Vurdering af haltheder

Af: Anja Thorup Jensen

Indledningsvis er det vigtigt at pointere, at du altid bør tilkalde dyrlægen hvis din hest bliver halt. Men jo mere du øver dig i at se og mærke på din hest, og vurdere dens bevægelsesmønster, jo bedre bliver du også til at opdage en eventuel halthed. Og i forbindelse med de haltheder som kommer snigende, vil du i mange tilfælde kunne lære at opfange symptomerne allerede inden at hesten reelt bliver halt. Derved skånes hesten for mange smerter, og du vil meget hurtigere kunne gøre noget ved problemet og genoptage træningen.

Hvorfor halter hesten?

Når hesten halter, er det typisk et tegn på at hesten har smerter. Ofte vil hesten have ondt i ét eller flere ben, men også rygsmerter kan give anledning til haltheder. Det er heller ikke helt ualmindeligt, at der sker en rotation af hestens nederste halshvirvler og forreste brysthvirvler, hvilket kan resultere i at hestens ene ben bliver funktionelt kortere end det andet ben. Og det vil selvsagt gøre at hesten bliver halt. Og endelig kan haltheder også skyldes at nerver bliver klemt eller er lammede.

Hvordan opdager jeg at hesten er halt?

Selv kraftige haltheder kan opstå fra det ene øjeblik til det andet. Det kan fx ske hvis hesten træder forkert. Men mange gange kommer en halthed snigende, og starter måske som nedsat præstationsevne, hvor hesten måske mangler fremdrift, mister lidt af gangen, begynder at lave taktfejl, bliver vanskelig at samle, begynder at snuble, har svært ved at gå på små volter osv. Og hvis hesten har smerter i begge forben eller begge bagben, kan haltheden være svær at opdage.

Hvor meget hesten halter bedømmes på en skala fra 1-5, hvor score 1 gives når hesten ”kun” er lidt urent gående, mens score 5 gives når hesten slet ikke kan støtte på benet.

Hvordan finder jeg ud af hvor hesten har smerter?

Når hesten bliver halt vil det påvirke hele hestens krop. Så både hestens bevægelsesmønster, balance og muskulatur vil ændre sig. Og det er ud fra disse ændringer at man kan finde ud af hvor hesten har ondt, og evt. hvad smerterne skyldes.

For at undersøge en halthed hos hesten er det altså vigtig både at:

  • Røre ved hesten, for at mærke efter områder som er ømme, varme og/eller hævede. Samt at tjekke om hesten har øget puls i ét eller flere ben.
  • Se på hesten, for at vurdere om den har synlige skævheder og/eller asymmetrisk muskelsætning.
  • Se hesten i bevægelse, for at vurdere dens bevægelsesmønster og balance.

Hvad kan jeg mærke med hænderne?

Ved langsomt at bevæge hænderne over hele hestens krop vil du kunne mærke om der er områder som er kolde, varme og/eller hævede. Læg også mærke til om hesten er øm nogle steder. Nogle heste reagerer kraftigt på smerte ved enten at flytte sig væk, og/eller ved at bide/sparke, eller true med det. Men at hesten ikke reagere så voldsomt betyder ikke nødvendigvis at hesten ikke har ondt, da mange heste så vidt muligt ikke viser smerte. Så øv dig i at lægge mærke til små spændinger i hestens muskulatur, læg mærke til små ændringer af hestens øreposition, læg mærke til om hesten kniber læberne sammen, om den får rynker på mulen, osv.

Øget puls kan være tegn på en betændelsestilstand. Et typisk eksempel er når hesten har en hovbyld – her vil pulsen være markant kraftigere i det ben hvor hovbylden ér, end i de øvrige ben. På forbenene kan du mærke hestens puls på indersiden af piben, mens du på hestens bagben kan mærke pulsen på ydersiden af piben.

Hvad kan jeg se ud fra hestens muskelsætning?

