Gode råd og vejledning om dækkener

Af: Anja Thorup Jensen

Er du nogensinde kommet ud på folden, og har fundet din hest uden dækken? Eller har du fundet dit dækken i tusind stykker inde i boksen –og hesten stående uden dækken?

Hvis du har et dækken som ikke passer din hest ordentligt, er der større risiko for at den piller dækkenet af, og at det i den forbindelse ødelægges. Men værre er det, at et dækken som ikke passer hesten, er til stor gene for den. Og det er vigtigt at være opmærksom på, at et dækken som ikke passer hesten, både kan give hesten alvorlige sår og trykninger. Og kan resultere i at hesten får et ændret bevægelsesmønstre (typisk med afkortede og stive skridt), med muskelspændinger og ømhed til følge, fordi hesten prøver at bevæge sig på en måde, hvor dækkenet genere den mindst muligt.

Her kan du læse om hvad du skal være opmærksom på, hvis overvejer at give din hest dækken på.

Skal min hest have dækken på?

Som udgangspunkt har heste en fantastisk evne til at tilpasse til både ekstreme, og meget svingende temperaturer, og har derfor ikke umiddelbart brug for dækkener. Og det optimale er at give hestene mulighed for selv at kunne søge læ, skygge osv. efter behov, og så ellers lade dem styre deres termoregulering selv. Men når det er sagt, så kan der også være fordele at give sin hest dækken på.

Konkurrenceheste / heste i arbejde

Har man en hest, som man rider/træner forholdsvis intensivt, kan det være en stor fordel at give den et dækken på. Det skyldes at heste med en tyk vinterpels vil svede meget under træningen, og at de herefter kan være længe om at tørre igen. Når hesten er våd fordi den har svedt, vil den være våd helt inde ved huden (mens heste som er våde fordi de har gået ude i regnvejr typisk er tørre helt inde ved huden) og vil derfor have svært ved at holde varmen. Man kan vælge enten at give hesten dækken på så tidligt at den ikke når at udvikle en tyk og tæt vinterpels, eller at klippe hesten når man begynder at få problemer med at den bliver for varm i forbindelse med træningen, og så derefter give den dækken på.

Ældre heste

Har man en gammel hest, og/eller en hest som har svært ved at holde huld, og som derfor har svært ved at holde varmen, kan det være en fordel at give den et dækken på. Derved skal hesten ikke bruge ”unødig” energi på at holde sig varm.

Sarte heste

Har man en skimmel eller en hvid hest, som er sart overfor solens stråler, og som derfor har nemt ved at blive solskoldet, kan det være en fordel at give den et sommerdækken på om sommeren for at beskytte den mod solens stråler.

Allergiske heste

Har man en hest som er allergisk over for mitter eller andre insekter, eller som bliver voldsomt generet af insekterne, kan det være en fordel at give den et fluedækken på når det er højseason for insekter.

Dækkentilpasning

Når dækkenet ligger korrekt på hesten skal det ligge fremme over manken, og den bagerste krydsgjord skal ligge foran hoftebenet.

Ofte ser man at dækkenet er for stort i halsudskæringen. Det vil resultere at dækkenet glider tilbage og strammer over bringen. Endvidere vil det, når hesten sænker hovedet for at græsse/æde stråfoder, snærer voldsomt over manken, og typisk resultere i trykninger, og eventuelt sår.

At hesten har trykninger og/eller sår pga. et forkert tilpasset dækken kan bl.a. give sig udslag i at hesten er sur og irritabel når den får dækkenet på/af, og ligeledes når den skal have saddel på/af. Hvis dækkenet er for stort i halsudskæringen vil det typisk kunne tilpasses hesten ved at flytte bringe-spænderne, således at dækkenets bringelukning krydser ind over hinanden. Dette vil du fx kunne få gjort hos en dygtig sadelmager.

For at give en god pasform er det også vigtigt at dækkenet er syet så det følger hestens buede overlinje. Hvis ikke dækkenet gør det, vil det ligge løst hen over ryggen, og kan derfor nemmere glide ned til den ene side. Og gør dækkenet det, vil det både genere hesten, og øge risikoen for at hesten får trådt i dækkenet, eller på anden måde får ødelagt det.

Også kiler/slidser ved hestes forben giver dækkenet en bedre pasform, og giver hesten en større bevægelsesfrihed. Især når hesten eksempelvis strækker forbenene langt frem for at rejse sig, er denne øgede bevægelsesfrihed en fordel.

