Gode råd og vejledning om dækkener

Af: Anja Thorup Jensen

Er du nogensinde kommet ud på folden, og har fundet din hest uden dækken? Eller har du fundet dit dækken i tusind stykker inde i boksen –og hesten stående uden dækken?

Hvis du har et dækken som ikke passer din hest ordentligt, er der større risiko for at den piller dækkenet af, og at det i den forbindelse ødelægges. Men værre er det, at et dækken som ikke passer hesten, er til stor gene for den. Og det er vigtigt at være opmærksom på, at et dækken som ikke passer hesten, både kan give hesten alvorlige sår og trykninger. Og kan resultere i at hesten får et ændret bevægelsesmønstre (typisk med afkortede og stive skridt), med muskelspændinger og ømhed til følge, fordi hesten prøver at bevæge sig på en måde, hvor dækkenet genere den mindst muligt.

Her kan du læse om hvad du skal være opmærksom på, hvis overvejer at give din hest dækken på.

Skal min hest have dækken på?

Som udgangspunkt har heste en fantastisk evne til at tilpasse til både ekstreme, og meget svingende temperaturer, og har derfor ikke umiddelbart brug for dækkener. Og det optimale er at give hestene mulighed for selv at kunne søge læ, skygge osv. efter behov, og så ellers lade dem styre deres termoregulering selv. Men når det er sagt, så kan der også være fordele at give sin hest dækken på.

Konkurrenceheste / heste i arbejde

Har man en hest, som man rider/træner forholdsvis intensivt, kan det være en stor fordel at give den et dækken på. Det skyldes at heste med en tyk vinterpels vil svede meget under træningen, og at de herefter kan være længe om at tørre igen. Når hesten er våd fordi den har svedt, vil den være våd helt inde ved huden (mens heste som er våde fordi de har gået ude i regnvejr typisk er tørre helt inde ved huden) og vil derfor have svært ved at holde varmen. Man kan vælge enten at give hesten dækken på så tidligt at den ikke når at udvikle en tyk og tæt vinterpels, eller at klippe hesten når man begynder at få problemer med at den bliver for varm i forbindelse med træningen, og så derefter give den dækken på.

Ældre heste

Har man en gammel hest, og/eller en hest som har svært ved at holde huld, og som derfor har svært ved at holde varmen, kan det være en fordel at give den et dækken på. Derved skal hesten ikke bruge ”unødig” energi på at holde sig varm.

Sarte heste

Har man en skimmel eller en hvid hest, som er sart overfor solens stråler, og som derfor har nemt ved at blive solskoldet, kan det være en fordel at give den et sommerdækken på om sommeren for at beskytte den mod solens stråler.

Allergiske heste

Har man en hest som er allergisk over for mitter eller andre insekter, eller som bliver voldsomt generet af insekterne, kan det være en fordel at give den et fluedækken på når det er højseason for insekter.

Dækkentilpasning

Når dækkenet ligger korrekt på hesten skal det ligge fremme over manken, og den bagerste krydsgjord skal ligge foran hoftebenet.

Ofte ser man at dækkenet er for stort i halsudskæringen. Det vil resultere at dækkenet glider tilbage og strammer over bringen. Endvidere vil det, når hesten sænker hovedet for at græsse/æde stråfoder, snærer voldsomt over manken, og typisk resultere i trykninger, og eventuelt sår.

At hesten har trykninger og/eller sår pga. et forkert tilpasset dækken kan bl.a. give sig udslag i at hesten er sur og irritabel når den får dækkenet på/af, og ligeledes når den skal have saddel på/af. Hvis dækkenet er for stort i halsudskæringen vil det typisk kunne tilpasses hesten ved at flytte bringe-spænderne, således at dækkenets bringelukning krydser ind over hinanden. Dette vil du fx kunne få gjort hos en dygtig sadelmager.

For at give en god pasform er det også vigtigt at dækkenet er syet så det følger hestens buede overlinje. Hvis ikke dækkenet gør det, vil det ligge løst hen over ryggen, og kan derfor nemmere glide ned til den ene side. Og gør dækkenet det, vil det både genere hesten, og øge risikoen for at hesten får trådt i dækkenet, eller på anden måde får ødelagt det.

Også kiler/slidser ved hestes forben giver dækkenet en bedre pasform, og giver hesten en større bevægelsesfrihed. Især når hesten eksempelvis strækker forbenene langt frem for at rejse sig, er denne øgede bevægelsesfrihed en fordel.

Nogle dækkener har ingen bringeåbning, og man giver hesten dækkenet på ved at trække hele dækkenet over hestens hoved og hals, som var det en bluse man gav hesten på. Sådanne dækkener kan selvsagt ikke justeres i bringebreden. Men hvis ellers dækkenet passer hesten, så er fordelen ved dem at der ikke er nogen spænder og stropper som kan genere hesten. På de fleste dækkener kan bringebredden imidlertid justeres ved hjælp af bringelukningen. Og har hesten en meget bred bringe kan man få ekstra ”bringe-stykker”, som kan forstørre halsudskæringen med ca. 20 cm.

Ved justering af bringelukningen er det vigtigt at hesten kan få hovedet helt ned til jorden, således at den kan græsse/æde stråfoder uden at blive generet af dækkenet. Omvendt skal man dog også passe på at dækkenet ikke bliver for stort i halsudskæringen (se ovenfor!).

Krydsgjorde og bagbensstropper skal være så stramme at hesten ikke kan få benene viklet ind i dem, og så stramme at vinden ikke kan løfte dækkenet op, så vinden blæser ind over ryggen på hesten. Omvendt må de dog ikke være så stramme at de genere hesten. En god tommelfingerregel er, at der skal være god plads til en hånd, eller evt. en knytnæve, mellem hestens krop og gjord-og bagbensstropper. Og selvfølgelig må hverken krydsgjorde eller bagbensstropper være snoede. Krydsgjordene skal, som navnet antyder, krydses under maven på hesten, således at forreste gjordstrop lukkes med det bagerste spænde, og bagerste gjordstrop lukkes med det forreste spænde.

Ved at vikle bagbensstropperne en enkelt gang rundt om hinanden forhindre man at stropperne skraber mod den følsomme hud på indersiden af hestens lår. Dette gøres ved først at føre venstre bagbensstrop rundt om hestens venstre bagben, og sætte den fast i venstre ring. Herefter føres højrebagbensstrop omkring den venstre strop og sættes derefter fast i den højre ring.

Materialevalg

Hvilken type dækken har din hest behov for? Er det et dækken, som skal kunne holde hesten varm i al slags vejr? Er det et dækken, som skal kunne lede sved væk fra hestens krop, uden at hesten bliver kold? Eller? Et dækken der kan det hele findes desværre ikke.

Dækkener af bomuld

Rene bomuldsdækkener er ikke velegnede til varme og svedige heste, da de ikke har nogen svedtransporterende virkning. Bomuldsdækkener suger godt nok sveden til sig, men bliver derefter liggende våde på hesten.

Dækkener af uld

Fordelen ved uld er, at når hesten er våd/fugtig efter arbejde, vil ulddækkenet transportere sveden væk, så hesten hurtigt bliver helt tør. Der findes mange syntetiske materialer, der kan gøre det samme, men varmeværdien er ikke på højde med uld. Det skyldes at uld kan optage 40 % af dets egen vægt i væde, før det begynder at miste varmeværdi, hvilket andre materiale ikke kan.

Dækkener af polyester

Fyldet i et dækken består ofte af blødt polyestervat, og det er de luftlommer som dannes i vattet, der isolerer imod kulden. Polyester i form af fleece er forholdsvis velegnede til at transportere sved væk fra hestens krop. Det samme gælder bomuld blandet med kunstfiber og mikrofiber. Dækkener af polyester og nylon med et ekstra lag af teflon er vand- og smudsafvisende.

Dækken-spænder

Dækkenets spænder bør være af metal, da plastik ikke holder i længden.

Dækkenets overflade

Dækkenets overflade har stor betydning for dets holdbarhed. Både stalddækkener, men især folddækkener, bør have en rivefast og slidstærk overflade, og i denne forbindelse er betegnelsen denier væsentlig. Denier bruges som mål for densiteten af vævningen/materialet, og jo højere denier-værdien er, desto mere slidfast er dækkenet. Til heste bruges der typisk materiale af 600 til 2000 denier.

Dækkenets vandtæthed

Det er vigtigt at folddækkener er vandtætte, så hesten ikke bliver våd hvis der kommer nedbør mens den er ude. Vandtætheden måles i HT (Hydrotermisk Trykhøjde), som er højden i mm på en lodret vandsøjle. HT værdier fra 1000 er et minimumskrav til vandtætte dækkener.

Dækkenets åndbarhed

Et dækkens åndbarhed er meget vigtig, da hesten vil blive våd pga. den varme/fugtighed som hesten afgiver, hvis dækkenet ikke er åndbart. Åndbarheden måles i MVP (Moisture Vapour Permeability), som udgør den mængde luftfugtighed, der passerer gennem en kvadratmeter af stoffet. For at man kan tale om at et materiale er åndbart skal MPV værdien være over 1000 enheder.