Ved at se på hestens muskulatur kan du få et godt billede af hvor hesten eventuelt har smerter. For når hesten har ondt vil den forsøge at aflaste det skadede område, og så vidt muligt holde det i ro. Det vil sige at de involverede/omkringliggende muskler vil svinde ind.

Hvad kan jeg se når hesten bevæger sig?

Når du skal vurdere hestens bevægelsesmønster og balance, er det vigtig både at se hesten bevæge sig i skridt og trav (og eventuelt galop). Det er også vigtigt både at se hesten bevæge sig på hård og blød bund. Og både mens hesten mønstres og altså går lige ud, samt når hesten longeres og derved går på et buet spor. Det skyldes at overgange i tempo og gangart, og hestens måde at bevæge sig på, på henholdsvis lige og buet spor, samt eventuelle forskelle på højre og venstre volte, ikke alene viser noget om hestens balance, men også fortæller noget om hvor skaden kan være placeret. Fx vil seneskader typisk blive tydeligere når hesten mønstres/longeres på blød bund. Og når hesten går på et buet spor vil der være en skæv belastning på leddene, hvilket også kan vise noget om hvor skaden er placeret.

Det er især når hesten skridter at eventuelle rygproblemer bliver tydelige, mens problemer i hestens ben typisk er mest tydelige i trav. Det skyldes at hestens rygsøjle er mere stabil når hesten traver, mens den er mere afslappet og fjedrende i skridt.

Når hesten eksempelvis har ondt i ét forben vil hesten lægge så meget af sig vægt som muligt over på det modsatte raske ben, og derfor vil man kunne se at hestens hals og hoved sænkes når hesten har det raske forben i jorden, og løftes når det syge ben er i jorden. Endvidere vil hesten i reglen tage længere skridt med det syge ben, fordi det raske ben her bære vægten, mens den tager kortere skridt med det raske ben, for ikke have vægtbelastning på det syge ben i længere tid end højest nødvendigt.

Når hesten er halt på et bagben vil den ligeledes forsøge at bære så meget som muligt af sig vægt på det raske ben, og den vil typisk tage lange skridt med det syge ben og korte skridt med det raske ben. Den nemmeste måde at se dette på er at stå bag ved hesten. Her vil du kunne se, at mens hestens raske ben er i jorden så synker dens bækken ned i den side hvor det syge ben er. Og at hesten hviler i længere tid på det raske ben. Når hesten er halt på et bagben vil man i mange tilfælde også kunne se at hesten ”nikker ned” på det diagonale forben. Det skyldes at hesten søger at lægge så meget som muligt af vægten frem mod forparten. Men det betyder også, at en bagbenshalthed mange gange forveksles med en forbenshalthed.

Når hesten er halt, vil den i reglen også søge at bevæge smertende led så lidt som muligt. Derfor vil man også typisk kunne se at koden sænkes mindre på det ben som hesten er halt på. Eller at den bøjer mindre i fx knæ eller haseled på det halte ben.

TIP! Jeg har rigtig gode erfaringer med, at de teknikker jeg arbejder med har kunnet hjælpe heste med forskellige former for haltheder. Så er du interesseret i at jeg skal komme forbi dinhest/pony og se hvad jeg kan gøre for den er du meget velkommen til at kontakte mig på mail: post@modernehestehold.dk eller mobil 61652717.

Artiklen tilhører Anja Thorup Jensen, og må ikke kopieres, sælges, distribueres eller på anden måde gengives uden udtrykkelig skriftlig tilladelse fra Anja Thorup Jensen.

Nu hvor du er færdig med at læse artiklen vil jeg opfordre dig til to ting:

1. Del artiklen med dine venner.
Brug “Share/Save-knappen” til at sende andre et link til denne artikel, hvis du tror at de også vil være interesseret i at læse den.

2. Skriv en kommentar herunder.
Fortæl mig, hvad du synes! Hvad satte teksten i gang af tanker for dig? Hvad fik du ud af artiklen? Jo mere feedback jeg får fra DIG, jo bedre er mine muligheder for at skrive noget som netop DU syntes er interessant!!!

Share

{ 27 comments… read them below or add one }

Leave a Comment