Nogle dækkener har ingen bringeåbning, og man giver hesten dækkenet på ved at trække hele dækkenet over hestens hoved og hals, som var det en bluse man gav hesten på. Sådanne dækkener kan selvsagt ikke justeres i bringebreden. Men hvis ellers dækkenet passer hesten, så er fordelen ved dem at der ikke er nogen spænder og stropper som kan genere hesten. På de fleste dækkener kan bringebredden imidlertid justeres ved hjælp af bringelukningen. Og har hesten en meget bred bringe kan man få ekstra ”bringe-stykker”, som kan forstørre halsudskæringen med ca. 20 cm.

Ved justering af bringelukningen er det vigtigt at hesten kan få hovedet helt ned til jorden, således at den kan græsse/æde stråfoder uden at blive generet af dækkenet. Omvendt skal man dog også passe på at dækkenet ikke bliver for stort i halsudskæringen (se ovenfor!).

Krydsgjorde og bagbensstropper skal være så stramme at hesten ikke kan få benene viklet ind i dem, og så stramme at vinden ikke kan løfte dækkenet op, så vinden blæser ind over ryggen på hesten. Omvendt må de dog ikke være så stramme at de genere hesten. En god tommelfingerregel er, at der skal være god plads til en hånd, eller evt. en knytnæve, mellem hestens krop og gjord-og bagbensstropper. Og selvfølgelig må hverken krydsgjorde eller bagbensstropper være snoede. Krydsgjordene skal, som navnet antyder, krydses under maven på hesten, således at forreste gjordstrop lukkes med det bagerste spænde, og bagerste gjordstrop lukkes med det forreste spænde.

Ved at vikle bagbensstropperne en enkelt gang rundt om hinanden forhindre man at stropperne skraber mod den følsomme hud på indersiden af hestens lår. Dette gøres ved først at føre venstre bagbensstrop rundt om hestens venstre bagben, og sætte den fast i venstre ring. Herefter føres højrebagbensstrop omkring den venstre strop og sættes derefter fast i den højre ring.

Materialevalg

Hvilken type dækken har din hest behov for? Er det et dækken, som skal kunne holde hesten varm i al slags vejr? Er det et dækken, som skal kunne lede sved væk fra hestens krop, uden at hesten bliver kold? Eller? Et dækken der kan det hele findes desværre ikke.

Dækkener af bomuld

Rene bomuldsdækkener er ikke velegnede til varme og svedige heste, da de ikke har nogen svedtransporterende virkning. Bomuldsdækkener suger godt nok sveden til sig, men bliver derefter liggende våde på hesten.

Dækkener af uld

Fordelen ved uld er, at når hesten er våd/fugtig efter arbejde, vil ulddækkenet transportere sveden væk, så hesten hurtigt bliver helt tør. Der findes mange syntetiske materialer, der kan gøre det samme, men varmeværdien er ikke på højde med uld. Det skyldes at uld kan optage 40 % af dets egen vægt i væde, før det begynder at miste varmeværdi, hvilket andre materiale ikke kan.

Dækkener af polyester

Fyldet i et dækken består ofte af blødt polyestervat, og det er de luftlommer som dannes i vattet, der isolerer imod kulden. Polyester i form af fleece er forholdsvis velegnede til at transportere sved væk fra hestens krop. Det samme gælder bomuld blandet med kunstfiber og mikrofiber. Dækkener af polyester og nylon med et ekstra lag af teflon er vand- og smudsafvisende.

Dækken-spænder

Dækkenets spænder bør være af metal, da plastik ikke holder i længden.

Dækkenets overflade

Dækkenets overflade har stor betydning for dets holdbarhed. Både stalddækkener, men især folddækkener, bør have en rivefast og slidstærk overflade, og i denne forbindelse er betegnelsen denier væsentlig. Denier bruges som mål for densiteten af vævningen/materialet, og jo højere denier-værdien er, desto mere slidfast er dækkenet. Til heste bruges der typisk materiale af 600 til 2000 denier.

Dækkenets vandtæthed

Det er vigtigt at folddækkener er vandtætte, så hesten ikke bliver våd hvis der kommer nedbør mens den er ude. Vandtætheden måles i HT (Hydrotermisk Trykhøjde), som er højden i mm på en lodret vandsøjle. HT værdier fra 1000 er et minimumskrav til vandtætte dækkener.

Dækkenets åndbarhed

Et dækkens åndbarhed er meget vigtig, da hesten vil blive våd pga. den varme/fugtighed som hesten afgiver, hvis dækkenet ikke er åndbart. Åndbarheden måles i MVP (Moisture Vapour Permeability), som udgør den mængde luftfugtighed, der passerer gennem en kvadratmeter af stoffet. For at man kan tale om at et materiale er åndbart skal MPV værdien være over 1000 enheder.