Dækkenets fyldvægt/fyldkvalitet

Overgangsdækkener har typisk 100 til 200 gram fyld per kvadratmeter dækken, mens vinterdækkener typisk har 300 til 450 g fyld per kvadratmeter dækken. Man skal generelt være varsom med at overvurdere værdien af fyldvægten, da fyldkvaliteten har større betydning for dækkenets evne til at holde hesten varm end selve fyldvægten har. Tænk blot på edderdun kontra andefjer i en dyne. Dun vejer stort set intet, men isolerer fantastisk.

Dækkentype

Stalddækken

Et stalddækken er et dækken som hesten kun har på når den er på stald, eller eventuelt under transport. Stalddækkener er ikke vandtætte, og derfor ikke velegnede til udendørsbrug. Det er typisk uld-, bomuld- eller thermodækkener der bruges som stalddækken. Thermodækkener har i reglen en meget glat overflade, hvilket gør at spåner, halm og hø ikke hænger fast i det. Men det betyder også, at det ikke egner sig som underdækken, da det vil få overdækkenet til at glide.

Regndækken

Et regndækken er et tyndt, vandtæt dækken uden for, eller højest med et lag fleece, som hesten har på når den er ude på dage med regn. Når hesten har et regndækken på, et det vigtigt at temperaturen er forholdsvis høj. Det skyldes, at heste normalt rejser hårene, for at danne et isolerende luftlag, når det er koldt. Men hvis hesten har et dækken på, kan den ikke rejse hårene, og så kan det blive en kold fornøjelse for hesten, hvis temperaturen er lav og den kun har et tyndt regndækken på.

Overgangsdækken

Et overgangsdækken er et forholdsvis tyndt folddækken uden ret meget for/fyld (typisk 100-200 g fyld) som bruges om efteråret når dækkenseasonen starter, men hvor det endnu ikke er blevet rigtig koldt. Samt om foråret, når det bliver lunere, men endnu ikke varmt nok til at hesten kan gå helt uden dækken. Det er vigtigt at overgangsdækkenet er vind- og vandtæt, samt åndbart.

Vinterdækken

Et vinterdækken er et forholdsvis tykt folddækken (typisk 300-450 g fyld) som bruges om vinteren. Det er vigtigt at overgangsdækkenet er vind- og vandtæt, samt åndbart.

Underdækken

Et underdækken er en slags dyne, som er beregnet til at kunne ligge under alle slags udedækkener. På den måde er det muligt at give hesten ”et ekstra lag tøj på”, på kolde dage. Underdækkener har en overflade som gør at det øverste dækken ikke glider. Til gengæld er underdækkenet ikke velegnet til brug uden et overdækken, hverken som stalddækken eller som udedækken. Det skyldes at overfladen ikke er ret stærk, og at hesten derfor nemt får revet det i stykker. Endvidere er underdækkener ikke vandafvisende, hvilket gør at hesten nemt bliver våd hvis den lægger sig i våd eller fugtig strøelse. Og endelig vil spåner, halm og hø hænger fast i underdækkenet. Ud over de ”specielle” underdækkener kan både uld- og fleecedækkener fungere fint som underdækkener.

Sommerdækken

Et sommerdækken er et helt tyndt dækken, som kan bruges om sommeren. Nogle heste (typisk skimler og hvide heste) kan være sarte overfor solens stråler, og hvis de ikke har mulighed for at søge skygge, kan de undertiden blive skoldede, hvilket et sommerdækken kan afhjælpe.

Fluedækken

Et fluedækken er et dækken der fungere som et stort fluenet. Sommerdækkenet har typisk høj hals og maveklap, så hesten er ”pakket så godt ind som muligt”. Heste får fluedækken på for at forhindre at de bliver generet af fluer, myg, hestebremser, mitter mv. Især heste som er allergiske (fx overfor mitter) kan have glæde af at have fluedækken på.

Sveddækken

Et sveddækken er et dækken som hesten får på efter arbejde, hvis den er varm og svedig. Både netdækkener, ulddækkener og fleecedækkener kan bruges som sveddækkener. Fælles for dem er at de leder sveden væk fra hestens krop samtidig med at hesten holdes varm.

Skridtdækken

Et skridtdækken er et dækken som bruges ved ridning. Typisk bruges skridtdækkenet om vinteren når hesten skridtes varm og skridtes af. Nogle skridtdækkener er blot et stort tæppe, som holdes på plads ved at rytteren sidder på det. Andre skridtdækkener har bringelukning og evt. gjordstropper. Skridtdækkener laves altså i forskellige modeller, og også i forskellige materialer. Men især uld er godt til skridtdækkener, både fordi uld er god til at lede den producerede varme væk fra hesten, og fordi uld har en vis tyngde som gør at dækkenet ikke så nemt flyver rundt, hvilket ellers kan være et problem hvis man rider udendørs.

Lændedækken

Et lændedækken er et lille dækken som kun dækker hestens bagpart, og som sættes fast i sadlen. Det er altså et dækken som udelukkende bruges i forbindelse med ridning. Dækkenet er især velegnet til udendørsridning i vintermånederne, da man kan ride i alle gangarter, uden at rytteren skal bekymre sig om, om dækkenet nu falder af eller glider ned til siden. Ligesom skridtdækkenet findes lændedækkenet i forskellige typer, og med forskellige muligheder for at sætte det fast til sadlen, samt i forskellige materialer. Rider man udendørs er det en fordel at vælge et lædedækken der er faconsyet, har en vis tyngde og som er både vindtæt, vandtæt og åndbart.

Dækkener med og uden hals

De fleste dækkener, men især udedækkener fås både uden hals, med ”turtelneck” (som går en lille smule op ad hestens hals) og med fuld hals. Man kan også købe løse halsstykker som man kan give hesten på. Fordelen ved et dækken med høj hals er at det jo beskytter mod kulde og fugt. Men dækkener med høj hals kan også være hårdt ved manen som undertiden kan slides i stykker.

Dækkenstørrelse

Producenterne arbejder med lidt forskellige mål, og forskellige faconer og pasformer kan påvirke dækkenstørrelsen en smugle. Ligeledes kan bredden og formen på din hest have betydning for hvor godt den fylder dækkenet ud. Men som tommelfingerregel er en dækkenstørrelse lig med længden af hesten fra lansemærket til haleroden målt i cm. Dækkenstørrelser findes typisk i størrelser med 10 cm intervaller, og kan så finjusteres i størrelsen ved hjælp af bringelukningen. Generelt bør du runde op, således at du fx vælger et dækken i str. 150 hvis du måler din hest til at være 143 cm fra lansemærke til halerod.

Det er en god idé af tage følgende mål af din hest, og medbringe dem når du skal ud og vælge et dækken til din hest. Ud fra disse mål vil ekspedienten kunne vejlede dig i hvilken model og størrelse dækken der vil være velegnet til din hest:

Mål 1: Fra lansemærke til halerod.

Mål 2: Fra midt på bringen til midt på baglåret.

Mål 3: Gjordmål, dvs. hele vejen rundt om hesten, målt lige bag forbenene.

Et specialsyet dækken

Hvis du ikke kan finde et dækken som din hest kan have på, uden at det genere den, så er det bestemt pengene værd at få lavet et specialsyet dækken. Eller at få et dækken omsyet så det passer til netop din hest. Det er fx noget som du kan få gjort hos en dygtig sadelmager. Hvis du ikke sørger for at dækkenet passer din hest ordentligt, kan du både risikere at din hest får alvorlige sår og trykninger. Og at din hest får et ændret bevægelsesmønster (typisk med afkortede og stive skridt) fordi den søger at bevæge sig på en måde hvor dækkenet genere mindst muligt. Det kan også ende med at blive en dyr løsning at lade hesten gå med et dækken som ikke passer den ordentligt, fordi risikoen for at hesten ødelægger dækkene er større. Omvendt kan både du og din heste have stor glæde af et dækken som passer din hest perfekt.

Dækner der ligger skævt

Hvis din hest har problemer med at dækkenet ligger skævt, og har en tendens til at glide ned til den ene side, resultere det i at hesten konstant står med et skævt træk i kroppen. Endvidere er der også væsentligt øget risiko for at hesten får trykninger af dækkenet.
At dækkenet ligger skævt, skyldes i reglen at hesten har større eller mindre skævheder i kroppen, og det er derfor vigtigt at få undersøgt dette nærmere.
Som Equine Touch Practitioner får jeg rigtig mange tilbagemeldinger om, at heste der har problemer med dækkener der ligger skævt, ikke længere har dette problem efter at de har haft fået Equine Touch.

Og til sidst et lille tip til at se om din hest fryser:

Hvis den nederste tredjedel af hestens øre er kolde, er det et tegn på at hesten fryser. Endvidere vil en hest som fryser typisk sitre/ryste, og stå med krummet ryg.

Artiklen tilhører Anja Thorup Jensen, og må ikke kopieres, sælges, distribueres eller på anden måde gengives uden udtrykkelig skriftlig tilladelse fra Anja Thorup Jensen.

Nu hvor du er færdig med at læse artiklen vil jeg opfordre dig til to ting:

1. Del artiklen med dine venner.

Brug “Share/Save-knappen” til at sende andre et link til denne artikel, hvis du tror at de også vil være interesseret i at læse den.

