Hvordan måles og vurderes velfærd?

Af: Anja Thorup Jensen

Dyrevelfærd er meget oppe i tiden. Men hvordan måler og vurdere man egentlig velfærd? Hvad er det for nogle faktorer man skal være opmærksom på? Er det nok at ”kende sin hest godt”, eller er der andet man kan gøre for at være sikker på at ens hest trives og har det godt?

Det er meget forskelligt hvordan dyr påvirkes af deres omgivelser, og på hvordan de takler forskellige udfordringer og belastninger. Det er derfor også meget forskelligt hvilke behov og præferencer dyrene har, og dermed hvilke krav de stiller til god velfærd.

For det første er der selvfølgelig store artsforskelle. Eksempelvis vil mange sociale, og især unge dyr, i reglen give lyd fra sig, når de føler smerte, for derved at få hjælp fra deres artsfæller eller forældre. Modsat vil mange byttedyr, og dyr som typisk lever alene, være bedre tjent med at forholde sig i ro når de føler smerte, for ikke at tiltrække rovdyr.

Men selv inden for samme art kan der være stor genetisk variation, og derfor også stor forskel på hvordan dyrene reagerer i forskellige situationer. For eksempel findes der nogle stammer af høns, som reagerer med et meget kraftigt adfærdsrespons når de håndteres af mennesker, men deres puls falder hurtigt igen efter håndteringen. Andre stammer viser et meget lille adfærdsrespons, men har til gengæld en meget høj puls, der kun langsomt falder igen.

Typisk vil man også se køns- og aldersforskelle. Således søger føl og plage beskyttelse hos deres mødre, mens voksne heste søger tryghed og sikkerhed hos de øvrige flokmedlemmer. Og det nyfødte føl bruger en stor del af tiden på at sove og på at lege med sig selv og med hoppen, mens ældre føl og plage bruger meget tid på at lege med hinanden, og voksne heste bruger størstedelen af døgnet på at æde. Kønsforskelle ses blandt andet når hestene leger, hvor hingste typisk viser en noget voldsommere legeadfærd end hopper. Hingsteplagene er også betydeligt dristigere end hoppeplagene, og går mere på opdagelse. Det gør at hingstene bliver mere uafhængige af deres mødre, hvilket er en fordel når hingstene ved kønsmodenhed skal forlade flokken. Et andet eksempel på kønsforskelle er hingstenes besiddertrang og sammendrivning af flokken, som er en adfærd der ikke ses hos hopper.

Derudover har individuel prædisponering og dyrets tidligere erfaringer gennem dets opvækst, stor betydning for hvordan dyret takler forskellige situationer, og dermed for hvordan det trives i forskellige miljøer. For eksempel har undersøgelser af rotter vist, at slikning og grooming af ungerne har stor betydning for hvordan de senere i livet vil reagere på stress. Rotteunger der kun modtog lidt slikning og grooming viste sig senere hen at få et højere niveau af stress og angst.

Også dyrets fysiologiske tilstand har betydning for hvilke krav det stiller til omgivelserne. Eksempelvis vil en hoppe i brunst søge hingstens opmærksomhed, mens hun under drægtigheden primært søger andre hoppers selskab, og i forbindelse med folingen søger lidt væk fra flokken. Ligeledes har dyrets mentale tilstand, dets sociale status, samt de øvrige omstændigheder i forbindelse med situationen (fx støtte fra et andet flokmedlem), stor betydning for dyrets præferencer og behov.

Og endelig spiller forskellige biorytmer også ind. Eksempelvis vil man i forbindelse med hestenes fældningsperioder, se en tydelig årstidsvariation af den sociale hudpleje, hvilket klart vil resultere i forskellige resultater, hvis man undersøger behovet for denne adfærd på forskellige tider af året.

At kunne ”måle” og vurdere dyrevelfærd kræver altså detaljeret viden om dyrenes adfærdsmæssige og fysiologiske tilpasninger, dels gennem evolutionen og dels gennem domesticeringen og menneskets selektion, samt viden om de enkelte dyrs opvækst.

For at få en realistisk vurdering af velfærden, er det derfor nødvendigt både at undersøge adfærdsindikatorer, fysiologiske indikatorer, morfologiske indikatorer, miljøindikatorer, dyrenes helbredstilstand, samt interaktionerne imellem dem.

Det vil altså sige, at for at kunne vurdere din hests velfærd på et tilstrækkeligt grundlag, er det ikke alene nødvendigt at du ”kender din hest godt”. Du skal også helst kende til dens fortid. Og så er det yderst vigtigt at du også har en basal viden om hestens adfærd, om dens anatomi og fysiologi, om hestens oprindelige miljø, og hvordan det adskiller sig fra det miljø som din hest lever i.

Hvis du vil læse lidt mere om hvordan man kan måle og vurdere dyrs velfærd, så kan du her læse lidt mere om adfærdsparametre, fysiologiske parametre, morfologiske parametre, miljø parametre, dyrenes fysiske og psykiske helbredstilstand, samt hvilken betydning det har for velfærdsvurderingen at udelade nogle af parametrene.

Referencer / Kilde:

Broom D.M. and Johnson K.G. (1993). Stress and Animal Welfare. 1st edition. Chapman & Hall, London.

Knierim U., Carter C.S., Fraser D., Gärtner K., Lutgendorf S.K., Mineka S., Panksepp J. and Sacher N. (2001). Group Report: Good Welfare, improving quality of life. In: Broom D.M. (2001). Coping with challenge, welfare in animals including humans. Report of the 87th Dahlem Workshop. Dahlem university press, Berlin, 79-100.

Sachser N. (2001). What is important to achieve good welfare in animals? In: Broom D.M. Coping with challenge, welfare in animals including humans. Report of the 87th Dahlem Workshop. Dahlem university press, Berlin, Germany, 31-48.

Artiklen tilhører Anja Thorup Jensen, og må ikke kopieres, sælges, distribueres eller på anden måde gengives uden udtrykkelig skriftlig tilladelse fra Anja Thorup Jensen.

TIP!

Hvis du vil vide mere om hvordan du kan holde din hest på en måde, så dens velfærd tilgodeses bedst muligt, er online-kurset ” Optimalt Hestehold – Hvad er optimalt hestehold for dig? Og for din hest?” lige noget for dig!

Nu hvor du er færdig med at læse artiklen vil jeg opfordre dig til to ting:

1. Del artiklen med dine venner

Brug “Share/Save-knappen” til at sende andre et link til denne artikel, hvis du tror at de også vil være interesseret i at læse den.

2. Skriv en kommentar herunder.

Fortæl mig, hvad du synes! Hvad satte teksten i gang af tanker for dig? Hvad fik du ud af artiklen? Jo mere feedback jeg får fra DIG, jo bedre er mine muligheder for at skrive noget som netop DU syntes er interessant!!!

Share

{ 7 comments… read them below or add one }

Leave a Comment