Dækkenets fyldvægt/fyldkvalitet

Overgangsdækkener har typisk 100 til 200 gram fyld per kvadratmeter dækken, mens vinterdækkener typisk har 300 til 450 g fyld per kvadratmeter dækken. Man skal generelt være varsom med at overvurdere værdien af fyldvægten, da fyldkvaliteten har større betydning for dækkenets evne til at holde hesten varm end selve fyldvægten har. Tænk blot på edderdun kontra andefjer i en dyne. Dun vejer stort set intet, men isolerer fantastisk.

Dækkentype

Stalddækken

Et stalddækken er et dækken som hesten kun har på når den er på stald, eller eventuelt under transport. Stalddækkener er ikke vandtætte, og derfor ikke velegnede til udendørsbrug. Det er typisk uld-, bomuld- eller thermodækkener der bruges som stalddækken. Thermodækkener har i reglen en meget glat overflade, hvilket gør at spåner, halm og hø ikke hænger fast i det. Men det betyder også, at det ikke egner sig som underdækken, da det vil få overdækkenet til at glide.

Regndækken

Et regndækken er et tyndt, vandtæt dækken uden for, eller højest med et lag fleece, som hesten har på når den er ude på dage med regn. Når hesten har et regndækken på, et det vigtigt at temperaturen er forholdsvis høj. Det skyldes, at heste normalt rejser hårene, for at danne et isolerende luftlag, når det er koldt. Men hvis hesten har et dækken på, kan den ikke rejse hårene, og så kan det blive en kold fornøjelse for hesten, hvis temperaturen er lav og den kun har et tyndt regndækken på.

Overgangsdækken

Et overgangsdækken er et forholdsvis tyndt folddækken uden ret meget for/fyld (typisk 100-200 g fyld) som bruges om efteråret når dækkenseasonen starter, men hvor det endnu ikke er blevet rigtig koldt. Samt om foråret, når det bliver lunere, men endnu ikke varmt nok til at hesten kan gå helt uden dækken. Det er vigtigt at overgangsdækkenet er vind- og vandtæt, samt åndbart.

Vinterdækken

Et vinterdækken er et forholdsvis tykt folddækken (typisk 300-450 g fyld) som bruges om vinteren. Det er vigtigt at overgangsdækkenet er vind- og vandtæt, samt åndbart.

Underdækken

Et underdækken er en slags dyne, som er beregnet til at kunne ligge under alle slags udedækkener. På den måde er det muligt at give hesten ”et ekstra lag tøj på”, på kolde dage. Underdækkener har en overflade som gør at det øverste dækken ikke glider. Til gengæld er underdækkenet ikke velegnet til brug uden et overdækken, hverken som stalddækken eller som udedækken. Det skyldes at overfladen ikke er ret stærk, og at hesten derfor nemt får revet det i stykker. Endvidere er underdækkener ikke vandafvisende, hvilket gør at hesten nemt bliver våd hvis den lægger sig i våd eller fugtig strøelse. Og endelig vil spåner, halm og hø hænger fast i underdækkenet. Ud over de ”specielle” underdækkener kan både uld- og fleecedækkener fungere fint som underdækkener.

Sommerdækken

Et sommerdækken er et helt tyndt dækken, som kan bruges om sommeren. Nogle heste (typisk skimler og hvide heste) kan være sarte overfor solens stråler, og hvis de ikke har mulighed for at søge skygge, kan de undertiden blive skoldede, hvilket et sommerdækken kan afhjælpe.

Fluedækken

Et fluedækken er et dækken der fungere som et stort fluenet. Sommerdækkenet har typisk høj hals og maveklap, så hesten er ”pakket så godt ind som muligt”. Heste får fluedækken på for at forhindre at de bliver generet af fluer, myg, hestebremser, mitter mv. Især heste som er allergiske (fx overfor mitter) kan have glæde af at have fluedækken på.

Sveddækken

Et sveddækken er et dækken som hesten får på efter arbejde, hvis den er varm og svedig. Både netdækkener, ulddækkener og fleecedækkener kan bruges som sveddækkener. Fælles for dem er at de leder sveden væk fra hestens krop samtidig med at hesten holdes varm.

Skridtdækken

Et skridtdækken er et dækken som bruges ved ridning. Typisk bruges skridtdækkenet om vinteren når hesten skridtes varm og skridtes af. Nogle skridtdækkener er blot et stort tæppe, som holdes på plads ved at rytteren sidder på det. Andre skridtdækkener har bringelukning og evt. gjordstropper. Skridtdækkener laves altså i forskellige modeller, og også i forskellige materialer. Men især uld er godt til skridtdækkener, både fordi uld er god til at lede den producerede varme væk fra hesten, og fordi uld har en vis tyngde som gør at dækkenet ikke så nemt flyver rundt, hvilket ellers kan være et problem hvis man rider udendørs.