2. Skriv en kommentar herunder.

Fortæl mig, hvad du synes! Hvad satte teksten i gang af tanker for dig? Hvad fik du ud af artiklen? Jo mere feedback jeg får fra DIG, jo bedre er mine muligheder for at skrive noget som netop DU syntes er interessant!!!

Share

{ 70 comments… read them below or add one }

Lone 17. september 2010 kl. 10:05

Wow – sikke et overblik!! Nu er jeg ikke det mindste i tvivl om hvad jeg skal have styr på nu hvor jeg skal ud og ”jagte” et dækken til min hest. Tusind tak 

Janni 24. september 2010 kl. 08:55

Ja der var lidt at holde styr på.. Har bare et problem med min hest.. Hun går pt med 155 dækken men er bange for det er for lille.. Hun er en kraftig oldenborger på 168 cm .. I længden passer dækkenet fint nok men er mere bange for breden :-(

Moderne Hestehold 24. september 2010 kl. 14:45

Hej Janni.

Måske du skal prøve et andet mærke, eller en anden model til din hest – nogle dækkenmærker passer nemlig bedst til brede/kraftige heste, mens andre passer bedre til smalle/spinkle heste. Hvilke dækkener der passer bedst til brede heste, vil de i reglen kunne hjælpe dig med i rideudstyrsbutikkerne. Alternativt vil en dygtig sadelmager kunne hjælpe dig med at vurdere om dækkenet genere hesten, og eventuelt sy det om, så det kommer til at passe netop din hest helt perfekt. Og mange gange er det måske bare nogle spænder der skal flyttes lidt, så det er i reglen overkommeligt.

Mange hilsner fra Moderne Hestehold

Thomas Albertsen 14. oktober 2010 kl. 10:44

Hej Moderne Hestehold,

Jeg har en 9 årig New Forrest som går på 4 timers fold og ellers står i sin ude boks. Jeg har endnu ikke givet hende et dækken på. Jeg bliver tit spurgt om jeg ikke snart skal have et dækken på hende (der er jo altid nogle klogere hoveder på en rideskole!) Nu er mit “store” spørgsmål, skal jeg give hende et dækken på? Umiddelbart vil jeg ikke mene at hun fryser (jeg har ikke mærket efter ved hendes øre, endnu. Tak for dette tips) Hun har sat noget mere pels. Som jeg her har læst mig frem til, skal jeg blot tilsikre mig, at hun ikke bliver kold og samtidigt være sikker på, at hun ikke er våd når hun bliver sat i boks efter ridning.
Er jeg helt ved siden af?
Jeg hører meget gerne fra jer.

På forhånd, tusinde tak.

Med venlig hilsen

Thomas

Moderne Hestehold 14. oktober 2010 kl. 23:39

Hej Thomas

Hvis ikke din hoppe fryser, og hvis ikke det er et problem at hun sveder for meget i forbindelse med træningen, så ser jeg ingen grund til at du skal give hende dækken på.
Når du skal vurdere om din hoppe fryser kan du, ud over at mærke efter på den nederste del af ørene, også se på hendes pels. Hvis hårene er rejst, er det et tegn på at hun syntes at det er koldt –men ikke på at hun fryser. Heste og ponyer rejser nemlig hårene for at skabe et isolerende luftlag i pelsen, hvorved de i reglen kan holde varmen. Hvis hun ryster/hendes muskler sitre er det et klart tegn på at hun fryser. Der sker ikke noget ved at hun fryser lidt engang imellem – det gør vi jo også… Men hun skal selvfølgelig ikke stå og fryse alt for længe, eller alt for tit.

Selv om hun skulle være svedig efter træningen, kan du nu alligevel godt sætte hende ind i hendes boks efterfølgende. Men her er det så en god idé at give hende et tyndt sved-dækken på, som så bliver taget af igen så snart hun er tør. Alternativt kan du drysse et lag halm over hendes ryg, hvilket vil virke lidt som et sveddækken. Det eneste du skal være varsom med når hun er svedig efter træningen, er at lukke hende på fold. Især hvis der er nedbør -for når hun har svedt, er hun våd indefra og ud, og hun vil derfor ikke kunne holde varmen. Ligeledes vil hun kunne have problemer med at holde varmen, hvis det blæser, når hun er våd indefra og ud. Men du vil sagtens kunne sætte hende i hendes udeboks, for her står hun jo tørt og i læ.

Mange gange kan det her i efteråret være et problem, at hesten/ponyen bliver temmelig varm/svedig i forbindelse med træningen, da de efterhånden har udviklet en del pels, samtidig med at temperaturerne stadig er relativt høje. Men når det bliver mere stabilt koldt er det sjældent det store problem. Skulle hun alligevel blive meget varm i forbindelse med træningen –og vil du gerne undgå at give hende dækken på, kan det mange gange være nok at klippe hende i en tynd stribe på undersiden af halsen, og evt. også en smal stribe ned langs hver side.

Hvis du gerne vil give hende dækken på senere, skal du være opmærksom på at hun ikke kommer til at svede. Dækkenet kan nemlig nemt blive for varmt, nu hvor hun har fået en del pels. Omvendt skal du også være opmærksom på, at hun ikke kan ”bruge” sin pels til at regulere temperaturen med, hvis hun får dække på. Især skal du være meget varsom med at give hende et tyndt regndækken på, når hun bliver lukket ud på fold på meget kolde dage. For når hun har regndækkenet på trykker det pelsen flad, og hun kan derfor ikke rejse hårene for at holde varmen. Og da der ikke er noget varme i et regndækken kan det blive en meget kold fornøjelse for hende. Så er det langt bedre at lade hende ”bruge” sin egen pels som beskyttelse mod vind og vejr.

Mange hilsner fra Moderne Hestehold

Winnie Schøndorff 23. oktober 2010 kl. 12:13

Hej.
En dejlig fyldestgørende beskrivelse af brug af dækken. Jeg har en Varmblod str. 155 i dækken, men som er bred over skulder og bringe. Når jeg spørger i div. udstyrsforretninger efter et dækken til sådan en hest, får man bare vist et dækken fra deres eget sortiment uanset om det er bredt eller ej – ikke særlig konstruktivt for mig. Det er nogle dyrekøbte erfaringer jeg snart har gjort mig – UDEN at finde et dækken som passer. Men jeg må jo fortsætte. Det råd til anden bruger med ligende problemer her på siden, er heller ikke så brugbart.
Men hvor kan man købe et ”bringe-stykke” ? Ingen kender til det og jeg finder intet på nettet. Måske hedder det noget andet?
Med venlig hilsen
Winnie Schøndorff

Moderne Hestehold 23. oktober 2010 kl. 13:19

Hej Winnie.

Prøv at søge på ”bringeforlænger”, så skulle der dukke lidt op…

Mange hilsner fra Moderne Hestehold

Louise 31. december 2010 kl. 22:52

Hej :)
Jeg har to ponyer, som går ude hele tiden. De har et hus, som de kan gå ind i, og der ligger noget halm.
Men.. på det sidste har de næsten ikke kunne gå, lige som om de er helt stive i benene, har jeg aldrig set før. Min ene pony er kommet over det nu..
Men ved du hvad det skyldes?
Kan det måske være fordi de fryser?
(Det har aldrig været et problem før, og jeg har haft dem i ca 6-7 år)
Hilsen Louise.

Moderne Hestehold 2. januar 2011 kl. 10:41

Hej Louise.

Nu har jeg jo ikke set dine ponyer, men jeg tror ikke umiddelbart at de er stivbenede, fordi de fryser. Hvis den nederste tredjedel af deres øre er kolde, er det i reglen tegn på at de fryser. Endvidere vil deres muskler sitre/ryste hvis de fryser, for på den måde at generere varme, og mange gange vil de også stå med krummet ryg. Prøv også at lægge mærke til deres pels på meget kolde dage, og på lune dage, eller når de lige har løbet og leget, eller er blevet motioneret. Når det er meget koldt vil de rejse pelsen for at danne et isolerende luftlag mellem hårene, og på den måde holde varmen. Det betyder ikke at de fryser, men blot at det er så koldt, at de benytter denne smarte teknik for at holde sig varme. Når de på en lun dag står i læ i solen, eller hvis de lige har bevæget sig, og derved er blevet varme, vil hårene ligger helt ind til kroppen, og deres pels vil være flad, fordi de nu ikke behøver det isolerende luftlag i pelsen, for at holde sig varme.

Kan det tænkes at der nogen steder ligger is på folden, og at de derfor går meget forsigtigt/stivbenet, fordi de er bange for at glide/falde? Der er jo faldet islag mange steder i landet i den sidste tid. Ligeledes har skiftevis tø og frost gjort, at der mange steder er meget glat.

Hvis dine ponyer har sko på, kan deres stive gang også skyldes at sneen klodser op i skoene, og derved gør det vanskeligt at gå. Det kan du afhjælpe ved at bede smeden om at lægge sne-såler på. Hvis dine ponyer ikke har sko på, kan den stive gang muligvis hænge sammen med at den frosne jord har slidt meget på hovene, og de derfor er blevet omtåede. Her vil boots eller sko kunne hjælpe.

