Inficerede dyr udskiller bakterien Leptospira med urinen, der herfra kan forurene overflade- og kloakvand. Smitte sker ved direkte kontakt med et smittet dyr, eller med forurenet vand. Smitten sker gennem slimhinder, smårifter i huden, eller ved indtagelse af forurenet vand.

I vand, samt i meget fugtig jord, kan Leptospira overleve i flere måneder.

Forekomst

Leptospirose er udbredt i det meste af verden, men er forholdsvis sjælden i Danmark.

Leptospirose ses primært i tropiske og subtropiske områder. I tempererede områder ses den hyppigst i sensommer og tidligt efterår. Udbrud er alle steder særligt relateret til øget mængde nedbør.

Behandling

Leptospirose kan behandles med penicillin.

Anmeldepligt

Leptospirose er en anmeldepligtig sygdom. Det vil sige, at hvis du har mistanke om at din hest har leptospirose, skal du straks kontakte din dyrlæge. Hvis dyrlægen kan bekræfte at der er tale om leptospirose skal dyrlægen anmelde det til veterinærmyndighederne.

Kilde: Fødevarestyrelsen, kontor for husdyrsundhed.

Tip!
Under “Hvad kan jeg tilbyde” kan du  læse mere om de teknikker jeg  arbejder med.
Hvis du er interesseret i at få mig ud til din hest / pony er du selvfølgelig meget velkommen til at kontakte mig.

Artiklen tilhører Anja Thorup Jensen, og må ikke kopieres, sælges, distribueres eller på anden måde gengives uden udtrykkelig skriftlig tilladelse fra Anja Thorup Jensen.

Nu hvor du er færdig med at læse artiklen…
Fortæl mig, hvad du synes! Hvilke tanker satte teksten i gang hos dig? Hvad fik du ud af artiklen? Er der områder du gerne ville have uddybet? Jo mere feedback jeg får fra DIG, jo bedre er mine muligheder for at skrive noget som netop DU syntes er interessant!
Men vær opmærksom på, at jeg ikke længere har tid til at skrive personlige svar til alle. Indimellem kan det godt være at jeg lige kommentere på ét eller andet hvis jeg har tiden til det, men har du specifikke spørgsmål vedr. din egen hest / pony, så kontakt mig på mail eller telefon – måske har jeg et hurtigt svar til dig, eller du kan booke en tid til en konsultation hos mig.

 

{ 0 comments… add one now }

Leave a Comment

{ 1 trackback }