Lændedækken

Et lændedækken er et lille dækken som kun dækker hestens bagpart, og som sættes fast i sadlen. Det er altså et dækken som udelukkende bruges i forbindelse med ridning. Dækkenet er især velegnet til udendørsridning i vintermånederne, da man kan ride i alle gangarter, uden at rytteren skal bekymre sig om, om dækkenet nu falder af eller glider ned til siden. Ligesom skridtdækkenet findes lændedækkenet i forskellige typer, og med forskellige muligheder for at sætte det fast til sadlen, samt i forskellige materialer. Rider man udendørs er det en fordel at vælge et lædedækken der er faconsyet, har en vis tyngde og som er både vindtæt, vandtæt og åndbart.

Dækkener med og uden hals

De fleste dækkener, men især udedækkener fås både uden hals, med ”turtelneck” (som går en lille smule op ad hestens hals) og med fuld hals. Man kan også købe løse halsstykker som man kan give hesten på. Fordelen ved et dækken med høj hals er at det jo beskytter mod kulde og fugt. Men dækkener med høj hals kan også være hårdt ved manen som undertiden kan slides i stykker.

Dækkenstørrelse

Producenterne arbejder med lidt forskellige mål, og forskellige faconer og pasformer kan påvirke dækkenstørrelsen en smugle. Ligeledes kan bredden og formen på din hest have betydning for hvor godt den fylder dækkenet ud. Men som tommelfingerregel er en dækkenstørrelse lig med længden af hesten fra lansemærket til haleroden målt i cm. Dækkenstørrelser findes typisk i størrelser med 10 cm intervaller, og kan så finjusteres i størrelsen ved hjælp af bringelukningen. Generelt bør du runde op, således at du fx vælger et dækken i str. 150 hvis du måler din hest til at være 143 cm fra lansemærke til halerod.

Det er en god idé af tage følgende mål af din hest, og medbringe dem når du skal ud og vælge et dækken til din hest. Ud fra disse mål vil ekspedienten kunne vejlede dig i hvilken model og størrelse dækken der vil være velegnet til din hest:

Mål 1: Fra lansemærke til halerod.

Mål 2: Fra midt på bringen til midt på baglåret.

Mål 3: Gjordmål, dvs. hele vejen rundt om hesten, målt lige bag forbenene.

Et specialsyet dækken

Hvis du ikke kan finde et dækken som din hest kan have på, uden at det genere den, så er det bestemt pengene værd at få lavet et specialsyet dækken. Eller at få et dækken omsyet så det passer til netop din hest. Det er fx noget som du kan få gjort hos en dygtig sadelmager. Hvis du ikke sørger for at dækkenet passer din hest ordentligt, kan du både risikere at din hest får alvorlige sår og trykninger. Og at din hest får et ændret bevægelsesmønster (typisk med afkortede og stive skridt) fordi den søger at bevæge sig på en måde hvor dækkenet genere mindst muligt. Det kan også ende med at blive en dyr løsning at lade hesten gå med et dækken som ikke passer den ordentligt, fordi risikoen for at hesten ødelægger dækkene er større. Omvendt kan både du og din heste have stor glæde af et dækken som passer din hest perfekt.

Dækner der ligger skævt

Hvis din hest har problemer med at dækkenet ligger skævt, og har en tendens til at glide ned til den ene side, resultere det i at hesten konstant står med et skævt træk i kroppen. Endvidere er der også væsentligt øget risiko for at hesten får trykninger af dækkenet.
At dækkenet ligger skævt, skyldes i reglen at hesten har større eller mindre skævheder i kroppen, og det er derfor vigtigt at få undersøgt dette nærmere.
Som Equine Touch Practitioner får jeg rigtig mange tilbagemeldinger om, at heste der har problemer med dækkener der ligger skævt, ikke længere har dette problem efter at de har haft fået Equine Touch.

Og til sidst et lille tip til at se om din hest fryser:

Hvis den nederste tredjedel af hestens øre er kolde, er det et tegn på at hesten fryser. Endvidere vil en hest som fryser typisk sitre/ryste, og stå med krummet ryg.

Artiklen tilhører Anja Thorup Jensen, og må ikke kopieres, sælges, distribueres eller på anden måde gengives uden udtrykkelig skriftlig tilladelse fra Anja Thorup Jensen.

Nu hvor du er færdig med at læse artiklen vil jeg opfordre dig til to ting:

1. Del artiklen med dine venner.

Brug “Share/Save-knappen” til at sende andre et link til denne artikel, hvis du tror at de også vil være interesseret i at læse den.

2. Skriv en kommentar herunder.

Fortæl mig, hvad du synes! Hvad satte teksten i gang af tanker for dig? Hvad fik du ud af artiklen? Jo mere feedback jeg får fra DIG, jo bedre er mine muligheder for at skrive noget som netop DU syntes er interessant!!!

Share

{ 70 comments… read them below or add one }

Leave a Comment