En anden årsag til deres stive gang kan muligvis være gigt, da gigtramte led jo ofte bliver mere ømme og stive når det er koldt.

Jeg vil helt klart anbefale dig at ringe og snakke med din dyrlæge. Du behøver ikke nødvendigvis bestille ham/hende ud i første omgang, men kan forklare hvordan dine ponyer går, og spørge om han/hun, ud fra din forklaring, vurdere om det er nødvendigt at komme ud og se på ponyerne, eller om han/hun måske har en idé om hvad årsagen kan være, og et råd til hvad du kan gøre ved det.

Mange hilsner fra Anja / Moderne Hestehold

Kamilla Mosegaard 15. marts 2011 kl. 12:37

Hej.

Behøver man et stalddækken? eller kan man godt bruge sit vinter dækken i stalden?

M.V.H Kamilla

Moderne Hestehold 16. marts 2011 kl. 12:14

Hej Kamilla.

Du kan sagtens bruge dit vinterdækken i stalden. Men det er vigtigt at din hest/pony får dækkenet af mindst én gang i døgnet og bliver børstet, får luft til pelsen, og meget gerne mulighed for at rulle sig. Endvidere er det vigtig at du grundigt tjekker at dens pels/hud er sund, så du er på forkant hvis huden skulle bliver irriteret. Og så er det selvfølgelig også nødvendigt at kunne se hele hesten for at kunne vurdere dens helbred, og sikre at den ikke har fået nogen skader.

Mange hilsner fra Anja / Moderne Hestehold

Laura 11. august 2011 kl. 22:36

Hejsa :)

Tak for en rigtig god artikel! :)
Jeg har en DV/PRE vallak på 4 år og til efteråret/vinter skal han klippes for første gang. Han kommer på fold 6-8 timer om dagen, også til vinter. Jeg har tænkt mig at klippe ham over det hele, men er lidt i tvivl om hvilken tykkelse dækken jeg skal give ham på. Jeg tænker på et 300g vinterdækken med “turtleneck” og et regndækken over. Er det nok, eller skal det være varmere nu hvor han går ret meget ude? Er det en dum ide at lægge et ekstra regndækken uden på vinterdækkenet, bliver det så for svært for hans pels at “ånde”? Har set andre gøre det, for så var de mere sikre på at hesten forblev tør under dækkenet på dage med meget regn eller sne. Jeg har lige flyttet ham til et nyt sted, så ved desværre ikke hvor koldt der bliver i stalden om vinteren, men stalden er isoleret.
På forhånd tak for svar! :)
Mvh. Laura

Moderne Hestehold 12. august 2011 kl. 09:59

Hej Laura

Tak for roserne – dejligt at vide du syntes godt om artiklen ;-)

Jeg kan desværre ikke svare dig på hvor tykt et dækken han skal have på, da det er meget individuelt. Nogle heste kan sagtens holde varmen med et dækken der har relativt lidt fyld, mens andre har brug for et dækken med 600 g fyld. Her er du simpelthen nød til at holde øje med hvor varmt han har det. Men det virker til at være en god idé at starte med et dækken på 300 g, og så holde øje med om det er nok til at han kan holde varmen, eller om han har brug for lidt mere. Især på dage hvor det er meget koldt og samtidig blæser meget, kan de nogle gange have brug for lidt ekstra, og der kan det nogle gange være en god idé at give dem et tykkere dækken på, eller et underdækken under. Så hold lidt ekstra øje med ham på sådanne dage, indtil du finder ud af hvor kuldskær han er. Du kan jo eventuelt alliere dig med nogle af de andre i stalden, så I hjælper hinanden med at holde lidt øje med hestene og hvor varmt de har det.

Jeg vil ikke anbefale dig at lægge et ekstra regndækken uden på vinterdækkenet, da det som du selv skriver, går ud over åndbarheden. Dæknerne er efterhånden så gode, at de sagtens kan holde til selv kraftig heldagsregn. Du skal dog være opmærksom på, at du ikke bør vaske dine dækner unødigt, da de herved godt kan miste lidt af deres evne til at holde tæt. Det er i reglen nok bare at børste dem og hænge dem til luftning.

Mange hilsner fra Anja / Moderne Hestehold

Charlotte 9. september 2011 kl. 23:07

Hej…

Min datter har fået sin første pony. Det er en Shet/mini apolose og 3½ år. Jeg har tænkt meget på at den skal have dækken på her til efteråret og så er det at jeg bliver helt i tvivl.
Hvad skal jeg købe ?
regn/overgangs/vinter/stal/fleec ?
Er det nødvendig at købe et af alle ?
Han bruger en str 85 .

Er det muligt at købe et overgangs og komme et fleec under når der er meget koldt ?

Vi bor i stockholm så heroppe er der koldt på vinteren

Tak på forhånd

Moderne Hestehold 10. september 2011 kl. 15:59

Hej Charlotte

Umiddelbart vil jeg ikke anbefale dig at lægge dækken på ham – og det er der flere grunde til.
For det første kan det til tider give rigtig meget bøvl med et dækken. Det kan nogle gange være vanskeligt at finde et dækken som passer hesten/ponyen korrekt uden at stramme, give trykninger, slidmærker mv. Og nogle gange må man igennem en del forskellige dækner med forskellige pasformer, inden man finder et dækken som passer den, hvilket jo godt kan blive en bekostelig affære. Andre problemer kan være, at der især i overgangsperioderne kan være temmelig koldt om morgenen, men at det op ad dagen bliver meget varmt. Det vil sige, at hesten/ponyen i løbet af dagen risikerer at få det temmelig varmt – og sker det ofte kan det i nogle tilfælde resultere i hudproblemer hoshesten/ponyen, hvis den står og sveder under dækkenet i længere tid adgangen. Hvis hesten/ponyen omvendt går med et for tyndt dækken (fx kun et regndækken) vil den være dårligere stillet med hensyn til at holde varmen, end den ville være uden dækken. Det skyldes, at heste/ponyer holder på varmen ved rejse pelsen, så der dannes et isolerende luftlag mellem hårene. Men hvis den har et dækken på, vil den ikke kunne løfte pelsen, og vil derfor få problemer med at holde varmen når det er koldt, hvis ikke dækkenet er tykt/varmt nok.
Nogle af de fordele der kan være ved at give hesten/ponyen dækken på er, at heste/ponyer som skal præstere meget, kan få problemer med at komme af med varmen i forbindelse med træningen, og vil være meget lang tid om at tørre igen efter træningen. Men da din datters pony ikke er ret gammel, vil den de første år ikke skulle præstere ret meget, og det vil derfor formentlig ikke være noget problem at den bliver for varm i forbindelse med træningen.
Nogle heste/ponyer kan have problemer med at holde varmen, og de vil selvfølgelig have glæde at få dækken på. Men langt de fleste heste/ponyer er rigtig gode til selv at styre termoreguleringen, og det er typisk ældre og/eller svækkede heste, som kan have problemer med at holde varmen. En ponytype som din datters vil sjældent have problemer med at holde varmen. Hvis du er i tvivl om hvorvidt ponyen fryser, så mærk efter på den nederste tredjedel af dens øre – hvis den nederste tredjedel er kolde, er det et tegn på at han fryser. Endvidere vil en hest som fryser typisk sitre/ryste, og stå med krummet ryg.
Som jeg ser det, syntes jeg altså i første omgang, at I sagtens kan sparre pengene på dækner –og slippe for alt det bøvl som dækner kan give. Viser det sig så, at det alligevel bliver et problem at han bliver for varm i forbindelse med træningen kan I jo altid vælge at give ham et dækken på. Men vent med at afgøre det, indtil det er blevet rigtig vinter, da de godt nogle gange kan svede lidt her i overgangen når de har relativt meget pels, men temperaturerne stadig er forholdsvis høje.
Hvis du alligevel vælger at han skal have dækken på, skal du være opmærksom på, at I bør have et reserve-dækken til ham, i tilfælde af at det han har på går i stykker. Det er meget individuelt hvor meget fyld hestene/ponyerne behøver i deres dækkener, og her er man simpelthen nød til at holde meget øje med dem i starten, indtil man finder ud af hvor meget der skal til for at de kan holde varmen. Men ellers kan det sagtens komme til at fungere med et overgangsdækken, og så et underdækken af fx uld eller fleece når der er mere koldt.

Mange hilsner fra Anja / Moderne Hestehold

Anna K 13. september 2011 kl. 22:09

Jeg er “nybegynder” i dækken verdenen og synes det er fedt endelig at læse noget konkret, som jeg kan bruge og lære noget fra. Tak for det! :-)

Anne-Louise 18. oktober 2011 kl. 10:30

Hej. Spændende læsning.
Min ene islænder blev tilredet i foråret og jeg håber at kunne få nogle ture på hende vinteren igennem, hvis vejret tillader det.
Hun og de andre islændere har altid gået i løsdrift, så de er jo temmelig langhåret om vinteren. Hun bliver selvfølgelig svedt når jeg rider hende og jeg er i tvivl om hvordan jeg lige skal takle det med sved og lødrift og dækken. Jeg kan holde hende inde i en del af løsdriften efter rideturen et stykke tid, men der er lige så koldt inde som ude. Hun skal ikke gå med dækken hele tiden, men jeg forestiller mig et dækken hun kan få på efter rideturen (og evt. står i boksen med et stykke tid) og som jeg så tager af, når hun skal ud til de andre igen. HVilken type dækken vil du forslå??
Tak for hjælpen på forhånd.

