Skal din hest ofte tisse når du er ude at ride?

Af: Anja Thorup Jensen

Hvis ja, så kan det skyldes at den har problemer med roterede og fastlåste lændehvirvler, da de nerver der påvirker hestens nyre og blære netop kommer ud mellem lændehvirvlerne. Der er ikke tale om at hvirvlerne er ude af led, men hvirvlerne kan dreje en smugle i forhold til hinanden, og indimellem fastlåses de så i en uhensigtsmæssig position af de omkringliggende muskler. Når dette sker, resulterer det i at lændens bevægelighed nedsættes i større eller mindre grad, og at de nerver der kommer ud fra rygmarven mellem lændehvirvlerne påvirkes –og hertil høre som sagt nerver der påvirker nyre og blære. Men også nerver der påvirker kønsorganerne kommer ud mellem lændehvirvlerne, så hvis din hoppe fx har problemer med at komme i fol, kan det muligvis også hænge sammen med rotationer af lændehvirvlerne.

Vær opmærksom på, at hesten ved problemer omkring lænden også sagtens kan have andre symptomer end de her nævnte. Ligeledes kan det at hesten ofte skal tisse når du er ude at ride, også skyldes andre problematikker.

Lidt fakta om hestens lænd

lændehvirvlerDe fleste heste har 6 lændehvirvler (vertebrae lumbales), dog har arabere kun 5 lændehvirvler. Torntappene på hestens lændehvirvler hælder, lige som torntappene på hestens to sidste brysthvirvler, fremad mod hestens hoved. Ellers er hestens lændehvirvler karakteriseret ved ikke at være forbundet med ribbenene. I stedet har lændehvirvlerne relativt lange og brede tværtappe, som giver en god stabilitet. På de sidste 3 lændehvirvler er der ledforbindelser mellem tværtappene.

Hestens lændehvirvler er typisk først færdigudviklede når hesten er 5½-6 år gamle.

TIP! Jeg har rigtig gode erfaringer med, at de teknikker jeg arbejder med har kunnet hjælpe heste med lændeproblemer. Under “Hvad kan jeg tilbyde” kan du  læse mere om de teknikker jeg  arbejder med. Er du interesseret i at jeg skal komme forbi dinhest/pony og se hvad jeg kan gøre for den er du meget velkommen til at kontakte mig på mail: post@modernehestehold.dk eller mobil 61652717.

Artiklen tilhører Anja Thorup Jensen, og må ikke kopieres, sælges, distribueres eller på anden måde gengives uden udtrykkelig skriftlig tilladelse fra Anja Thorup Jensen.

Nu hvor du er færdig med at læse artiklen…
Fortæl mig, hvad du synes! Hvilke tanker satte teksten i gang hos dig? Hvad fik du ud af artiklen? Er der områder du gerne ville have uddybet? Jo mere feedback jeg får fra DIG, jo bedre er mine muligheder for at skrive noget som netop DU syntes er interessant!
Men vær opmærksom på, at jeg ikke længere har tid til at skrive personlige svar til alle. Indimellem kan det godt være at jeg lige kommentere på ét eller andet hvis jeg har tiden til det, men har du specifikke spørgsmål vedr. din egen hest / pony, så kontakt mig på mail eller telefon – måske har jeg et hurtigt svar til dig, eller du kan booke en tid til en konsultation hos mig.

 

 

 

Share

{ 7 comments… read them below or add one }

Natasia juli 14, 2015 kl. 16:26

Gælder ovenstående også hvis hesten tisser når man skridter af selvom man ikke sidder på hesten?
Min vallak skal stortset altid tisse når jeg er færdig med at ride nemlig.

Lone juli 15, 2015 kl. 09:24

Rigtig interessant læsning!

karen juli 15, 2015 kl. 12:31

Hej Anja rigtig god læsning. Har en 8 årig islænder vallak, der er begyndt at tisse, når vi ude at ride.
Har gjort det i et par mdr, og jeg har undret mig. Tisser typisk 1 til 2 gange under en tur.
Har ikke gjort det før.
Hvor bor du i landet – jeg befinder mig på Syd Sjælland .
Vh Karen

Frederikke juli 15, 2015 kl. 20:30

Hej, hvad skal man gøre hvis hesten tisser når man rider? Min gør det hver gang. Håber du svarer 🙂

Jonna oktober 23, 2016 kl. 11:32

Hej
Min vallak stopper op når vi rider for at tisse. Han stiller sig i stilling og står et par minutter hvorefter jeg driver ham videre da han ikke skafter ud, det kan han gøre 8-10 gange på en ridetur. Ofte tisser han først efter en time når han har været stoppet 8-10 gange. Jeg har prøvet at lade ham stå længe i starten ca. 5 min, men der sker ikke noget.
Hvad tror du det kan være. ? Han er 6 år.
Mvh. Jonna
PS. Dyrelægen har pillet sten ud, det hjalp ikke, så er der taget blodprøver som viste at han har for meget vitamin i blodet, men for lav blodprocent.

Anne november 12, 2016 kl. 07:30

Hej, Hvordan kommer man i kontakt med Anja? Jeg kunne virkelig godt bruge hendes hjælp eller lige få en telefonisk snak med hende.
Mvh Anne

Moderne Hestehold november 12, 2016 kl. 08:16

Du kan kontakte Anja på e-mail: modernehestehold@live.dk eller tlf: 61 65 27 17 🙂

Leave a Comment