Vidste du at en stresset hest ikke er i stand til at lære ret meget?

Af Anja Thorup Jensen

En hest som er påvirket af stress vil have en masse cortisol i blodet, hvilket blandt andet har en negativ effekt på hippocampus -som er den del af hjernen der har med indlæring og hukommelse at gøre. Det vil sige at hesten ikke, eller kun i meget ringe grad, er i stand til at lære noget som helst. Det er derfor meget vigtigt, at hestene føler sig trygge når vi træner dem, så de er i stand til at koncentrere sig, og rent faktisk er modtagelige for at lære det vi ønsker.

Men det er også vigtigt at vi vænner hestene til de situationer og de forhold, som vi gerne vil have at hesten skal fungere i. Det vil sige, at vi skal være meget bevidste om hvilke signaler og stimuli vi ønsker at hestene skal reagere på, og sørge for at hestene forstår og reagere på disse signaler og stimuli. Samtidig skal vi vænne hestene til at ignorere alle de signaler og stimuli, som vi ikke ønsker at de skal reagere på. Fx vil vi typisk gerne have at hesten er opmærksom på os, når vi trækker med den, og at den følger os i retning og tempo. Men når vi bevæger os rundt om den, for at strigle og sadle den op, ønsker vi pludselig ikke at den følge os, men vil i stedet have at den står stille og slapper af.

Det er ligeledes vigtigt, at vi vænner hestene til de forhold og de situationer som hestene vil blive udsat for i forbindelse med den måde vi gerne vil bruge dem på. Det kan fx være, at vi gerne vil kunne ride ud i trafikken på vores hest, og det er derfor vigtigt at hesten ikke er bange for biler, busser, motorcykler og landbrugsmaskiner som passer tæt forbi –og som måske også bruger hornet. Men det er mindst lige så vigtigt, at hesten heller ikke er bange for cyklister, hunde, vasketøj der blafre i vinden, plastic i vejkanten eller legende børn der kommer løbende efter en bold, som triller direkte mod hesten… Det kan også være, at vi gerne vil deltage i konkurrencer med hesten, og her er det vigtigt at hesten kan koncentrere sig, holde fokus og præstere optimalt, på trods af den spændte spænding på stævnepladsen, på trods af at den skal forlade trygheden ved de andre heste på opvarmningsbanen og skal ind på konkurrencebanen hvor den pludselig er alene, omgivet at tilskuere der tager det gode udsyn, masser af store blomsterbuketter som nemt kan skjule et rovdyr osv.

Så når vi træner de signaler, som vi bruger i vores kommunikation med hesten, er det altså vigtigt at vi også træner og tester dem under pres. Men presset bør aldrig blive større, end at hesten stadig reagerer på vores signaler, og vi vil så gradvist kunne håndtere og træne hesten under større og større pres, og i mere og mere stressende omgivelser.

Tip!
Klik her hvis du er interesseret i at læse om sammenhængen mellem stress og hestens bindevæv.

Tip!
Hvis du er interesseret i at få mig ud til din hest / pony, enten for at få undervisning, eller for at få den gennemgået og afbalanceret, er du selvfølgelig meget velkommen til at kontakte mig på mail: post@modernehestehold.dk eller mobil 61652717.

Artiklen tilhører Anja Thorup Jensen, og må ikke kopieres, sælges, distribueres eller på anden måde gengives uden udtrykkelig skriftlig tilladelse fra Anja Thorup Jensen.

Nu hvor du er færdig med at læse artiklen…
Fortæl mig, hvad du synes! Hvilke tanker satte teksten i gang hos dig? Hvad fik du ud af artiklen? Er der områder du gerne ville have uddybet? Jo mere feedback jeg får fra DIG, jo bedre er mine muligheder for at skrive noget som netop DU syntes er interessant!
Men vær opmærksom på, at jeg ikke længere har tid til at skrive personlige svar til alle. Indimellem kan det godt være at jeg lige kommentere på ét eller andet hvis jeg har tiden til det, men har du specifikke spørgsmål vedr. din egen hest / pony, så kontakt mig på mail eller telefon – måske har jeg et hurtigt svar til dig, eller du kan booke en tid til en konsultation hos mig.

 

{ 1 comment… read it below or add one }

Linda Birkesholm marts 14, 2017 kl. 13:03

Hvad tager du for at køre til Nordfyn?
Min hest bøvler lidt med spændt nakke ind imellem.Jeg laver mange løs førende øvelser pig masserer den tit men kunne være dejligt med flere øvelser og en professionel vurdering. Jeg kan selvfølgelig tage en massør i lokal området men jeg er blevet rigtig glad for dine holdninger og måde at omgås hestene på.
Hvis det er for dyrt kan du så anbefale nogle øvelser?
Jeg går meget op i at min hest får de bedste betingelser.

Leave a Comment