Moderne Hestehold 22. oktober 2011 kl. 22:03

Hej Anne-Louise

Tak for rosen ;-)

Umiddelbart vil jeg slet ikke anbefale dig at bruge dækken til hende. Du skal selvfølgelig holde øje med at hun ikke fryser, og så lade være med at strigle hende mere end højest nødvendigt, for at ikke at fjerne det naturlige fedtlag i pelsen. Men det er i reglen meget nemmere for dem at regulere temperaturen, når vi ikke ”blander os med dækkener”.

Det er min erfaring, at den sværeste tid er her i efteråret, hvor hestene har fået meget pels, men temperaturerne stadig er relativt høje. Så snart temperaturen daler, bliver hestene i reglen ikke nær så varme når de rides udendørs. Du skriver også at hun er blevet redet til her i foråret, så træningsintensiteten vil formentlig være moderat. Endvidere lyder det også til ridningen vil komme til at afhænge af vejret, hvilket formentlig også kommer til at lægge en dæmper på intensiteten. Endvidere kan du med fordel lægge en masse skridtpauser ind, og derved nemmere kontrollere hvor varm hun bliver.

Dét du skal være forsigtig med er, hvis hun bliver svedt på dage med nedbør. For hvis hun er våd indefra pga. sved, vil hun kunne få svært ved at holde varmen når hun kommer ud i regn, sne eller slud. Så hvis du rider/træner hende på dage med nedbør –og hun bliver svedt, vil det være en god idé at lukke hende inde i løsdriften/boksen indtil hun er tør. Du kan så evt. lægge lidt løst halm over ryggen og krydset på hende. Hvis hun bliver meget svedt på dage hvor det blæser meget, kan det også være en god idé lige at lade hende stå lidt i boksen og tørre, inden hun lukkes ud igen.

Hvis du alligevel beslutter at du vil bruge et dækken vil jeg anbefale at du bruger et netdækken, eller et ganske tyndt fleecedækken.

Rigtig god fornøjelse med vinter-ridningen!

Mange hilsner fra Anja / Moderne Hestehold

Fie 4. november 2011 kl. 10:34

Rigtig fed artikel, da man nemt kommer i tvivl om hvilket dækken man skal bruge. Har især været i tvivl om det er ok at bruge fleece som underdækken.

Jeg har i øjeblikket et overgangsdækken med et fleecedækken indenunder og han er lige blevet klippet min dv. Tænker at det er lige varmt nok at smide mit 300 grams dækken på. hvad synes du?

Modernehestehold 4. november 2011 kl. 21:55

Tak for rosen Fie ;-)

Nu er det jo meget individuelt hvor kuldskær heste er, men jeg vil umiddelbart også tro at 300 g er for varmt på dette tidspunkt. Så jeg vil anbefale dig at fortsætte med overgangsdækkenet og eventuelt fleecedækkenet under, og så holde øje med om ikk han kan holde varmen med det.

Mange hilsner fra Anja / Moderne Hestehold

Emilie 3. december 2011 kl. 23:57

Hej
Jeg så lige at du skrev, at nogle sadelmagere kunne vurdere dækkener, og tilpasse et osv. Kan du anbefle nogle/en? :)

Modernehestehold 4. december 2011 kl. 09:22

Hej Emilie

Nu kender jeg primært sadelmagere i mit eget område, så….
Men jeg syntes at du skulle snakke med din egen sadelmager om det, eller eventuelt nogle af dem der er i dit eget område. Selv om det ikke er noget de reklamere med, både kan og vil mange af dem sagtens kunne gøre det rigitg godt.

Mange hilsner fra Anja / Moderne Hestehold

Charlotte 7. december 2011 kl. 09:31

Hej Anja
Som altid en spændende og aktuel artikel :-)
Jeg har fået mulighed for at ride mere end ventet i vinter, og min hest har pels som en bjørn…… Efter de foregående to “isvintre” regner jeg med lignende tilstande i år- vi har ridehus, dejligt, men også en rigeligt lun arbejdsplads for min løsdriftshest. Fra hvad jeg har læst her og gode råd fra Jorasfolket, bliver løsningen ulddækken til den umiddelbare tørringsproces. En enkelt bruger føntørring- interressant ide! men hvad gør den tørre varme ved hudens naturlige fedtlag? Solarier bliver jo brugt i større stalde, men der kommer varmen jo fra større afstand og over længere tid, brugerne er også boksheste………
En kombination af uld + varmluft lyder effektiv, men jeg er usikker på påvirkningen. Ved du noget om det?

Venlig hilsen
Charlotte

Modernehestehold 7. december 2011 kl. 09:56

Tak for rosen Charlotte ;-)

Føntørring kan påvirke hudens talgproduktion, hvilket igen kan medføre ubalance i hudens fedtproduktion. Så jeg vil anbefale dig at nøjes med ulddækkenet.
Du kan eventuelt også vælge at klippe din hest på undersiden af halsen – det er mange gange nok til at hesten kan komme af med varmen i forbindelse med træningen, samtidig med at den stadig er godt beskyttet mod vind og vejr når den går ude på folden, og uden problemer kan holde varmen.

Mange hilsner fra Anja / Moderne Hestehold

Anette Juhl 7. december 2011 kl. 22:20

Hej – og tusind tak for en rigtig god artikel.

Jeg er så heldig at være en glad ejer af bla.to pragtfulde varmblod. Den ene er 19 år og har svært ved at holde huld.
Nu er jeg bekymret for om jeg nu også får ham holdt varm nok. Han og de andre af vore heste har næsten 100 % foldtid hele dagen….. og selvfølgelig er hans dækken vådt efter en dag i regn. Han virker ikke kold – som som du billedligt fortæller mht. at hestens pels/hår kan rejse sig når de bliver kolde. Han har haft overgangs dækken på i ca. 1 mdr. men jeg fornemmer at det ikke er nok. Har i aften givet ham et tyndt fleecedækken på samt et tørt overgangsdækken på. ( han står i stald om natten ) . Vil det være en ide at købe et vinterdækken nu og give det ham på nu ?

Min anden dejlige varmblod… er kun 10 år, og har ikke haft dækken på endnu i år. Han har en fin og tyk pels, og kan holde huld. Men føler igen at han står og fryser. Vil det være bedst med et lunt og luftigt vinterdækken nu – eller skal jeg starte med et overgangsdækken.

Tak for din tid… og dine absolutte gode og grundige svar til alle her.

Mange hilsner
Anette

Moderne Hestehold 8. december 2011 kl. 21:32

Hej Anette

Tak for roserne!

Dit dækken vil selvfølgelig blive vådt på ydersiden i regnvejr, men det må bestemt IKKE blive vådt på indersiden – gør det dét, kan du ikke bruge det som udedækken.

Nu har jeg jo ikke set dine heste, og ved ikke om de har mulighed for at søge lidt læ på folden. Men jeg vil umiddelbart anbefale dig at købe et vinterdækken til ham på 19 år, der har svært ved at holde huld. Her er det vigtigt at dækkenet er både helt vandtæt, og at det også er åndbart. Hold blot øje med at han ikke bliver for varm/klam under dækkenet. Du kan eventuelt nøjes med et 300 eller 400 grams dækken, og så eventuelt give ham et underdækken på, hvis det viser sig at han stadig har lidt svært ved at holde varmen i det, eller hvis han har brug for lidt ekstra når det bliver endnu koldere.

Hvis ham på 10 har en fin sund pels, og ikke har problemer med at holde huld, vil jeg ikke umiddelbart anbefale dig at give ham dækken på.
Husk på, at dét at hesten rejser pelsen ikke er et tegn på at hesten fryser, men blot et tegn på at vejret er så koldt at hesten så at sige ”skaber sit eget dækken” bestående af den stilestående luft i pelsen.
Husk også på, at hvis dækkenet er for tyndt kan hesten ikke rejse pelsen, og er dermed dårligere stillet end hvis den ikke havde dække på. Omvendt foretrækker heste generelt væsentligt køligere temperaturer end os mennesker. Det er også vigtig at huske på, at heste er forskellige, og det kan være meget individuelt hvor kuldskær de er – så i sidste enden må man prøve sig frem.
Men generelt gælder, at langt de fleste heste er ret gode til selv at regulere temperaturen, hvis blot vi lader dem gøre det, uden at blande os.

Mange hilsner fra Anja / Moderne Hestehold

Laura 16. december 2011 kl. 12:43

Hej. Jeg ville lige spørge jer hvad størrelse i tror jeg skal have til min pony, den er 132-138 i stang?

Tak på forhånd.

Moderne Hestehold 17. december 2011 kl. 09:59

Hej Laure

Højden på din pony fortæller ikke ret meget om hvilken størrelse dækken den skal bruge.
Når man snakker om dækkenstørrelser er det egentlig længden af ponyens ryg man snakker om. Men ud over længden af ponyens ryg, har ponyens brede og form også betydning for hvor stort dækkenet skal være.
Ligesom tøj til os mennesker laves med forskellige pasformer, så både høje, lave, tykke og tynde kan få noget tøj der passer dem godt, så laves der også dækkener med forskellige pasformer, så både lange, korte tykke og tynde ponyer kan få et dækken som passer dem godt.

Så jeg vil anbefale dig at tage følgende mål af din pony:
Mål 1: Fra lansemærke til halerod.
Mål 2: Fra midt på bringen til midt på baglåret.
Mål 3: Gjordmål, dvs. hele vejen rundt om hesten, målt lige bag forbenene.

Dem tager du så med når du skal ud og købe dækken til din pony, og ud fra målene vil de i butikken kunne hjælpe dig med hvilken størrelse, samt hvilke modeller der vil kunne passe din pony godt.

Når du så kommer ud til din pony, og skal prøve dækkenet på den, er det en god idé lige at lægge et lagen over den, og så prøver dækkenet uden på lagnet. På den måde beskytter du dækkenet, og kan så bytte det til et andet, hvis det alligevel viser sig at dækkenet ikke passer godt nok.

Hvis du vil ud og købe et brugt dækken, er det det første mål (fra lansemærke til halerod) du skal lede efter. Her er det også en god idé at du aftaler med den du køber dækkenet af, at du kan prøve dækkenet på din pony inden du køber det.

Mange hilsner fra Anja / Moderne Hestehold

Catharina Holm 29. december 2011 kl. 10:41

Tak for en god artikel!
Men der mangler en vigtig vinkel på problematikken “dækken eller ej”!
Nemlig at man ved hjælp af at øge mængden af stråfoder kan hjælpe hesten til at holde varmen – uden dækken!
Jeg har læst en svensk artikel om dette emne – tror det var Carola Grauers som lagde ind et link på facebook. I hh til artiklen har man i Sverige forsket omkring dette.

Hvis man har klippet sin hest og alligevel helst ikke vil bruge dækken og hesten fryser – så kan man prøve at hjælpe hesten ved at den får mere stråfoder.

Desværre var jeg nødt til at få min islandske hest klippet – dyrlægens opfordring. Hals og bringe samt “fartstribe”. (Hesten måtte pga sygdom opholde sig rigtigt meget i boks – og hans svedte kodylt). Så denne vinter kommer der sikkert dage og perioder hvor det bliver nødvendigt med dækken – ØV!

En anden lille detalje: nogle ændringer af dækkener og bringestykker kan man sagtens udføre selv! Jeg er ikke særlig dygtig med nål og tråd men har alligevel kunnet lave et par ændringer selv.

Med venlig hilsen
Catharina Holn

Moderne Hestehold 30. december 2011 kl. 11:24

Hej Catharina

Tak for rosen ;-) og ikke mindst for dine gode bidrag!
Det glæder mig altid meget når I bidrager med nye vinkler, ny viden, gode råd og egne erfaringer!

Jeg tænker at det er denne artikel du henviser til? http://www.hippson.se/artikelarkivet/hasthantering/tacke-eller-inte-tacke-det-ar.htm

Hvis du har tid og lyst vil det være dejligt hvis du evt. kunne forklare lidt mere detaljeret hvilke ændringer du selv har lavet af dine dækkener, og evt. med billeder og/eller tegninger af hvad du har lavet – så vil det måske være nemmere for andre også selv at forsøge sig ;-)

Jeg håber at din Islænder snart er på toppen igen –og at det ikke bliver nødvendigt for dig at klippe ham fremover ;-) Rigtig god bedring med den!

Mange hilsner fra Anja / Moderne Hestehold

Catharina Holm 31. december 2011 kl. 07:06

Hej Anja – nej jag tror det var en anden artikel. Kan prøve at finde den…

De småændringer jeg selv har udført:
fik købt to billige men virkeligt gode fleecedækken. Det ene dækken lavede jeg om til halsstykke og “maveplade” – ikke at vi nogensinde har haft brug for det… men HVIS min hest en dag skal “pakkes ind” så … Halsstykket “tøjres” til resten med elastikbånd med velcro – er tjekket at hesten har fuld bevægelighed at spise. Mavepladen fikseres vha velcro mod dækkenet og elastisk gjord..

Fik købt et Bucas sveddækken med for lille halsåbning. Købte et “forlængerstykke” – men velcro og spænder sat forkert! Passede ikke sammen med Bucas dækkenet. Så det syede jeg om.Vendte på spændene og flyttede velcroen så det passade med Bucas dækkenet. Tog ikke særlig lang stund!

Min venindes hest havde et Bucas dækken med for lille halsåbning men med mange folde ved halsåbningen. Der klippede jeg kantbåndet over, åbnede foldene, forlængede kantbåndet med shantungsilke i samme farve som kantbåndet. Man kan faktisk ikke rigtigt se at jeg har ændret dækkenets halsåbning og gjort det større. Dækkenet sidder stadig godt over hestens skuldre. Men nu trykker det ikke længere hesten på manken.

Jeg er ikke så god til at tage billeder… men kan måske prøve på et tidspunkt..

TAK! Du kan tro jeg er lykkelig over at min islænder overlevede og nu er rask! Det var en hård kamp under mange måneder for at redde hestens liv. Men det lykkedes!

Glad hilsen
Catharina

Stella christensen 31. december 2011 kl. 08:25

Super god info. Dejligt overskueligt og alligevel alt det man har brug for at vide.

Moderne Hestehold 1. januar 2012 kl. 17:47

Hej igen Catharina ;-)

Tak for dine gode og udførlige beskrivelser af hvordan du har ændret dine dækkener – det er super god inspiration!

Det vil være super hvis du kunne finde artiklen ;-)

Det lyder dælme voldsomt med din Islænder – men dejligt at læse han overlevede!

Mange hilsner fra Anja / Moderne Hestehold

Moderne Hestehold 1. januar 2012 kl. 17:49

Tak for Rosen Stella – det er dejligt at vide, når I er glade for det jeg skriver ;-)

Mange hilsner fra Anja / Moderne Hestehold

Stine Madsen 4. januar 2012 kl. 19:27

Hej :)
jeg har en 9årig traver, som er i lystdrift. Den er meget sart og har derfor givet den et dækken på. Men da den går med det alle ugens dage, har den fået slidtage på de to knogler ved bringen, hårene er slidt af og vi frygter at der snart bliver til to sår istedet. Er der noget man kan gøre for at dette ikke sker?.. Vi tænkte at prøve med en af de såkaldte “undertrøjer” til heste, ville de virke, eller er der noget galt med dækkenet? -og hvad gør man hvis skaden sker?

Hilsen fra Stine Madsen.

Moderne Hestehold 4. januar 2012 kl. 21:11

Hej Stine

Når din traver får slidmærker af dækkenet er det et sikkert tegn på at dækkenet ikke passer den godt nok. En undertrøje vil kunne lindre det lidt, da undertrøjen ligger tæt ind til hesten, og dækkenet så nemmere glider over skulder/bringeområdet. Men det vil ikke løse problemet. Det er muligt at du kan nøjes med at ændre placeringen af bringespænderne, men ellers må du ud og lede efter et dækken med en anden pasform. En dygtig sadelmager vil både kunne hjælpe dig med at vurdere hvordan spænderne skal sidde, samt vil kunne flytte spænderne.

Hvis du vælger at tage ud og købe et nyt dækken vil jeg anbefale dig at tage følgende mål af din traver:
Mål 1: Fra lansemærke til halerod.
Mål 2: Fra midt på bringen til midt på baglåret.
Mål 3: Gjordmål, dvs. hele vejen rundt om hesten, målt lige bag forbenene.
Du kan eventuelt også tage nogle billeder af din hest, så man får en fornemmelse af dens bygning/form
Målene, og evt. billederne, kan du så tage med, når du skal ud og købe dækkenet, og ud fra målene vil de i butikken kunne hjælpe dig med hvilken størrelse, samt hvilke modeller, der formentlig vil kunne passe din traver godt.

Får hesten reelle sår af dækkenet, er man nød til at lade den gå uden dækken. Men det er nu heldigvis sjældent at det sker. Men selv længe inden hesten får reelle sår, kan den være meget øm på området. På grund af det ubehag/den smerte som dækkenet giver, vil hesten typisk bevæge sig minder, og når den bevæger sig, vil det meget ofte være med små stive skridt, hvilket igen føre til spændinger i kroppen på den.

Mange hilsner fra Anja / Moderne Hestehold

Tina V. Hansen 19. januar 2012 kl. 21:24

Hej :).

Jeg har en islænder vallak på 16 år, han bliver 17 i år.
Han har de sidste 2 vintre kløet sin pels af på halsen, i hovedet og på bagparten. Dyrlægen har selvfølgelig været inde ovre og han er blevet behandlet for utøj og der er blevet taget skrab af ham, som ikke viste andet end at hårene blev kløet af.
Jeg overvejer nu at klippe ham, i håbet om at det er fordi han har det varmt i den store vinterpels og at det derved vil få hans kløe til at forsvinde, da han klør konstant.
Jeg vakler lidt mellem at klippe ham på halsen og så at fuldklippe ham, da det jo er over dele hele han klør.

Mit spørgsmål er så, hvor meget fyld vil du tro der skal i dækkenet hvis han bliver fuldklippet?

Mvh Tina

Tina V. Hansen 19. januar 2012 kl. 21:26

Hej igen.

Jeg glemte lige at skrive at han gør i løsdrift og går ude hele døgnet :)

mvh Tina

Moderne Hestehold 20. januar 2012 kl. 17:34

Hej Tina

Jeg kan desværre ikke svare dig på hvor meget fyld din islænder har brug for hvis han bliver klippet, da det er meget individuelt hvor meget fyld hestene har brug for i deres dækkener. Nogle heste kan sagtens holde varmen med et dækken der har relativt lidt fyld, mens andre har brug for et dækken med 600 g fyld. Her er du simpelthen nød til at holde øje med hvor varmt han har det.
Men alt efter hvor koldt det er når han bliver klippet, samt hvor kuldskær han virker til at være, vil jeg nok anbefale dig at starte med et dækken på 300-400 g, og så holde øje med om det er nok til at han kan holde varmen, eller om han har brug for lidt mere. Især på dage hvor det er meget koldt og samtidig blæser meget, kan de nogle gange have brug for lidt ekstra, og her kan det nogle gange være en god idé at give dem et tykkere dækken på, eller at give dem et underdækken under. Så hold lidt ekstra øje med ham på sådanne dage, indtil du finder ud af hvad hans behov er. Du kan jo eventuelt alliere dig med nogle af de andre i stalden, så I hjælper hinanden med at holde lidt øje med hestene og hvor varmt de har det.
I denne forbindelse skal du huske på, at når det er koldt vil heste uden dækken rejse pelsen, hvorved de så at sige ”skaber deres eget dækken” bestående af den stillestående luft i pelsen. Hvis hesten har dækken på kan den ikke rejse pelsen pga tyngden fra dækkenet, og er dækkenet er for tyndt er hesten altså dårligere stillet end hvis den ikke havde dække på. Men omvendt foretrækker heste generelt væsentligt køligere temperaturer end os mennesker…

Du skal også være opmærksom på, at når han får et dækken på er hans muligheder for at ”klø igen” væsentligt nedsat. Endvidere kan et dækken nogle gange gøre en eventuel klør værre, og i nogle tilfælde kan dækner rent faktisk fremkalde kløe, da der nemt kan opstå et varmt og fugtigt miljø under dækkenet, da der kommer mindre luft til pelsen når hesten har dækken på, da hesten ikke har mulighed for selv at ”rense” pelsen med sandbade, osv..

Så jeg vil anbefale dig at tænke over, om en klipning af ham er den bedste løsning i forsøget på at afhjælpe hans kløe.
Viser han fx tegn på at han har det varmt, ved at være svedt eller klam/fugtig?
Hvordan virker han ellers til at have det – og hvordan virker hans immunforsvar til at have det? Er hans pels blank og skinnende? Virker hans hud tør og/eller sart?
Hans kløe kan nemlig godt hænge sammen med et nedsat immunforsvar. Det kan også være at han mangler nogle vitaminer/mineraler/sporstoffer, osv..
Så andre muligheder for at forsøge at afhjælpe hans kløe kunne fx være et vitamin/mineraltilskud hvis han er i underskud at nogle vitaminer/mineraler/sporstoffer mv – her vil jeg anbefale dig at snakke sammen med dyrlægen. Der er også lavet forskellige urteblandinger som styrker hestens hud og hårlag, og som derfor kan have en positiv indflydelse på en eventuel klør. Homøopatisk medicin ville også kunne være en mulighed. Akupunktur kunne måske også være et bud. Der er flere alternative behandlere som kan hjælpe dig med at finde ud af hvad han kunne have glæde af. Endelig kan jeg også anbefale at forsøge med Equine Touch, som jeg selv arbejder –og som jeg har gode erfaringer med, i forbindelse med kløe hos heste.
Her kan du se et eksempel på en hest med alvorlig kløe som er blevet hjulpet med Equine Touch: http://www.hestevelvære.dk/?page_id=29 og her kan du se en oversigt over alle Equine Touch behandlere i Danmark: http://www.equinetouch.dk/practitioners-i-dk/.

God bedring med hans kløe – jeg håber at du hurtigt finder en god løsning!

Mange hilsner fra Anja / Moderne Hestehold

P.S. Du må meget gerne melde tilbage og fortælle hvad du ender med at gøre -og hvordan det virker ;-)

Moderne Hestehold 21. januar 2012 kl. 13:03

På Moderne Hesteholds facebook-side er nogle af læserne også kommet med svar og gode råd, baseret på deres egne erfaringer, til nogle af de spørgsmål som I har stillet her….så smut endelig ind på Facebook-siden og læs dem – du finder et link til Facebook-siden næsten øverst på denne side, ude til højre ;-)

Mange hilsner fra Anja / Moderne Hestehold

Mette Andersen 30. januar 2012 kl. 23:10

Hej- super godt overblik omkring dækkener:)
Jeg har lige et spørgsmål da jeg er lidt i syv sind. Jeg står med en plag på halvandet år, som jeg har haft fra føl. Jeg har aldrig haft dækken på ham, da jeg netop ikke vil pakke ham unødigt ind og gøre ham sart, og lade ham sætte pels selv. Og han er sund og rask med godt immunforsvar, og har altid sat meget pels. Sidste vinter, hvor der var meget sne har han været en tykpelset bamse, men i nu står jeg i et dilemma om jeg ikke ved om han skal have dækken på.
Han har hele sit liv stået opstaldet et sted, hvor han kom i boks om natten, men har for få dage siden flyttet ham til en skøn løsdrift. Desværre ville vejrforholdene ikke som jeg ville, og der er pludseligt ændret i temperatur, samt nedbør. Han har en ok tyk pels, men har grundet den milde vinter ikke sat så meget i år, som sidste år, samt heller ikke så meget som de andre heste i løsdriften, da han selvfølgelig har stået i boks om natten. De dage han har stået der, hvor der ingen nedbør har været er det gået fint for ham med at holde varmen. MEN i forgårs sneede det uafbrudt hele natten og han var helt gennemblødt og det fik ham til at fryse, i form af krummet ryg og rysten over hele kroppen. Der er en dejlig lun løsdrift, samt meget læ på stedet, men han bruger det ikke da han holder sig til de andre heste, og de har ikke så stort behov for det som ham. Nu står jeg her og er i tvivl om hvad jeg skal gøre.
Ville allerhelst undgå dækken og lade ham tilpasse sig og selv regulere varmen og temperaturerne, via stråfoder adlibitum døgnet rundt, som han også benytter sig af, men er bare så bange for at han bliver kold og fryser nu vi går flere dage i møde med nedbør. Det er ikke kulden der får ham til at fryse, men når han står i konstant nedbør og bliver gennemblødt. De sidste par dage uden nedbør har han ikke frosset overhovedet.
Overvejede selv et tyndt regndækken for blot at holde regnen/sneen væk, så han stadig kunne sætte pels, og får ikke at pakke ham unødvendigt ind, men kan læse i ovenstående, at det bliver koldt for ham, da hårene ikke kan rejse sig. Hvad ville du vælge at lægge på ham? Et vinterdækken eller overhovedet ingenting og lade ham selvregulere tilpasning til vejrforholdene nu når han er så sund og rask, samt sætte pels selv, eller? Vil som sagt allerhelst undgå at pakke en plag ind i store tykke vinterdækkener, for at at gøre ham mere sart end nødvendigt, men vil selvfølgelig heller ikke stå med en syg hest:(

Moderne Hestehold 2. februar 2012 kl. 09:03

Hej Mette

Jeg syntes du skal holde fast i din beslutning om at han ikke skal pakkes unødigt ind, og lade være med at give ham dækken på. Du skriver at han er sund og rask med et godt immunforsvar, og så er det jo ikke farligt for ham at fryse lidt indimellem. Så jeg syntes blot at du skal holde godt øje med ham på dage/nætter med voldsom og langvarig nedbør, og hvis han så ryster af kulde på disse dage, kan du give ham et dækken på, så han lige kan tørre og få varmen. Nogle gange kan det også være nok at gå en tur med hesten så den begynder at producere lidt mere varme.

Mange hilsner fra Anja / Moderne Hestehold

Mette Andersen 2. februar 2012 kl. 10:38

Hej Anja. Tusind tak for dit svar:) Jeg har også valgt at følge min mavefornemmelse og han ser indtil videre ud til at klare det fint uden dækken:) Vi holder øje med ham:) Og igen, tusind tak for din tilbagemelding, som heldigvis stemmede overens med det jeg allerhelst ville:) Nu er tvivlen i hvert fald ikke aktuel mere:)

Moderne Hestehold 8. februar 2012 kl. 08:55

Hej igen Mette

Tak for din tilbagemelding
Det er dejligt at høre han klare sig godt uden dækken – og at du har fået ro i sjælen…

Mange hilsner fra Anja / Moderne Hestehold

Louise 5. marts 2012 kl. 21:14

Hej..
Jeg passer min venindes hest i 14 dage. Han er en meget stor Hannoveraner type – næsten 1,80 høj, men spinkel bygget. Han har en tilsvarende lang krop, og jeg ved det har voldet min veninde problemer at finde dækkener til ham, der er store nok. hesten er oppe i alderen – 22 år, men stadig i fuld ridning og frisk og frejdig.. Dog er han holdt op med at fælde.. Derfor skal han klippes 3-4 gange om året – hvilket desværre kræver bedøvelse og er en bekostelig affære. For at undgå at han sætter pels for hurtigt igen, bliver han derfor pakket MEGET godt ind. Han har omkring 700g på nu. Sammensat af 3 dækkener, hvoraf 2 af dem har hals.. Det er dyrlægens anbefaling at hun skal overhøre folks kloge bemærkninger og sørge for at pakke hesten så godt ind, og det har da også resulteret i en klipning mindre om året..
Nu opdagede jeg så bare, at dækkenet har lavet et sår på hans man.. Jeg tror det er et bestemt dækken der har lavet såret, og jeg har taget det af ham, men det er meget svært at undgå at genere såret mere, når han skal pakkes så godt ind. Han står med en undertrøje, men den er jo meget tynd og giver ingen beskyttelse mod trykninger…
samtidig har han en meget høj, markeret manke, som nemt kommer i gnidning med ethvert dækken. Har du et forslag til, hvordan jeg kan rede ham fra smerten og irritationen og stadig holde ham varm.. Jeg kan jo ikke bare tage dækkenerne af ham, når han plejer at stå med 700 gram… Tror han er på 450 nu…
PS. Hvis bringeåbningen laves større, vil dækkenet så ikke bare glide bagud??

Med venlig hilsen – og tak for en god artikel og fyldestgørende svar
Louise

Moderne Hestehold 6. marts 2012 kl. 09:08

Hej Louise

Tak for Rosen – det er dejligt at vide, når I er glade for det jeg skriver

Når din venindes hest har fået sår af dækkenet står du/I med et akut problem – for det eneste som egentlig rigtig hjælper vil være at fjerne årsagen (altså dækkenet), men som du skriver kan du/I jo ikke bare tage det af ham.

Du skriver at det er på hans man du har opdaget han har fået sår. Hvis det er manen oppe på halsen vil jeg anbefale at tagehalsstykkerne af – hvis det er dækner hvor halsen ikke kan tages af separat, kan du/I lade dem ligge ned af ryggen.

Men jeg kunne godt forestille mig at det er nede på mankestykket at han har fået sår? Og det gør det straks mere vanskeligt…. Nu er det jo heldigvis ved at være sidst på dæken-sæsonen, så jeg vil anbefale at han hurtigst muligt vænnes til at gå uden dækken –også selv om han så sætter mere pels nu. Så jeg vil anbefale at du prøver om ikke et enkelt dækken er nok til at han kan klare sig. Her må du så prøve at vurdere hvilket af dækkenerne der lægger mindst pres/giver mindst slid omkring det område hvor han har fået såret. Det kan eventuelt også være en idé at skifte lidt imellem dem for at variere hvor trykket er. Fordelen ved at lade ham nøjes med et enkelt dækken er at der dels er mindre tryk, og dels at I hurtigst muligt når frem til at lade ham gå uden dækken.

Som du selv skriver, vil det at lave bringeåbningen større blot få dækkenet til at glide tilbage. Men det kan godt være en god idé måske at ændre lidt på bringeåbningen, for at variere lidt på hvor trykbelastningen er størst.

Du/I kan også prøve at eksperimentere med at ligge lidt beskyttelse ind under undertrøjen, for at hjælpe med at fordele trykket fra dækkenet bedre – det kunne fx være et bandageunderlag eller lignende. Men vær opmærksom på at det godt kan risikere at lidt sammen effekt som at tage et par tykke sokker på i et par sko som er alt for små….

Jeg vil også anbefale at han kun har dækken på når han er ude, og at han når han er på stald i stedet står med et tæppe, der blot holdes fast af en gjord. Du kan eventuelt også binde en halesnor i dækkenet så det ligger lidt bedre fast. Allier dig eventuelt med de andre i stalden, og bed dem om hjælp så han får dæknet af så snart han kommer ind og først får det på lige inden han kommer ud.

Vær også meget opmærksom på om sadlen kommer i konflikt med det område hvor han har fået sår – og vær også opmærksom på at han godt kan være øm i området omkring såret.

Fremadrettet vil jeg anbefale at I virkelig overvejer hvorvidt det er nødvendigt at han skal have dækken på, eller om ikke det er muligt at lade ham gå uden –for med den høje og markerede manke vil han nok være udsat for at få trykninger fra dækkenerne. Og som du skriver, er det også en besværlig og bekostelig affære at få ham klippet så mange gange –og det er heller ikke godt for ham at blive bedøvet så ofte. Det er typisk om efteråret at det kan være et problem når hesten ikke har dækken på, da hesten ofte bliver temmelig varm/svedig i forbindelse med træningen, da den jo typisk vil have udviklet en del pels, samtidig med at temperaturerne stadig er relativt høje. Men når det bliver mere stabilt koldt er det sjældent det store problem. Skulle han alligevel blive meget varm i forbindelse med træningen, kan det mange gange være nok blot at klippe i en tynd stribe på undersiden af halsen, og evt. også en smal stribe ned langs hver side.

Vil I gerne have at han bliver ved med at få dækken på om vinteren, vil jeg anbefale at I prøver at finder et enkelt dækken som er så let som muligt, samtidig med at det er varmt nok til at han kan holde varmen i det. For alt andet lige vil et enkelt dækken give en mindre tryk-belastning end tre dækner. Det vil måske også være en god idé at have to forskellige dækkener at skift mellem, så trykbelastningerne bliver varieret lidt.

Jeg kan forstå at dyrlægen allerede er inde over – men hvis ikke I allerede har fået ham undersøgt for cushings syndrom vil jeg anbefale at få det gjort. Det at han er holdt op med at fælde kan nemlig godt give mig en mistanke om at han lider af cushings syndrom. Og da cushings syndrom kan resultere i tynd og skrøbelig hud, samt øget tilbøjelighed til hudblødninger (blå mærker), kan det også være en medvirkende faktor i forbindelse med hans udvikling af dækkentrykningen –og et argument for at han i fremtiden har bedst at ikke at gå med dækken…

Rigtig god bedring med ham!

Mange hilsner fra Anja / Moderne Hestehold

SEA 12. september 2012 kl. 14:14

Hejsa.
Super spændende og lærerigt læsestof. Jeg kunne dog godt bruge lidt guidelines i forhold til temperaturer/vind og hvilke dækken der passer til. Når først man er begyndt at bruge overgangsdækken, skal det så blive på alle nætter, eller hvad nu hvis der kommer en lun nat…..? Hvornår går man fra at bruge dækken om natten til hele døgnet?
Tak for god info !

Lisbeth 12. september 2012 kl. 17:11

Hej :)
Vil bare sige mange tak for god og velbegrundet vejledning!!!

Moderne Hestehold 17. september 2012 kl. 07:43

Hej SEA

Tak for rosen!

Det er svært at give egentlige guidelines på disse områder, da der er flere faktorer som varierer.
For det første kan det være meget forskelligt hvor kuldskære hestene er –lige som det er hos os mennesker. Så her er nu nød til at holde øje med din hest, indtil du finder ud af ved hvilke temperaturer den bliver kold / varm. Når hesten har dækken på betyder hverken vinden, eller evt nedbør, i reglen ikke ret meget, da de fleste dækner efterhånden er både vind- og vandtætte. Man skal dog være opmærksom på at dæknet ligger godt på hesten, så det fx ikke løfter sig når hesten vender bagdelen op mod vinden –for så vil vinden blæse ind under dæknet og hesten bliver kold over ryggen.
Det er også meget forskelligt hvor lunt der er i de forskellige stalde om natten, og forskel på om hesten overhovedet er på stald eller om den går ude hele døgnet, samt hvor gode læmuligheder der er på folden.
Det er også meget individuelt hvordan man starter med dæknet – nogle giver det i starten kun på om natten, typisk hvis hesten går ude døgnet rundt. Andre giver kun dæknet på om dagen, fordi hesten står i en lun stald om natten, og atter andre lader hesten have dæknet på døgnet rundt. Da de dækner man køber i dag, i reglen er rimelig åndbare, kan hesten sagtens tåle at temperaturen svinger noget.
Heste foretrækker i reglen køligere temperaturer end os, så pas på at den ikke får det for varmt og står og sveder under dæknet. Omvendt skal du også være opmærksom på, at når hesten har dækken på vil den ikke kunne løfte pelsen for at danne et isolerende luftlag i pelsen og derved holde varmen. Så et tyndt regndækken uden varme kan fx godt blive koldt for den.

Mange hilsner fra Anja / Moderne Hestehold

Moderne Hestehold 17. september 2012 kl. 07:44

Hej Lisbeth

Tak for rosen – det er dejligt at vide når I er glade for det jeg skriver ;-)

Mange hilsner fra Anja / Moderne Hestehold

Leave a Comment